{"id":1725,"date":"2009-11-28T01:42:15","date_gmt":"2009-11-27T23:42:15","guid":{"rendered":"http:\/\/dengulenegl.dk\/staging\/?p=1725"},"modified":"2012-05-30T01:20:50","modified_gmt":"2012-05-29T23:20:50","slug":"eksperterne-er-de-forskere-eller-pr%c3%a6ster","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/dengulenegl.dk\/blog\/?p=1725","title":{"rendered":"“Eksperterne” – er de forskere eller pr\u00e6ster?"},"content":{"rendered":"

\u2666 Public health ledere f\u00f8rer hellig krig imod rygerne
\n<\/span><\/strong><\/span><\/p>\n

\u2666 Verdens st\u00f8rste rygeforbuds-unders\u00f8gelse: Den kender vi ikke!
\n<\/span><\/strong><\/span><\/p>\n

– INTERVIEW:<\/p>\n

\"J\u00f8rgen<\/a>

J\u00f8rgen Falk, sundhedsstyrelsen: Hvilken unders\u00f8gelse?<\/p><\/div>\n

\u201dNej – den unders\u00f8gelse kender jeg ikke,\u201d<\/strong> siger stemmen i telefonen. \u201dHvem har lavet den?\u201d<\/p>\n

Stemmen tilh\u00f8rer tobaks-ekspert i Sundhedsstyrelsen, J\u00f8rgen Falk<\/a>, som jeg har ringet op for at h\u00f8re, hvorfor Sundhedsstyrelsens 2-\u00e5rs evalueringsrapport af den danske rygelov ikke omtaler en stor, officiel unders\u00f8gelse fra USA<\/a>, som viser nul sundhedsgevinst efter 8 \u00e5rs rygeforbud i USA.<\/p>\n

Svaret er overraskende.<\/strong> Kan det v\u00e6re rigtigt, at han ikke kender verdens st\u00f8rste unders\u00f8gelse? J\u00f8rgen Falk viser ingen tegn p\u00e5 at leve op til mine forventninger: At \u201deksperterne\u201d naturligvis godt kender nul-unders\u00f8gelsen – men at de har grunde til ikke at n\u00e6vne den i den danske rapport<\/a>. De danske politikere skulle jo n\u00f8dig tro, at rygeloven ikke har nogen effekt?<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Resultatet af den amerikanske unders\u00f8gelse<\/a> kunne nemlig godt f\u00e5 nogen af regeringens medlemmer til at rynke brynene – og tvivle p\u00e5 fornuften bag den danske rygelov. Unders\u00f8gelsen kom i marts 2009 og er lavet for den amerikanske kongres – den d\u00e6kker samtlige amerikanske rygeforbud, alle d\u00f8dsfald og 21 millioner sygehus-indl\u00e6ggelser i USA i perioden 1996-2004, og viser ingen nedgang i s\u00e5kaldte ryge-relaterede sygdomme i l\u00f8bet af de otte \u00e5r.<\/p>\n

Unders\u00f8gelsen giver et st\u00e6rkt fingerpeg om, at der er nul sundhedsgevinst ved at indf\u00f8re rygeforbud. Det var jo ellers det, Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelse og alle de andre forbuds-forebyggere p\u00e5stod, f\u00f8r loven blev vedtaget: Et rygeforbud m\u00e5tte indf\u00f8res for at redde liv. 2.000 danske d\u00f8dsfald ville undg\u00e5s, hvis vi fik rygeforbud – sagde de.<\/p>\n

Men – virkeligheden er anderledes.<\/strong> Ogs\u00e5 i Danmark: Der var heller ingen \u00e6ndring i antallet af danske sygdomme efter to \u00e5rs rygeforbud, fremg\u00e5r det af Sundhedsstyrelsens rapport<\/a>. Styrelsen havde ellers forventet nedgang i antallet af hjerte-blodpropper. Danskernes uds\u00e6ttelse for passiv r\u00f8g er naturligvis styrtdykket efter rygeloven – men alle sygdomme opst\u00e5r og d\u00f8dsfald sker, pr\u00e6cis som de altid har gjort. Trods rygeloven.\u00a0 <\/p>\n

