♦ Rygere subsidierer samfundets ikke-rygere med 60 mia årligt

♦ En afskaffelse af rygningen vil være hård kost for statskassen

Læs også 180grader: Kan velfærdsstaten overleve uden rygning?

- Af Carsten West, cand.polit. og Klaus Kjellerup, researcher

BEREGNING & ANALYSE:

Myndighederne hævder ofte, at rygerne koster samfundet penge (1). Det gælder både Sundhedsministeriet, sundhedsstyrelsen, forebyggelseskommisionen og andre statslige styrelser. Formålet med denne information synes at være at skabe stemning for at sætte tobaksafgifterne yderligere op.

Myndighederne puster dermed til tidens mobning af rygerne: Ikke kun lugter rygere dårligt - de koster også samfundet penge.

Det er imidlertid ikke korrekt. Tværtimod - det forholder sig omvendt: Rygere bidrager netto til samfundets ikke-rygere med store mia beløb. Vores enkle husmandsberegning herunder viser ca. 60 mia kroner årligt.

Og selv om rygerne i en periode skulle koste velfærdsstaten ekstra i sundhedsudgifter og sygedage, som myndighederne hævder - så er disse udgifter småpenge i forhold til rygernes bidrag via tobaksafgiften og de besparelser, rygerne yder stat og pensionskasser ved deres gennemsnitlige kortere levetid end ikke-rygerne.

Beregningen hviler på statens og sundhedsmyndighedernes estimat, at rygere gennemsnitligt har ca. 10 færre leveår end ikke-rygere (2). Spørgsmålet i dette lys er imidlertid ikke, om rygerne koster samfundet penge - men snarere: Kan velfærdsstaten overleve uden rygerne?

Hertil kommer, at jo højere staten tvinger tobaksafgiften op, jo mere afhængig gør den sig af bidragene fra rygningen og rygerne. Der er dermed risiko for, at succesfulde statskampagner imod rygning vil få samme effekt på statens økonomi, som man får, når man saver i den gren, man selv sidder på.

——————————-

Beregning: En ryger - og en ikke-ryger

Lad os forestille os to kolleger, begge 50 år gamle - Andersen og Bentsen - som sidder og får en kop kaffe på en fortovscafé. De sidder udendørs, selv om det er køligt, for Andersen er ryger. Han vil ikke sidde indendørs i røgfrit rum, for han vil have en cigaret til sin kaffe.

Vi antager, at Andersen og Bentsen har arbejdet samme sted, siden de var 25 år, og at de har fået ens løn i alle årene. De har også haft samme forbrug, samme opsparing og i det hele taget opført sig ens. Men mens Andersen er ryger og har røget siden han blev 20, så har Bentsen aldrig røget.

Bentsen har læst myndighedernes meddelelser i medierne, og reaktionen udebliver ikke, da Andersen tænder sin cigaret. ”Du er godt klar over, at du dør 10 år før mig”, siger han. ”Og du er vel også klar over, at selv om pakken koster 37 kr i kiosken, så koster den mig 300 kr i ekstra sundhedsudgifter? Det kan du sgu ikke være bekendt …”

Andersen ved godt, at Bentsen ikke er sur på ham personligt, men tager alligevel diskussionen op: ”Hvem af os, der dør først, er der ingen der ved - men hvis det er sandt, at jeg dør 10 år før dig, så kan det ikke passe, at jeg koster dig penge. Så må det være omvendt … og det vil jeg godt vædde en stor fadøl på!”

”Top,” siger Bentsen, og så går de i gang med at regne på servietten. De eneste forskelle på Andersen og Bentsen er:

- At Andersen kar købt cigaretter, mens Bentsen har købt varer uden afgifter
- At Andersen dør 10 år før Bentsen

Er rygerne “billigere i drift” … ?

