{"id":2675,"date":"2011-02-25T02:50:09","date_gmt":"2011-02-25T00:50:09","guid":{"rendered":"http:\/\/dengulenegl.dk\/staging\/?p=2675"},"modified":"2019-05-15T17:25:01","modified_gmt":"2019-05-15T15:25:01","slug":"forskere-er-sikre-tobak-%c3%b8ger-arbejdsevnen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/dengulenegl.dk\/blog\/?p=2675","title":{"rendered":"Forskere er sikre: Tobak \u00f8ger arbejdsevnen"},"content":{"rendered":"

\u2666<\/span><\/strong><\/span> <\/span><\/strong><\/span>Nikotin forbedrer hjernens ydelse markant
\n<\/span><\/strong><\/span><\/p>\n

\u2666 Er rygningen bedre end sit rygte?
\n<\/span><\/strong><\/span><\/p>\n

\u2666 Professor: Det er p\u00e5 tide, at tobakkens positive sider udnyttes<\/span><\/strong><\/span><\/p>\n

180grader.dk: Rygning \u00f8ger hjernens arbejdsevne markant, siger forskere<\/a><\/strong><\/p>\n

– Af Niels Ipsen, milj\u00f8biolog & Klaus Kjellerup, researcher<\/p>\n

NY ANALYSE: 40 \u00c5RS NIKOTIN-FORSKNING\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 \u00a0 \u00a0 \u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0\u00a0 –\u00a0 NB: English version<\/a><\/p>\n

\"\"<\/a>

Albert Einstein, 1879 - 1955<\/p><\/div>\n

– If\u00f8lge sundhedsfolket er der ingen fordele ved tobak: \u201dEt skadeligt og un\u00f8dvendigt produkt,\u201d mener man fx i World Health Organisation (WHO), som har lobbyet de nationale regeringer til at bek\u00e6mpe tobakken siden 1975. (1<\/a>)<\/p>\n

I anti-rygelobbyen i Danmark \u00f8nsker de totalforbud imod tobak: “Vi kan ikke se, hvad tobakken bidrager med,” siger Kr\u00e6ftens Bek\u00e6mpelse. “Et r\u00f8gfrit samfund burde ikke v\u00e6re en urimelig politisk m\u00e5ls\u00e6tning,” siger man i sundhedsstyrelsen. (2<\/a>)<\/p>\n

Myndigheder <\/strong>verden over har siden 1960’erne fokuseret ensidigt p\u00e5 sundhedsfaren ved tobakken, og har derved givet den et negativt image. De mange anti-ryge kampagner har f\u00e5et verden til at glemme, at tobakken ogs\u00e5 har positive sider.<\/p>\n

Men som bekendt har en sag altid mindst to sider, og nu dukker de positive effekter ved tobakken op til overfladen i den videnskabelige litteratur:<\/p>\n

Efter 40 \u00e5rs forskning<\/strong> i nikotinens virkninger har nikotin-forskerne nu et sikkert videnskabeligt bevis p\u00e5, at rygning og nikotin har en markant, positiv effekt p\u00e5 den menneskelige hjernes arbejdspr\u00e6stationer.<\/p>\n

Hjernen arbejder bedre, n\u00e5r den f\u00e5r nikotin – som en optimeret computer. Nikotin er et “arbejds-drug”, som g\u00f8r brugeren bedre til at fokusere og t\u00e6nke hurtigere. Hjernen bliver ogs\u00e5 mere udholdende, is\u00e6r ved rygning: Nikotinfors\u00f8g viser entydigt, at rygere i langstrakte arbejdssituationer er i stand til at holde hjernen klar i mange timer efter, at ikke-rygeren mister koncentrationen.<\/p>\n

Det virker<\/strong> som et paradoks i betragtning af de rygeforbud, der er indf\u00f8rt p\u00e5 arbejdspladser i mange lande – men det er ikke desto mindre et fast billede, der tegner sig i hundredevis af videnskabelige fors\u00f8g med rygning og nikotin. Det forekommer usandsynligt, at virksomheder skulle kunne stoppe rygning p\u00e5 arbejdspladser med mange rygere uden at opleve en nedgang i arbejdsproduktiviteten.<\/p>\n

Generelt f\u00e5r nikotin hjernen til at arbejde 10-30 % mere effektivt p\u00e5 en r\u00e6kke omr\u00e5der. Det g\u00e6lder is\u00e6r ved rygning – men ogs\u00e5 ved brug r\u00f8gfri nikotin. Men samtidig: N\u00e5r rygere og nikotinbrugere er afholdende, dvs. n\u00e5r de ikke<\/em> f\u00e5r nikotin, s\u00e5 oplever de en m\u00e5ske lige s\u00e5 stor effekt-nedgang<\/em>. Dette kaldes “the withdrawal effect” – “abstinensen” – nikotintrangen, som er kendt is\u00e6r af rygere.<\/p>\n