Er passiv rygning
\nikke farligt alligevel?<\/h2>\n

B\u00e5de den danske og den amerikanske unders\u00f8gelse er et slag i ansigtet p\u00e5 Public health og p\u00e5 ideen om sundhed via forbud. Har statslige forbud ingen effekt? Virker forbuds-forebyggelse ikke?<\/p>\n

Resultaterne s\u00e5r ny tvivl om den omstridte risiko<\/a> ved passiv rygning. Er passiv rygning ikke farligt alligevel? Det m\u00e5 jo v\u00e6re konklusionen – for hvordan skulle passiv rygning kunne v\u00e6re skyld i d\u00f8dsfald og sygdomsindl\u00e6ggelser, hvis disse d\u00f8dsfald og indl\u00e6ggelser ikke elimineres, n\u00e5r man fjerner r\u00f8gen?<\/p>\n

Det sp\u00f8rgsm\u00e5l har <\/strong>naturligvis strejfet sygdoms-forebyggerne, og forklaringen de leverer i den danske evalueringsrapport er, at det m\u00e5 v\u00e6re fordi den danske rygelov er \u201dfor slap\u201d – pga. undtagelserne p\u00e5 de mindre v\u00e6rtshuse.<\/p>\n

\"Kund<\/a>

Knud Juel, Institut for Folkesundhed: Hvilken unders\u00f8gelse?<\/p><\/div>\n

Da jeg konfronterer J\u00f8rgen Falk med min tidligere artikel<\/a> om, at dette argument ikke holder vand, sender han mig hastigt videre til sin Public health-kollega, der if\u00f8lge Falk er vores top-statistiker p\u00e5 omr\u00e5det – nemlig seniorforsker Knud Juel<\/a> fra Statens Institut for Folkesundhed. Knud Juel har skrevet mange public health-rapporter til politikerne – ogs\u00e5 evalueringsrapporten om rygeloven, hvor man kan l\u00e6se dette:<\/p>\n

\u201dAt der ikke var nogen synlig effekt af loven p\u00e5 indl\u00e6ggelseshyppigheden for blodprop i hjertet er m\u00e5ske ikke s\u00e5 overraskende. Sammenlignet med mange andre lande blev loven om r\u00f8gfri milj\u00f8er indf\u00f8rt relativt sent i Danmark og der har v\u00e6ret undtagelser til loven.\u201d<\/p>\n

– Er det dig, der har skrevet de ord?<\/em><\/p>\n

Knud Juel: \u201dJa.\u201d<\/span><\/p>\n

– Men de fleste lande i Europa har da undtagelser ligesom den danske?<\/em><\/p>\n

\u201dDen med de 40 m2 er vist et rent dansk f\u00e6nomen.\u201d<\/span><\/p>\n

– I Spanien har de undtagelser p\u00e5 alle steder under 100 m2.<\/em><\/p>\n

\u201dHa-ha … n\u00e5h, ja.\u201d<\/span><\/p>\n

– Men … Tyskland, Holland, Belgien & Italien – mange lande har da undtagelser ligesom vores?<\/em><\/p>\n

\u201dJeg vil ikke sige andet end, hvad jeg har skrevet. Det er nogen bud p\u00e5, hvorfor vi ser det, vi ser. Rygeloven begr\u00e6nser uds\u00e6ttelsen for passiv rygning. Og hvis man kun ser p\u00e5 selve det, at passiv rygningen er reduceret, s\u00e5 ville det v\u00e6re urealistisk at tro, at hjerte blodpropper ville falde med 10%\u201d<\/span><\/p>\n

– \u00a0Eller endda 2%?<\/em><\/p>\n

\u201dJa. Det ville i det hele taget v\u00e6re dristigt at forestille sig et fald.\u201d<\/span><\/p>\n

“Jeg har ikke set
\neller h\u00f8rt om
\nden unders\u00f8gelse”<\/h2>\n

– Specielt vel, n\u00e5r man ved, at den store amerikanske unders\u00f8gelse viser nul? <\/em> (1<\/a>)<\/p>\n

