{"id":5928,"date":"2018-12-31T01:04:13","date_gmt":"2018-12-30T23:04:13","guid":{"rendered":"http:\/\/dengulenegl.dk\/staging\/?p=5928"},"modified":"2026-04-29T00:12:03","modified_gmt":"2026-04-28T22:12:03","slug":"ti-ar-med-rygeloven-folk-holder-pa-pengene","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/dengulenegl.dk\/blog\/?p=5928","title":{"rendered":"Ti \u00e5r med rygeloven: Folk holder p\u00e5 pengene"},"content":{"rendered":"

\u2666 <\/span><\/strong><\/span>Der burde v\u00e6re opsving, men privatforbruget st\u00e5r stille <\/span><\/strong><\/span><\/p>\n

\u2666 <\/span><\/strong><\/span>Sundhedsformynderi skaber mere sygdom og svag \u00f8konomi <\/span><\/strong><\/span><\/p>\n

– NULV\u00c6KSTSAMFUND<\/p>\n

Hvorfor bruger danskerne ikke flere penge?<\/p>\n

Dette sp\u00f8rgsm\u00e5l har v\u00e6ret rejst af \u00f8konomer i \u00e5revis uden svar (1<\/a>) – senest af chef\u00f8konom Signe Roed-Frederiksen i B\u00f8rsen (2<\/a>). Det er en g\u00e5de for \u00f8konomer, at de lave renter ikke har sparket gang i \u00f8konomien siden finanskrisen i 2008, skrev hun bl.a.<\/p>\n

\"\"<\/a>Halvdelen af \u00f8konomien udg\u00f8res af privatforbruget. Men idag – ti \u00e5r efter crashet i 2008 – er \u00f8konomien stadig ikke p\u00e5 h\u00f8jde med de niveauer, man oplevede i perioden fra 1945 til 2008.<\/p>\n

Det er ikke kun et dansk f\u00e6nomen: Den blodfattige \u00f8konomiske v\u00e6kst findes overalt i EU og andre vestlige lande – og det til trods for de historisk lave renter og det naturlige opsving efter finanskrisen, som burde have f\u00e5et folk til at forbruge lystigt.<\/p>\n

S\u00e5 hvad er \u00e5rsagen til nulv\u00e6ksten?<\/strong> Ingen \u00f8konomer synes at have overvejet, om den kan skyldes de markante \u00e6ndringer, der skete i de vestlige samfund i \u00e5rene op til crashet i 2008.<\/p>\n

Den potentielle v\u00e6kstdr\u00e6ber, der aldrig omtales, er det totalit\u00e6re sundhedsformynderi, som FN-organisationen WHO begyndte at diktere i medlemslandene for 15 \u00e5r siden med “verdens f\u00f8rste sundhedstraktat”: Anti-tobakstraktaten, Framework Convention on Tobacco Control<\/em> (3<\/a>).<\/p>\n

Med denne traktat p\u00e5lagde WHO fra 2003 samtlige medlemslande at indf\u00f8re rygelove og andre politiske indgreb imod tobak i perioden 2004 til 2008. I Danmark indf\u00f8rtes rygeloven i august 2007.<\/p>\n

Rygelovene havde blandt andet den effekt, at de forb\u00f8d rygeres eftersp\u00f8rgsel efter offentlige steder, de kunne ryge. Man forb\u00f8d med andre ord en stor del af den privat\u00f8konomiske aktivitet. Det undrer vel ingen \u00f8konomer, at privatforbruget falder, n\u00e5r dele af eftersp\u00f8rgslen forbydes ved lov?\u00a0 <\/p>\n

Sundhedsformynderi dr\u00e6ber livskvaliteten<\/h2>\n

Siden rygelovene har myndighederne i Danmark og andre europ\u00e6iske lande desuden udsat folket for et omfattende sundhedsformynderi med tilh\u00f8rende sundhedspropaganda i nyhedsmedierne: Rygere, \u00f8ldrikkere, fedt-spisere og ikke-motionister er blevet d\u00f8mt til udskamning fra samfundet – den s\u00e5kaldte “denormalisering” af de usunde.<\/p>\n

“Usund” livsstil er blevet s\u00e5 voldsomt ford\u00f8mt i medierne siden 2007, at mange danskere i dag ikke t\u00f8r ytre sig sandf\u00e6rdigt om deres livsstil, hvis den er d\u00f8mt “usund” af myndighederne. Hertil kommer alle de statslige sundhedsafgifter, der er regnet ned over de “usunde”: Cigaretter er h\u00e5rdest ramt, men ogs\u00e5 andre forbrugerprodukter er ramt.<\/p>\n

Det er bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt, at den eneste danske \u00f8konom, der har p\u00e5peget negativ effekt ved sundhedsformynderiet, er professor Chr. Bj\u00f8rnskov, ekspert i lykke-\u00f8konomi (4<\/a>). Han har med evidens fra svarene p\u00e5 livskvalitetssp\u00f8rgsm\u00e5lene i EU\u2019s halv\u00e5rlige polls beskrevet, at rygere oplever d\u00e5rligere livskvalitet efter rygelove og \u00f8gede cigaretafgifter, mens ikke-rygere ikke oplever en tilsvarende bedre livskvalitet.<\/p>\n

Samlet set er befolkningerne alts\u00e5 blevet mindre lykkelige efter sundhedsformynderiet. Undrer det nogen \u00f8konomer, hvis folket p\u00e5 den baggrund forbruger mindre?<\/p>\n