Derfor virker forskellen p\u00e5 rygning og ryge-afholdenhed meget markant for en ryger – en forskel p\u00e5 m\u00e5ske helt op til 50%. Og dette besvarer if\u00f8lge forskerne sp\u00f8rgsm\u00e5let: Hvorfor ryger folk? Svaret er enkelt: Fordi rygning booster hjernens ydelse.\u00a0\u00a0\u00a0 <\/p>\n

–<\/span><\/p>\n

Nikotin booster motorik,
\nopm\u00e6rksomhed,
\ntempo og hukommelse<\/h2>\n

I 2010 offentliggjorde den amerikanske regering en banebrydende meta-analyse, som opsummerer de sidste 40 \u00e5rs viden om tobakkens og nikotinens effekt p\u00e5 hjernen. Analysen er foretaget af National Institute on Drug Abuse, under ledelse af forskeren Stephen Heishman:<\/strong> Meta-analysis of the acute effects of nicotine and smoking on human performance<\/em>. Abstract: (3<\/a>) – fuld tekst (4<\/a>).<\/p>\n

At d\u00f8mme<\/strong> udfra Heishman’s analyse virker det som en d\u00e5rlig ide at fors\u00f8ge at “udrydde” tobakken. For nikotinen har positiv effekt p\u00e5 omr\u00e5derne motorik, opm\u00e6rksomhed, fokusering, hurtighed og hukommelse – og effekten er signifikant<\/em>, siger forskerne. Dvs. resultaterne skyldes ikke statistiske tilf\u00e6ldigheder.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Niels Bohr, 1885 - 1962<\/p><\/div>\n

Heishman’s hold <\/strong>gennemgik samtlige 256 offentliggjorte ikke-medicinske nikotinfors\u00f8g, der er lavet siden 1994, hvor de lavede en tilsvarende analyse. Fors\u00f8gene m\u00e5ler b\u00e5de cigaretternes effekt p\u00e5 rygere – og den r\u00f8gfrie nikotins effekt p\u00e5 ikke-rygere.<\/p>\n

De 48 fors\u00f8g<\/strong> af h\u00f8jst kvalitet udvalgtes til meta-analysen efter strengt videnskabelige kriterier: De skulle v\u00e6re placebo kontrollerede og \u201ddouble blinded\u201d – med nikotinfrie plastre & nikotinfrie cigaretter, s\u00e5 ingen fors\u00f8gsperson vidste, om han havde f\u00e5et nikotin eller ej.<\/p>\n

Der blev endvidere kun brugt fors\u00f8g, hvor ingen af rygerne var p\u00e5virkede af rygetrang. Dermed udelukkede Heishman, at rygernes resultater kunne v\u00e6re overdrevent gode pga. af deres lettelse fra \u201dthe withdrawal effect\u201d.<\/p>\n

Analysen<\/strong> tegner et billede af nikotinen som et effektivt og hurtigtvirkende drug, der is\u00e6r forbedrer hjernens pr\u00e6stationer i arbejdssituationer \u2013 et decideret “working-drug”. I mods\u00e6tning til de euforiserende stoffer alkohol, cannabis, kokain og heroin, som er uegnede til brug under arbejde.<\/p>\n

S\u00e5 bortset fra sundhedsfaren ved cigaretterne, synes den eneste ulempe ved nikotin at v\u00e6re den vanedannende effekt, som dog stadig er omstridt – og som ikke skal forveksles med afh\u00e6ngigheden af de euforiserende stoffer. Og selv om ren nikotin er giftigt i store doser, s\u00e5 er der ingen beviser for sundhedsfare ved nikotinm\u00e6ngden i den st\u00f8rrelsesorden, der indtages gennem tobak.
\n–<\/span><\/p>\n

Hvorfor er mange
\nvidenskabsfolk,
\nsportsfolk og
\nkunstnere rygere?<\/h2>\n

Den positive effekt p\u00e5 hjernen kan m\u00e5ske forklare, hvorfor mange af historiens st\u00f8rste videnskabsfolk har v\u00e6ret lidenskabelige rygere – fx. Niels Bohr<\/strong> og Albert Einstein<\/strong>, som begge har lovprist tobakkens virkning p\u00e5 deres videnskabelige t\u00e6nkning.<\/p>\n

Endvidere er det velkendt, at mange sportsfolk, kreative folk, scenefolk, forfattere, musikere og kunstnere gennem tiden har v\u00e6ret ivrige rygere. Nikotinen i cigaretterne ser ud til at have v\u00e6ret s\u00e6rlig vigtig for folk, der skulle pr\u00e6stere noget unikt eller konkurrencebetonet i forbindelse med deres arbejde.<\/p>\n

