Kære Politiken chefredaktør, - Efter at have korresponderet med mange Politiken-redaktører i to måneder om optagelse af nedenstående debatindlæg i Politiken, indser jeg nu, at I ikke har tænkt jer at bringe mit indlæg. Jeg giver op. I får ret - og I får fred.

Jeg er ellers ikke sart, men jeg finder det urimeligt, at man ikke kan komme til orde, når man angribes i Politiken - sådan som det skete i Politikens kronik 30. sep, hvor en repræsentant for de danske sundhedsmyndigheder, Charlotta Pisinger, fyldte spalterne med negative holdninger, grove beskyldninger og forkerte oplysninger.

Er det virkelig så vigtigt for Politiken, at kun myndighedernes version kommer frem i spalterne?

Den sande historie findes i indlægget, som jeg hermed poster herunder. God læsning & længe leve den frie debat.

Højt humør - Klaus Kjellerup
———————————

Myndigheder spreder dødsfrygt og hysteri

Af Klaus K - indlæg skrevet til Politiken 4. okt 2008 som svar på denne kronik. Afvist af Politiken

Er der et emne, der er udsat for systematisk propaganda i medierne, er det emnet passiv rygning - dette emne passer perfekt ind i tidens mest trendy omkvæd: “Det er de andres skyld”. Og det blæses ud overalt i medierne, senest kronikken i Politiken: ”Vrede rygere”, hvor en af statens ”Masters of public health”, Charlotta Pisinger skælder ud på ”Den Gule Negl” og giver os endefuld pga vores ”kamp mod rygeforbudet”.

Efter en opremsning af ”fakta” om passiv røgs farlighed, priser hun rygeforbudet i DK, og gentager det fordummende omkvæd i sundhedsvæsenets faste klagesang: “Det er rygernes skyld” - det lyder sådan her: ”Rygerne skader uskyldige ikke-rygere” med deres ”dødbringende tobaksrøg” - og den evigt gentagne linie: ”Passiv rygning dræber 2.000 danskere årligt”.

Bortset fra den elendige stemning, det skaber i befolkningen, når sundhedsvæsenet gør den ene halvdel af danskerne til potentielle dræbere af den anden - så er udsagnene også forkerte. Vi har fået rygeforbud, ja - men der er stadig intet bevis for, at passiv røg udgør nogen alvorlig sundhedsfare. Der findes ganske vist en del tvivlsomme statistiske undersøgelser, fabrikeret og samlet af fanatiske akademikere i anti-tobakslobbyen. De viser en lillebitte øget risiko på et lavt niveau, som samfundet normalt aldrig ville reagere på - men heroverfor står verdens største befolkningsundersøgelser, der viser: Nul risiko. 

Endvidere: Samtlige målinger af virkelighedens røgmængder i offentlige rum viser nul risiko. Koncentrationen af røg, selv på røgfyldte barer, er simpelthen for tynd til at være livsfarlig for mennesker. Dette gælder også for personer, der udsættes for røgen hver dag gennem mange år. Bevares, man kan få hoste og svien i øjnene af store mængder røg - og det kan naturligvis også lugte og være irriterende, men det er dét. Beviset for dødsrisiko ved virkelighedens passiv rygning findes simpelthen ikke.

Alligevel fortsætter anti-tobaksfolk som Charlotta Pisinger med at sprede frygt og plante hysteriske overdrivelser i medierne om passiv rygning-faren. Øjensynlig med den hensigt at ophidse ikke-rygerne til had imod rygerne: “Det er rygernes skyld”. Nu er flere hæderlige videnskabsfolk imidlertid begyndt at anklage Charlotta Pisingers kolleger i anti-tobakslobbyen for at have fusket med tallene, for at få politikerne til at indføre deres våde drøm: Rygeforbudet.

Kritiske eksperter anklager
anti-tobakslobby for fusk

En af kritikerne er epidemiologen, Dr. Geoffrey Kabat. I sin sidste bog, “Hyping Health Risks”, anklager han anti-tobakslobbyen for at have kuppet videnskaben og manipuleret med passiv røg-tallene, så de kunne bruges af lobbyen til at kræve rygeforbud. Han kalder risikoen ved passiv røg “vildt overdrevet”.

