Header Top
Header Middle
Header Bottom
Forsiden BLOG Forum Fotos Video Om Den Gule Negl

Kræftens Bekæmpelse

Drivende hykleri i Salling Group-annonce

5. januar, 2019 | anti-tobak, debatindlæg afviste, rygning, økonomi

♦ Naive supermarkedsejere er hoppet på pharma-vognen

Roser sig selv for at “hjælpe” de unge i smagløs nytårsannonce

OBS - læs også: Sig mig engang, er det slået klik i Netto?

- KOMMENTAR:

Januar er hykleriets måned

Næppe er julemaden fortæret, før de sociale medier bugner med danskerns nytårsforsætter om alle deres “gode” hensigter for det nye år. Som regel noget med deres livsstil, f.eks. rygestop, slankekure eller mere fysisk træning.

Disse ucharmerende forsøg på at gøre sig bedre end man er, har desværre nu bredt sig til erhvervslivet.

Dette er tydeligt, efter at supermarkeds-ejeren Salling Group officielt har kastet sig ind på medicinalindustriens side i dennes årelange krig for at dæmonisere sin værste konkurrent - cigaretten - hvis tilstedeværelse på hylderne står i vejen for medicinalindustriens salg af håndkøbsdrugs.

Nu gemmes cigaretterne i Netto- og Føtex-butikkerne derfor bag et gardin, mens medicinalindustriens konkurrerende produkter er frit synlige for kunderne. Dette er naturligvis ikke den officielle forklaring - den er, at Salling Group vil “hjælpe” de unge med at fravælge cigaretter.

I en række helsidesannoncer i medierne 2. januar fremgik det, at Salling-butikkerne har solgt 20 mill færre cigaretter, efter at de har fulgt den pharma-finansierede anti-tobakslobby’s nyeste påfund til dæmoniseringen af tobakken, og har gemt cigaretterne bag et sort gardin.

I annoncen bekendtgør Salling Group sit nytårsforsæt sådan: “Vi vil sælge endnu færre cigaretter til de unge.” Jamen, hvor rørende. Det er lige før, man må fælde en tåre. Har Salling Group pludselig glemt, at det allerede er forbudt at sælge cigaretter til de unge?  Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , ,

Høje cigaretafgifter er omvendt Robin Hood-politik

21. oktober, 2018 | anti-tobak, debat indlæg, manipulation, politik, videnskab

♦ Man tager fra de fattige med omfattende negative konsekvenser

♦ Argumentet for høje afgifter er fabrikeret af medicinalindustrien

Jyllands-Posten, 20. okt 2018: Høje cigaretafgifter er omvendt Robin Hood-politik

- DEBATINDLÆG

De globale medicinalselskabers ønsker om at få staten til at fordyre deres konkurrenters produkter - tobaksprodukterne - har ytret sig i nye politiske krav om højere cigaretafgifter.

Kravene blev fremsat synkront i medierne af de organisationer, som medicinalgiganterne i forvejen samarbejder med: Kræftens Bekæmpelse og Region Midtjylland [1] - men denne gang hoppede Det Konservative Folkeparti overraskende med på vognen med et krav om, at afgifterne hæves, så en pakke cigaretter vil koste 60 kroner. [2]

Det hævdes som så ofte før, at højere cigaretafgifter vil få de unge til at afstå fra rygning: “Jo højere prisen er, des færre begynder at ryge,” sagde Mette Lolk Hanak fra Kræftens Bekæmpelse. [3]

Men denne påstand er forkert. Høje cigaretafgifter har ingen effekt på rygestartere eller på andre, der ikke ryger. Dette er demonstreret i stort set alle grundige studier på området [4, 5], og det kan man også sige sig selv:

Folk, der ikke ryger har intet forhold til cigaretpriser. De ved ikke, hvad prisen var i går eller sidste år, eller om den aktuelle cigaretpris er høj eller lav. Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , ,

Eksperter vrøvler igen om rygning

14. oktober, 2014 | debat indlæg, public health, rygning, sundhed, videnskab

♦ Hard-core evidens: Sundhedskorstog dømt til fiasko

Rygestop og skift til sund livsstil udskyder ikke sygdom og død

180grader: Sundhedspolitisk fiasko: Livsstilsforbedringer udskyder ikke sygdom og død

Af Klaus Kjellerup, bragt i let redigeret udgave i Politiken 14. okt 2014

- DEBATINDLÆG:

Politiken er en god avis, men på ét fagområde er niveauet frygtelig lavt: Når der skrives om rygning. Antallet af falske oplysninger, der fremsættes om rygning af diverse “eksperter”, har efterhånden nået svimlende højder.