\"\"<\/a>

Zinedine Zidane - foto fra fodbold-VM i Tyskland, 2006<\/p><\/div>\n

Is\u00e6r top fodboldspillere<\/strong> har ofte overrasket medierne, n\u00e5r det kom frem, at de var ivrige rygere, mens de var p\u00e5 toppen af karrieren. Ingen af de puritanske britiske medier kunne fx forestille sig, at en topspiller som Wayne Rooney ville kunne yde sit bedste for sit land, da det \u00e5benbaredes som en k\u00e6mpe skandale, at han er ryger. (5<\/a>)<\/p>\n

Men sandheden er, at nogle af mest kreative verdensstjerner som\u00a0 Zinedine Zidane, Diego Maradona, Johan Cruyff, Ronaldo, Dimitar Berbatov og mange andre spillere fra den absolutte fodbold-top har v\u00e6ret storrygere, netop mens de var p\u00e5 toppen – inkl. den danske 80’er helt, Preben Elkj\u00e6r.<\/p>\n

Cigaretter har ogs\u00e5 altid har v\u00e6ret en uundv\u00e6rlig del af soldaternes feltrationer, og er det fortsat. En krig kan slet ikke vindes uden cigaretter, siger soldaterne (6<\/a>) – s\u00e5 Pentagon m\u00e5tte droppe et politisk forslag om rygeforbud i US-h\u00e6ren i 2009 efter soldaternes massive protester (7<\/a>).<\/p>\n

If\u00f8lge Stephen Heishman’s<\/strong> analyse findes der en meget god forklaring p\u00e5, hvorfor netop konkurrence-mennesker ryger. Det skyldes nikotinens boost af hjernen – nikotinen f\u00e5r dem til at levere bedre pr\u00e6stationer.<\/p>\n

Effekterne bidrager samtidig til en l\u00f8sning p\u00e5 g\u00e5den, hvorfor folk overhovedet begynder at ryge p\u00e5 fast basis – og beviset kommer paradoksalt nok fra analysens resultater af nikotinens effekt p\u00e5 ikke-rygerne, som ogs\u00e5 pr\u00e6sterer bedre, n\u00e5r de f\u00e5r nikotin-tyggegummi. Heishman skriver:<\/p>\n

“… at resultaterne ogs\u00e5 findes hos ikke-rygere er en indirekte evidens for, at nikotinens pr\u00e6stationsfremmende effekter kan v\u00e6re grunden til, at folk begynder at ryge.”<\/em><\/p>\n

–<\/span><\/p>\n

Nikotin g\u00f8r hjernen
\nhurtigere
\nog mere pr\u00e6cis<\/h2>\n

De 48 eksperimenter, der indg\u00e5r i Heishmans analyse, best\u00e5r af mange grupper fors\u00f8gspersoner, der har gennemf\u00f8rt en r\u00e6kke standardiserede computer tests: Den ene halvdel fik nikotin, mens kontrolpersonerne fik placebo. Ingen vidste, om de fik nikotin eller placebo. Med enkelte undtagelser klarede nikotinbrugerne sig bedre i alle tests, hvad enten de var rygere eller ikke-rygere. Dette gjaldt is\u00e6r p\u00e5 omr\u00e5derne opm\u00e6rksomhed, pr\u00e6cision, fokus, hukommelse og hurtighed – samt i mindre grad motorik:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Table 1<\/strong> – fra Heishman m.fl: Tabellen viser ni pr\u00e6stations omr\u00e5der, der havde data nok til meta-analysen. Seks omr\u00e5der viste signifikant forbedrede resultater for nikotin-brugerne (r\u00f8de prikker) –\u00a0 tre omr\u00e5de resultater var insignifikante (ingen prikker). <\/em><\/p>\n

De st\u00f8rste forbedringer: Korttidshukommelse, pr\u00e6cision – Arbejdshukommelse, responstid – Opm\u00e6rksomhed, pr\u00e6cision – Opm\u00e6rksomhed, responstid – Orienterende opm\u00e6rksomhed. Mindre forbedring: Finmotorik.<\/em><\/p>\n

(k: Antal eksperimenter – N: Antal fors\u00f8gspersoner \u2013 Hedges’s g: 0,1: Lille forbedring. 0,3: Medium forbedring. 0,5: Stor forbedring.)<\/em><\/p>\n

Forskerne fandt<\/strong> ogs\u00e5 andre omr\u00e5der, hvor nikotinbrugerne fik signifikant bedre resultater – bl.a. grovmotorik, langtidshukommelse, semantisk hukommelse, regning, kompleksberegning & beslutningsopm\u00e6rksomhed. Men disse omr\u00e5der blev ikke brugt i analysen, fordi der endnu er lavet for f\u00e5 fors\u00f8g p\u00e5 disse omr\u00e5der.<\/p>\n

