♦ Public health ledere fører hellig krig imod rygerne

♦ Verdens største rygeforbuds-undersøgelse: Den kender vi ikke!

- INTERVIEW:

”Nej - den undersøgelse kender jeg ikke,” siger stemmen i telefonen. ”Hvem har lavet den?”

Stemmen tilhører tobaks-ekspert i Sundhedsstyrelsen, Jørgen Falk, som jeg har ringet op for at høre, hvorfor Sundhedsstyrelsens 2-års evalueringsrapport af den danske rygelov ikke omtaler en stor, officiel undersøgelse fra USA, som viser nul sundhedsgevinst efter 8 års rygeforbud i USA.

Svaret er overraskende. Kan det være rigtigt, at han ikke kender verdens største undersøgelse? Jørgen Falk viser ingen tegn på at leve op til mine forventninger: At ”eksperterne” naturligvis godt kender nul-undersøgelsen - men at de har grunde til ikke at nævne den i den danske rapport. De danske politikere skulle jo nødig tro, at rygeloven ikke har nogen effekt?

Resultatet af den amerikanske undersøgelse kunne nemlig godt få nogen af regeringens medlemmer til at rynke brynene - og tvivle på fornuften bag den danske rygelov. Undersøgelsen kom i marts 2009 og er lavet for den amerikanske kongres - den dækker samtlige amerikanske rygeforbud, alle dødsfald og 21 millioner sygehus-indlæggelser i USA i perioden 1996-2004, og viser ingen nedgang i såkaldte ryge-relaterede sygdomme i løbet af de otte år.

Undersøgelsen giver et stærkt fingerpeg om, at der er nul sundhedsgevinst ved at indføre rygeforbud. Det var jo ellers det, Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og alle de andre forbuds-forebyggere påstod, før loven blev vedtaget: Et rygeforbud måtte indføres for at redde liv. 2.000 danske dødsfald ville undgås, hvis vi fik rygeforbud - sagde de.

Men - virkeligheden er anderledes. Også i Danmark: Der var heller ingen ændring i antallet af danske sygdomme efter to års rygeforbud, fremgår det af Sundhedsstyrelsens rapport. Styrelsen havde ellers forventet nedgang i antallet af hjerte-blodpropper. Danskernes udsættelse for passiv røg er naturligvis styrtdykket efter rygeloven - men alle sygdomme opstår og dødsfald sker, præcis som de altid har gjort. Trods rygeloven. 

Er passiv rygning
ikke farligt alligevel?

Både den danske og den amerikanske undersøgelse er et slag i ansigtet på Public health og på ideen om sundhed via forbud. Har statslige forbud ingen effekt? Virker forbuds-forebyggelse ikke?

Resultaterne sår ny tvivl om den omstridte risiko ved passiv rygning. Er passiv rygning ikke farligt alligevel? Det må jo være konklusionen - for hvordan skulle passiv rygning kunne være skyld i dødsfald og sygdomsindlæggelser, hvis disse dødsfald og indlæggelser ikke elimineres, når man fjerner røgen?

Det spørgsmål har naturligvis strejfet sygdoms-forebyggerne, og forklaringen de leverer i den danske evalueringsrapport er, at det må være fordi den danske rygelov er ”for slap” - pga. undtagelserne på de mindre værtshuse.

Da jeg konfronterer Jørgen Falk med min tidligere artikel om, at dette argument ikke holder vand, sender han mig hastigt videre til sin Public health-kollega, der ifølge Falk er vores top-statistiker på området - nemlig seniorforsker Knud Juel fra Statens Institut for Folkesundhed. Knud Juel har skrevet mange public health-rapporter til politikerne - også evalueringsrapporten om rygeloven, hvor man kan læse dette:

”At der ikke var nogen synlig effekt af loven på indlæggelseshyppigheden for blodprop i hjertet er måske ikke så overraskende. Sammenlignet med mange andre lande blev loven om røgfri miljøer indført relativt sent i Danmark og der har været undtagelser til loven.”

- Er det dig, der har skrevet de ord?

Knud Juel: ”Ja.”

- Men de fleste lande i Europa har da undtagelser ligesom den danske?

”Den med de 40 m2 er vist et rent dansk fænomen.”

- I Spanien har de undtagelser på alle steder under 100 m2.

”Ha-ha … nåh, ja.”

- Men … Tyskland, Holland, Belgien & Italien - mange lande har da undtagelser ligesom vores?

”Jeg vil ikke sige andet end, hvad jeg har skrevet. Det er nogen bud på, hvorfor vi ser det, vi ser. Rygeloven begrænser udsættelsen for passiv rygning. Og hvis man kun ser på selve det, at passiv rygningen er reduceret, så ville det være urealistisk at tro, at hjerte blodpropper ville falde med 10%”

-  Eller endda 2%?