Rygeloven: Stik modsat forventningerne<\/h2>\n

Men der er vel en \u00f8konomisk upside<\/em> ved sundhedsformynderi, som opvejer den lavere eftersp\u00f8rgsel? F.eks. lavere sygdomsudgifter for staten?<\/p>\n

Nej – i hvert fald ikke i Danmark. Tv\u00e6rtimod: B\u00e5de hospitalsindl\u00e6ggelser og ambulante sygdomsbehandlinger er if\u00f8lge Danmarks Statistik pr 2017 steget voldsomt med henholdsvis 16% og 35% siden 2007:<\/p>\n

\"\"<\/a>

Hospitalsindl\u00e6ggelser 2006-2017, Danmarks Statistik. Skilt indsat<\/p><\/div>\n

 <\/p>\n

\"\"<\/a>

Ambulante sygdomsbehandlinger 2006-2017, Danmarks Statistik. Skilt indsat<\/p><\/div>\n

Se tallene tilbage fra 1995 i tidligere artikel HER<\/a> <\/em>(7)
\n<\/em><\/p>\n

Dette er uh\u00f8rte stigninger, og selv om de ogs\u00e5 kan have andre \u00e5rsager, s\u00e5 kan ingen p\u00e5st\u00e5, at rygeloven og det \u00f8vrige sundhedsformynderi har v\u00e6ret \u201cgodt for sundheden\u201d – det er g\u00e5et stik modsat forventningerne (7<\/a>, 8<\/a>).<\/p>\n

De eneste, der har haft afg\u00f8rende \u00f8konomisk gavn af rygelovene og sundhedsformynderiet er med andre ord medicinalindustrien. Og det er egentlig ikke m\u00e6rkeligt, for det var denne industris globale giganter, der finansierede de vidtl\u00f8ftige offentlige rapporter, der i sin tid f\u00f8rte til rygelovene (9<\/a>).<\/p>\n

Hvad har staten tabt p\u00e5 sundhedsformynderiet? Sandsynligvis et stort to-cifret milliardbel\u00f8b \u00e5rligt i lavere momsindt\u00e6gter og h\u00f8jere sygdomsudgifter. Staten har kompenseret for en del af tabene ved at fremrykke beskatningen af pensionerne – s\u00e5 disse penge kommer til at mangle senere.<\/p>\n

Staten har endvidere opkr\u00e6vet flere forbrugsafgifter – ialt 16 mia ekstra \u00e5rligt pr 2014 i forhold til 2008, fremgik det i en Dansk Erhverv-analyse (10<\/a>). Dette d\u00e6mper naturligvis ogs\u00e5 privatforbruget.<\/p>\n

Dette er den markante forskel<\/strong> p\u00e5 det samfund, vi kender i dag og det, vi kendte f\u00f8r 2007. Indtil rygeloven og sundhedsformynderiet opgives eller reduceres, er det derfor helt urealistisk at n\u00e6re h\u00e5b om at se privatforbrug og v\u00e6kstrater p\u00e5 h\u00f8jde med dem, der fandtes f\u00f8r loven. Selv med nul-renter.<\/p>\n

Det svarer til at lade Titanic sejle videre med hul i skroget og tro, at man kan \u00f8se vandet ud.<\/p>\n

Konklusionen m\u00e5 v\u00e6re, at n\u00e5r myndighederne forf\u00f8lger visse befolkningsgrupper og forbyder dem at eftersp\u00f8rge det, de \u00f8nsker, s\u00e5 f\u00e5r man \u00f8konomisk nulv\u00e6kst og flere sygdomme. Ligesom i de gamle kommunistiske \u00f8stlande.<\/p>\n

Og prisen for sundhedsformynderiet? Den betales af de kommende generationer: Vores b\u00f8rn og b\u00f8rneb\u00f8rn.<\/p>\n

—————————————————————<\/p>\n

* Indl\u00e6gget blev indsendt som debatindl\u00e6g til B\u00f8rsen 16. september, men afvist af B\u00f8rsen.<\/p>\n

Referencer:<\/p>\n

1. Rygeloven: V\u00e6kstdr\u00e6beren, som ingen ser<\/a> – Klaus K blog, 2014<\/p>\n

2. Hvorfor bruger danskerne ikke flere penge?<\/a> – B\u00f8rsen, 2018<\/p>\n

3. WHO rammekonvention af 21. maj 2003 om tobakskontrol<\/a> – retsinformation.dk<\/p>\n

4. \u00d8konom: Virker anti-rygepolitikken overhovedet?<\/a> – netavisen 180grader, 2013<\/p>\n

5. Grafik: Hospitalsindl\u00e6ggelser 2006-2017, Danmarks Statistik<\/p>\n

6. Grafik: Ambulante sygdomsbehandlinger 2006-2017, Danmarks Statistik<\/p>\n

7. G\u00f8r sundhedsformynderi danskerne syge?<\/a> – Klaus K blog, 2014<\/p>\n

8. Markant mere sygdom i Danmark efter rygelov og sundhedsformynderi<\/a> – 180grader, 2014<\/p>\n

9. Anti-ryge eksperter var betalt af Big Pharma<\/a> – Klaus K blog, 2014
\n<\/a><\/p>\n

10. Forbrugertilliden er h\u00f8j, s\u00e5 hvorfor stiger privatforbruget ikke?<\/a> – Dansk Erhverv, 2014
\n———————————–<\/p>\n

\"Share<\/a>Del p\u00e5 Facebook<\/a><\/p>\n\n