De regner først forbruget ud: En pakke cigaretter koster 37 kr - uden moms ca. 30 kr. Afgifterne udgør 25 kr pr pakke. De antager, at afgifterne har haft samme værdi i alle årene - 25 kr i 2010-kroner. De antager også, at Andersen bliver ved med at ryge en pakke om dagen, indtil sin død.

Hvor gamle vil de blive? De er begge 50 år nu, født 1. jan 1960. På Statistikbanken, dst.dk ser de, at de i gennemsnit vil dø i 2039 - som 79 årige. Men Andersen dør jo ifølge myndighederne 10 år før Bentsen, så Bentsen må leve længere. De regner ud, at gennemsnittet passer med, at Andersen dør i 2032 og Bentsen i 2042.

Andersen taster ind på lommeregneren: ”Når jeg dør i 2032, har jeg betalt 475.000 kr i tobaksafgifter, mens du ikke har betalt afgift. Det må skrives ned.”

• Tobaksafgift betalt Andersen: + 475.000 kr
• Tobaksafgift betalt Bentsen: 0 kr
  

Pension: ”Så er der pensionsordningen,” siger Andersen. ”Vi har betalt 10% siden vi var 25 år.” De hiver lønsedlerne op - de betaler 2.500 kr om måneden til pension. Vi antager, at 2010-beløbet er det samme i alle årene, og at de begge går på pension som 65-årige.

På borger.dk ser de, at de vil få udbetalt 100.000 årligt fra pensionskassen.

Lommeregneren frem igen: Når de går på pension, vil de begge have indbetalt til pensionskassen i 40 år - ialt 1.2 mill kr. Men Andersen når kun at hæve pension i 7 år før sin død. Altså kun 700.000 kr af de ialt 1.2 mill, han har betalt = Andersen har 500.000 kr i underskud.

Bentsen derimod hæver pension i 17 år - han får altså 1.7 mill i pension af de 1.2 mill, han har betalt = Bentsen har 500.000 kr i overskud.

• Pension Andersen merbetaling: + 500.000
• Pension Bentsen merhævning: - 500.000
  

Folkepension: På borger.dk ser de, at de får 120.000 årligt i folkepension. Men Andersen får kun pension i 7 år. Altså (120.000 x 7) = 840.000 kr.

Bentsen får derimod folkepension i 17 år (120.000 x 17) = 2.04 mill kr. Bentsen koster altså skatteyderne 1.2 mill kr. mere i folkepension end Andersen gør. De regner sammen:

”Du skylder mig en fadøl,” siger Andersen tørt.

”Næ, hov!” siger Bentsen. ”Forebyggelseskommissionen siger jo, at rygere er mere syge end os andre.” Vores to venner vidste godt, at den ene ikke havde været mere syg end den anden - men det kunne der jo være andre rygere, der havde været, bliver de enige om.

”OK,” siger Andersen. ”Hvis det skal regnes med, så må vi også have med, at du skal på plejehjem. Det skal jeg ikke, for jeg dør jo, før jeg bliver så slidt.”

Kun 20% af ældrebefolkningen kommer på plejehjem, men de antager, at Bentsen på grund af alderdomssvækkelse er på plejehjem det sidste år sit liv - hans 82. år. Pris ca. 600.000 kr. Til gengæld antager de, at Bentsen kan klare sig selv uden hjemmehjælp indtil da.

Er statens rapporter
om rygning ensidige?

De går herefter ind på DSI, Institut for Sundhedsvæsen og finder en sundhedspolitisk rapport (3), der har anslået alle udgifter i 2003 for rygere contra ikke-rygere. Her er alle tænkelige mer-udgifter til rygere medtaget: Sygehuse, medicin, førtidspension, sygedage, spildt produktion for arbejdsgiverne osv.