”Ja. Det ville i det hele taget være dristigt at forestille sig et fald.”

“Jeg har ikke set
eller hørt om
den undersøgelse”

- Specielt vel, når man ved, at den store amerikanske undersøgelse viser nul? (1)

” … den kender jeg ikke.”

- Den kender du ikke?

”Nej”

- Hvorfor ikke?

”Måske … nogen gange er det lidt tilfældigt, hvad vi hører - jeg har ikke set eller hørt om en sådan undersøgelse. Men jeg vil da gerne se den …”

- Er det mon fordi, I ikke er så interesserede i nul-undersøgelser?

”Det er folk jo ikke generelt - det er det, vi kalder publication bias  … men altså, et sygdomsfald på befolkningsniveau kan man måske ikke se. Men noget andet er, at rygeloven har gjort, at mange tjenere har fået en renere luft.”

- Ja, men det kan man jo se med det blotte øje …

”Ja - og dér har loven jo haft en effekt.”

- Jo, men jeg mener - det har jo med irritation og æstetik at gøre. Og ikke så meget med sundhed?

”Ja - jo, men passiv rygning er jo også skadelig. Ikke så skadelig som aktiv rygning, selvfølgelig. Men … nej. Jeg mener, det er begge dele. Nogen mennesker har fået en mere behagelig hverdag.”

- Ja … hvis de er ikke-rygere, selvfølgelig. Men hvad med dem, der gerne vil udsætte sig for røg?

”Øhh, hvad mener du … ?”

- Synes du ikke, det er forkert at røg-beskytte dem, der ikke vil beskyttes?

”Jamen … sådan gør man jo. Alle folk skal jo også køre med sikkerhedssele.”

- De to ting kan da ikke sammenlignes. At tage sele på er en ubetydelig ting i forhold til et rygeforbud …

”Ja, nu er det jo altså ikke mig, der laver lovene.”

- Næh, - men det er da jer, der støber kuglerne til politikerne …

“Passiv rygning
svier jo i øjnene …”

”Arj, men - der er altså ingen voldsomme overraskelser i denne her historie. Man har indført en lov om mindre røg på fx. madserveringssteder, og loven virker. Loven handler om mindskelse af passiv røg - det er godt. Der er mere positivt end negativt i det.”

- Ja, men det skyldes jo, at ikke-rygerne er i flertal. Der er flere, der vil være fri for røg

”Ja - og så også fordi … det svier jo altså i øjnene.”

- Ja, OK så … men har I undersøgt, om der er negative sundhedseffekter ved rygeforbuddet?

”Hvilke effekter tænker du på?”

- Der er to amerikanske forskere, der har fundet ud af, at rygeforbud giver 20% stigning i trafikdødsfald med alkohol involveret - fordi der er blevet længere mellem serveringssteder med røg? (2)

”Den kender jeg ikke …”

- Nå. Kunne der være andre grunde til, at I ikke kan finde fald i sygdomme efter rygeloven?

”Hvad skulle det være?”

- Det kunne jo tænkes, at passiv rygning ikke er så farligt, som I tror?

”Hmm … det ved jeg ikke. Jeg vil ikke lade som om, jeg er ekspert på det lægefaglige”

- Men tallene tyder da på, at passiv rygning ikke udgør nogen stor sundhedsfare?

”Jeg mener, der er evidens for, at passiv rygning giver forøget risiko for blodpropper, lungekræft og lungesygdomme”

- Lungekræft og lungesygdomme - det er jo alderdomsygdomme, man først kan se effekten af om 40-50 år. Men passiv rygning giver da ikke blodpropper? Det viser jeres tal jo også …

”Ja, jeg mener altså, at der er evidens for, at passiv rygning øger risikoen for blodpropper.”

- Men det er jo ikke rigtigt. Der er da ingen evidens for akutte fatale sygdomstilfælde ved passiv rygning?

”Altså … jeg har hørt hjertelæger argumentere for det. Men det kan jeg ikke gengive - jeg er ikke læge og jeg er ikke hjertelæge. Jeg kan ikke komme med nogen lang forklaring. Dér må jeg tro på eksperterne.”

- Mener du, at det kan være sandt, at nogen folk kan være storrygere i 50-60 år uden sygdomme - mens andre kan falde døde om med en blodprop i hjertet efter indånding af en kort og fortyndet udgave af den samme røg?

”Jamen … inden for vores verden taler om vi gennemsnit. Vi kan ikke gå ud til den enkelte og sige: Du kan tåle at ryge i 10 år, du kan tåle det i 50 år - sådan er verden jo ikke, desværre … eller heldigvis. Det må klinikerne klare. De siger: Den ene skal have medicin - den anden skal have operation. Men vores verden er anderledes. Vi arbejder med gennemsnit. Når vi siger, at der er 10% der bliver syge, så er der også 90% der ikke bliver syge - sådan er det.”

