♦ Officiel rapport dømt falsk: Bevis var konstrueret af fanatikere

♦ Passiv rygning opfundet for at udrydde tobak iflg WHO 1975-plan

- BAGGRUND:

Et referat fra en høring i USA-kongressen i 1993 afslører, at regeringens officielle rapport om passiv rygning - den såkaldte EPA-1992 rapport - ikke blev skrevet af uvildige forskere, men af anti-tobaks aktivister i det offentlige, hvis erklærede mål siden 1975 har været: At udrydde tobaksrygning i verden.

På høringen blev det dokumenteret, at aktivisterne udøvede manipulation, censur og misbrug af videnskaben. Det fremgik, at de havde presset forskere til falske konklusioner i rapporten, der blev præsenteret af miljøstyrelsen EPA i USA i 1992 som ”en uvildig videnskabelig rapport om passiv rygning”. Rapporten er imidlertid alt andet end uvildig, viser høringsreferaterne.

Med EPA-rapporten blev passiv rygning for første gang rubriceret som et livsfarligt stof - et ”gruppe A carcinogen” (kræftfremkalder) ligesom dieseludstødning og asbest. Det var første gang, der blev sat tal på passiv rygning-dødsfald: 3.000 amerikanere dør årligt af lungekræft iflg rapporten. Disse konklusioner er der imidlertid ingen videnskabelig dækning for, viser referaterne. Forskere kunne ikke dokumentere livsfare ved passiv rygning ud fra videnskabelige kriterier i 1993 - og kan heller ikke idag.

Oplysningerne blev fremlagt i Kongressen af kongresmand, Thomas J. Bliley (R), som brugte tre år på at undersøge rygter om korruption og svindel med videnskabelige data i EPA - Environmental Protection Agency - et regeringsorgan med tusindvis af ansatte og kontorer spredt ud over USA.

[ OBS - edit: Det blev i 2014 afsløret, at de anti-tobaks aktivister, der skrev rapporterne om passiv rygning, har haft tætte økonomiske bånd til medicinalgiganterne Pfizer & GlaxoSmithKline siden 1980'erne: Anti-ryge eksperter var betalt af Big Pharma ]

Thomas Bliley’s dokumenter viser, at den offentlige sektor i USA allerede i 1980-erne var infiltreret af anti-tobaks aktivister - flere af dem med lange uddannelser og PhD-titler. De kæmpede aktivt i EPA’s navn - for amerikanernes skattepenge - for at få indført rygeforbud i USA. Deres mål var, ifølge Bliley, at skabe en ”milepæl”-rapport, som skulle bilde verden ind, at passiv rygning var så farligt, at politikere i hele verden var nødt til at indføre omfattende rygeforbud. Det lykkedes som bekendt. 

”Hr. formand …” begyndte Thomas Bliley 21. juli 1993, da han fremlagde sin undersøgelse ved Kongressens høring - ”Jeg vidner idag for at rapportere om min undersøgelse af EPA-rapporten om passiv rygning. Undersøgelsen viser, at EPA bevidst har misbrugt og manipuleret med videnskaben for at nå frem til et forudbestemt, politisk motiveret resultat … med henblik på at gennemføre en politisk dagsorden (rygeforbud, red) som ellers ikke ville være berettiget.”

Han fremlagde herefter et 70-siders memorandum med stærk kritik af rapportens indhold og måden den blev til på.

Se hele Thomas Bliley’s memorandum - se det i dansk oversættelse

Dræbende dom:
“EPA snød med tallene -
kan ikke bevise risiko
ved passiv rygning”

Da den 525 sider lange rapport udkom i januar 1993, vakte den stor fuore i medierne i USA. For første gang blev tobaksrøg beskrevet som et ”Gruppe A carcinogen”, som årligt giver 3.000 amerikanere lungekræft. Den angav samtidig en øget risiko for lungekræft på 19% for ikke-rygende kvinder, gift med en storryger. Mange amerikanske virksomheder indførte rygeforbud på arbejdspladserne efter rapporten.