–<\/span><\/p>\n

Er rygere bedre
\nsom bilister
\nog piloter?<\/h2>\n

Det g\u00e6lder <\/strong>eksperimenter, der demonstrerer, at rygning og nikotin har en signifikant positiv effekt p\u00e5 evnen til at k\u00f8re bil (8<\/a>) og flyve flysimulator (9<\/a>). Rygere og andre nikotinbrugerne scorer bedre i k\u00f8re-tests, b\u00e5de i oversigt, fokus og styreman\u00f8vrer – og de reagerer hurtigere p\u00e5 bremsen, n\u00e5r det kr\u00e6ves i forhold til ikke-nikotinbrugere.<\/p>\n

Disse eksperimenter kunne ikke standardiseres til de \u00f8vrige fors\u00f8g i analysen, s\u00e5 Heishman opfordrer til flere standardiserede k\u00f8re- og flyvetests med nikotin for at f\u00e5 et pr\u00e6cist billede af nikotinens virkning p\u00e5 bilister og piloter.<\/p>\n

Stephen Heishman og forskerholdet konkluderer i unders\u00f8gelsen:<\/p>\n

“<\/span>Nikotinens signifikante effekter p\u00e5 motorik, opm\u00e6rksomhed og hukommelse, repr\u00e6senterer reelle pr\u00e6stationsforbedringer … De positive kognitive effekter ved nikotin har betydning for menneskers rygestart og for vedligeholdelsen af deres tobaksafh\u00e6ngighed.”<\/em><\/p>\n

Sagt p\u00e5<\/strong> en anden m\u00e5de: Rygere ryger og bliver ved med at ryge, fordi deres hjerner fungerer bedre, n\u00e5r de ryger. Dette er formentlig ogs\u00e5 \u00e5rsagen til, at det er sv\u00e6rt at holde op med at ryge. Og eftersom fors\u00f8gsdyrene i laboratorierne viser tilsvarende resultater, er der ikke l\u00e6ngere nogen tvivl blandt forskerne:<\/p>\n

Nikotin – det aktive stof i verdens mest upopul\u00e6re plante, tobaksplanten, er paradoksalt nok et “wonder drug”, som f\u00f8rer til bedre arbejdspr\u00e6stationer. En gave til det arbejdende menneske?<\/p>\n

\"\"<\/a>

Prof. Brad Rodu<\/p><\/div>\n

Tobaksskade-forskeren,<\/strong> professor Brad Rodu <\/strong>fra <\/strong>Louisiana University siger, at Heishmans analyse er et gennembrud i forst\u00e5elsen af tobakkens & nikotinens virkninger. I artiklen “The Proven Positive Effects of Nicotine and Tobacco” <\/em>(10<\/a>) p\u00e5 sin blog, Tobacco Truth, skriver han:
\n<\/a><\/p>\n

“Tiden er inde til at v\u00e6re \u00e6rlig overfor verdens mange rygere: De fordele, rygerne opn\u00e5r ved brug af tobakken er helt reelle. Anti-rygelobbyen h\u00e6vder ofte, at tobakken er v\u00e6rdil\u00f8s – de vil ikke bryde sig om Heishmans analyse, for den beviser, at de fordele ved tobakken, som rygerne siger de oplever, absolut ikke er indbildning,”<\/em> skriver Rodu.<\/p>\n

Han har gennem mange \u00e5r arbejdet indenfor den gren af tobaksvidenskaben, der kaldes Tobacco Harm Reduction. Han er fortaler for at tillade al brug af r\u00f8gfri tobak,<\/strong> fx. snus og tobakspastiller, som han mener er “n\u00e6sten 100% mere sikre end cigaretterne”. (11<\/a>) Rodu driver sin egen forskning i helbredsvirkningerne ved r\u00f8gfri tobak, for midlerne fra en \u00e5rlig “no strings attached” bevilling fra tobaksindustrien til Louisiana University.<\/p>\n

“<\/span>Det er p\u00e5 tide, vi forlader den myte, at tobakken er uden fordele. Verden m\u00e5 begynde at fokusere p\u00e5, hvordan vi kan hj\u00e6lpe rygerne med fortsat at udnytte tobakkens fordele med en mindre helbredsskadelig leveringsmetode end rygning,”<\/em> skriver Brad Rodu.<\/p>\n

–<\/span><\/p>\n

Nikotin g\u00f8r
\nrygerne mere
\nudholdende<\/h2>\n

Andre nikotinfors\u00f8g<\/strong> viser resultater, der stiller alvorlige sp\u00f8rgsm\u00e5l ved ideen om rygeforbud p\u00e5 arbejdspladser. Flere fors\u00f8g viser, at rygere er mere udholdende i langstrakte arbejdssituationer end ikke-rygere, hvis de kan ryge frit under arbejdet. Rygerne kan pga. nikotinen opretholde koncentrationen i mange timer uden at blive tr\u00e6tte, mens ikke-rygeres koncentration hurtigt bryder ned.<\/p>\n