Andersen brokker sig over rapporten, som han mener er ensidig til skade for rygerne. Han har netop læst, at rygere er billigere i sygdomsudgifter end ikke-rygere på grund af rygernes lavere levetid. Vores to venner vælger dog at medtage tallene fra statens rapport alligevel:

Udgifterne i rapporten er for Andersen anslået til 640.000 kr - og for Bentsen til 368.000 kr. De sætter tallene ind og regner sammen:

”Se bare,” siger Andersen. ”En ryger koster kun samfundet 0,5 mill kroner i sit liv - mens en ikke-ryger koster 3,5 mill.”

”Hov-hov,” siger Bentsen. ”Jeg har altså også betalt skat.”

”Jamen, jeg har da betalt ligeså meget skat som du har,” siger Andersen. ”Nej,” siger Bentsen. ”For til sidst er du jo død.”

”Forlanger du, at jeg skal betale skat, efter at jeg er død?” spørger Andersen. ”Well, OK - så medtager vi din skat efter min død. Det betyder alligevel ikke så meget i det store billede.” De regner ud, at Bentsen betaler 630.000 kr i skat i de 10 år, han lever længere end Andersen. Resultatet på servietten for Bentsen bliver herefter et minus på (3.508.000 - 630.000) = Kr 2.878.000.

• Samlede udgifter for Andersen: Kr. 505.000
• Samlede udgifter for Bentsen: Kr. 2.878.000

”Nu kan du vist ikke finde på mere,” siger Andersen. ”Forskellen er 2.4 mill. Du skylder mig 1.2 mill, før vi står lige.”

”OK, så.” siger Bentsen, ”Du får din fadøl. Men kun hvis du lover mig at fortsætte med at ryge. Jeg har sgu ikke råd til andet.”

”Det skal jeg nok”, siger Andersen glad, og de får to fadøl. Mens de nyder det kolde øl, siger Bentsen: ”Hvad vil der egentlig ske hvis man fra dag til dag kunne udrydde al rygning?”

”Det er nemt at regne ud”, siger Andersen. ”Vi ved jo, at dine samlede udgifter er 2.4 mill større end mine. Hvis jeg ikke havde røget, havde jeg altså kostet 2.4 mill mere over ca. 40 år.  Det er 60.000 om året. Så vi skal bare gange antallet af rygere med 60.000 kr - så får vi det beløb, der kommer til at mangle i kassen pr år.”

”Jamen, det bliver jo et helt astronomisk tal”, siger Bentsen, ”Der er 1 million rygere i Danmark, så det bliver 1 million gange 60.000 = 60 mia om året.”

”Ja,” siger Andersen. ”Det bliver 48 mia i underskud til staten og 12 mia til pensionskassen. Det bliver lige 18.000 kr mere i årlig skat og pensionsbidrag fra alle danskere - 1.500 kr. flere udgifter til os alle hver måned.”

“Gud fader bevares,” siger Bentsen. ”Man må da ikke håbe, at staten får held med at udrydde rygningen med deres kampagner.”

“Nej, for pokker. Det vil sgu være at save den gren over, vi sidder på.”

———————

Længere levetid giver flere udgifter

Konklusion: - Rygere subsidierer samfundets ikke-rygere med store mia beløb. Samtidig holder rygerne statens udgifter nede, både pga af tobaksafgiften og rygernes gennemsnitligt kortere levetid i forhold til ikke-rygere. Beregningen hviler på sundhedsmyndighedernes estimat (2) - at rygere gennemsnitligt lever ca. 10 år kortere end ikke-rygere.

Hvis det var muligt med et trylleslag at fjerne al rygning og alle dens effekter fra den ene dag til den anden, ville de danske skatteydere skulle af med 60 mia kroner mere om året i skatter og pensionsbidrag. Dette tal fremkommer ved ovenstående beregning, dens præmis om levetiden og en befolkning med 25% rygere.

Der er imidlertid sandsynlighed for, at beløbet vil blive højere endnu: Mange undersøgelser af rygning, økonomi og sundhedsvæsen (4-16) viser i modsætning til DSI-rapporten (3), at rygere pga kortere levetid også koster mindre i sundhedsvæsenet end ikke-rygere, idet borgernes sundhedsudgifter stiger i takt med deres længere levetid. I modstrid med, hvad de danske myndigheder giver udtryk for.