Rapporten blev efterfølgende anklaget af mange fagfolk for manipulation, og kritiseret for at være et politisk dokument i videnskabelige klæder. Skabt for at konstruere et fældende bevis imod passiv rygning i en autorativ regeringsrapport.

Og efter en fem år lang retssag i North Carolina, anlagt af amerikanske tobaksselskaber, hvor en lang række forskere afgav forklaring, afsagde dommer William Osteen i 1998 dom over EPA-rapporten: Den var et stykke “junk science” - og dens konklusioner var ugyldige. Der var ingen evidens for at kalde passiv rygning for “kræftfremkaldende”.

I dommen skriver Osteen, at EPA brød stort set alle videnskabelige regler i rapporten: EPA foretog ”cherry-picking” af bevismaterialet og drog konklusioner, der passede til EPA’s forudbestemte beslutning om at gøre passiv rygning kræftfremkaldende, selv om man vidste, at konklusionerne var falske.

EPA søgte ikke sandheden, skrev Osteen - man havde på forhånd besluttet sig for, at passiv rygning skulle være livsfarligt, og manipulerede bagefter med tallene, så de underbyggede den konklusion.

Osteens skarpe kritik af EPA’s metoder i dommen var bl.a, at EPA argumenterede med flere forskellige teorier om forskelligheden mellem aktiv røg (det, rygeren indtager) og passiv røg (passiv rygning) - mainstream smoke (MS) og environmental tobacco smoke (ETS) - alt efter hvad EPA ønskede at bevise. Når EPA skulle bevise, at passiv rygning er et “Gruppe A carcinogen”, brugte man teorien om, at aktiv og passiv røg er ens - med argumentet: Når aktiv rygning giver kræft, må passiv rygning også give kræft.

Når EPA derimod skulle vise, hvor kræftfremkaldene passiv røgen er, skiftede man til teorien om, at aktiv og passiv røg er forskellige. For hvis aktiv og passiv røg er ens, kan man nemlig sammenligne koncentrationen i aktiv røg (i rygere) med passiv rygning i såkaldte “cigaret-ækvivalenter”, og sådanne sammenligninger viser, at daglig passiv rygning svarer til at ryge seks-syv cigaretter om året. Og dermed kan passiv rygning ikke være skadeligt. Osteen skrev (side 60):

- The court is faced with the ugly possibility that EPA adopted a methodology for each chapter, without explanation, based on the outcome sought in that chapter.

- EPA rejected MS-ETS similarities to avoid a “cigarette-equivalents” analysis in determining carcinogenicity of ETS exposure. Use of cigarette-equivalents analysis may have lead to a conclusion that ETS is not a Group A carcinogen.

- It is striking that MS and ETS were similar only where such a conclusion promoted finding ETS a carcinogen.

Dommer Osteen var også barsk i sin kritik af, at EPA kun benyttede studier, der viste sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft, mens man til gengæld holdt studier ude af rapporten, som ikke viste sammenhæng - kun for at ende med en meget lav og insignifikant risiko-størrelse på 1,19 - en størrelse som normalt er alt for lille til at kunne bære en klassifikation som “Gruppe A carcinogen” (side 77-78):

- The record and EPA’s explanations to the court make it clear that using standard methodology, EPA could not produce statistically significant results with its selected studies.

- EPA’s conduct raises several concerns besides whether a relative risk of 1.19 is credible evidence supporting a Group A classification. First, with such a weak showing, if even a fraction of Plaintiffs’ allegations regarding study selection or methodology is true, EPA cannot show a statistically significant association between ETS and lung cancer.

Dommen satte en midlertidig stopper for flere rygeforbud i USA. Men public health-myndighederne fik senere ”frikendt” EPA-rapporten igen ved en appelret i 2002 - uden at tage stilling til Judge Osteen’s dræbende kritik af indholdet - udelukkende på grund af en juridisk teknikalitet: Judge Osteen måtte ikke afsige dom over EPA, fordi EPA ikke hørte under hans jurisdiktion.

Trods Osteens barske dom over EPA-rapporten fremstår den idag stadig som en sandhed, som public health-myndighederne henviser til i medier og på websites, når de skal dokumentere, at passiv rygning er skadeligt. Og samtlige senere rapporter om passiv rygning bygger videre på de falske konklusioner i EPA-rapporten, som om de var sandheden.