Dette f\u00e6nomen blev amerikanerne opm\u00e6rksomme p\u00e5 i 1976, hvor milj\u00f8aktivisten Ralph Nader i et TV-program foreslog, at man af sikkerhedsgrunde skulle forbyde piloterne at ryge p\u00e5 amerikanske fly. Straks efter modtog nyhedsmedierne en advarsel fra Dr. Norman Heimstra: “En d\u00e5rlig ide,”<\/em> skrev han. (12<\/a>)<\/p>\n

Dr. Norman Heimstra<\/strong> havde i 1967 lavet verdens f\u00f8rste primitive nikotin-fors\u00f8g. (13<\/a>) Tre persongrupper brugte seks timer i en bil-simulator – rygere, ikke-rygere og “afholdende” rygere. Resultat: De afholdende rygere klarede sig d\u00e5rligst i alle tests – men fors\u00f8get viste ogs\u00e5, at rygerne klarede sig bedst, n\u00e5r de f\u00f8rste tre timer var g\u00e5et. Og samtidig viste rygerne ingen aggressivitet under k\u00f8rslen og h\u00e5ndterede kritiske situationer bedre end de to andre grupper.<\/p>\n

“I en kritisk situation er det givetvis den k\u00e6derygende pilot, der er den bedste,”<\/em> skrev Dr. Heimstra til medierne. <\/em><\/p>\n

“Jeg vil i hvert fald langt hellere sidde i et fly, styret af en k\u00e6derygende pilot, end af en pilot, der p\u00e5 grund af rygeforbud ikke m\u00e5 ryge i flere timer p\u00e5 turen,”<\/em> sluttede advarslen i 1976 – og herefter blev forslaget droppet.<\/p>\n

Tredive \u00e5r efter Heimstra’s primitive fors\u00f8g havde andre fors\u00f8g bekr\u00e6ftet, at nikotinen g\u00f8r rygernes hjerner mere udholdende.<\/p>\n

Det fremg\u00e5r fx af fors\u00f8get, The effects of cigarette smoking on overnight performance<\/em>, (14<\/a>) af Parkin & Hindmarch<\/strong> fra 1997, hvor rygere og ikke-rygere skulle lave fem forskellige computertests fra klokken 8 om aftenen og 12 timer frem. I alle tests br\u00f8d ikke-rygernes koncentration ned efter to timer – mens rygerne kunne holde koncentrationen oppe til klokken 4 om morgenen takket v\u00e6re nikotinen i cigaretterne:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Figur 1 – Parkin & Hindmarch, 1997: <\/strong>Rygeres og ikke-rygeres resultater i testen “Critical Flicker Fusion”, der bruges til at m\u00e5le opm\u00e6rksomhed. Ikke-rygerne (nederste linie) blev uopm\u00e6rksomme allerede kl. 22.00, mens rygerne (\u00f8verste linie) var opm\u00e6rksomme indtil kl. 4.00, efter at have “overg\u00e5et” deres startniveau kl. 22.00. F\u00f8rst kl. 8.00 er rygernes niveau dalet til ikke-rygernes niveau kl. 22.00.
\n<\/em><\/p>\n

Videnskaben har i \u00e5revis<\/strong> diskuteret “withdrawal” effekten i rygere – det f\u00e6nomen, som rygerne selv beskriver som “koncentrations-besv\u00e6r”, n\u00e5r de ikke har r\u00f8get i nogle timer. I anti-rygelobbyen mener man, at f\u00e6nomenet er en slags abstinens, som rygerne kan oph\u00e6ve igen ved at ryge en cigaret, og derved vende tilbage til “normale menneskers” pr\u00e6stationsniveau.<\/p>\n

Men denne teori holder ikke l\u00e6ngere efter Heishmans analyse. Nikotinen giver i sig selv brugeren bedre pr\u00e6stationer i forhold til placebo, uanset om det er rygere eller ikke-rygere. Men der er ogs\u00e5 forskere, der ikke tror p\u00e5 “withdrawal” effekten.<\/p>\n

\u00c9n af dem er nikotin-forskeren, professor David Warburton<\/strong> fra Reading University, som i en dobbelt-unders\u00f8gelse i 1994 f\u00f8rst demonstrerede, at 100 “afholdende” rygere og 100 ikke-rygere opn\u00e5ede ens resultater i tre specifikke tal-tests. I fors\u00f8g nr. 2 gentog han derefter de samme tre tests med rygerne, hvor de blev delt op i to grupper – den ene var “afholdende” i 12 timer, mens den anden gruppe havde r\u00f8get \u00e9n time tidligere: Improvements in performance without nicotine withdrawal<\/em> (15<\/a>).<\/p>\n