Ud fra en økonomisk synsvinkel vil det derfor være uheldigt for danskerne, hvis myndighederne får held med at reducere antallet af danske rygere afgørende. Der er risiko for, at succesfulde statskampagner imod rygning vil få samme effekt på statens samlede økonomi, som man får, når man saver i den gren, man selv sidder på.

———————————

Referencer:

1. Sundheds- og Skatteministeriet: Rygning koster 2,8 mio. sygedage årligt, 2010

2. Forebyggelseskommissionen: Fakta ark Tobak, 2009

3. DSI Institut for Sundhedsvæsen: Livstidssundhedsomkostninger for rygere og aldrig-rygere, 2004

4. van Baal, Holland 2008: Despite the higher annual costs of the obese and smoking cohorts, the healthy-living cohort incurs highest lifetime costs, due to its higher life expectancy. The greatest differences in health-care costs are not caused by smoking- and obesity-related diseases, but by the other, unrelated, diseases that occur as life-years are gained.

5. Jyllands-Posten: De slanke og sunde er de dyreste, 2008.

6. Risa & Haug, Norge 2003: Ikke-rygere dyrere end rygere, BT 2003

7. DSI, 2003: Overskud på rygere. De dør før pensionen, BT 2003

8. Raynauld & Vidal, Canada 1992: Health costs a year are more than compensated by taxes paid by smokers and reduction in pension benefits which lead to a netflow overall of 4,3 billion in favour of non-smokers.

9. Congress Research Service, USA 1998: Smoking has apparently brought financial gain to both the federal and state governments, especially when tobacco taxes are taken into account. The tobacco settlement will increase the transfer of resources from the smoking to the nonsmoking public.

10. Dwight Lee, USA 1995: The widespread belief that smokers do not pay their own way is the result of repeated assertions lacking in empirical support. There is no evidence that smokers impose costs on others by making more use of medical care than do nonsmokers.

11. Stephen Entin, USA 2002: Smokers cost the government less than the sum they save the government in unclaimed retirement benefits and pay the government in tobacco taxes.

12. Leu & Schaub, Switzerland 1982: The results imply that smoking does not increase medical care expenditure and, therefore, reducing smoking is unlikely to decrease it.

13. Manning, USA 1989: Although nonsmokers subsidize smokers’ medical care and group life insurance, smokers subsidize nonsmokers’ pensions and nursing home payments. On balance, smokers probably pay their way at the current level of excise taxes on cigarettes.

14. Barendregt et al, Holland 1997: Lifetime health care costs for smokers: $72,700 among men and $94,700 among women. Lifetime costs among nonsmokers: $83,400 and $111,000, respectively. Costs for nonsmokers are 15 percent higher among men and 18 percent among women.

15. Viscusi, USA 2003: The New Cigarette Paternalism: My estimates of the national costs of smoking indicates a net cost saving of $0,32 pr pack of cigarettes, excluding the role of the excise taxes.

16. Viscusi, USA 1999: Smokers’ higher medical costs are outweighed by reduced nursing home expenditures, lower pension costs, and excise taxes, where each of these factors alone usually exceeds the medical cost effect.

——————————–

Update 2012:

17. Tiihonen et al, Finland 2012: The net effect of smoking on healthcare and welfare costs. A cohort study:

“Healthcare and pension costs are lower for smokers than non-smokers. Overall, smokers’ average net contribution to the public finance balance was €133 800 greater per individual compared with non-smokers.”

——————————–

Links:

Liste over økonomiske undersøgelser af rygning i samfundet - opdateret 2015

Staten & Big Pharma laver “fake news”, Information 2017

Analyse: Staten tjener tykt på rygerne, Klaus K blog 2011

Ikke-rygere er en økonomisk byrde, Jyllands-Posten 2009

——————————–

Del på Facebook