- Klaus K Blog - http://dengulenegl.dk/blog -

Dagens tilbud: Køb et rygeforbud … !

Skrevet af KK d. 27. november, 2008 @ 1:22

♦ EU-rapport, der anbefaler rygeforbud er betalt af Glaxo og Pfizer

♦ De har tjent milliarder på rygestop medicin efter forbud

- PHARMA KORRUPTION?

Medicinal giganterne har tjent kassen på rygestop-produkter efter forbuddene

Medicinal giganterne har tjent milliarder på rygestop-produkter efter forbuddene

En skandale af historiske dimensioner er i den forløbne måned gået hen over hovedet på de fleste danske medier - med undtagelse af GoMorgen Danmark 10. nov samt Ekstra Bladet 9. november og 16. november.

Det er sundhedsminister Jakob Axel Nielsen’s indrømmelse af, at en autorativ EU-rapport om passiv rygning “Lifting the Smokescreen” fra 2006 er finansieret af giganterne i medicinalindustrien, Pfizer og GlaxoSmithKline.

Rapporten udtrykker EU-kommissionens officielle holdning til passiv rygning og anbefaler utvetydigt totalt rygeforbud på samtlige arbejdspladser i EU. Den udkom i 2006 som slutresultatet på den store ”Smoke Free Europe” anti tobaks-konference i Luxemborg i 2005, hvor de nationale sundhedsministre deltog, og denne EU-konference blev også finansieret af de to medicinalgiganter.

Disse kendsgerninger bliver sat ydeligere i relief af netavisen 180grader.dk som har afsløret, at Frankrigs tobaks-ekspert nr. 1, professor Robert Molimard i en kritisk analyse anklager EU-rapporten for at være 140 siders manipulation, fordi den kører risikoen ved passiv rygning op til at være en sundhedskatastrofe, der ikke findes nogen dokumentation for.

”Passiv rygning udgør ikke noget seriøst sundhedsproblem, der kræver statslige forbud,” siger Molimard.

Og så bliver det helt uacceptabelt. Giganternes finansiering af både EU-rapporten og anti tobaks-konferencen er i forvejen en utidig sammenblanding af interesser, og man kan med fuld ret spørge, om Pfizer og GlaxoSmithKline har købt sig til EU’s aktuelle anbefalinger af rygeforbud i samtlige medlemslande?

Er indførslen af rygeforbud i Europa i virkeligheden medicinalgiganternes smarte marketing-operation? Er rygeforbud deres snedige måde at tvinge EU’s tobaksrygere til at købe deres dyre rygestop-produkter - Nicorette, Zyban og Champix - og derved opnå økonomiske gevinster i milliardklassen?

Er det, hvad spillet i EU-korridorerne går ud på? At de største virksomheder i verden kan købe sig til et politisk forbud imod offentlig brug af deres konkurrenters produkter? - tobaksindustriens produkter? Er rygeforbudene blot medicinalgiganternes våben i krigen mod tobaksindustrien om det givtige nikotin-marked?

Totalt rygeforbud på alle arbejdspladser i EU er i hvert fald konklusionen i den medicinal-finansierede Lifting the Smokescreen-rapport med undertitlen “10 reasons for a smokefree Europe”. Som begrundelse for forbuddene hævdes det, at 79.000 europæere årligt dør “for tidligt” af passiv rygning - i strid med sandheden, siger professor Molimard.

Tjente 5 milliarder
på rygestop-medicin
efter rygeforbud

De fleste medlemslande har som bekendt indført rygeforbud efterfølgende. Herved har Glaxo og Pfizer opnået store økonomiske gevinster pga. rygernes behov for Nicorette og rygestop-produkterne Zyban og Champix - alene omsætningen af Champix var i 2007 på 883 mill $, ifølge Pfizer’s årsregnskab (side 17) … det er mere end 5 mia kroner.

Heroverfor står professor Molimard, som vel at mærke ikke er hvem som helst. Han er præsident for det franske rygestop-akademi, Societé Tabacologie, som har forsket i tobaks-afhængighed i mange år. Molimard siger ligeud, at rapportens årlige 79.000 estimerede dødsfald på grund af passiv rygning er en simpel manipulation:

”Det er manipulation, fordi der i rapporten i virkeligheden tale om rygere og eks-rygere. Og de dør ikke af passiv rygning, men af deres egne rygeskader. Den reelle risiko for dødsfald på grund af passiv rygning er, hvis den findes,  så lille at den aldrig vil kunne måles. Man må undre sig over, hvad det virkelige formål med denne rapport er - og hvad de sande motiver bag rygelovene er,” skriver Molimard.

“Medicinalgiganterne infiltrerer åbenlyst beslutningstagerne på mange niveauer. Er det ikke på tide, samfundet begynder at begrænse deres indflydelse?” spørger han i konklusionen på sin analyse.

Et glimrende spørgsmål. Hvis en pengestærk branche kan manipulere beslutningstagerne i store dele af verden til at indføre forbud imod borgernes frie valg af fornøjelser, så er den branche måske kommet lidt for tæt på verdensherredømmet ?

———————————————————

OBS - tilføjelse: - I en artikel fra 2010 på den franske videnskabelige rygestop-side unairneuf.org, har professor Molimard yderligere optrappet sin kritik af medicinalselskabet Pfizer i forbindelse med EU-rapporten. Molimard kritiserer først rygelovene, som han mener angriber rygerne i stedet for at hjælpe dem. Han fortsætter:

“Og så beskylder man oven i købet rygerne for at myrde deres naboer og børn med passiv rygning. Dette er en skandaløs manipulation, foretaget af medicinalselskaberne forud for den kommercielle introduktion af  Champix.”

Unairneuf.org: Interview with Professor Molimard (part 2), februar 2010

———————————————————

OBS - tilføjelse 2: - Det blev i 2014 afsløret i en amerikansk retssag, at tre af verdens mest fremtrædende anti-tobaksforskere stod på lønningslisten hos Pfizer og GlaxoSmithKline, mens de var udpegede som videnskabelige redaktører af de autorative tobaksrapporter fra den amerikanske regerings Surgeon General kontor. De tre forskeres økonomiske bånd til Pfizer og Glaxo har stået på siden 1980′erne:

Anti-ryge eksperter var betalt af Big Pharma, oktober 2014

———————————————————–

Referencer:

EU-rapporten: “Lifting the Smokescreen - 10 reasons for a smokefree Europe”, 2006

Professor Molimard’s udfald imod forfatterne bag EU-rapporten - bl.a. Hjerteforeningen

180grader.dk: Betalte medicinal-giganter for at få rygeforbud i Europa?, 22. okt 2008

Ekstra Bladet, Falberts Gabestok: Da EU så røgen - 9. nov 2008

Ekstra Bladet, Falberts Gabestok: Minister i røg og damp - 16. nov 2008

——————————————————–

Bookmark and Share

Indlæg printet fra Klaus K Blog: http://dengulenegl.dk/blog

Link til indlæg: http://dengulenegl.dk/blog/?p=224

Copyright © 2010 Klaus K blog. All rights reserved.