Det lykkedes dog ikke anti-tobakslobbyen at få indført federalt rygeforbud i USA, da kongressen lavede sin egen undersøgelse i 1995, som fandt beviserne helt usikre og underkendte EPA-rapportens konklusioner med ordene:

“The statistical evidence does not support a conclusion that there are substantial health effects of passive smoking. It is possible that very few or even no deaths can be attributed to passive smoking.”

I stedet fik anti-tobakslobbyen indført rygeforbud i mange delstater og byer i USA, takket være EPA-rapporten og senere rapporter, som har bygget videre på EPA’s falske metodologi. Næsten halvdelen af USA er dækket af rygeforbud pr 2009.

Daglig passiv rygning
svarer til at indånde
6-9 cigaretter årligt

Thomas Bliley’s dokumenter viser, at der i 1992 ikke var noget der tydede på, at passiv rygning skulle være skadeligt. Der var dengang lavet 31 undersøgelser i USA og Asien, der sammenlignede antallet af lungekræft-tilfælde hos ikke-rygere, som boede i rygerhjem - med det tilsvarende antal for ikke-rygere, der boede i røgfrie hjem.

De 24 af undersøgelserne viste ingen signifikant sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft. Seks af dem viste en svag, signifikant sammenhæng - mens en enkelt viste negativ sammenhæng, dvs. ikke-rygere, der boede med rygere, havde mindre lungekræft end de ikke-rygere, der boede i røgfrie hjem.

Undersøgelserne af passiv rygning på arbejdspladsen viste ingen sammenhæng - mens passiv rygning i barndomshjemmet viste signifikant negativ sammenhæng, (folk, der er opvokset i rygerhjem har mindre lungekræft end folk, der er opvokset i røgfrie hjem).

Dette uklare billede af sammenhængen mellem passiv rygning og lungekræft har ikke ændret sig i de undersøgelser, der er lavet siden.

[ OBS edit 2016:  Der er pr 2016 lavet 102 undersøgelser af sammenhængen mellem passiv rygning og lungekræft. Der er ingen sammenhæng i USA og Europa, og en svag sammenhæng i Asien. Se artikel: Stor analyse: Passiv rygning giver ikke kræft ]

Allerede 10 år forinden havde anti-rygelobbyens forskerne stort set opgivet at lave flere laboratorieforsøg for at fremprovokere lungekræft i mus, rotter, hunde, katte, aber og hamstere, som blev udsat for tobaksrøg for at afsløre, hvordan aktiv rygning skulle kunne give kræft.

Problemet var, at dyrene ikke fik ondartede svulster af tobaksrøgen - de rygende dyr levede endda ofte længere end de kontrol-dyr, der udsattes for luft. Det lykkedes kun at give mus kræft, når man malede et koncentrat af røgens giftige stoffer direkte på deres hud. Ingen drømte om, at de tusind gange tyndere røg-mængder, som den passive røg bestod af, skulle kunne skade dyrene.

Endvidere havde både tobaksindustrien og andre organisationer i løbet af 80-90erne foretaget adskillige videnskabelige målinger af tobaksrøgen i virkelighedens verden i USA og Europa. De viste stort set samstemmende, at ikke-rygere, der bor og arbejder sammen med rygere højst bliver udsat for en røgmænde, der svarer til at ryge 6-9 cigaretter årligt.

Intet tydede dermed på, at virkelighedens røgmængder kunne være farlige for andre end de aktive rygere selv - dem, der havde røget tæt i årtier. Nok kunne passiv rygning være irriterende - det kunne give hoste & svie i øjnene - men farligt? Nej.

Disse kendsgerninger bremsede imidlertid ikke anti-tobakslobbyen. De satsede på, at epidemiologien - de statistiske undersøgelser, som havde leveret sammenhæng mellem lungekræft og aktiv rygning i 1950-erne - også måtte kunne hjælpe dem med beviset imod passiv rygning.

Dette at give ikke-rygerne indtryk af, at rygerne slog dem ihjel, var simpelthen et for stærkt våben i krigen mod tobakken, til at anti-tobakslobbyen kunne lade det ligge ubrugt hen.

