♦ Man tager fra de fattige med omfattende negative konsekvenser

♦ Argumentet for høje afgifter er fabrikeret af medicinalindustrien

Jyllands-Posten, 20. okt 2018: Høje cigaretafgifter er omvendt Robin Hood-politik

- DEBATINDLÆG

De globale medicinalselskabers ønsker om at få staten til at fordyre deres konkurrenters produkter - tobaksprodukterne - har ytret sig i nye politiske krav om højere cigaretafgifter.

Kravene blev fremsat synkront i medierne af de organisationer, som medicinalgiganterne i forvejen samarbejder med: Kræftens Bekæmpelse og Region Midtjylland [1] - men denne gang hoppede Det Konservative Folkeparti overraskende med på vognen med et krav om, at afgifterne hæves, så en pakke cigaretter vil koste 60 kroner. [2]

Det hævdes som så ofte før, at højere cigaretafgifter vil få de unge til at afstå fra rygning: “Jo højere prisen er, des færre begynder at ryge,” sagde Mette Lolk Hanak fra Kræftens Bekæmpelse. [3]

Men denne påstand er forkert. Høje cigaretafgifter har ingen effekt på rygestartere eller på andre, der ikke ryger. Dette er demonstreret i stort set alle grundige studier på området [4, 5], og det kan man også sige sig selv:

Folk, der ikke ryger har intet forhold til cigaretpriser. De ved ikke, hvad prisen var i går eller sidste år, eller om den aktuelle cigaretpris er høj eller lav.

Tværtimod har den intense snak om høje cigaretpriser en tiltrækkende effekt på potentielle unge rygestartere. For de oprørske pubertetsbørn ser ligningen sådan ud: Jo mere medie-fordømmelse, cigaretter udsættes for, jo mere interessante bliver de.

Puberteten er den periode, hvor unge afprøver grænser, og når medierne tydeligt viser dem, at grænsen går ved cigaretter, er det sandsynligt, at flere unge vil prøve at ryge alene af den grund.

Når danske sundhedsfolk så stædigt fastholder, at høje priser vil forhindre unges rygning, skyldes det et stort forarbejde af den stenrige amerikanske medicinalfond, Robert Wood Johnson Foundation - familiefonden bag verdens næststørste medicinalselskab Johnson & Johnson, som ejer Nicorette-licensen.

Da Nicorette blev godkendt i USA omkring 1990, indledte Johnson-fonden en massiv milliard kampagne mod rygning: The Assault on Smoking [6] - hensigten var at presse rygere til at benytte Nicorette & andre Johnson-produkter og dermed øge omsætningen i datterselskaberne.

Kampagnens mål var at fabrikere argumenter for rygelovene og for ideen om, at øgede tobaksafgifter ”virker på de unge”. Man investerede herefter enorme beløb i research, ledet af anti-tobaksaktivisten Frank Chaloupka fra University of Illinois i Chicago [7], som stod for en række studier og artikler, der skulle “forme argumentet” for højere cigaretafgifter.

Chaloupka’s artikler blev ifølge fonden “et nøgleredskab for anti-tobakslobbyen”. Anti-tobaksaktivisterne kunne nu vise politikerne, at de ville fremstå som “gode” ved at gå ind for øgede cigaretafgifter - nu kunne de nemlig hævde, at højere afgifter afholdt de unge fra at ryge med “videnskabelige beviser” i hånden.

Det er imidlertid ikke sandt. Tværtimod har de evigt stigende afgifter massive negative samfundseffekter:

Først og fremmest for rygerne, som oplever konstant faldende livskvalitet pga de stigende priser og øvrige initiativer mod rygning. Men også for detailhandelen, hvor man kan se, at salget af andre varer falder (grøntsager f.eks.), hver gang en afgiftsstigning slår igennem på cigaretprisen.

De eneste, der har glæde af øgede tobaksafgifter er: A) Staten, som får flere afgifter i kassen - B) Cigaretsmuglende terror-organisationer som Al-Qaeda og Islamic Jihad, som får større overskud - og C) Medicinalgiganterne, som får højere omsætning ved at hæve prisen på Nicorette i takt med afgiftsstigningerne på cigaretterne. [8]

De ultimative tabere er de fattige rygere. Man finder ikke noget bedre eksempel på omvendt Robin Hood-politik end de evigt øgede cigaretafgifter, for man tager simpelthen fra de fattigste, og giver til de rigeste.

Det er chokerende, at mange folk tror, at afgiftsstigningerne er “en god ting”. Det viser med al tydelighed, at det er bedre at vide end at tro.

—————————–
Referencer:

1. Region Midtjylland vil have fordoblet cigaretpriserne - Jyllands-Posten okt 2018

2. Konservative: En pakke smøger skal koste 60 kroner - Jyllands-Posten okt 2018

3. Kræftens Bekæmpelse: Stærkt med dyrere cigaretter - Jyllands-Posten okt 2018

4. Klarlund og forbudslobby tog fejl igen: Øget cigaretafgift dæmper ikke rygning - 180grader aug 2012

5. Økonom: Virker anti-rygepolitikken overhovedet? - 180grader aug 2013

6. The Assault on Smoking - Robert Wood Johnson Foundation, nov 2005

7. Frank J. Chaloupka, PhD, Institute for Health Policy - University of Illinois at Chicago

8: Politikere bøjer sig for medicinal-lobbyister - Dagbladet Børsen, sep 2011

——————-

Læs også:

Enorm uvidenhed om tobak og afgifter i Danmark

Seks facts, som medier og politikere skjuler om høje cigaretafgifter

Del på Facebook