Dr. Kabat forklarer, at teorien om at tobaksrøg dræber ikke-rygere, er opfundet af den stærke & meget fanatiske amerikanske anti-tobaksbevægelse i 1975, før der fandtes statistik på området. Da anti-tobakslobbyen i løbet af årene begyndte at stige til tops i de offentllige sundhedsvæsener - og kom til at sidde på de offentlige research-bevillinger - lagde de et stærkt pres på forskerne for at få dem til at levere ”de rigtige” resultater af røgforskningen:

”Det var aldrig lobbyens hensigt at forskerne skulle finde den sande risiko ved passiv røg. De skulle kun levere resultater, der kunne bruges til indførsel af rygeforbud,” skriver han. Mange forskere ”torturerede” herefter deres tal så kraftigt, at de viste dødsrisiko ved passiv røg - ifølge Kabat for at please lobbyen på bjerget, så forskerne fortsat kunne få nye research-bevillinger.

De ”torturerede” tal er samlede i såkaldte meta-analyser i de store regeringsrapporter, som fx. Surgeon General’s report 2006, der er forfattet af anti-tobakslobbyen selv. Rapporterne kalder passiv rygning ”livsfarlig”. Alle disse rapporter hviler imidlertid på håndplukkede tal, idet de største ”no risk” undersøgelser er udeladte fra rapporterne (!) - også professor James Enstroms store befolkningsundersøgelse, der viste ”no risk” efter 40 års liv i kronisk passiv røg.

Ved kun at vise gennemsnittet af ”de rigtige” resultater ”beviste” anti-tobakslobbyen dødsrisiko ved passiv røg, og så kunne USA-politikerne begynde at indføre rygeforbud. De samme rapporter er grundlaget for forbudet i Danmark. Det har intet med videnskab at gøre.

Ekspert: 1 grill pølse
er farligere end
300 timers passiv rygning

En anden kritiker er professor Robert Nilsson, svensk toxikolog og rådgiver for den svenske stat om grænseværdier for giftstoffer igennem en menneskealder. Nilsson karakteriserer offentlige rygeforbud sådan: ”Ekstremistisk lovgivning baseret på en ubetydelig risiko”. Han anklager ligesom Kabat anti-tobakslobbyen for at ødelægge den frie forskning: ”Den ensidige besættelse af ideen om, at passiv røg skulle være årsag til kræft, blokerer for videnskabens opklaring af de egentlige årsager til kræften.”

Den reelle risiko ved passiv rygning, har prof. Nilsson vist i bogen “What risk?” med denne analyse: Man indtager den samme mængde giftstoffer, hvis man a) spiser én grillet pølse - b) opholder sig to timer i røgen fra et normalt restaurationskøkken - eller: c) opholder sig 300 timer i passiv røg på en tilrøget bar.

Der er altså ifølge Nilssons sammenligning 150 gange større sandsynlighed for, at en restaurantions-tjener dør af mad-osen i køkkenet - end af gæsternes tobaksrøg i serveringslokalet. Vil Charlotta Pisinger nu lobbye for forbud imod madlavning på restauranterne?

Ikke engang verdens førende tobaksbekæmper og -ekspert, Sir Richard Peto ville sætte tal på risikoen i sit vidneudsagn ved den engelske regeringshøring om passiv røg i 2006: “Man kan ikke sætte tal på. Risikoen er lille, og den kan ikke måles direkte. Selv massiv udsættelse for passiv røg giver kun ikke-rygere et sted mellem 0,1% og 1% af den mængde, en ryger udsættes for.”

Man kan altså ikke sætte tal på dødsfald pga. passiv rygning, ifølge Peto. Hans vidneudsagn er i tråd med samtlige eksisterende fysiske indendørs røg-målinger fra virkeligheden (som forbigås hastigt i Surgeon General’s report). Målingerne viser, at ikke-rygere, udsat for massive mængder passiv røg både hjemme, på arbejde og i severingslokaler, højst indånder røg svarende til 6-13 cigaretter årligt. En ryger indtager til sammenligning 8.000 cigaretter årligt. Mon 6 cigaretter årligt er livsfarligt, Charlotta Pisinger?

Sir Richard ville ikke anbefale rygeforbud. Regeringshøringen konkluderede herefter: “Passiv rygning udgør ikke en sundhedsrisiko, der kan motivere rygeforbud. Den største risiko - hvis der er nogen - handler om børns udsættelse for passiv røg i hjemmet, men det handler lovforslaget ikke om.” Alligevel indførte Underhuset rygeforbud i England i 2007 - ligesom Foketinget gjorde i Danmark.