Det hævdes fx. 12. okt med Kræftens Bekæmpelse som kilde, at 6.500 færre danskere ville rammes af kræft hvert år, hvis alle droppede cigaretterne. Heraf ville 5.000 dødsfald kunne undgås.

Den påstand er så absurd, at den kun overgås af en anden af Kræftens Bekæmpelses påstande - den om at tobaksindustrien finansierer produktionen af lakridspiber for at lokke børn & unge til at ryge. Dette hævdede KB uimodsagt i flere år i medierne, lige indtil den famøse lakridspibesag, hvor KB’s repræsentant blev sat på plads af en lakridspibefabrikant.

Så hvor mange kræftilfælde ville da undgås, hvis alle danskere stoppede rygning? 6.500? 650? eller eller blot 65? Svaret er: Sandsynligvis nul. Hvor mange dødsfald ville udskydes, hvis alle stoppede rygning? Sandsynligvis nul.

Hvordan kan jeg påstå det? Det kan jeg, fordi det er videnskabeligt bevist, at rygestop og andre livsstilsforbedringer ikke udskyder sygdom og død. Det er nemlig dokumenteret af 40 års kontrollerede random intervention trials.     Læs videre …

Bookmark and Share

1 kommentar

Tags: , , , , ,

Livsstil får skylden for kræft fra industrien

31. januar, 2011 | censur, korruption, politik, public health, rygning, sundhed, videnskab

Læge angriber Lægeforening og Kræftens Bekæmpelse:

♦ “Man bilder danskerne ind, at kræft er deres egen skyld … ”

180grader.dk: Læge: Myndighederne lyver - Kræft skyldes ikke livsstil, men forurening

[ Update, 5. nov. 2011: Læge Knud Wilson er død, 86 år ]

- INTERVIEW:

Knud Wilson - læge i Strandby. Byen blev ramt af en lungekræft-epidemi pga industriforurening

Den såkaldte Strandby-læge, Knud Wilson, der blev landskendt i 1980′erne, da han afslørede, at en asfaltfabrik forårsagede lungekræft i en lille jysk fiskerby, retter i et debatindlæg hård kritik mod Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen.

Wilson mener, at lægerne i de to foreninger skjuler de reelle årsager til mange kræftdødsfald i befolkningen i Danmark. Disse kræftdødsfald skyldes ikke danskernes livsstil, som rygning og alkohol, men derimod industriel partikelforurening, skriver han i JP:

“Her i landet udvikler årligt ca. 3.500 danskere lungekræft, hvor den industrielle partikelforurening er langt den væsentligste årsag. Dødsfald som følge af lungekræft udvikles ofte mange år efter udsættelsen for partikelforurening. Det er utvivlsomt en væsentlig årsag til, at efterlønsmodtagere lever to år kortere end andre, men kan forekomme raske ved overgang til efterløn.”

Knud Wilson anklager Kræftens Bekæmpelse for at fabrikere propaganda, som har til hensigt at lægge al skyld for kræften på danskernes egen livsstil - især deres rygning. Dette er ikke sandheden, siger han. Han anklager samtidig Lægeforeningen for at udøve censur, så sandheden ikke kommer offentligt frem:   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Kan man vinde en tabt kamp?

22. december, 2010 | EB vris, debat indlæg, politik, rygning

♦ “Screw down your expectations”, sagde Richard Møller i 1992

♦ Ydmyghed betyder alt i fodbold - og i krigen mod rygning

Fra “Vrisne gamle mænd” - Ekstra Bladet, 22. dec 2010:  [ fuld størrelse ]

- DEBAT-INDLÆG:

Kan man vinde en tabt kamp? En kamp mod en modstander, der er meget større end én selv? Ja, selvfølgelig. Det ved alle danskere - for det viste Richard Møller Nielsen os i 1992, da Danmark blev EM-mestre i fodbold.