\u201d … den kender jeg ikke.\u201d<\/span><\/p>\n

– Den kender du ikke?<\/em><\/p>\n

\u201dNej\u201d<\/span><\/p>\n

– Hvorfor ikke?<\/em><\/p>\n

\u201dM\u00e5ske … nogen gange er det lidt tilf\u00e6ldigt, hvad vi h\u00f8rer – jeg har ikke set eller h\u00f8rt om en s\u00e5dan unders\u00f8gelse. <\/span>Men jeg vil da gerne se den …<\/span>\u201d<\/span><\/p>\n

– Er det mon fordi, I ikke er s\u00e5 interesserede i nul-unders\u00f8gelser?<\/em><\/p>\n

\u201dDet er folk jo ikke generelt – det er det, vi kalder publication bias\u00a0 … men alts\u00e5, et sygdomsfald p\u00e5 befolkningsniveau kan man m\u00e5ske ikke se. Men noget andet er, at rygeloven har gjort, at mange tjenere har f\u00e5et en renere luft.\u201d<\/span><\/p>\n

– Ja, men det kan man jo se med det blotte \u00f8je …<\/em><\/p>\n

\u201dJa – og d\u00e9r har loven jo haft en effekt.\u201d<\/span><\/p>\n

– Jo, men jeg mener – det har jo med irritation og \u00e6stetik at g\u00f8re. Og ikke s\u00e5 meget med sundhed?<\/em><\/p>\n

\u201dJa – jo, men passiv rygning er jo ogs\u00e5 skadelig. Ikke s\u00e5 skadelig som aktiv rygning, selvf\u00f8lgelig. Men … nej. Jeg mener, det er begge dele. Nogen mennesker har f\u00e5et en mere behagelig hverdag.\u201d<\/span><\/p>\n

– Ja … hvis de er ikke-rygere, selvf\u00f8lgelig. Men hvad med dem, der gerne vil uds\u00e6tte sig for r\u00f8g?<\/em><\/p>\n

\u201d\u00d8hh, hvad mener du … ?\u201d<\/span><\/p>\n

– Synes du ikke, det er forkert at r\u00f8g-beskytte dem, der ikke vil beskyttes?<\/em><\/p>\n

\u201dJamen … s\u00e5dan g\u00f8r man jo. Alle folk skal jo ogs\u00e5 k\u00f8re med sikkerhedssele.\u201d<\/span><\/p>\n

– De to ting kan da ikke sammenlignes. At tage sele p\u00e5 er en ubetydelig ting i forhold til et rygeforbud …<\/em><\/p>\n

\u201dJa, nu er det jo alts\u00e5 ikke mig, der laver lovene.\u201d<\/span><\/p>\n

– N\u00e6h, – men det er da jer, der st\u00f8ber kuglerne til politikerne …<\/em><\/p>\n

“Passiv rygning
\nsvier jo i \u00f8jnene …\u201d<\/h2>\n

\u201dArj, men – der er alts\u00e5 ingen voldsomme overraskelser i denne her historie. Man har indf\u00f8rt en lov om mindre r\u00f8g p\u00e5 fx. madserveringssteder, og loven virker. Loven handler om mindskelse af passiv r\u00f8g – det er godt. Der er mere positivt end negativt i det.\u201d<\/span><\/p>\n

– Ja, men det skyldes jo, at ikke-rygerne er i flertal. Der er flere, der vil v\u00e6re fri for r\u00f8g<\/em><\/p>\n

\u201dJa – og s\u00e5 ogs\u00e5 fordi … det svier jo alts\u00e5 i \u00f8jnene.\u201d<\/span><\/p>\n

– Ja, OK s\u00e5 … men har I unders\u00f8gt, om der er negative sundhedseffekter ved rygeforbuddet?<\/em><\/p>\n

\u201dHvilke effekter t\u00e6nker du p\u00e5?\u201d<\/span><\/p>\n

– Der er to amerikanske forskere, der har fundet ud af, at rygeforbud giver 20% stigning i trafikd\u00f8dsfald med alkohol involveret – fordi der er blevet l\u00e6ngere mellem serveringssteder med r\u00f8g?<\/em> (2<\/a>)<\/p>\n

\u201dDen kender jeg ikke …\u201d<\/span><\/p>\n

– N\u00e5. Kunne der v\u00e6re andre grunde til, at I ikke kan finde fald i sygdomme efter rygeloven?<\/em><\/p>\n