Giver større bøder
færre blodpropper?

- Vil det sige, du ikke tror på, at der findes en nedre grænse, under hvilken passiv rygning er ufarlig?

”Altså … Jo mere, jo værre - jo mindre, jo bedre.”

- OK. Noget andet: Du er citeret i en avis for at sige dette:

MetroXpress, 21. okt 2009: Flere eksperter peger på, at rygeloven i dansk udgave er for slap. Den udeblivende effekt kan ifølge evalueringen skyldes rygelovens undtagelser for små værtshuse på under 40 kvadratmeter og enkeltmandskontorer.

»Det er helt klart en mulighed. En del af forklaringen kan også være, at vi ikke håndhæver loven så skrapt i Danmark, som man gør i eksempelvis USA, hvor der også er hårdere sanktioner,« siger Knud Juel, forskningsleder på Statens Institut for Folkesundhed og medforfatter på evalueringen.

- Er det et korrekt citat?

”Jah, det lyder meget rigtigt.”

- Så du mener, at hvis der var større bøder, ville vi se færre blodpropper?

”Jamen … du kan ikke se isoleret på det. I Danmark er vi inde i en stime, hvor der er sat mange ting igang på én gang - rygelov, forhøjelse af aldersgrænser for køb af tobak, prisforhøjelser, TV-reklamer, billeder på cigaretpakkerne. Vi spiller på flere heste i det her ryge-projekt. Du kan ikke skille det ad.

Og så siger jeg: Hvis loven blev overholdt meget strengt, kunne det godt få en afsmittende effekt, der er stærkere end selve indgrebet. I mange lande har man haft svært ved at finde ud af, hvad der egentlig virker, når man sætter mange ting i gang på samme tid.”

- Men hvilken evidens har I egentlig for, at noget af det virker?

”At rygehyppigheden falder mest de steder, hvor der er sat flest ting i gang. Californien er et godt eksempel. Men man har haft svært ved at finde ud af, hvad præcis der hjalp. For man sætter mange ting igang på én gang. Og de smitter måske af på hinanden.”

- Men det har da intet med passiv rygning at gøre - det er jo altsammen ting, der tager sigte på at presse rygerne til at holde op med at ryge?

” … det ved jeg ikke.”

- Sådan virker det da.

”Det må du spørge sundhedsministeren om.”

“Jeg vil ikke høres i,
hvor mange rygere
der er i andre lande”

- Men det ser da heller ikke ud som om jeres “ryge-projekt” overhovedet virker. I Irland har de en meget hård rygelov - men dér har de fået flere rygere. Og det er markant flere. (3)

”Nå …”

- Jamen, det ved du da godt. Ikke … ?

”Altså … jeg vil ikke høres i, hvor mange rygere, der er i de andre lande, og hvordan kvadratmeter-grænserne er på caféerne. Jeg vil ikke op til eksamen i, hvor mange procent rygere, der er i de forskellige lande. Det vil jeg simpelthen ikke.”

- Men nu talte vi jo om, hvorvidt det virkede …

”Jeg tror ikke, vi kommer ret meget længere. Det bliver noget pindehuggeri … hvad vil du have jeg skal sige?”

- Jeg spørger, om du ved, at der er kommet flere rygere i Irland efter deres rygelov?

”Nej, det ved jeg ikke.”

- Jamen, det er jo nationale tal, der er til at hente på en officiel irsk website …

”Jamen altså, hvis du vidste hvor mange tal, der ryger igennem her hver dag … jeg kender ikke alle tal i hele verden.”

- Jamen, I burde da vide, hvordan ryge-indgrebene virker. Specielt i Irland, det første forbudsland i verden, som altid bliver fremhævet som mønsterland for rygeforbud og anti-ryge politik …

” … jeg er jo altså ikke alvidende.”

- … naturligvis ikke. Men jeg spørger ikke, om der bliver røgfrit på en bar, når man laver rygeforbud - det kan enhver jo se. Jeg spørger, om jeres anti-ryge indgreb overhovedet fører til nedgang i antallet af rygere. Er det ikke det, der er meningen med det hele?

”Jo …”

- Nå. Og hvad så, hvis de ikke fører til mindre rygning? Det har de jo heller ikke gjort i DK, det fremgår også af jeres rapport - og så spørger jeg, hvordan I forholder jer til Irland, hvor rygningen er steget meget. Og det vidste du ikke?

”Nej.”

… og sådan slutter interviewet med Knud Juel.