Han fremsagde endda sejrs-formlen for den forsamlede verdenspresse med de berømte ord: ”Screw down your expectations”. Først grinede vi af ham og forstod intet. Sikke dog en bonderøv … senere indså vi, at manden er et geni.

Ved vores orkesters julefrokost sidste år mødte vi nogen af spillerne fra det gamle EM-hold, som vi kender, fordi vi har spillet ved en af holdets fester. Her fik vi den detaljerede forklaring på, hvordan det lykkedes at slå de langt dygtigere og bedre trænede modstandere i 1992.

Det var et spørgsmål om forventninger. Den første dag holdet mødtes i Sverige, bad Ricardo spillerne stille sig op i en halvcirkel foran hotellet. Efter et par indledende ord sagde han, at ingen havde nogen forventninger til dem, fordi de var med på et afbud i sidste øjeblik - uden tid til forberedelser. Herefter klingede den fynske dialekt:

”Men hvis I lover mig at kæmpe hårdt og gøre jeres bedste, så bliver I europamestre!”

Spillerne kiggede rundt på hinanden. Tok-tok, manden er gal, tænkte de. Nogen fnisede lidt. Ingen havde regnet med, at de ville score bare ét mål - og slet ikke at gå videre fra 1. runde. Men de lovede at gøre deres bedste. Og som bekendt gik det som Richard Møller havde forudsagt. Alle modstanderne undervurderede Danmark - mere og mere, jo længere de kom i turneringen.   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , ,

Officiel ryge-undersøgelse er vildledende

14. januar, 2010 | anti-tobak, manipulation, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab

♦ Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse gik over stregen:

♦ Snød alle medier og offentligheden med statistik, man vidste var falsk

Se 180grader.dk: Kan man ikke stole på sundhedsmyndighederne mere?

- ANALYSE & INTERVIEW:

Rygernes moral er knækket. Rygning er stærkt på retur! Sådan lød det triumferende fra Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen & Danmarks Lungeforening ved nytår, da tallene fra den store årlige ryge-undersøgelse blev offentliggjort (1). Rekordmange rygere skodder smøgen, hed det i Ritzaus artikel, som nåede samtlige redaktioner, fx. Berlingske.

Det sagde de også sidste år, og året før, men i år var tonen mere sejrssikker. Og samtlige nyhedsmedier spiste af myndighedernes hånd: Ingen betvivlede undersøgelsens troværdighed - ingen tog notits af det, der stod med småt nederst i pressemeddelelsen: At Sundhedsstyrelsen i år har ændret spørgemetode, og at ryger-tallene derfor ikke længere er repræsentative for befolkningen.

Ryge-undersøgelsen afspejler dermed ikke virkeligheden mere. Og ingen aner nu, hvormange rygere der findes i Danmark. Tallene er snarere et udtryk for Sundhedsstyrelsens & Kræftens Bekæmpelses ønsketænkning. Deltagerne i undersøgelsen består nu af 60% højtuddannede ikke-rygere. Til gengæld er der næsten ingen ufaglærte eller faglærte arbejdere med i undersøgelsen mere - og det er primært der, rygerne findes.

Undersøgelsesgruppen ligner med andre ord Sundhedsstyrelsens medarbejderstab - ikke det danske samfund. Alligevel forsømte styrelsen og de tre partnere ikke at slå på medietromme for den store sejr, de mener, de har vundet: ”Rygning er stært på retur!” hævder de.

