Undskyld ... men hvad med friheden?
OPRÅB: - Den
15. august 2007 indførte den danske stat rygeforbud og kriminaliserede
med ét slag 1,3 mio. danskere. Staten er i al sin magt og vælde trådt
ind i folks private liv, og har forbudt dem en privat fornøjelse.
Dette
forbud er et markant indgreb i borgernes personlige frihed, som blev indført
efter kraftigt overspillede skræmmekampagner, udtænkt af sundheds-fanatikere
i det offentlige system.
Vi
mener naturligvis, at der skal være røgfrie offentlige rum for alle der
ønsker det, men der skal også være plads til rygere i det sociale og
offentlige liv.
Staten
og dens ”forebyggelsesudvalg” er nu på vej med nye, såkaldt "fornuftige
forbud” rettet imod borgernes private valg. Alt imens vi overvåges mere
og mere både på gaden og på internettet.
Undskyld
... men hvad med friheden? Hvad med oplysning, frit valg og personligt
ansvar? Forbud fører til ansvarsløse og trodsige borgere. Det er det
modsatte, vi har brug for, hvis vi skal holde sammen på den sarte størrelse,
der hedder demokrati.
Det
et udtryk for et samfunds smålighed, angst og mangel på selvværd, når
staten har så stort behov for at kontrollere, forbyde og regulere sine
borgere.
Vi
siger: Drop de adfærdsregulerende forbud. Lad os få reel |
Johnny
Madsen, Kim Larsen, Thomas Helmig & Klaus Kjellerup
oplysning
om sundhed - og frihed til at træffe vore egne personlige valg - tak.
Livet skal nydes - ikke forbydes.
6.
september 2008
Johnny
Madsen, Thomas Helmig, Klaus Kjellerup & Kim Larsen - aka Den Gule
Negl
OBS:
Læs
Klaus K BLOG
- om frihed, livsstil, rygeforbud & tvang |