Begge grupper blev opdelt i to undergrupper, hvor den ene fik almindelige cigaretter, mens den anden fik snyde-cigaretter. I \u00e9n af opgaverne skulle deltagerne i 20 minutter angive de rigtige tal i en vist sekvens – og efter fem minutter skulle de s\u00e5 t\u00e6nde cigaretterne og tage \u00e9t sug hvert minut. Resultaterne fremg\u00e5r her:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Figur 1 – Warburton & Arnall, 1994: – <\/strong>Skalaen viser antallet af rigtige svar minut for minut. <\/em>Der ryges \u00e9t sug pr minut i perioden mellem <\/em>de stiplede linier, <\/em>fra 6. minut til 15. minut. <\/em>De to top-linier er resultaterne for nikotin-grupperne – de to nederste er fra ikke-nikotin grupperne. Hver gruppe bestod af <\/em>\u00e9n afholdende gruppe & \u00e9n ikke-afholdende gruppe. <\/em><\/p>\n

Resultat: Antallet af rigtige svar steg i de to nikotin-grupper med ca. 30% fra tredie cigaret sug. Der var til geng\u00e6ld ingen forskel p\u00e5 svarene mellem de “afholdende” og de ikke-afholdende deltagere. De to nikotin-grupper havde endvidere signifikant 10-15% hurtigere reaktionstid, (ikke vist i graf).
\n<\/em><\/p>\n

David Warburtons<\/strong> fors\u00f8g viser specifikt, at cigaretternes effekt p\u00e5 opm\u00e6rksomhed og svartid er s\u00e6rlig st\u00e6rk i de ti minutter, hvor selve rygningen foreg\u00e5r og i minutterne efter.<\/p>\n

Han er en af pionererne indenfor den nyere nikotinforskning, hvor man efter opfindelsen af nikotinpiller og -tyggegummi blev i stand til at lave nikotinfors\u00f8g i ikke-rygere. Det blev dog hurtigt klart, at effekten af nikotin-tyggegummi ikke er s\u00e5 st\u00e6rk som effekten af rygning. Allerede i 1983 konkluderede Warburton & Wesnes i en videnskabelig artikel: Smoking, nicotine and human performance<\/em> (16<\/a>):<\/p>\n

“[R\u00f8gfri]<\/em> nikotin producerer forbedringer i mental effektivitet, som kvalitativt svarer til de forbedringer, der produceres ved at ryge. Vores resultater p\u00e5 opm\u00e6rksomhed og responstid viser imidlertid, at forbedringerne er kvantitativt mindre end dem, der produceres ved rygning.”<\/em><\/p>\n

David Warburtons resultater er senere blevet gentaget i mange kontrollerede nikotinfors\u00f8g, bl.a. i Parrott & Winder<\/strong> i 1989: Nicotine chewing gum and cigarette smoking: Comparative effects upon vigilance and heart rate<\/em> (17<\/a>). Som grafen viser, er rygning klart den mest effektive “leveringsmetode” af nikotinen:<\/p>\n

\"\"<\/a><\/p>\n

Figur 2 –<\/strong> Parrott & Winder, 1989: <\/strong>Forskelle i hurtig visuel informations processering ved brug af cigaretter, nikotintyggegummi (2 og 4 mg) og placebo.<\/em><\/p>\n

Forfatterne konkluderer i artiklen: <\/em><\/p>\n

Folk, der starter <\/span>p\u00e5 rygestop-kurser<\/span>, b\u00f8r<\/span> advares om, at deres <\/span>koncentration og \u00e5rv\u00e5genhed <\/span>vil<\/span> blive<\/span> reduceret<\/span>, n\u00e5r de ikke l\u00e6ngere<\/span> ryger. <\/span> De b\u00f8r<\/span> ogs\u00e5<\/span> r\u00e5dgives om<\/span>, at nikotin<\/span> tyggegummi<\/span> sandsynligvis<\/span> vil<\/span> hj\u00e6lpe p\u00e5<\/span> deres<\/span> koncentration<\/span>\/<\/span>\u00e5rv\u00e5genhed<\/span>, men det vil ikke<\/span> ske i samme grad <\/span>som <\/span>ved<\/span> brug af cigaretter<\/span>.<\/span><\/em><\/p>\n

Det kan virke<\/strong> paradoksalt, at rygere i lande med forbud mod rygning p\u00e5 arbejdspladsen sendes v\u00e6k fra skrivebordet, n\u00e5r de skal ryge. Ikke blot p\u00e5 grund af den ekstra tid, der g\u00e5r med at forlade arbejdet – men fordi deres hjerner netop pr\u00e6sterer hurtigst og mest pr\u00e6cist, mens de ryger og i minutterne efter.<\/p>\n

Den uomtvistelige evidens for nikotinens positive effekter st\u00e5r endvidere i kontrast til nogle virksomheders politik om slet ikke at ans\u00e6tte rygere. Senget\u00f8jsvirksomheden Jysk bad i annoncer rygere om at lade v\u00e6re med at ans\u00f8ge, da de i 2010 annoncerede efter nye medarbejdere. (18<\/a>) If\u00f8lge Jysk’s ledelse stoppede man dog denne politik p\u00e5 grund af protester fra omverdenen.<\/p>\n