Undersøgelsesgruppens skæve sammensætning betyder også, at Sundhedsstyrelsen og de tre partnere nu hævder i medierne, at der er sket et skred i befolkningens i holdning, sådan at der nu skulle være flertal for et udendørs rygeforbud i Danmark. Dette er i strid med alle hidtidige undersøgelser af befolkningens holdning til udendørs rygeforbud, inkl. Sundhedsstyrelsens egne rygevane undersøgelser, hvoraf det fremgår, at befolkningen ikke ønsker flere rygeforbud efter rygeloven (2).  Læs videre …

Bookmark and Share

55 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , ,

Professor erkender: Forsøg i hvidbog er fup

20. september, 2009 | anti-tobak, manipulation, passiv rygning, politik, rygeforbud, videnskab

♦ Folketinget vildledt af “Hvidbog om passiv rygning”

♦ Fup-forsøg blev brugt, fordi det var en “effektiv formidlingshistorie”

180grader.dk: Forsker fanget i overdrivelse af passiv rygnings farlighed

- INTERVIEW:

Steffen Loft: "Det var en effektfuld formidlingshistorie"

Steffen Loft, professor: Forsøget var "en effektiv formidlings historie"

Professor i miljømedicin, toxikolog Steffen Loft er ekspert i dansk ”public health”, når det drejer sig om partikler. Listen over hans videnskabelige publikationer er lang - han er en, lovgiverne lytter til, når det gælder luftforurening og fx. passiv rygning.

Derfor har det undret mig, at Steffen Loft har lagt navn til det såkaldte garage-forsøg, der sammenligner passiv rygning fra 3 cigaretter med en halv times udstødning fra en dieselmotor - som viser at cigaretterne er farligere end dieselmotoren. Dette forsøg har også været vist i DR1 - og det har vildledt mange naive danskere og en del politikere til at tro, at passiv rygning er farligere end diesel-udstødning.

Dette er imidlertid ikke korrekt. Forsøget er vildledende. En halv times diesel-udstødning er langt farligere at indånde end passiv rygning af 3 cigaretter.

Hvidbog om passiv rygning 2005

Det fremgår imidlertid ikke af Steffen Loft’s artikel i Hvidbog om passiv rygning. Den blev udgivet i 2005 af 16 danske organisationer, anført af Kræftens Bekæmpelse med det budskab, at den internationale anti-tobakslobby nu havde samlet så mange beviser for faren ved passiv rygning, at politikerne var nødt til at indføre rygeforbud i Danmark.

Et af de såkaldte beviser var netop dette forsøg, som er beskrevet på side 12 af Steffen Loft sådan:

Sammenligning af passivrøg med trafikforurening: En undersøgelse har vist, at 3 cigaretter, der røg sig selv, gav en koncentration af PM1 på 168 μg/m3, mens en dieselmotor i tomgang i 30 minutter i det samme lukkede rum gav en koncentration af PM1 på 13 μg/m3. PM10 var 343 μg/m3 efter cigaretterne og 44 μg/m3 efter dieselmotoren (Invernizzi et al., 2004).” skriver Loft.

Det fabrikerede forsøg blev lavet af Giovanni Invernizzi og Roberto Boffi - begge medlemmer af anti-tobakslobbyen i FN-organisationen WHO i 2004. Tre år senere afslørede kemikere fra den tyske restaurationsbranche-forening BGN imidlertid, at WHO-forsøget er vildledende. Den tyske brancheforening beskyldte også WHO for manipulation med forsøget og rettede hård kritik af WHO’s “metoder” på et symposium om passiv rygning i Mannheim i 2007.

Se artikel: Afsløret: WHO passiv rygning forsøg var fup

Ford Mondeo: Brugt i fup-forsøg, der skulle vise stor farlighed ved passiv rygning

Ford Mondeo: Brugt af WHO i vildledende forsøg, der skulle vise stor fare ved passiv rygning

WHO-folkene havde målt antallet af partikler ved 30 minutters udstødning fra en Ford Mondeo diesel i en garage - og sammenlignet det med antallet af partikler fra afbrændingen af 3 cigaretter. De offentliggjorde herefter, at partikel antallet var meget højere fra cigaretterne - og kom på det grundlag frem til den overraskende konklusion, at cigaretterne er farligere end dieselbilen.

De tyske kemikere afslørede imidlertid, at WHO-folkene kun havde målt partiklerne med ét enkelt måleinstrument - og at dette apparat er ”blindt” overfor de ultrafine dieselpartikler.

Tyskerne gentog forsøget og målte igen - denne gang med instrumenter, som godt kan måle både diesel-partikler og partikler fra tobaksrøg. Resultatet viste herefter, at der var 3-12 gange flere partikler fra dieselbilen. Og det var vel at mærke de mindste, ultrafine partikler, som ifølge lægerne er de farligste, fordi de trænger dybt ned i lungerne.

