[fra 180grader.dk]

Antallet af rygere i DK er steget efter rygeloven - trods Sundhedsstyrelsens tricks for at skjule det …

”Færre rygere end nogensinde før,” jublede samtlige medier i kor 30. dec, efter at Sundhedsstyrelsen sendte 2008-tallene fra den årlige danske ryge-undersøgelse ud til de tyndt befolkede nyhedsredaktioner mellem jul og nytår. Undersøgelsen gav ingen anledning til research på redaktionerne - stort set samtlige medier skrev blot styrelsens fortolkning af tallene af.

Og styrelsens fortolkning var forudsigelig: Rygeforbudet virker. Alt er skønt - ifølge sundhedsstyrelsen. “Flere skodder smøgerne”, skrev Berlingske. ”Rygning rammer historisk lavpunkt” skrev Politiken. Og så er alle jo glade, ikke? Den røgfrie fest kan fortsætte …

Jeg hader ellers at være show-stopper - især ved sådan en glad fest, men altså: Det er desværre forkert. Der er nemlig flere rygere i Danmark idag end før rygeforbudet i 2007. Tallene taler deres eget tydelige sprog: Efter 35 års næsten stabilt fald i antallet af rygere, er tallene krøbet op siden rygeforbudet: Der var 27,7% rygere i DK i 2006 - 27,9% i 2007 - og 28% i 2008.

Og - i de 28% er de såkaldte fest-rygere ikke medtaget. De udgør 10,5% af de ialt 72%, der i undersøgelsen er rubriceret som ikke-rygere.

Men der er altså kommet 1% flere faste rygere (0,3 : 27,7) i Danmark siden 2006 - året før rygeforbudet blev indført. Danmark lægger sig dermed fint i halen på de øvrige lande, der har oplevet det interessante fænomen, at deres respektive rygeforbud har givet flere rygere i befolkningen. Det gælder fx. Irland, som allerede i 2007 måtte rapportere hele 8% flere rygere siden deres forbud i 2004 - Frankrig & Italien, som efter forbudene begge oplever et brat stop efter mange års fald i antallet af rygere - og senest England, som har oplevet en 3% stigning siden det engelske forbud i 2007.

Kig engang på grafikken over antallet af danske rygere, som bliver målt hvert år i november. Med enkelte undtagelser er antallet faldet støt år for år siden 1974, hvor der var 55% rygere i DK. Alt var skønt - lige indtil rygeforbudet blev indført i august 2007, hvor der skete noget bemærkelsesværdigt: Antallet af rygere steg for første gang to år i træk - i 2007 og i 2008 - ikke meget ganske vist, og på et lavt niveau - men dog nok til at hejse et advarselsflag:

Bemærk: Dette er de officielle danske tal, hentet fra sundhedsstyrelsen. Billedet ligner til forveksling grafikken over de skotske hjerteanfald, som steg uventet for første gang i 25 år, efter at rygeforbudet blev indført i Skotland i 2006 - et forhold, som ikke er rapporteret i andre danske medier end 180grader.

Grafen ligner også grafen over alkoholforbruget i USA, da amerikanerne indførte alkoholforbud i 1920. Efter mange års fald, indførte amerikanerne ”prohibition” og herefter steg alkoholforbruget - og kriminaliteten - til alarmerende højder, lige indtil forbudet blev fjernet i 1934 - hvorefter det faldt igen.

Tallene er endnu en stærk indikation af, at tvang og forbud ikke fører til myndighedernes ønskede resultat - tvang og forbud virker simpelthen modsat - og det er fortsat en gåde, at politikere og myndigheder ikke kan - ikke vil? - fange denne historisk velfunderede og indlysende sandhed.

Princippet kan forklares sådan: Et forbud betyder, at man har ramt bunden i antallet af rygere. Det er samme princip, som man kender fra aktiemarkedet. Når den sidste amatør-spekulant endelig giver op og sælger sine aktier, som han har set falde 90% fra hans køb på markeds-toppen - så vender aktiemarkedet sin nedtur og stiger igen, og amatøren river sine sidste hår ud af hovedet på sig selv. Den er ikke bare sikker hver gang - men hver eneste gang.

Et statistisk trick for at skjule fiasko

Når sundhedsstyrelsen kan sprede det glade budskab i medierne, at der er ”færre rygere end nogensinde før”, skyldes det et lille statistisk trick: Man forkuserer nu kun på dagligrygerne - dem, der opgiver at ryge hver dag (23,2% i 2008) - og udelukker over 200.000 rygere, som også ryger fast, men ikke nødvendigvis hver dag (4,8% i 2008), formentlig fordi de ikke kan ryge på deres arbejde længere. Denne sondring har styrelsen ikke fokuseret så ivrigt på tidligere - men der var ikke andre muligheder for at fremvise et positivt resultat af rygeforbudet. Det fremgår tydeligt, at sundhedstyrelsen vil have virkeligheden til at fremstå, som om rygeforbudet er en succes. Men sandheden bliver derved styrelsens første offer.

