Klaus K Blog » Forskere: Rygelov virker imod hensigten

Forskere: Rygelov virker imod hensigten

Skrevet af KK d. 7. marts, 2010 @ 7:09

♦ Rygeforbud sender rygerne hjem ♦ Børn under 13 får mere røg

♦ Både rygere & ikke-rygere forlader serveringssteder efter forbud

Læs også Forskere: Rygelov virker imod hensigten, 180grader.dk

-- UTILSIGTEDE KONSEKVENSER:

Endnu engang må politikerne sætte forventningerne til rygeloven ned: Loven giver ikke færre dødsfald. Der opstår ikke færre sygdomme. Der bliver heller ikke færre rygere - og nu viser en stor, utraditionel undersøgelse, at rygeloven har nogle helt overraskende negative konsekvenser:

Både rygere og ikke-rygere forlader restauranter og cafeer i stort antal efter et rygeforbud - til stor skade for den branche. Samtidig bliver børn under 13 år gennemsnitligt udsat for mere røg end de gjorde før rygeloven. Rygeloven reducerer nemlig ikke røgen - den flytter den bare - sammen med rygerne. Fra arbejdspladserne og cafeerne - til hjemmet og børnene.

Det fremgår af undersøgelsen The Effect of Bans and Taxes on Passive Smoking [1] fra 2009 af forskerne Jerome Adda & Francesca Cornaglia fra London School of Economics. I undersøgelsen viser de, at rygelovene i USA har fået rygerne til at skære hårdt ned på tidsforbruget på serveringssteder, indkøbssteder, kulturtilbud og rejser. I stedet tilbringer rygerne efter et forbud gennemsnitligt 98 minutter ekstra pr dag i hjemmet, hvor rygning er tilladt.

Undersøgelsen viser et samfund i opbrud og forandring efter et rygeforbud - og der er god grund til at antage, at forholdene er de samme i Danmark: Rygerne flytter fra offentligt rum til privatrum - og røgen følger naturligvis med. Udover de negative konsekvenser på restaurationsbranchen og detailhandelen får denne ”folkevandring” fra det offentlige “udeliv” også det absurde resultat, at 8-12 årige børn gennemsnitligt får mere røg i blodet, end før rygeloven.

Forskerne: “Disse tal må
være meget skuffende
for politikerne … “

”Set ud fra politikernes synsvinkel må dette resultat være en meget skuffende konsekvens ved at indføre et rygeforbud,” skriver forskerne. Det er jo af denne årsag - beskyttelse mod passiv rygning - at rygelovene er indført. Det har i forvejen stået klart i et stykke tid, at politikerne ikke skulle stikke næsen op efter, at rygeforbud ville skabe færre rygere [2] - og heller ikke, at forbud ville skabe færre dødsfald og sygdomme [3].

Adda & Cornaglia har lavet flere konsekvens-undersøgelser af rygeforbud, men denne er helt speciel. De har undersøgt detaljerede vaner og tidsforbrug hos 67.000 amerikanere, der alle førte detaljeret dagbog time for time over deres tidsforbrug henover to perioder i 1990-erne og i 2003-06. Samtidig har de sammenlignet målinger af røg i blodet på ikke-rygerne - herunder børnene - før og efter rygeforbud.

Ifølge forskerne er der ingen sundhedsfordele ved et rygeforbud: Det fører ikke til mindre røg, men koncentrerer blot røgmængden. Før et rygeforbud er røgen fortyndet i offentligt rum, hvor den ifølge al gængs viden er helt ufarlig for folk. Men efter et forbud koncentreres røgen ned på langt færre kvadratmeter i private hjem - og netop hjemmet er det eneste sted, hvor myndighederne via ihærdigt statistisk håndarbejde [4] har forsøgt at fremvride en mini kræftrisiko ved passiv rygning, nemlig for ægtefæller til storrygende mænd i livslange ægteskaber. Dér rammer røgen så børnene - i hjemmet.

Det var iøvrigt netop med den begrundelse - at passiv rygning ville forøges i hjemmene - at det engelske overhus, House of Lords efter en høring i 2006 anbefalede at stoppe [5] den planlagte indførsel af rygeloven i England. Den engelske regering valgte som bekendt at overhøre denne advarsel, og gennemførte det engelske totalforbud.

Rygeforbud, som specifikt gælder på barer og restauranter fører endda til mere rygning, viser et af undersøgelsens delresultater. Rygeforbud fører heller ikke til flere forsøg på holde op med at ryge - det får tværtimod stop-raten til at bremse op. Man kan derfor forvente flere rygere efter et par år med rygeforbud - ligesom man har set det i Irland [6], i Skotland [7], i England [8], i Italien [9] og også i USA, viser et sig nu [10].