Andre virksomheder har valgt at arrangere rygestop kurser blandt medarbejderne for at fremst\u00e5 som politisk korrekte \u201dsunde virksomheder\u201d. Der er stor risiko for, at disse virksomheder ikke f\u00e5r det bedste udbytte af deres rygende medarbejdere.<\/p>\n

–<\/span><\/p>\n

Er det r\u00f8gfrie
\nsamfund
\net nulv\u00e6kst
\nsamfund?<\/h2>\n

Tobakken er blevet <\/strong>meget upopul\u00e6r i Vesten i de sidste par \u00e5rtier, hvor myndighederne har sat stadig h\u00e5rdere ind mod rygning pga. helbredsrisikoen ved langsigtet rygning, og fordi r\u00f8gen irriterer mange ikke-rygere. Det er formentlig derfor, at de gavnlige effekter fra tobakkens aktive stof, nikotin, har v\u00e6ret helt overset i medierne. Man har udelukkende fokuseret p\u00e5 helbredsaspekterne ved rygning.<\/p>\n

Blandt videnskabsfolk er der stadig mange \u00e5bne sp\u00f8rgsm\u00e5l i nikotin forskningen. Det ligger imidlertid nu fast, at rygning generelt resulterer i bedre pr\u00e6stationer i rygere, og at r\u00f8gfri nikotin f\u00f8rer til bedre pr\u00e6statoner i ikke-rygere, dog i mindre grad. Det m\u00e5 efter Heishman’s analyse ogs\u00e5 anses for at v\u00e6re bevist, at “withdrawal” effekten f\u00f8rer til svagere pr\u00e6stationer i afholdende rygere og nikotinbrugere.<\/p>\n

Formentlig kan man lidt uvidenskabeligt sige, at hvis ikke-nikotinbrugere pr\u00e6sterer 1.0, s\u00e5 vil nikotinbrugere pr\u00e6stere op til 1.25 – med rygerne som de absolutte topscorere. Mens nikotinbrugerne – is\u00e6r rygere, der ikke vedligeholder nikotinniveauet, vil pr\u00e6stere ned til 0.75.<\/p>\n

Dette forhold<\/strong> rejser sp\u00f8rgsm\u00e5let: Kan nikotinen have haft en gavnlig effekt p\u00e5 innovation & v\u00e6kst i samfunds\u00f8konomien i sidste \u00e5rhundrede? For hvis det er sandt, kan det v\u00e6re med til at forklare, hvorfor produktiviteten p\u00e5 arbejdsmarkedet i den vestlige verden er faldet svagt \u00e5r for \u00e5r siden 1970-erne, i takt med at myndighedernes sundhedskampagner har reduceret antallet af rygere.<\/p>\n

Man kan ogs\u00e5 rejse sp\u00f8rgsm\u00e5let, om de mange rygeforbud p\u00e5 arbejdspladserne kan have v\u00e6ret medvirkende \u00e5rsag til de senere \u00e5rs store produktivitetsfald. I Danmark ses s\u00e5ledes et uventet og uforklarligt styrtdyk i produktiviteten i b\u00e5de 2007 og 08 – pr\u00e6cis efter det tidspunkt, hvor staten forb\u00f8d rygning p\u00e5 samtlige danske arbejdspladser. (19<\/a> – 20<\/a>)<\/p>\n

Der kan naturligvis<\/strong> ogs\u00e5 v\u00e6re andre grunde til disse fald, men sp\u00f8rgsm\u00e5let b\u00f8r unders\u00f8ges, idet b\u00e5de innovation og \u00f8konomisk v\u00e6kst har vist historisk svag udvikling i de lande, der har forbudt rygning p\u00e5 arbejdspladserne. Det er meget sandsynligt, at man slet ikke kan opn\u00e5 ensidige fordele ved s\u00e5 kraftige interventioner, som krigen mod rygning og alle rygeforbuddene har udgjort.<\/p>\n

Alting har en pris – og den fordel, myndighederne i fremtiden m\u00e5tte opn\u00e5 p\u00e5 sundhedsomr\u00e5det i krigen mod rygning, kan meget vel modsvares af en h\u00f8j pris p\u00e5 det \u00f8konomiske omr\u00e5de – i form af udebleven innovation og svag \u00f8konomisk v\u00e6kst.<\/p>\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let er med andre ord, om det s\u00e5kaldt r\u00f8gfrie samfund er et nulv\u00e6kst-samfund? Og hvis dette er tilf\u00e6ldet: Kan irritationen ved r\u00f8gen p\u00e5 virksomhederne l\u00f8ses p\u00e5 andre m\u00e5der? Fx. ved opdeling af medarbejderne og en bedre og mere effektiv ventilation af virksomhedernes indend\u00f8rsluft?<\/p>\n

Ingen \u00f8nsker vel reducerede pr\u00e6stationer fra de mennesker, der udf\u00f8rer livsvigtige, koncentrations-kr\u00e6vende opgaver i samfundet? Fx. de rygende piloter, som Dr. Heimstra omtalte i 1976 (12<\/a>) – eller fra rygende kirurger og redningsfolk?<\/p>\n