Se en engelsk oversættelse af de tyske kemikeres forsøg.

”Steffen Loft må have en forklaring,” tænkte jeg - en forklaring på, hvorfor et vildledende forsøg optræder i Hvidbog om passiv rygning - så jeg ringede til ham.

“Vi var nødt til at tage det studie med”

Efter at være gjort bekendt med min viden om de to forsøg, erkender Steffen Loft først, at WHO-forsøget ikke er noget godt studie. Herefter siger han:  Læs videre …

Bookmark and Share

11 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , ,

8 års rygeforbud: Nul sundhedsgevinst

7. maj, 2009 | anti-tobak, passiv rygning, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab

Officielle USA-tal: Rygeforbud gav ikke bedre folkesundhed

[Update, 2011 - Endelig artikel version: Journal of Policy Analysis and Management]

- DEFINITIV UNDERSØGELSE:

To årtier er gået siden rygeforbudene for alvor bredte sig i USA, men det har endnu ikke været muligt for de amerikanske myndigheder at se nogen bedring i den amerikanske folkesundhed. Rygeforbudene på de amerikanske arbejdspladser, restauranter osv. har hverken givet færre indæggelser eller dødsfald - heller ikke af de såkaldt ryge-relaterede sygdomme. Rygeforbud ser ikke ud til at virke. I hvert fald ikke på otte års sigt.

Dette er resultatet af verdens hidtil største og grundigste undersøgelse af helbreds effekterne efter samtlige rygeforbud i USA: Changes in U.S. hospitalization and mortality rates following smoking bans. (se sammendrag) - (se hele undersøgelsen) - Den er foretaget af researchere fra flere amerikanske universiteter for kongressens ”National Bureau of Economic Research”, som har undersøgt antallet af samtlige amerikanske sygdomme og dødsfald, herunder hjertedødsfald, hjertesygdomme, blodpropper og andre såkaldt rygerelaterede sygdomme efter indførslen af de mange rygeforbud.

Resultatet er en øjenåbner: Rygeforbudene har ingen effekt på sundhedstilstanden. I halvdelen af områderne med rygeforbud i USA var der endda flere ryge-relaterede hospitalsindlæggelser og dødsfald efter indførslen af forbud - mens der i andre områder til gengæld var færre. Gennemsnittet i USA er et stort rundt nul: Ingen effekt - ingen sparede hospitalsudgifter - ingen forbedringer i folkesundheden - ingen forlængelse af middel-levetiden.

Disse officielle tal er en streg i regningen for forbudslobbyen i “public health” i hele verden, inklusive den danske sundhedsstyrelse, forebyggelseskommissionen og sundhedsministeren, som havde sat næsen op efter en positiv helbredseffekt af det danske rygeforbud.

Der er intet, der tyder på, at forholdene vil være anderledes i Danmark. Et rygeforbud mindsker nemlig ikke røgen - det flytter den bare udendørs, eller hjem hos rygerne. Og undersøgelsens resultat sætter samtidig et stort spørgmålstegn ved den omstridte teori om risikoen ved passiv rygning. Læs videre …

Bookmark and Share

31 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

Fransk ekspert: Passiv rygning er ufarligt

15. marts, 2009 | anti-tobak, manipulation, passiv rygning, politik, rygeforbud, videnskab

Hjerteforening snød med de danske tal i rapport:

Ingen risiko ved passiv rygning i Danmark

Professor: EU-rapport er “manipulation” betalt af Glaxo & Pfizer

- AFSLØRING:

Frankrigs førende tobaks-ekspert, professor Robert Molimard anklager anti-tobaks lobbyen bl.a. i Danmark for manipulation

Frankrigs førende tobaks-ekspert, professor Robert Molimard anklager anti-tobaks lobbyen bl.a. i Danmark for manipulation

- Frankrigs førende tobaksforsker & rygestop-specialist gennem en menneskealder, professor emeritus Robert Molimard, har foretaget endnu et skarpt udfald imod den europæiske anti-tobaks lobby, inklusive den danske Hjerteforening.

