Rygeloven: Har vi glemt betydningen af ordet ”Gæstfrihed”?

Debat indlæg i JP 31. aug 2009 - JP web version med kommentarer - fra JP trykt avis

Af Klaus Kjellerup

- Danskerne har ”omfavnet” rygeloven, skrev JP glad på 2-års dagen for rygeforbudet. Artiklen henviser til myndighedernes spørgeundersøgelse, hvori halvdelen af ikke-rygerne angiver, at de har indført rygeforbud i deres hjem siden rygeloven.

Men det er ikke nogen glad nyhed - det er en foruroligende nyhed. Den er et tegn på stigende intolerance - et tegn på, at rygerne bliver mobbet ud af samfundet af det politisk korrekte, røgfrie flertal.

Nej - danskerne har ikke ”omfavnet” rygeloven. Men mange ikke-rygere har omfavnet den. Halvdelen af ikke-rygerne har grebet chancen for at smide rygerne ud. Rygeforbudet har pludselig gjort det vigtigere at have et røgfrit hjem end at have rygende venner og familiemedlemmer. Gæstfriheden gælder ikke længere rygerne. Har danskerne glemt betydningen af ordet gæst-frihed? Er reglerne blevet vigtigere end venskaberne? Er forbudet blevet vigtigere end festen?

Rygerne har nu været jagtet i to år og har oplevet massive rettighedstab, som mange folk ikke kan forestille sig. Fra aug 2007 blev det helt uinteressant rygere at benytte mange af indendørs glæderne i samfundet: Restauranter, cafeer, diskoteker, cafeterier, bingo & bowlingbaner, spillesteder & spillehaller - undrer det nogen, at disse steder oplever økonomisk nedtur? Endvidere al transport: Tog, færger, fly, lufthavne - rygerne er nu jaget ind i deres egne biler. Undrer det nogen, at vi har oplevet flere trafikdødsfald?

Mange folk tror, vi har rygeforbud, fordi passiv rygning har vist sig farligt. Men sådan er det ikke - rækkefølgen er omvendt: Midt i 70-erne besluttede den gryende ”public health” sektor sig for rygeforbud - et smart politisk middel for at ”hjælpe” rygerne til rygestop. Først bagefter fabrikeredes ”værktøjet” til at opnå forbudet: Tobaksrøg skulle være farligt - for ikke-rygerne! En række løse spørgeundersøgelser blandt ikke-rygere blev finansieret af ”public health” og medicinalbranchen. De fleste viste imidlertid nul risiko.

Tallene blev vredet

Men ved at vride og dreje tallene i enkelte udvalgte undersøgelser kunne det ”bevises”: Daglig, langtidsudsættelse for tobaksrøg (> 40 år) kunne være farligt. Kritiske videnskabsfolk blev bedt om at holde kæft og rette ind.  (1)

Styrken i dette uhyrligt tynde ”bevis” er omvendt proportionalt med bombardermentet af skræmmende informationer fra public health-sektoren om, hvor farligt det er at indånde rygernes røg. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen hyler endda i kor, at man kan dø af det.

Men det er usandt. Tobaksrøg dræber ikke ikke-rygere. Røg kan værre irriterende, ildelugtende, give hoste & sviende øjne, men dræbende? Nej.

At bo og arbejde på steder med fri rygning svarer til at indånde højst 9 cigaretter årligt (!) for ikke-rygeren. Det er en tusindedel af rygerens indtag. Dette er målt af videnskaben i hele verden, og disse målinger er overbevisende og konsistente (2, 3, 4, 5) - men de undertrykkes af public health-sektoren (6), fordi de usandsynliggør passiv røg-faren - og underminerer dermed årsagen til forbudet.

Derfor skal man ikke sætte næsen op efter et ”sundhedsløft”, som sundhedsministeren gør. For lovens beskyttelse imod indtagelse af 9 cigaretter årligt vil aldrig kunne måles. En definitiv undersøgelse fra 2009 lavet for US-Kongressen, viser efter 8 års rygeforbud i USA ingen nedgang i antallet af rygerelaterede sygdomme. Dette gjaldt både hospitalsindlæggelser og dødsfald. (7)

Til gengæld kan man nu se negative konsekvenser af rygeforbudet. De får endnu ikke stor opmærksomhed, men de forsvinder altså ikke af den grund:

• Flere ensomme og ulykkelige mennesker. Flere selvmord & flere psykiske patienter

• Den sociale konstruktion af en ny stor ryger-underklasse giver minusvækst i samfundsøkonomien.

• Ingen innovation i ventilationsbranchen & leverandører: Tab af arbejdspladser

• Nedtur for serveringsbranchen & leverandører: Tab af arbejdspladser

• Flere trafikdødsfald: Før forbudet: 300 årligt - siden rygeforbudet: 400 årligt

• Rygeforbudet har gjort stemningen trist. Festerne er blevet opdelte og kedelige

Den eneste positive effekt ved rygeforbudet er, at flertallet slipper for en irriterende lugt. Det kan vi så glæde sig over, mens Titanic synker. Men dette problem skulle have været løst anderledes: Med bedre ventilation af vore bygninger. Det havde givet vækst i stedet for recession. Og det havde givet bedre indendørsklima for alle - inkl. astmatikere og allergikere - til gavn for folkesundheden.

Det er et stort socialt eksperiment, vi har sat igang, og vi må håbe, vi lander på benene. Ligesom amerikanerne gjorde, da de efter 4 års katastrofal depression fjernede deres humørdræbende alkoholforbud i 1933. (8) Først herefter gik det fremad i USA. Man kan altid lære af historien.

————————————————————————-

Referencer:

1. Defending legitimate epidemiologic research: Combating Lysenko pseudoscience:

http://www.epi-perspectives.com/content/4/1/11

2. Researcher questions: How bad is second hand smoke?

http://www.lubbockonline.com/stories/020405/med_280798.shtml

3. Environmental tobacco smoke in European offices and homes - mean average: 6 cigs per year:

http://legacy.library.ucsf.edu/tid/bwt91b00/pdf

4. Results from surveys of tobacco smoke i offices and restaurants - 0,02 cigs pr. 8-hour workday:

http://legacy.library.ucsf.edu/tid/vgd66d00/pdf

5. Indoor air quality and tobacco smoke: Concentration and exposure - max: 3,76 cigs per year:

http://legacy.library.ucsf.edu/tid/mzi50c00/pdf

6. Ond røgforskning forsvandt i 28 år: Målinger frikendte passiv rygning - og blev gemt væk i skuffe:

http://dengulenegl.dk/blog/?p=987

7. Officielle USA-tal: 8 års rygeforbud gav ikke bedre folkesundhed:

http://dengulenegl.dk/blog/?p=684

8. Alcohol prohibition was a failure:

http://www.cato.org/pub_display.php?pub_id=1017&full=1

————————–

Del på Facebook