\u201dHvad skulle det v\u00e6re?\u201d<\/span><\/p>\n

– Det kunne jo t\u00e6nkes, at passiv rygning ikke er s\u00e5 farligt, som I tror?<\/em><\/p>\n

\u201dHmm … det ved jeg ikke. Jeg vil ikke lade som om, jeg er ekspert p\u00e5 det l\u00e6gefaglige\u201d<\/span><\/p>\n

– Men tallene tyder da p\u00e5, at passiv rygning ikke udg\u00f8r nogen stor sundhedsfare?<\/em><\/p>\n

\u201dJeg mener, der er evidens for, at passiv rygning giver for\u00f8get risiko for blodpropper, lungekr\u00e6ft og lungesygdomme\u201d<\/span><\/p>\n

– Lungekr\u00e6ft og lungesygdomme – det er jo alderdomsygdomme, man f\u00f8rst kan se effekten af om 40-50 \u00e5r. Men passiv rygning giver da ikke blodpropper? Det viser jeres tal jo ogs\u00e5 …<\/em><\/p>\n

\u201dJa, jeg mener alts\u00e5, at der er evidens for, at passiv rygning \u00f8ger risikoen for blodpropper.\u201d<\/span><\/p>\n

– Men det er jo ikke rigtigt. Der er da ingen evidens for akutte fatale sygdomstilf\u00e6lde ved passiv rygning?<\/em><\/p>\n

\u201dAlts\u00e5 … jeg har h\u00f8rt hjertel\u00e6ger argumentere for det. Men det kan jeg ikke gengive – jeg er ikke l\u00e6ge og jeg er ikke hjertel\u00e6ge. Jeg kan ikke komme med nogen lang forklaring. D\u00e9r m\u00e5 jeg tro p\u00e5 eksperterne.\u201d<\/span><\/p>\n

– Mener du, at det kan v\u00e6re sandt, at nogen folk kan v\u00e6re storrygere i 50-60 \u00e5r uden sygdomme – mens andre kan falde d\u00f8de om med en blodprop i hjertet efter ind\u00e5nding af en kort og fortyndet udgave af den samme r\u00f8g?<\/em><\/p>\n

\u201dJamen … inden for vores verden taler om vi gennemsnit. Vi kan ikke g\u00e5 ud til den enkelte og sige: Du kan t\u00e5le at ryge i 10 \u00e5r, du kan t\u00e5le det i 50 \u00e5r – s\u00e5dan er verden jo ikke, desv\u00e6rre … eller heldigvis. Det m\u00e5 klinikerne klare. De siger: Den ene skal have medicin – den anden skal have operation. Men vores verden er anderledes. Vi arbejder med gennemsnit. N\u00e5r vi siger, at der er 10% der bliver syge, s\u00e5 er der ogs\u00e5 90% der ikke bliver syge – s\u00e5dan er det.\u201d<\/span><\/p>\n

Giver st\u00f8rre b\u00f8der
\nf\u00e6rre blodpropper?<\/h2>\n

– Vil det sige, du ikke tror p\u00e5, at der findes en nedre gr\u00e6nse, under hvilken passiv rygning er ufarlig?<\/em><\/p>\n

\u201dAlts\u00e5 … Jo mere, jo v\u00e6rre – jo mindre, jo bedre.\u201d<\/span><\/p>\n

– OK. Noget andet: Du er citeret i en avis<\/a> for at sige dette:<\/em><\/p>\n

MetroXpress, 21. okt 2009: Flere eksperter peger p\u00e5, at rygeloven i dansk udgave er for slap. Den udeblivende effekt kan if\u00f8lge evalueringen skyldes rygelovens undtagelser for sm\u00e5 v\u00e6rtshuse p\u00e5 under 40 kvadratmeter og enkeltmandskontorer.<\/p>\n

\u00bbDet er helt klart en mulighed. En del af forklaringen kan ogs\u00e5 v\u00e6re, at vi ikke h\u00e5ndh\u00e6ver loven s\u00e5 skrapt i Danmark, som man g\u00f8r i eksempelvis USA, hvor der ogs\u00e5 er h\u00e5rdere sanktioner,\u00ab siger Knud Juel, forskningsleder p\u00e5 Statens Institut for Folkesundhed og medforfatter p\u00e5 evalueringen.<\/p>\n

