Midt i en forbudstid

10. oktober, 2008 | anti-tobak, debat indlæg, frihed, politik, rygeforbud, rygning, sundhed

♦ Hetz & forbud fører til dårligt humør og dårlig økonomi

Af Klaus Kjellerup

Fra 180grader.dk: Midt i en forbudstid - 7. september 2008

- DEBAT INDLÆG:

Vores forbudsglade sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har netop været i Australien på skatteydernes regning, og har dér talt med sundheds-bureaukraterne i den australske delstat New South Wales. Der var ét spørgsmål på agendaen: Hvordan skal han få skræmt tobaksrygerne i Danmark til at holde op med at ryge?

Det begejstrede sundhedsministeren at høre, hvor hårdt man går til værks i krigen mod rygerne i Australien: Totalt rygeforbud, naturligvis - og daglige hardcore TV-reklamer fra hospitalsoperationer og amputationer - med skræmmebilleder der viser den uundgåelige skæbne, som rygerne kommer til at lide, ifølge sundhedsbureaukraterne.

Glad vender ministeren tilbage, og fortæller sine tobaksforskrækkede venner i Kræftens Bekæmpelse & medierne, at det skal vi også have her i DK:

“De er meget, meget mere direkte i deres reklameslogans, og så har de en ambition om, at man hvert år skal reducere antallet af rygere med en procent. Hvis man gør det et antal år, så kommer man altså ned på nogle meget lave andele af rygere,” sagde sundhedsminister Jacob Axel Nielsen.

Dette kunne muligvis være rigtigt, hvis menneskets udvikling foregik i en lige linie, som ministeren lader til at tro. Men sådan er det jo ikke - menneskets udvikling foregår i bølger, ligesom aktiekurserne. Dette overrasker muligvis ministeren, og det er måske derfor han ikke afslører sin viden om, at antallet af rygere pludselig er steget i New South Wales.

Dette er sket præcis i år 1 efter delstatens optrapning af krigen imod rygerne - med totale forbud og skræmme kampagner. Efter mange års nedgang i antallet af rygere år efter år, markerer delstatens nye initiativer et knæk i kurven - opad - stik imod forbudspolitikernes hensigt.

At antallet af rygere generelt stiger efter et rygeforbud kan heller ikke komme bag på sundhedsministeren, for det samme er sket i Irland, der indførte totalt rygeforbud som det første EU-land i 2004. Trods glade udmeldinger fra sundhedsbureaukraterne om, hvor godt det går med rygeforbudet i Irland, er sandheden en anden: Efter 25 års konstant fald i antallet af rygere i Irland, betød forbudet en vending i trenden - og antallet af irske rygere er nu steget - ganske voldsomt - med 8% (fra 27 til 29% af befolkningen) siden det irske rygeforbud.

Samme problemer oplever man i Canada, hvor der også bliver gået hårdt til værks overfor rygerne. Resultat: Efter mange års nedgang i antallet af rygere, falder antallet i Canada ikke for tredie år i træk efter indførslen af rygeforbud i 2005. Her slås man samtidig med stigende cigaretsmugling, efter at have hævet afgiften på cigaretter voldsomt for at få tobaksforbruget ned.

Myndighedernes krig imod rygerne

Sundhedsmyndigheder i den vestlige verden fører krig imod tobak og rygere. Rygning (læs: rygere) skal de-normaliseres - se fx. den canadiske regerings plan for ryger de-normalisering. Krigen er startet af amerikanske regeringsbureaukrater og af fanatiske anti-ryger grupper, som har inspireret de nationale sundhedsmyndigheder, EU-kommisionen & FN-organisationen WHO til at følge trop. De har naturligvis mere end ivrig støtte fra medicinalbranchen - Big Pharma - som tjener stort på dyr ryger-afvænning.

Det er med andre ord en uhyre stærk alliance, rygerne er oppe imod - og de har ingen støtte fra tobaksindustrien, som er pacificeret af et retsforlig med US-regeringen fra 1998, ”Master Settlement Agreement”, der forbyder tobaksfirmaerne at blande sig i krigen imod rygerne.

Forliget forpligter dem samtidig til at betale den amerikanske stat 250 mia dollars henover 25 år - en del af disse penge går til anti-ryge grupperne, som dermed har kunnet optrappe krigen mod rygerne yderligere. Rygerne betaler med andre ord selv for den hetz, der føres imod dem.