WHO’s masterplan 1975:
“Staten skal lære folk at rygning er
en beskidt og anti-social handling …”

Planen kom oprindeligt fra den nu afdøde engelske sundhedschef og læge, Sir George Godber - erklæret socialist, afholdsmand, anti-tobaksaktivist og samtidig formand for WHO’s ekspertkomite om tobak. Dette var før, der fandtes viden om passiv rygning.

På en anti-tobakskonfence med 500 deltagende akademikere fra hele verden på Hotel Waldorf Astoria i New York i juni 1975, fremlagde Sir Godber WHO’s masterplan med målet: Udryddelsen af al cigaretrygning i verden inden år 2000.

Efter 10 års fiasko med at få rygerne til at holde op med at ryge for deres egen skyld, måtte anti-tobakslobbyen nu tage skeen over i den anden hånd, mente Godber: Fløjlshandsken skulle af og jernnæven vises frem. Rygerne skulle “hjælpes” til rygestop ved at gøre det klart, at de også skadede ikke-rygerne.

Verdens borgere skulle opdrages til at forstå, at rygning er ”en beskidt og anti-social handling”. Denne anti-tobaks “undervisning” skulle ifølge George Godber foregå gennem medierne som en fast, indbygget del af regeringernes sundhedsoplysning, ”sådan som de gør i Sovjetunionen,” (!) sagde han i sit indlæg på konferencen.

For at trænge igennem med dette budskab overfor verdens befolkning skulle tobaksindustrien dog først forbydes at reklamere for deres varer. Deres budskab var “falsk” og stod i vejen for anti-tobakslobbyens “sande” budskab til verden, mente Godber.

Samtidig skulle WHO og resten af anti-tobakslobbyen lægge pres på regeringerne for at få dem til at indføre rygeforbud, sådan at rygning tilsidst kun måtte være tilladt i private omgivelser. Og så skulle man straks gå igang med at lave research vedr. passiv rygning.

Denne masterplan skrev George Godber og bad samtlige sundhedsministre om at indarbejde i al national lovgivning - og anti-tobakslobbyen har stort set fulgt planen siden. Straks efter 1975 gik anti-tobaksaktivistiske forskere i mange lande målbevidst igang med at ”udvikle bevismaterialet” imod passiv rygning:

En række undersøgelser blev iværksat - men da de ikke viste nogen sammenhæng, satsede man på summen af undersøgelser og lagde dem sammen i såkaldte ”meta-analyser”. Herved kunne man nemmere vride en lille sammenhæng frem. Meta-analyser gør det nemt at styre resultatet - nemlig ved at lægge vægt på de ”rigtige” undersøgelser, der viser sammenhæng ml. kræft og passiv rygning - mens de ”forkerte” undersøgelser, der ikke viser sammenhæng - kan underkendes eller ignoreres. Præcis som i EPA-rapporten.

Dette kaldes ”cherry picking” - at undlade at medtage kendte resultater, man ikke kan lide - eller “publication bias”, hvis researchere eller tidsskriftredaktører undlader at offentliggøre resultater, de ikke kan lide. Disse helt uvidenskabelige metoder er normal fremgangsmåde i anti-tobakslobbyens rapporter om passiv rygning. Det skyldes, at uden dem eksisterer der intet bevis imod passiv rygning.

Anti-tobaks leder
sendte skjult trussel
til uafhængige forskere

Der var fx. også “cherry-picking” i rapporten fra Surgeon General (US-sundhedsstyrelsen) i 1986, som trods kun få og usikre indikationer, bastant konkluderede, at passiv rygning giver lungekræft. Den videnskabelige redaktør for Surgeon General 1986-rapporten var anti-tobaks korsfareren Dr. Jonathan Samet, en ledende skikkelse i anti-tobaks lobbyen, som idag er en magtfuld mand i amerikansk Public Health, der via sine ekspertudsagn styrer store offentlige summer til anti-tobaksformål i hele verden.