– Er det et korrekt citat?<\/em><\/p>\n

\u201dJah, det lyder meget rigtigt.\u201d<\/span><\/p>\n

– S\u00e5 du mener, at hvis der var st\u00f8rre b\u00f8der, ville vi se f\u00e6rre blodpropper?<\/em><\/p>\n

\u201dJamen … du kan ikke se isoleret p\u00e5 det. I Danmark er vi inde i en stime, hvor der er sat mange ting igang p\u00e5 \u00e9n gang – rygelov, forh\u00f8jelse af aldersgr\u00e6nser for k\u00f8b af tobak, prisforh\u00f8jelser, TV-reklamer, billeder p\u00e5 cigaretpakkerne. Vi spiller p\u00e5 flere heste i det her ryge-projekt. Du kan ikke skille det ad.<\/span><\/p>\n

Og s\u00e5 siger jeg: Hvis loven blev overholdt meget strengt, kunne det godt f\u00e5 en afsmittende effekt, der er st\u00e6rkere end selve indgrebet. I mange lande har man haft sv\u00e6rt ved at finde ud af, hvad der egentlig virker, n\u00e5r man s\u00e6tter mange ting i gang p\u00e5 samme tid.\u201d<\/span><\/p>\n

– Men hvilken evidens har I egentlig for, at noget af det virker?<\/em><\/p>\n

\u201dAt rygehyppigheden falder mest de steder, hvor der er sat flest ting i gang. Californien er et godt eksempel. Men man har haft sv\u00e6rt ved at finde ud af, hvad pr\u00e6cis der hjalp. For man s\u00e6tter mange ting igang p\u00e5 \u00e9n gang. Og de smitter m\u00e5ske af p\u00e5 hinanden.\u201d<\/span><\/p>\n

– Men det har da intet med passiv rygning at g\u00f8re – det er jo altsammen ting, der tager sigte p\u00e5 at presse rygerne til at holde op med at ryge?<\/em><\/p>\n

\u201d … det ved jeg ikke.\u201d<\/span><\/p>\n

– S\u00e5dan virker det da.<\/em><\/p>\n

\u201dDet m\u00e5 du sp\u00f8rge sundhedsministeren om.\u201d<\/span><\/p>\n

\n

“Jeg vil ikke h\u00f8res i,
\nhvor mange rygere
\nder er i andre lande”<\/h2>\n

\n

– Men det ser da heller ikke ud som om jeres “ryge-projekt\u201d overhovedet virker. I Irland har de en meget h\u00e5rd rygelov – men d\u00e9r har de f\u00e5et flere rygere. Og det er markant flere.<\/em> (3<\/a>)<\/p>\n

\u201dN\u00e5 …\u201d<\/span><\/p>\n

– Jamen, det ved du da godt. Ikke … ?<\/em><\/p>\n

\u201dAlts\u00e5 … jeg vil ikke h\u00f8res i, hvor mange rygere, der er i de andre lande, og hvordan kvadratmeter-gr\u00e6nserne er p\u00e5 caf\u00e9erne. Jeg vil ikke op til eksamen i, hvor mange procent rygere, der er i de forskellige lande. Det vil jeg simpelthen ikke.\u201d<\/span><\/p>\n

– Men nu talte vi jo om, hvorvidt det virkede …<\/em><\/p>\n

\u201dJeg tror ikke, vi kommer ret meget l\u00e6ngere. Det bliver noget pindehuggeri … hvad vil du have jeg skal sige?\u201d<\/span><\/p>\n

– Jeg sp\u00f8rger, om du ved, at der er kommet flere rygere i Irland efter deres rygelov?<\/em><\/p>\n

\u201dNej, det ved jeg ikke.\u201d<\/span><\/p>\n

– Jamen, det er jo nationale tal, der er til at hente p\u00e5 en officiel irsk website …<\/em><\/p>\n