Myndigheder tog fejl:
Cafe-branchen hårdt
ramt af forbud …

Deltagernes dagbøger viser i detaljer, hvordan rygeres adfærd ændres: Rygere opholder sig efter et rygeforbud en time til halvanden mere pr dag i deres hjem, som de tidligere brugte på restauranter, barer, butikker, kulturtilbud, shopping eller på transport og rejser - det går dog hårdest ud over serveringsbranchen, som må undvære rygerne i mere end halvdelen af den tid, de brugte dér før et forbud.

Til gengæld betyder rygeforbud mindre for ikke-rygerne, der stort set fortsætter deres adfærd som før. Dog med én undtagelse: Overraskende viser undersøgelsen nemlig, at en del ikke-rygere følger rygerne ud af cafeer og restauranter, idet ikke-rygerne også reducerer deres tid på serveringsstederne efter et rygeforbud.

Undersøgelsen afkræfter dermed myndighedernes og sundhedsorganisationernes spådom før rygeloven om, at ikke-rygere ville fylde serveringsstederne op som erstatning for udeblevne rygere, så snart et rygeforbud blev indført. Den i forvejen hårdt prøvede branche oplever ifølge undersøgelsen et netto-tab i kundernes forbrugte tid på hele 26% på serveringsstederne efter et rygeforbud. Dette fremgår af table 2 og 3 i undersøgelsen:

Table 2: Tidsforbrug i minutter pr døgn før et rygeforbud: 1. Alle. 2. Rygerne. 3 og 4: Børnefamilier. Rygere bruger gennemsnitligt 40,5 minut pr dag på cafe/restaurant (grøn prik) - mens befolkningen som helhed bruger 24,8 min pr dag (rød prik). Kategorien ”Other” dækker al anden aktivitet i offentligt rum: arbejde, indkøb, kultur og transport/rejse.

Den tydeligste effekt ved rygernes retræte til hjemmet kan ses på serveringsstederne. Før et forbud bruger rygere gennemsnitligt 41 minutter dagligt på cafe-restaurant, mens befolkningen som helhed kun bruger 25 min dagligt. Efter et rygeforbud skærer rygerne deres tidsforbrug på serveringssteder ned til under halvdelen med 22 min pr dag. Mens befolkningens totale gennemsnitstid på cafeer og restauranter reduceres til 18 min dagligt efter et rygeforbud.

Dette forklarer, hvorfor serveringsbranchen har det svært efter et rygeforbud: Kunderne bruger totalt set gennemsnitligt 26% mindre tid i cafeen/restauranten - ialt 6 ½ minut pr kunde pr dag. Det lyder jo umiddelbart ikke af meget, men hvis samtlige kunder gør det, kan det naturligvis mærkes på restauratørernes omsætning, hvilket er demonstreret [11] mange steder, også her i landet [12].

Table 3: Tidsforbrug i minutter pr dag efter et rygeforbud: På hverdage bruger rygerne 98 minutter mere pr dag i hjemmet (rød prik), 22 min. mindre på cafe/restaurant (grøn prik) og 76 min. mindre på ”other”: arbejde, shopping, kultur, transport/rejser (blå prik). Til gengæld er rygerne mere ude i weekenden (højre kolonne) dog ikke på serveringssteder. Den samlede befolkning bruger 6 ½ min. mindre pr dag på cafe/restaurant (gul prik).

Overraskende er også, at rygere også bruger markant mindre tid på ”andre steder” i kategorien arbejde, shopping, kultur og rejser efter et rygeforbud - nemlig i gennemsnit 76 minutter på hverdage. Al den tid, rygerne ikke længere deltager i det offentlige liv bruges nu i hjemmet, viser undersøgelsen. Denne tendens gælder dog kun på hverdage - rygerne bruger nemlig mere tid i offentligt rum i weekenden - men stadig mindre tid på serveringssteder end før et forbud.

Rygeforbud giver børn
og fattige mere røg -
mens de rige får mindre

Undersøgelsen kommer så frem til den overraskende konklusion, at 8-12 årige børn i gennemsnit udsættes for mere passiv rygning efter et rygeforbud. Det skyldes at denne gruppe børn stort set ikke er udsat for passiv rygning i et samfund uden rygeforbud - men efter et rygeforbud flyttes røgen fra det offentlige rum til private hjem, hvor de halvstore børn udsættes mere. Stik imod myndighedernes hensigt om at beskytte børnene imod passiv rygning.

Kun folk, der i forvejen var udsat for meget små mængder røg, udsættes for endnu mindre efter et rygeforbud, fremgår det. Dette fænomen viste forskerne også i en tidligere version af undersøgelsen [13] fra 2006, hvor det fremgik, at højtuddannede og rige mennesker blev udsat for mindre passiv rygning, mens lavtuddannede folk med små indtægter udsattes for mere. Med andre ord - et resultat i 100% modstrid med sundhedsmyndighedernes hensigt om at opnå “lighed i sundhed”.

Det eneste politiske ”instrument”, der har en lille effekt efter sin hensigt, er højere tobaksafgifter, som pudsigt nok førte til mindre passiv rygning for de 0-13 årige børn i undersøgelsen - dog i langt mindre grad end de stigninger, børnene blev udsat for efter et rygeforbud.