Vrøvl om hjerteanfald

Anti-tobakslobbyens senest fabrikerede undersøgelser ”beviser”, at rygeforbud giver færre hospitalsindlæggelser af patienter med hjeteanfald. Charlotta Pisinger jubler, at indlæggelserne er faldet med 70% (!) efter blot 10 måneders rygeforbud. Bortset fra, at dette ville være helt usandsynligt, er det også vrøvl - de påstande er forlængst skudt ned af analytikere, der endnu engang har grebet anti-tobakslobbyen i tal-manipulation. Bl.a. historikeren Christopher Snowdon på www.velvetgloveironfist.com

[ OBS - efter dette debatindlæg er det helt uventet kommet frem, at antallet af hjerteanfald i Skotland efter to årtiers fald pludselig er steget markant i år 2 efter rygeforbudet i 2006. Se ”Sundheds chock: Rygeforbud koster liv” ]

Også Dr. Michael Siegel - en ”afhopper” fra anti-tobaksbevægelsen - tilbageviser lobbyens propaganda i sin blog på internettet tobaccoanalysis.blogspot.com - hans konklusion: ”Antallet af hjerteanfald i Vesten er faldet stabilt år efter år siden 1980-erne. Rygeforbud giver ingen yderligere fald.” Siegel spørger: ”Er anti-tobakslobbyen interesseret i sandheden, eller vil de kun fabrikere resultater, som støtter deres agenda?”

[ OBS - efter indlægget har Dr. Siegel udlovet en dusør til den anti-tobakslobby gruppe, der vil offentliggøre den skotske stigning i hjerteanfald efter rygeforbudet. ]

Det virker chokerende på mange danskere, når myndighederne viser sig som fanatikere, der spreder ubegrundet dødsfrygt og splid i befolkningen for at advokere for et forbud, som de helt åbenlyst er glade for. Det er så meget desto værre, fordi det efterhånden står klart, at der bliver ingen sundhedsgevinster ved rygeforbud. Eftersom de rigtige eksperter - ikke anti-tobakslobbyen - siger, at risikoen for dødsfald pga. passiv rygning er for lille til at kunne måles - så vil man naturligvis heller aldrig kunne måle et sparet liv på den konto.

Rygeforbud giver flere rygere

En sundhedsgevinst kan kun ske i form af færre aktive rygere i samfundet - men intet tyder på, at det vil ske. Tværtimod: Nye tal fra Irland viser, at antallet af rygere er steget med hele 8% siden forbudet i 2004 - efter 35 års næsten konstant fald før forbudet. Samme tendens ses alle steder, hvor forbud blev indført nogle år før vores: Italien, Canada, Californien og Australien. Alle steder er mange års fald i rygeudbredelsen stoppet - eller steget - præcis efter indførslen af rygeforbud. Forbud virker simpelthen modsat hensigten - især hos unge. Det ser ud til, at forbud gør det mere interessant at ryge - uanset hvor højt Charlotta Pisinger & co hyler op. Eller måske i virkeligheden: Jo mere de hyler op.

Derfor: Kloge ledere bør holde sig til det, vi ved: At røgen ikke er farlig, men generende for nogle mennesker - og at et lille mindretal af syge personer ikke kan tåle den. Det er helt rimeligt, at der findes mange røgfrie rum til folk, der ikke bryder sig om røg. Det er for så vidt også rimeligt, at flertallet bestemmer, at statens områder er røgfrie. Men røgfrie rum i privat regi er ikke statens business. De skal skabes frivilligt af ejerne af stederne - ikke af myndighederne med tvang. Den store efterspørgsel efter røgfrie rum vil imidlertid automatisk sikre mange røgfrie serveringssteder - og et mindre antal serveringssteder med røg, svarende til rygernes andel af befolkningen.

Det eneste staten bør sikre sig bliver dermed, at alle serveringssteder skilter tydeligt med hver deres regler. Og at der er fornuftige krav om ventilation, især på røg-stederne - krav, som vel at mærke ikke skal fastsættes af fanatikere i anti-tobakslobbyen.

Dette vil give: a) frit valg til alle, både rygere og ikke-rygere - b) færre rygere med årene - c) en tiltrængt opblomstring i serveringsbranchen - og vigtigst: d) vi undgår den negative stemning i befolkningen, når anti-tobaks fanatikere som Charlotta Pisinger spreder ubegrundet dødsfrygt og forsøger at hidse den ikke-rygende del af befolkningen op til et had imod rygerne.

—————————————————-

Del på Facebook