\u201dJamen alts\u00e5, hvis du vidste hvor mange tal, der ryger igennem her hver dag … jeg kender ikke alle tal i hele verden.\u201d<\/span><\/p>\n

– Jamen, I burde da vide, hvordan ryge-indgrebene virker. Specielt i Irland, det f\u00f8rste forbudsland i verden, som altid bliver fremh\u00e6vet som m\u00f8nsterland for rygeforbud og anti-ryge politik …<\/em><\/p>\n

” … jeg er jo alts\u00e5 ikke alvidende.”<\/span><\/p>\n

– … naturligvis ikke. Men jeg sp\u00f8rger ikke, om der bliver r\u00f8gfrit p\u00e5 en bar, n\u00e5r man laver rygeforbud – det kan enhver jo se. Jeg sp\u00f8rger, om jeres anti-ryge indgreb overhovedet f\u00f8rer til nedgang i antallet af rygere. Er det ikke det, der er meningen med det hele?<\/em><\/p>\n

\u201dJo …\u201d<\/span><\/p>\n

– N\u00e5. Og hvad s\u00e5, hvis de ikke f\u00f8rer til mindre rygning? Det har de jo heller ikke gjort i DK, det fremg\u00e5r ogs\u00e5 af jeres rapport – og s\u00e5 sp\u00f8rger jeg, hvordan I forholder jer til Irland, hvor rygningen er steget meget. Og det vidste du ikke?<\/em><\/p>\n

\u201dNej.\u201d<\/span><\/p>\n

… og s\u00e5dan slutter interviewet med Knud Juel.<\/p>\n

Rygeforbud reducerer
\nhverken rygning
\neller sygdomme …<\/h2>\n

Kommentar: <\/strong>Der er i Public health establishmentet etableret en kollektiv forestilling om, at al brug af tobak er \u201dondt\u201d – og at alt, hvad der kan g\u00f8res politisk for at reducere tobakkens udbredelse, er \u201dgodt\u201d.<\/p>\n

Dette f\u00e6nomen har \u00e9n af verdens f\u00f8rende epidemiologer, Dr. Alvan Feinstein f\u00f8r sin d\u00f8d i 2001, karakteriseret som Public health\u2019s anti-tobaks evangelisme<\/a> – alts\u00e5 en slags religi\u00f8s tro p\u00e5, at tobak er \u201dondt\u201d, og at al tobak derfor m\u00e5 udryddes.<\/p>\n

Blandt Public health forskere er et rygeforbud en \u201dgod\u201d ting, fordi anti-tobaks dogmet siger, at rygeforbud reducerer tobaksudbredelsen – og dermed sygdommene. Som artiklen viser er begge dele forkert.<\/strong> Rygeforbud reducerer hverken rygningen eller sygdommene.<\/p>\n

Anti-tobaks dogmet er imidlertid med til at sp\u00e6rre for forskernes viden. Nemlig al den viden, der kunne t\u00e6nkes at sl\u00e5 spr\u00e6kker i den etablerede kollektive anti-tobaks evangelisme.<\/p>\n

Hertil kommer, at mange Public health medarbejdere har en personlig aversion imod tobak.<\/strong> Dette g\u00f8r det \u00e5benbart endnu sv\u00e6rere for dem at erhverve sig vigtig viden. Det er tydeligt at Knud Juel, ligesom mange af sine kolleger, personligt ikke bryder sig om tobak – og is\u00e6r ikke om tobaksr\u00f8g. \u201dDet svier i \u00f8jnene,\u201d siger han uopfordret.<\/p>\n

Professor Steffen Loft – en anden lidenskabelig tobakshader fra dansk Public health – har tidligere forklaret<\/a>, at han medtog et vildledende fors\u00f8g i \u201dHvidbog om passiv rygning\u201d p\u00e5 grund af fors\u00f8gets \u201dillustrative evne\u201d – nemlig evnen til at vildlede politikerne om risikoen ved passiv rygning, forud for Folketingets vedtagelse af det danske rygeforbud.<\/p>\n

P\u00e5 vej tilbage til
\nmiddelalderen igen … ?<\/h2>\n

Alle forskere<\/strong> er naturligvis frie til at have deres egne private aversioner – ogs\u00e5 imod tobaksr\u00f8g, som jo irriterer andre mennesker ogs\u00e5.<\/p>\n