[OBS: Se 2014-artikel om Jonathan Samet: Anti-ryge eksperter var betalt af Big Pharma]

I 1991 udsendte Jonathan Samet en slet skjult trussel til de forskere, der var igang med passiv røg-undersøgelserne. I en artikel med overskriften Special Communications skrev han:

” Det er svært at fastslå små risici præcist - og videnskaben finder sikkert aldrig hele sandheden om passiv rygning. Det er dog heller ikke nødvendigt at kende den fulde sandhed for at fastlægge en politik for dette nemt kontrollerbare stof. Det vil til gengæld være meget uheldigt, hvis eventuelle videnskabelige usikkerheder om passiv rygning kommer til at besværliggøre denne kontrol.”

Underforstået: Rygeforbud var public health-regimets nye, planlagte politik - og nu skulle forskerne ikke ødelægge denne plan med nul-resultater om passiv rygning - for så kunne man nemt blive udelukket fra fremtidige bevillinger.

Jonathan Samet er magtmennesket, der taler fra toppen af systemet - han er videnskabelig redaktør for Surgeon Generals rapporter, og han er formand for WHO’s kræftafdeling, IARC. Siden Samet er steget til tops i public health-systemet, er krigen imod passiv rygning blevet optrappet markant - senest er han blevet formand for WHO’s samarbejdscenter for overvågning og udvikling af tobakskontrol.

Flere uafhængige forskere sammenligner i dag Jonathan Samet’s arbejdsmetoder i anti-tobakslobbyen med de metoder, der var fremherskende i Sovjetunionen under den diktatoriske biolog Trofim Lysenko - Josef Stalin’s ven - hvis teorier om plantevækst var skyld i, at Sovjet sakkede bagud i landbrugs-kapløbet med USA efter 2. verdenskrig.

Det gælder fx. epidemiologerne Carl Phillips og James Enstrom, som anklager Jonathan Samet og anti-tobakslobbyen for at opretholde et “regime of truth” - og for afpresning og udelukkelse af skeptikerne af passiv rygning-teorien.

Jonathan Samet havde selv en dobbeltrolle ved fremstillingen af EPA-rapporten - både som forfatter og som medlem af det videnskabelige udvalg, der skulle sikre, at rapportens konklusioner var korrekte. Thomas Bliley protesterede til EPA’s administrator over, at der sad en ledende anti-tobaks aktivist i sådan en dobbeltrolle - uden resultat.

Stanton Glantz, anti-tobaks aktivist:
“Vi er på vej og
svinene er på flugt!”

Mens EPA-rapporten blev forberedt, udsendte EPA tre store dokumenter om passiv rygning til offentligheden - to af dem var brochurer til amerikanske virksomheder. I modstrid med sandheden fortalte de, at passiv rygning på arbejdspladsen var livsfarligt, og at arbejdsgiverne risikerede retssager fra de ansatte, hvis de ikke indførte rygeforbud.

En anden forfatter - udover Jonathan Samet - til disse brochurer var den meget højtråbende anti-tobaks aktivist, Stanton Glantz fra University of California - stifter af foreningen American Nonsmokers Rights.

I 1987 gentog Glantz målet for anti-tobakslobbyen: Achieving the smoke-free society i den amerikanske Hjerteforenings blad, Circulation. Ifølge Stanton Glantz går vejen til det røgfrie samfund gennem en krig imod hovedfjenden, tobaksindustrien.

Når først den krig var vundet, der det iflg. Glantz slet ikke nødvendigt at få videnskaben til at vise livsfare ved passiv rygning. Og når først medierne havde overbevist befolkningen om dette budskab - ja, så ville flertallet ønske rygeforbud. Og sidst: Når rygeforbud var indført overalt, ville rygningen forsvinde helt, fordi folk ville stemple rygning som ”en anti-social handling” - lige efter WHO’s og Sir Godbers masterplan i 1975.

På en anti-tobakskonference i Perth, Australien i april 1990, beroligede Stanton Glantz deltagerne, der var bekymrede for, at ingen ville acceptere de svage beviser mod passiv rygning, fordi de var for tynde, (Thomas Bliley memorandum, side 10):

”Det, videnskaben skal bidrage med - udover at betale min husleje - er at legitimere den modvilje, der findes i mange folk: De kan ikke lide cigaretrøg. Det er en stærk følelsesmæssig kraft, og den skal udnyttes,” sagde Glantz og konkluderede:

”Vi er på vej, og svinene er på flugt. Jeg opfordrer jer til at fortsætte med at jagte dem overalt!”