Han anklager anti-tobakslobbyen for grov manipulation for at få politikerne til at vedtage rygeforbud i EU-landene, bl.a. i Danmark.

Rygeforbuddene er ifølge Molimard både unødvendige og skadelige for mange rygere. Han erklærer utvetydigt, at passiv rygning ikke er noget sundhedsproblem og demonstrerer samtidig, at anti-tobaks lobbyens egne rapporter bakker op om denne påstand. Når de altså renses for tal-manipulation.

”Lad mig være helt klar,” skriver han i et dokument fra januar 2009, der for nylig blev fremlagt på en friheds-konference i Bruxelles:

”De eneste ofre for tobakken er rygerne selv. Ikke-rygere kan naturligvis blive generede af røg, men ikke-rygere dør ikke af tobaksrøg.”

Her i Danmark fremgår det ellers ofte, at 2.000 danskere dør af passiv rygning om året. Ifølge professor Molimard er dette tal blæst fuldkommen ud af proportioner, bl.a. fordi anti-tobaks lobbyen fra fx. Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse tæller ryger-dødsfald med, når de skal bilde politikere og befolkning ind, hvor farlig passiv rygning er. Det reelle tal i DK er efter al sandsynlighed nul dødsfald.

Misforholdet mellem rapporterne og sandheden skyldes ifølge professor Molimard, at anti-tobaks lobbyen har manipuleret for at få indført rygeforbud. Han anklager ”anti-tobaks aktivister” for at have fabrikeret falske rapporter med stærkt overdrevne dødstal, som de tilskriver passiv rygning. Han er især ude med riven efter EU-rapporten Lifting the smokescreen - 10 reasons for a smokefree Europe, som han ligeud kalder ”løgn og manipulation”. Læs videre …

Bookmark and Share

19 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , ,

Midt i en forbudstid

10. oktober, 2008 | anti-tobak, debat indlæg, frihed, politik, rygeforbud, rygning, sundhed

♦ Hetz & forbud fører til dårligt humør og dårlig økonomi

Af Klaus Kjellerup

Fra 180grader.dk: Midt i en forbudstid - 7. september 2008

- DEBAT INDLÆG:

Vores forbudsglade sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har netop været i Australien på skatteydernes regning, og har dér talt med sundheds-bureaukraterne i den australske delstat New South Wales. Der var ét spørgsmål på agendaen: Hvordan skal han få skræmt tobaksrygerne i Danmark til at holde op med at ryge?

Det begejstrede sundhedsministeren at høre, hvor hårdt man går til værks i krigen mod rygerne i Australien: Totalt rygeforbud, naturligvis - og daglige hardcore TV-reklamer fra hospitalsoperationer og amputationer - med skræmmebilleder der viser den uundgåelige skæbne, som rygerne kommer til at lide, ifølge sundhedsbureaukraterne.

Glad vender ministeren tilbage, og fortæller sine tobaksforskrækkede venner i Kræftens Bekæmpelse & medierne, at det skal vi også have her i DK:

“De er meget, meget mere direkte i deres reklameslogans, og så har de en ambition om, at man hvert år skal reducere antallet af rygere med en procent. Hvis man gør det et antal år, så kommer man altså ned på nogle meget lave andele af rygere,” sagde sundhedsminister Jacob Axel Nielsen.

Dette kunne muligvis være rigtigt, hvis menneskets udvikling foregik i en lige linie, som ministeren lader til at tro. Men sådan er det jo ikke - menneskets udvikling foregår i bølger, ligesom aktiekurserne. Dette overrasker muligvis ministeren, og det er måske derfor han ikke afslører sin viden om, at antallet af rygere pludselig er steget i New South Wales.

Dette er sket præcis i år 1 efter delstatens optrapning af krigen imod rygerne - med totale forbud og skræmme kampagner. Efter mange års nedgang i antallet af rygere år efter år, markerer delstatens nye initiativer et knæk i kurven - opad - stik imod forbudspolitikernes hensigt.   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

Klaus K
- journalist og sangskriver i
Danser med Drenge

Kommentarer?
Skriv i blog'en eller i FORUM

Følg Klaus K på andre medier:
Facebook

180 grader

Søg

Arkiv

Tidl artikler