Men borgerne i et demokratisk samfund m\u00e5 kunne stole p\u00e5, at de forskere, der leverer rapporter og informationer, som politikerne lovgiver ud fra, holder sig 100% neutrale<\/strong> – ogs\u00e5 n\u00e5r de forsker i et stof, de ikke bryder sig om. Og borgerne m\u00e5 ogs\u00e5 kunne stole p\u00e5, at forskerne holder sig 100% opdaterede<\/strong> om al ny viden<\/strong> p\u00e5 deres omr\u00e5de – uanset hvor mange nye tal og papirer, der pr\u00e6senteres dagligt.<\/p>\n

Derfor er det bekymrende, at hverken Knud Juel eller J\u00f8rgen Falk kender den definitive amerikanske unders\u00f8gelse, som modbeviser dogmet, at rygeforbud reducerer sygdomme – og det er liges\u00e5 bekymrende, at Knud Juel ikke ved, at antallet af rygere er steget markant i Irland.<\/p>\n

Det er specielt urov\u00e6kkende for demokratiets overlevelse, at det der skulle v\u00e6re sund, kritisk forskning<\/strong> efter sandheden om de sundhedsproblemer, vi st\u00e5r overfor, p\u00e5 f\u00e5 \u00e5r er blevet erstattet af en religi\u00f8s tro, der ikke kan stilles sp\u00f8rgsm\u00e5l til.<\/p>\n

Vi er p\u00e5 dette omr\u00e5de – Public health – p\u00e5 vej tilbage til middelalderen. Tilbage til tiden f\u00f8r tobakken kom til Europa – til dengang, hvor forskere blev halshuggede for at sige, at jorden var rund. Og det er sv\u00e6rt at forestille sig, at denne evangelisme indenfor forskningen skulle kunne bringe verden videre med nye fremskridt – til gl\u00e6de for menneskets udvikling.<\/p>\n

————————————————————–<\/p>\n

Referencer:<\/strong><\/p>\n

1.<\/strong> Ingen lande har oplevet fald i ryge-relaterede sygdomme siden indf\u00f8rsel af rygeforbud – men mange sm\u00e5 byer og hospitaler har oplevet dramatiske fald i antallet af hjerte blodpropper, hvilket har v\u00e6ret spredt i mange medier<\/a> af anti-tobakslobbyen. If\u00f8lge den store amerikanske unders\u00f8gelse, skyldes dette, at andre byer og hospitaler har oplevet tilsvarende stigninger i hjerte-blodprop tilf\u00e6ldene, som blot ikke har v\u00e6ret offentliggjorte. Gennemsnittet af alle stigninger og fald er nul.<\/p>\n

Shetty, DeLeire, White & Bhattacharya: Changes in U.S. hospitalization and mortality rates following smoking bans<\/a> – National Bureau of Economic Research, 2009<\/p>\n

2.<\/strong> Adams & Cotti: Drunk driving after the passage of smoking bans in bars<\/a> – Journal of Public Economics, 2008<\/p>\n

3.<\/strong> Tobakspolitikken ligger i ruiner i Irland, som skulle have v\u00e6ret anti-tobakslobbyens \u201dholy land\u201d – det f\u00f8rste r\u00f8gfrie paradis p\u00e5 jord. Men efter 35 \u00e5rs konstant fald i antallet af rygere, er ryger-antallet i Irland<\/a> steget markant til 33%, siden m\u00f8nsterlandet for anti-ryge politik indf\u00f8rte rygeforbud i 2004 – som det f\u00f8rste land i verden. En ny storryger-generation er tordnet frem i Irland: 45% af de 16-30 \u00e5rige er rygere, mens 33% af hele befolkningen ryger<\/a>, og Irland er nu ogs\u00e5 plaget af udbredt cigaretsmugling.<\/p>\n

—–<\/p>\n

Se ogs\u00e5 180grader.dk – Public health: Er de forskere eller pr\u00e6ster?<\/a><\/p>\n

——————————————–<\/p>\n

\n

\"Share<\/a>Del p\u00e5 Facebook<\/a><\/p>\n\n