Det er uklart, om det var rygerne eller tobaksindustrien, han hentydede til, men holdningen er til at forstå. Udtalelsen faldt på et tidspunkt, hvor Glantz medvirkede i EPA’s forberedelser til rapporten.

Thomas Bliley forsøgte flere gange at få EPA’s ledelse til at fjerne Stanton Glantz fra staben af folk, der forberedte EPA-rapporten - med henvisning til hans fanatiske holdning i tobaks-spørgsmålet. Det lykkedes ikke.-

James Repace, aktivist:
Brugt til at bevise
dødsfald i Danmark

En tredie anti-tobaks aktivist arbejdede indenfor murene i EPA. Det var James Repace, som ifølge eget udsagn var den, der overtalte EPA’s ledelse til at starte angrebet på passiv rygning. James Repace er en fanatisk anti-ryger, som i 1980 havde fået offentliggjort et meget omtalt forsøg sammen med en ven, Alfred Lowrey - som var kemiker i flåden, og som nærede et lige så stort had til tobaksrøg som Repace.

De to aktivister var medlemmer af anti-tobaksgrupperne GASP (Group Against Smoker Pollution) og Prince George’s Environmental Coalition, som forsøgte at få indført rygeforbud i deres hjemby - se deres første anti-ryger protest til Prince George’s County ved Washington DC fra 1976.

I 1978 lavede Repace, Lowrey & GASP en række målinger med massive røgmængder i små rum, som de lånte af kommunen. En af målingerne viste, at der blev genereret partikler i store mængder, når syv lokale sygeplejersker kæderøg 32 cigaretter på 49 minutter i et lille lavloftet kommunalt 35 m2 konferencelokale uden ventilation.

De udviklede på baggrund af forsøgene en kompliceret matematisk anti-tobaks ligning, som de påstod kunne forudsige, hvor mange lungekræfts-dødsfald, der ville ske pga passiv rygning i et hvilket som helst område i verden - blot ved at sætte antallet af rygere i området ind i ligningen.

Repace & Lowrey’s luftige teoretiske ligning gik verden rundt i medierne - men blev samtidig afvist som helt utroværig af videnskaben. Ligningen ender altid med nogle urealistisk høje tal for røgmængderne - mellem 10 og 100 gange højere, end når man måler røg i virkelighedens verden. Alligevel er Repace-Lowrey’s ligning ofte citeret af anti-tobakslobbyen, fordi den er god til at vise, at passiv rygning kan være skadeligt under ekstreme, teoretiske forhold - og til at resultere i høje dødstal pga. passiv rygning.

Og det er netop Repace & Lowrey’s ligning, der er brugt til at udregne danske dødsfald ved passiv rygning i det danske Arbejdsmiljøinstituts rapport fra 2004, som kom frem til, at 47 danskere ville dø af passiv rygning på de danske arbejdspladser om året - heraf mellem 5 og 10 i den danske serveringsbranche. Uden Repace-Lowrey ligningen ville man ikke kunne finde danske dødsfald ved passiv rygning. Se rapportens kapitel 4.

Ifølge Thomas Bliley har James Repace siden 1990′erne overbevist mange statsforvaltninger om at indføre rygeforbud, bl.a. New Zealand og Hong Kong. Det er sket i EPA’s navn, sådan at omverdenen fik indtryk af, at hans målinger og hans personlige antipati imod tobaksrøg var blåstemplet af den amerikanske regering.

Thomas Bliley arbejdede hårdt på at få James Repace fjernet fra arbejdet med EPA-rapporten. Det lykkedes næsten. Repace forlod EPA i 1998 og stiftede sit eget firma, som lever af at levere vidneudsagn i retssager imod tobaksindustrien og for folk, der kan lugte naborøg i beboelseskomplekser.-

Stort pres på forskerne:
Ingen vil ses som støtte
til en “ond” industri

Thomas Bliley kritiserede også EPA’s ivrige samarbejde med medierne. Hver gang EPA havde en ny rapport eller brochure under forberedelse blev medierne kontaktet på forhånd og fodret med overdrevne skræmmehistorier om andre folks tobaksrøg.