Krigen kører imidlertid dårligt for sundheds-bureaukraterne, selv om de med stor iver forsøger at få det til at se anderledes ud i medierne. Det viser sig nemlig, at når myndighederne bruger pisken imod borgernes privatliv, og forsøger at inddrage folkets friheder med forbud og tvang - så reagerer befolkningerne modsat i trods. Og hvis politikerne øger afgifterne på tobak, så fører det til undergrunds økonomi - cigaretsmugling - med fald i statsindtægterne, som vi kender fra øget grænsehandel.

Forbudstilhængere
i Danmark
tog grundigt fejl

Men økonomien rammes også mere direkte af forbud. Op til rygeloven i Danmark i 2007 blev der ellers gjort ivrige forsøg på at overbevise offentligheden om, at forbudet ikke ville ødelægge omsætningen i vores restauranter, barer og cafeer.

Dette hævdede både Kræftens Bekæmpelse, myndighederne, fagbevægelsen og hotelbranchens forening Horesta: Alle forbudstilhængerne kappedes om at bringe glade spådomme i medierne om, hvor godt rygeforbudet ville påvirke restaurationsbranchen - med den forklaring, at nu ville der endelig blive plads til de mange ikke-rygere, der tidligere blev hjemme.

Det står nu klart, at de tog fuldstændig fejl. Branchen er hårdt ramt af rygeforbudet med gennemsnitlige omsætningsfald på op mod 15%, som ikke kun rammer restaurantørerne, men også deres leverandører. Det er særlig hårdt for restaurantionsbranchen, som ofte lever med en lille overskudsmargin på 5-8%. Også bingo- og bowlinghaller har haft store styrt i omsætningen pga forbudet, og flere er lukket.

I England, Irland og Skotland er pubber og barer lukket på stribe - 36 om ugen alene i England - for rygere er sociale mennesker som går meget ud, men så længe der er rygeforbud bliver de hjemme og ryger videre.

Deres humør er naturligvis ikke i top: Mange rygere befinder sig nu i en depressiv tilstand, fordi de ikke længere føler sig velkomne i det sociale liv - og der er stigende risiko for at deres depressive tilstand kan brede sig. Deprimerede mennesker er ikke gode forbrugere, og rygernes udelukkelse fra det sociale liv kan (sammen med andre ubalancer i økonomien) skubbe os yderligere imod økonomisk depression. Denne risiko taler medierne ikke om endnu, men den kan meget vel blive en realitet snart.

Det ser ikke ud til at politikerne har overvejet en sådan konsekvens af rygeforbudet. Men er det egentlig ikke svært at forestille sig, at staten skulle kunne fratage 25-30% af borgerne deres sociale liv - og køre en hetz-lignende kampagne imod dem - uden konsekvenser for samfundets økonomi?

Tidligere forbud
førte til crash
og depression

Situationen begynder langsomt at ligne en tidligere forbudstid - nemlig tiden med alkoholforbudet i USA i 1920-33, som også blev indført af velmenende bureaukrater uden jordforbindelse, der både ville “beskytte” de fattige imod alkoholens ulykker - og samtidig forbedre statens økonomi.

Dette forbud fik også den stik modsatte effekt end planlagt: Kriminalitet og fattigdom mangedobledes, mafiaen blev født, fængsler og hospitaler blev overfyldte, mord og selvmord steg lodret - USA oplevede den totale sociale, sundhedsmæssige og økonomiske deroute. Det kulminerede som bekendt med et mega crash på New York-børsen i 1929, og efterfølgende økonomisk depression. Først da amerikanerne ophævede alkoholforbudet i 1933, steg håbet og økonomien igen.

Forhåbentlig ender det ikke så galt som i 30-ernes USA - for så har vi en hård tid foran os. Man kan håbe på, at forbudsglade politikere som Jakob Axel Nielsen besinder sig og indser, at historien vil gentage sig … lige indtil politikerne har lært af den.

Ingen stat kan sprede frygt og dårligt humør blandt sine borgere uden konsekvenser - og den aktuelle hetz imod rygerne udgør i sig selv en stadig stigende risiko både for folkesundheden og samfundets økonomi, som politikerne i sidste ende ikke kan sidde overhørig.

Den gode nyhed er, at politikerne vil kunne kickstarte det gode humør - og et nyt økonomisk opsving - ved at ophæve eller opbløde forbudene, og stoppe de-normaliseringen af udvalgte befolkningsgrupper. Det er nu engang frihed, fest & glæde, der giver økonomisk vækst. Mens det modsatte: Forbud, tvang og dårligt humør fører til økonomisk stilstand - og i sidste ende til depression.

Det behøver man ikke engang gå særlig langt tilbage i historiebøgerne for at finde ud af. De fleste danskere kan huske forholdene i Østeuropa inden murens fald.
——————-

Del på Facebook