Sandheden er nemlig, at rygeforbudet allerede nu tegner til at blive en fiasko - præcis som i de andre europæiske lande. Forbudene har kun været succesfulde som ren adfærdsregulering - dvs: rygerne har stort set overholdt dem. Dette har i sig selv haft en hård, negativ effekt på serveringsstedernes omsætning - men bortset fra den negative økonomiske effekt fra forbudene, så har de også sundhedsmæssigt har været en fiasko:

For selv om mange ikke-rygere er glade for det nye røgfrie fællesskab, er der nemlig ingen sundhedsgevinst at hente på mindre offentlig passiv rygning - risikoen for, at en ikke-ryger en dag bliver syg af andres røg er simpelthen for lille. Og samtidig bliver der flere rygere.

Årsagen til fiaskoen er, at myndighederne ikke længere fokuserer på at informere om sundhed, men på kontrol = forbud. Antallet af rygere faldt nydeligt år efter år, så længe myndighederne fokuserede på sundheden - og nøjedes med at give reel information om faren ved rygning. Nu fokuseres der i stedet på forbud, adfærdsregulering og kontrol af borgernes liv - og dette fører til dårligere sundhed. Det er denne kolde kendsgerning, grafen viser.

At agendaen ikke længere er sundhed, kan også aflæses tydeligt i de nye spørgsmål, sundhedsstyrelsen stiller ikke-rygerne i 2008-undersøgelsen - fx. dette: ”Har du følt dig generet af rygning udendørs?” - med under-spørgsmålene: ”På fortorve, gågader, parker eller stadions - og andre steder, hvor mange folk er samlede?”

Det er lidt svært at se, hvad disse spørgsmål har med folkesundheden at gøre. Hvad er ideen med, at vores sundhedsmyndigheder forsøger at oppiske en i forvejen betændt stemning mellem rygere og sensitive ikke-rygere? Vil sundhedsstyrelsen nu arbejde for en total-udelukkelse af rygerne fra samfundets udendørs faciliteter? Der er ikke noget at sige til det, hvis de inkarkerede rygere får lyst til en beroligende smøg mere …

Ønsker sundhedsstyrelsen mere ulighed?

Sundhedsstyrelsen har også spurgt befolkningen, om de synes det er en god ide at hæve afgifterne på tobak. Det synes ca. 3/4 af ikke-rygerne er en god ide. Jeg vil foreslå sundhedsstyrelsen at spørge skattevæsenet, som indkasserer de små 10 mia, der kommer ind i tobaksafgifter årligt.

Skattevæsenet vil finde ideen elendig. Nu går det nemlig i modsætning til tidligere lige så godt i DK: Cigaretsmuglingen hertil er i bund - alle østeuropæiske smugler-cigaretter går til Norge, hvor de kan sælges dyrere, fordi en pakke dér koster ca. 60 danske kroner. En del af smuglervarerne til Norge går imidlertid igennem Danmark - og det vil være nemt at losse et par millioner kartoner af her, hvis efterspørgslen stiger - hvilket den naturligvis vil gøre efter en afgiftsstigning.

En afgiftsstigning på tobak vil i sig selv være ødelæggende for sundheden i de nederste samfundslag, som sundhedsbureaukraterne jo ellers gerne vil ”hjælpe” til et sundere liv. Stigende afgifter vil nemlig give de svageste grupper endnu færre penge til overs til en sund livsstil - men denne risiko lader sundhedsbureaukraterne ikke til at have funderet nøjere over.

Det er i det hele taget forbløffende at konstatere, hvor lille indsigt sundhedsbureaukraterne demonstrerer, når det drejer sig om levende mennesker. En snigende mistanke breder sig: Ønsker sundhedsstyrelsen i virkeligheden mere ulighed? Mere ulighed bliver i hvert fald resultatet, hvis myndighederne fortsætter med at optrappe hetzen og propagandaen imod rygerne - som jo primært findes i samfundets nederste lag. Dem, der ikke har nogen adgang til medierne, og ikke kan slå igen, når de bliver angrebet …

Et sidste spørgsmål fra undersøgelsen er ikke citeret i medierne: ”Skal der efter din mening etableres flere røgfri miljøer i vores samfund?” Hertil svarer 51% af befolkningen nej - mens knap 36% svarer ja. Kun i grupperne ”akademikere” - og blandt folk, der tjener over 800.000 årligt - er der flertal for flere røgfri miljøer. Mens der i lavindkomst grupperne og blandt de selvstændige er et solidt flertal imod flere forbud.

Del på Facebook