Hele public health-sektoren fulgte ivrigt med i tilblivelsen af EPA-rapporten igennem 1990-92, med store forventninger til at rapporten skulle komme op med de definitive argumenter for totalt rygeforbud i USA. Der lå et meget stort pres på de forskere, der arbejdede med passiv rygning-undersøgelser.

For at forstå miljøet i 1992, skal man vide, at US-tobaksindustrien dengang var under beskydning i medierne, fordi de ifølge anklager fra myndighederne havde undertrykt viden om, hvor farlig tobakken var for rygerne i 1950′erne. Tobaksindustrien fremstod i medierne som ”bad guys”, der tjente penge på en livsfarlig vane. Dette gjorde livet svært for de forskere, der havde lavet undersøgelser med nul-resultater - og det var de fleste - ingen ønskede at blive set som støtte til en ”ond industri”.

Mens EPA-rapporten blev forberedt i 1992, blev den på det tidspunkt største befolkningsundersøgelse af passiv rygning i USA netop færdiggjort af Professor Brownson fra Missouri Department of Health. Hans undersøgelse viste sammenhæng på præcis nul. I artiklen om undersøgelsen fremgår dette - helt i overensstemmelse med tallene:

“There was no lung cancer risk associated with passive smoke exposure in the workplace”.

Alligevel fremgår den komplet modsatte påstand i undersøgelsens konklusion - for der står:

“Our study and others suggest a small but consistent elevation in the risk of lung cancer from passive smoking. Comprehensive actions to limit smoking in public places and worksites are well advised.”

Eksemplet er kun ét af mange i andre passiv rygning-undersøgelser. De konkrete tal viser ingen sammenhæng mellem sygdom og passiv rygning, men i undersøgelsernes ”abstracts” - sammendraget, som er det eneste politikere og mediefolk læser - dér fremgår det, at det er meget vigtigt, at regeringerne indfører rygeforbud overalt.

Public health leder indrømmer:
“Ja, passiv rygning er
en rådden videnskab, men … “

Verdens dengang førende epidemiolog, den nu afdøde professor Alvan Feinstein fra Yale University kaldte dette fænomen for ”anti-tobaks evangelismen” indenfor public health-sektoren, og citerede en public health-leder, som privat havde indrømmet dette overfor ham:

”Ja, passiv rygning er en rådden videnskab - men den kan hjælpe os med at få et røgfrit samfund.”

Feinstein rejste hård kritik af lemminge-miljøet i Public Health-sektoren omkring passiv røg-undersøgelserne i en artikel: Critique - Justice, Science and the “Bad Guys”:

”I den aktuelle opblussen i anti-tobaks evangelisme, hvilke unge forskere vil da risikere deres karriere, og hvilke ældre forskere vil risikere deres omdømme - ved at offentliggøre noget, der kan opfattes som støtte til “the bad guys” fra tobaksindustrien?”, spurgte Feinstein, og:

”Hvilket statsligt departement vil finansiere en undersøgelse, som truer den etablerede anti-tobaks doktrin, foreslået af en person - en åbenbart sindsforvirret skeptiker - der ønsker at lave en neutral, objektiv undersøgelse?”

Da Brownsons nul-undersøgelse blev klar, to måneder før EPA-rapporten skulle være færdig, udløste det stor panik på EPA. Man skyndte sig herefter at færdiggøre rapporten og udsende den - uden at medtage Brownson-undersøgelsen. Thomas Bliley tordnede ved høringen i kongressen:

”Hvis EPA havde taget Brownsons undersøgelse med, havde deres meta-analyse ikke kunnet bevise øget risiko ved passiv rygning overhovedet. Hr. Formand - denne form for adfærd betyder i min optik, at vi må være meget forsigtige med at give videnskabelige rapporter fra EPA lov til at drive politiske beslutninger.”