——————————<\/p>\n

Referencer:<\/p>\n

1. WHO-masterplan 1975: Lad os g\u00f8re passiv rygning \u201cfarligt\u201d<\/span><\/a>, 180grader, 2009<\/span>
\n<\/span><\/a><\/p>\n

2. P\u00e5 vej mod et r\u00f8gfrit Danmark<\/a>, Information, 2010<\/p>\n

3. Meta-analysis of the acute effects of nicotine and smoking on human performance<\/a>, abstract. Heishman, Kleykamp, Singleton, 2010<\/p>\n

4. Meta-analysis of the acute effects of nicotine and smoking on human performance<\/a><\/p>\n

5. Wayne Rooney smoking and urinating in the street<\/a>, Mail Online, 2010<\/p>\n

6. Nicotine is a soldier’s best friend<\/a>, The Daily Beast, 2009<\/div>\n

7. Pentagon won’t ban tobacco use in military<\/a>, CBS News, 2009<\/p>\n

8. Effect of cigarette smoking on performance in simulated driving task<\/a>, Sherwood, 1995<\/p>\n

9. Influence of nicotine on simulator flight performance in nonsmokers<\/a>, Mumenthaler, 1997<\/p>\n

10. The Proven Positive Effects of Nicotine and Tobacco<\/a>, Tobacco Truth, 2010<\/p>\n

11. Dr. Brad Rodu on Reduced Harm Tobacco<\/a>, SnusCentral.org, 2009
\n<\/span><\/p>\n

12. Dr. Norman Heimstra disagrees with Ralph Nader’s claims<\/a>, News Release 1976<\/p>\n

13. Effect of nicotine and smoking on the central nervous system<\/a>, Heimstra, 1967<\/p>\n

14. The effects of cigarette smoking on overnight performance<\/a>, Parkin, Hindmarch, 1997<\/p>\n

15. Improvements in performance without nicotine withdrawal<\/a>, Warburton & Arnall, 1994<\/p>\n

<\/a><\/p>\n

16. Smoking, nicotine and human performance<\/a>, Warburton & Wesnes, 1983<\/p>\n

17. Nicotine gum & cigarette smoking: Comparative effects upon vigilance & heartrate<\/a>, Parrott & Winder, 1989<\/p>\n

18. Rygere ikke velkomne hos Jysk<\/a>, Ekstra Bladet, 2010<\/p>\n

19. Hvad er der sket med den danske produktivitet?<\/a>, Det \u00f8konomiske R\u00e5d, 2009
\n<\/span><\/span><\/span><\/span><\/p>\n

20. V\u00e6kst i timeproduktivitet i danske private byerhverv 1970-2009<\/a>, Det \u00f8konomiske R\u00e5d, 2009<\/p>\n

————————————<\/p>\n

Andre nikotinfors\u00f8g, 1989 – 2010:<\/p>\n

Acute effects of nicotine on visual search tasks in young adult smokers<\/a>, Rusted, 2005<\/p>\n

Nicotine modulation of information processing is not limited to input but extends to output<\/a>, Rose 2010<\/p>\n

Smoking reduces conflict-related anterior cingulate activity in abstinent amokers performing stroop task<\/a>, London, 2009<\/p>\n

Dose-Related Enhancement of Mood and Cognition in Smokers Administered Nicotine Nasal Spray<\/a>, Myers 2008<\/p>\n

Effects of smoking on acoustic startle and prepulse inhibition in humans<\/a>, Duncan, 2000<\/p>\n

Effects of nicotine chewing gum on a real-life motor task<\/a>, Tucha & Lange, 2004<\/p>\n

Effects of nicotine on novelty detection & memory recognition performance<\/a>, Froeliger, 2009<\/p>\n

Effects of nicotine gum on psychomotor performance in smokers & nonsmokers<\/a>, Hindmarch & Sherwood, 1990<\/p>\n

Smoking and human information processing<\/a>, Petrie & Deary, 1989 <\/a><\/p>\n

Effects of nicotine on perceptual speed<\/a>, Stough, Mangan, Bates, 1995<\/p>\n

Cognitive performance effect of subcutaneous nicotine in smokers & neversmokers<\/a>, Foulds, 1996<\/p>\n

Effortful processing is a requirement for nicotine-induced improvements in memory<\/a>, Rusted, 1997<\/p>\n

Improved incidental memory with nicotine after semantic processing, but not after phonological processing<\/a>, Warburton, 2000<\/p>\n

————————–<\/p>\n

Beneficial effects of nicotine and cigarette smoking: the real, the possible and the spurious<\/a>, Baron, 1996<\/p>\n

————————–<\/p>\n

\n

\"Share<\/a>Del p\u00e5 Facebook<\/a><\/p>\n\n