Table 4: Ikke-rygeres mængde af cotinin i blodet. Cotinin er et ufarligt hurtigtvirkende stof i kroppen, som neutraliserer indtagelse af nikotin. Aktive rygere har mellem 100 og 800 ng/ml cotinin i blodet, mens ikke-rygere har mellem 500 og 1000 gange mindre: 0,1 - 1,2 ng/ml (nanogram pr mililiter).

Man skal bemærke, at cotinin er et ufarligt stof, og at niveauerne i ikke-rygere er meget små i forhold til i rygere. Ingen undersøgelser peger på, at de angivne niveauer skulle kunne udgøre en sundhedsrisiko, hverken i børn eller voksne.

Det er også nødvendigt at tage tre forbehold for cotinin-målingers sandhedsværdi: A. Cotinin forsvinder fra blodet allerede efter 16 timer. B: Tomater, kartofler og auberginer indeholder også nikotin, som kan give et højere cotinin-niveau. C: Endvidere er der meget stor individuel forskel på målingerne i mennesker: Forsøg viser, at to rygere, der ryger det samme antal cigaretter, kan have cotinin-forskelle, der varierer helt op til 30 gange hinandens niveauer.

Cotinin er dog formentlig en mere troværdig kortsigtet røgmåler end spørgeskemaer, hvor folk skal angive, hvor meget røg, de husker at have været udsat for.

Som det fremgår af Table 4 viser øverste linie ikke-rygernes cotinin mængde inden rygeforbud i fire forskellige aldersgrupper. Hvis man accepterer, at målingerne viser, hvor meget røg, deltagerne har været udsat for, så viser linie 2, at rygeforbud på arbejdspladser giver 8-12 årige børn mere røg (gul prik) - mens rygeforbud i serveringsbranchen giver teenagerne mere røg (rød prik). Det eneste, der reducerer røgen en smule er en stigning i cigaretafgiften (grøn prik).

Rygeforbud giver mere
“ulighed i sundhed”

Dette er den første undersøgelse, der dokumenterer, at rygeforbud på længere sigt kan give større risiko for flere af de formodede sundhedsskader, som loven er indført for at reducere - er resultat, som med andre ord virker stik imod rygelovens hensigt. Det er tidligere demonstreret, at rygeforbud ikke giver færre rygere - og heller ikke færre indlæggelser og dødsfald, hverken her [14] eller i udlandet [15]. Den kendsgerning, at man ikke kan påvise sundhedsgevinster efter indførslen af rygeforbud, har i sig selv sat et alvorligt spørgsmålstegn ved den omstridte risiko ved passiv rygning.

Samtidig virker rygeloven direkte i modstrid med sundhedsvæsenets mantra: Lighed i sundhed. De eneste, der har fordel af et rygeforbud er det rige og højtuddannede mindretal - samt de folk, der synes det er dejligt at kunne spise på samtlige restauranter uden at risikere at komme til at lugte til røg. Dette ser nu ud til at være den eneste umiddelbare gevinst, samfundet har ved rygeforbud.

Spørgsmålet er imidlertid, hvor høj en pris politikerne er villige til at lade de svageste grupper - rygerne, lavindkomstgrupperne og børnene - betale for at opretholde denne “behagelighed” for et i forvejen priviligeret mindretal.

Hertil kommer, at der givetvis er en grænse for, hvor længe politikerne kan lade rygelovenes negative effekt på serveringsbranchen fortsætte, inden denne branche tvinges i knæ. De negative effekter ved rygelovene er efterhånden dokumenteret overalt, både i Europa og i USA - [11, 12, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22].

Denne dokumentation gør det nu meget vanskeligt at argumentere for, at restaurationsbranchens nedtur skulle skyldes den økonomiske recession - “finanskrisen”. Det er vedvarende demonstreret overalt, at branchens problemer sætter ind i direkte forlængelse af et indført rygeforbud. I Danmark startede nedturen på cafeerne således mere end et år, før den såkaldte “finanskrise” satte ind [12].

———————————-

Referencer:

1. Jerome Adda & Francesca Cornaglia: The Effect of Bans and Taxes on Passive Smoking, Centre for Economic Performance, 2009

2. Surprise: Rygeforbud giver flere rygere, Klaus K blog, 2009

3. Otte års rygeforbud: Nul sundhedsgevinst, Klaus K blog, 2009

4. Fransk ekspert: Passiv rygning er ufarligt, Klaus K blog, 2009

5. House of Lords: Scientific evidence does not support public smoking ban, Medical News, 2006

6. Smoking rate soars up to one third despite ban, Independent.ie, 2009

7. Youth smoking continues to rise, BBC News, 2008

8. Smoking ban fails to curb the habit: Men are smoking more, Daily Mail, 2008

9. Italy: Two million new smokers, Daily Express 2010

10. Brad Rodu, Philip Cole: How Many Americans Smoke? - European Journal of Public Health, 2009