Om EPA-rapportens “cherry-picking” skrev Alvan Feinstein:

”I undersøgelserne af passiv rygning er de forskellige resultater modstridende. Nogle går i positiv retning - andre i negativ.  Dette ubekvemme svigt i bevismaterialet, så det ikke kan leve op til de videnskabelige krav for årsagssammenhæng, har dog ikke forhindret mange årsagsbeskyldninger. Man har simpelthen ignoreret de ubekvemme resultater og fremhævet dem, der er “hjælpsomme”.—

Ekspert: “Forkasteligt
at regeringer siger
passiv rygning er dødelig …”

Der er siden 1993 skrevet flere kritiske bøger og mange artikler om EPA-rapporten, som splitter indholdet ad og erklærer rapportens konklusioner ugyldige. I 2008 udkom bogen, Hyping Health Risks af cancer epidemiologen, Geoffrey Kabat, som selv sad i det videnskabelige udvalg (Science Advisory Board, SAB), der skulle sikre, at EPA-rapportens indhold var videnskabsligt korrekt.

Kabat skriver i bogen, at han og en række kolleger rejste stærk og omfattende kritik af udkastet til rapporten, som imidlertid blev udeladt af EPA i den færdige version. Andre kolleger sagde ingenting, for ikke at gøre sig uvenner med EPA. Et eksempel nævnes i en anmeldelse af bogen.

Kabat forklarer, at det under arbejdet i udvalget gik op for de uafhængige forskere, at EPA allerede fra start i 1989 havde besluttet sig for, at rapporten skulle klassificere passiv rygning som et “Gruppe A carcinogen”. Denne klassifikation var meningen med at lave rapporten, skriver Kabat - for på den måde at retfærdiggøre et stykke politik: Indførslen af rygeforbud.

“In a sense, everything else was just window dressing,” skriver Geoffrey Kabat.

Han citerer fra egne interviews med en håndfuld af verdens mest indsigtsfulde eksperter på området, som alle mener, at passiv rygning ikke kan klassificeres som et kræftfremkaldende stof - og at risikoen ved passiv rygning er så ubetydelig lille, at den ikke kan måles troværdigt af den epidemiologiske videnskab.

Kabat anser det også for helt usandsynligt, at passiv rygning skulle have kostet lungekræft-dødsfald, bl.a. fordi antallet af ikke-rygere med lungekræft har ligget fast på ca. 12 ud af 100.000 tilfælde hvert år siden 1959, mens passiv rygning er reduceret til en trediedel siden da.

Han kritiserer endvidere public health-sektoren for at undertrykke den viden, man har om røg-dosis i informationerne til offentligheden: Det er demonstreret mange gange, at passiv-rygere gennemsnitligt udsættes for ca. 1.000 gange mindre røg end rygere gør. Når rygernes indtag af cigaretrøg tages i betragtning, kommer røg-indtaget af passiv-rygere langt ned under den målbare bagatelgrænse.

”Det, der er forkasteligt er, at alle store regeringsrapporter, sundhedsrapporter og websites bærer en meddelelse om, at passiv rygning er årsag til dødelige sygdomme. Kun meget få videnskabsfolk tror på dette,” skriver Kabat i bogen.

————————————

Links:

Anmeldelse af Geoffrey Kabat: Hyping Health Risks, Spiked

Science and secondhand smoke, The Skeptic

Passive smoking: How great a hazard?, Consumer’s Research, 1991

Pseudoscience Going Up in Smoke, Washington Times, 1998

The social construction of a health menace, Bernhardt Lieberman

Rampant Antismoking Signifies Grave Danger: Materialism Out of Control, Di Pierri, 2003

—–

EPA-rapporten: Respiratory Health Effects of Passive Smoking: Lung Cancer and Other Disorders

EPA, special report, Tobacco Control 1993;2:71-79

Osteen-dommen: FLUE-CURED TOBACCO COOP v/ US ENVIRONMENTAL PROTECTION AGENCY, 1998

Se Thomas Bliley’s memorandum - se det i dansk oversættelse

Se også 180grader.dk: Socialistisk WHO-masterplan fra 1975: Lad os gøre passiv rygning “farligt”

————————————

Del på Facebook