Rygeforbud reducerer
hverken rygning
eller sygdomme …

Kommentar: Der er i Public health establishmentet etableret en kollektiv forestilling om, at al brug af tobak er ”ondt” - og at alt, hvad der kan gøres politisk for at reducere tobakkens udbredelse, er ”godt”.

Dette fænomen har én af verdens førende epidemiologer, Dr. Alvan Feinstein før sin død i 2001, karakteriseret som Public health’s anti-tobaks evangelisme - altså en slags religiøs tro på, at tobak er ”ondt”, og at al tobak derfor må udryddes.

Blandt Public health forskere er et rygeforbud en ”god” ting, fordi anti-tobaks dogmet siger, at rygeforbud reducerer tobaksudbredelsen - og dermed sygdommene. Som artiklen viser er begge dele forkert. Rygeforbud reducerer hverken rygningen eller sygdommene.

Anti-tobaks dogmet er imidlertid med til at spærre for forskernes viden. Nemlig al den viden, der kunne tænkes at slå sprækker i den etablerede kollektive anti-tobaks evangelisme.

Hertil kommer, at mange Public health medarbejdere har en personlig aversion imod tobak. Dette gør det åbenbart endnu sværere for dem at erhverve sig vigtig viden. Det er tydeligt at Knud Juel, ligesom mange af sine kolleger, personligt ikke bryder sig om tobak - og især ikke om tobaksrøg. ”Det svier i øjnene,” siger han uopfordret.

Professor Steffen Loft - en anden lidenskabelig tobakshader fra dansk Public health - har tidligere forklaret, at han medtog et vildledende forsøg i ”Hvidbog om passiv rygning” på grund af forsøgets ”illustrative evne” - nemlig evnen til at vildlede politikerne om risikoen ved passiv rygning, forud for Folketingets vedtagelse af det danske rygeforbud.

På vej tilbage til
middelalderen igen … ?

Alle forskere er naturligvis frie til at have deres egne private aversioner - også imod tobaksrøg, som jo irriterer andre mennesker også.

Men borgerne i et demokratisk samfund må kunne stole på, at de forskere, der leverer rapporter og informationer, som politikerne lovgiver ud fra, holder sig 100% neutrale - også når de forsker i et stof, de ikke bryder sig om. Og borgerne må også kunne stole på, at forskerne holder sig 100% opdaterede om al ny viden på deres område - uanset hvor mange nye tal og papirer, der præsenteres dagligt.

Derfor er det bekymrende, at hverken Knud Juel eller Jørgen Falk kender den definitive amerikanske undersøgelse, som modbeviser dogmet, at rygeforbud reducerer sygdomme - og det er ligeså bekymrende, at Knud Juel ikke ved, at antallet af rygere er steget markant i Irland.

Det er specielt urovækkende for demokratiets overlevelse, at det der skulle være sund, kritisk forskning efter sandheden om de sundhedsproblemer, vi står overfor, på få år er blevet erstattet af en religiøs tro, der ikke kan stilles spørgsmål til.

Vi er på dette område - Public health - på vej tilbage til middelalderen. Tilbage til tiden før tobakken kom til Europa - til dengang, hvor forskere blev halshuggede for at sige, at jorden var rund. Og det er svært at forestille sig, at denne evangelisme indenfor forskningen skulle kunne bringe verden videre med nye fremskridt - til glæde for menneskets udvikling.

————————————————————–

Referencer:

1. Ingen lande har oplevet fald i ryge-relaterede sygdomme siden indførsel af rygeforbud - men mange små byer og hospitaler har oplevet dramatiske fald i antallet af hjerte blodpropper, hvilket har været spredt i mange medier af anti-tobakslobbyen. Ifølge den store amerikanske undersøgelse, skyldes dette, at andre byer og hospitaler har oplevet tilsvarende stigninger i hjerte-blodprop tilfældene, som blot ikke har været offentliggjorte. Gennemsnittet af alle stigninger og fald er nul.

Shetty, DeLeire, White & Bhattacharya: Changes in U.S. hospitalization and mortality rates following smoking bans - National Bureau of Economic Research, 2009

2. Adams & Cotti: Drunk driving after the passage of smoking bans in bars - Journal of Public Economics, 2008

3. Tobakspolitikken ligger i ruiner i Irland, som skulle have været anti-tobakslobbyens ”holy land” - det første røgfrie paradis på jord. Men efter 35 års konstant fald i antallet af rygere, er ryger-antallet i Irland steget markant til 33%, siden mønsterlandet for anti-ryge politik indførte rygeforbud i 2004 - som det første land i verden. En ny storryger-generation er tordnet frem i Irland: 45% af de 16-30 årige er rygere, mens 33% af hele befolkningen ryger, og Irland er nu også plaget af udbredt cigaretsmugling.

—–

Se også 180grader.dk - Public health: Er de forskere eller præster?

——————————————–

Del på Facebook