Header Top
Header Middle
Header Bottom
Forsiden BLOG Forum Fotos Video Om Den Gule Negl

sundhed

Hvor gør pengene gør bedst nytte … ?

2. september, 2011 | debat indlæg, gæsteskribent, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed

Ved at forlænge de gamles liv tre år ?

Eller ved skoler og uddannelser til de unge ?

- GÆSTESKRIBENT

Af Karen West, jordemoder - debatindlæg Berlingske og Facebook, 2. sep 2011:

Som vi alle forventede, er det økonomien, der er dette valgs tema. Riget fattes penge, mange penge, og nogen skal det desværre gå ud over. Andet er illusorisk og kun et tegn på, at man ikke har fattet, hvor alvorligt truet vores velfærd er blevet.

Partierne er rimelig enige om, både til højre og venstre for midten, at øget sundhed vil kunne nedbringe de enorme sundhedsudgifter. Som sædvanlig er man skråsikker på, at et forbud mod tobaksrygning, helt eller delvist, vil kunne hjælpe lidt på økonomien.

Ingen overvejer hvad det egentlig vil koste, når nu ingen må ryge mere, at ikke-rygere åbenbart lever 10 år længere. Forebyggelseskommissionen punker politikerne til at indføre forbud, der skal forlænge livet med 3 leveår. Nogle har faktisk regnet lidt på de tal (1):

Forestillede man sig, at der ingen rygere var overhovedet, så ville disse formastelige rygere have levet og leve 10 år længere. Når man så regner ud, hvad det koster i mistede afgifter, ekstra pension og plejehjem etc. etc, og samtidig fratrækker udgifter i forbindelse med de påståede rygersygdomme og sygefravær, så giver det en netto merudgift på 60 milliarder.  Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , ,

Public health: Når sundhed tryner sandhed

29. juni, 2011 | passiv rygning, politik, public health, sundhed, videnskab

♦ Svindelsag tvinger regeringsrådgiver Bente Klarlund ud af fond

♦ Mange anklager imod DK’s højst ansete sundhedsekspert

180grader.dk: Klarlund & public health kliken: Når sundheden tryner sandheden

- PENKOWA-SAGEN BREDER SIG:

Danmarks højst ansete sundheds- og motionsforsker, professor Bente Klarlund Pedersen er blevet tvunget til at trække sig fra flere videnskabelige tillidsposter, mens hendes forskning med hjerneforskeren Milena Penkowa er under anklage for videnskabeligt fup.

Senest har hun fået orlov fra sin plads i Novo Nordisk Fonden. På fondens hjemmeside fremgår: “Det er aftalt på professor, overlæge, dr.med. Bente Klarlund Pedersens eget initiativ, at hun holder en pause i arbejdet i Novo Nordisk Fondens læge- og naturvidenskabelige komité, indtil hendes sager er færdigbehandlet.”

For et par måneder siden blev Bente Klarlund fyret som redaktør og medlem af rådgivnings panelet for de to medicinske tidsskrifter “Journal of Physiology” og “Experimental Physiology”. Dette skete efter en klage fra den engelske professor Jamie Timmons, som også har anmeldt Klarlund til Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) for svindel og afskrift i sin forskning.  Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Sundheds-kampagner slår dig ihjel …

4. december, 2010 | EB vris, debat indlæg, frihed, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed

♦ Nocebo-effekten: Negative forventninger kan dræbe

Når staten vil “forebygge” folket, gør man dem syge

Fra “Vrisne gamle mænd” - Ekstra Bladet, 4. dec 2010:  [ fuld størrelse ]

- DEBAT-INDLÆG:

- Medierne er blevet forudsigelige og ens de sidste par år - og så er der færre, der køber dem. Derfor gør de sig endnu mere forudsigelige for at holde på de sidste læsere … og så sælger de endnu færre. Det er en ond spiral.

Men når natten er mørkest, begynder lyset at kigge frem - og pludselig så jeg en oplivende avisnyhed torsdag, som fik mit hjerte til at banke af spænding og håb.

Den stod ikke på forsiden - den var gemt på side 37 i dagbladet Børsen. Der stod: ”Danske mænd bliver tungere” i overskriften.

Øhh, hvor spændende er det? Er de ikke bare blevet tykke? Jo - men det interessante var interviewet med fomanden for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V). Han sagde, at politikerne er ved at opgive at ”forebygge” danskerne til at blive mere sunde. For det hjælper ikke. Sundheds-forebyggelse virker modsat.

Nemlig: Folk gør hvad de vil. Der er selvfølgelig altid nogen morakkere, der fiser rundt med skridttæller, hårbånd & vandflaske, når sundhedsstyrelsen siger de skal. Det er deres valg - men det store flertal gider ikke høre på sundhedsvrøvl, uanset hvor meget, der væltes ud. Vi bestemmer selv over vores krop … Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , ,

Professor: Vores anti-røg kampagner er fup

2. november, 2010 | anti-tobak, manipulation, passiv rygning, politik, public health, videnskab

“Vi bedrager folket helt bevidst. Hvor langt skal vi køre den?”

Fordømmer brug af ”bad science” om passiv rygning

180grader.dk: Professor fordømmer “bad science” om passiv rygning

Bad science in a good cause is just bad science, video-interview

- ADVARSEL FRA EN INSIDER:

Den skotske professor John B. Davies, leder af psykologi-centeret på Strathclyde University i Skotland, har meddelt offentligheden, at han tager afstand fra UK-regeringernes anti-tobaks kampagner i England og Skotland, som han selv har rådgivet om i den skotske regerings sundhedskommission, Health Scotland’s Qualitative Bar Study on Smokefree Legislation.

”Hvor langt skal vi køre den? Hvornår skal vi begynde at sige, at vi bevidst præsenterer informationer på en vildledende måde for at få folk til at ændre adfærd? Hvornår begynder det at blive uacceptabelt?” spørger John B. Davies i et video interview på Film Exchange on Alcohol & Drugs.

I en usædvanlig hård kritik af kampagnerne mod rygning trækker prof. Davies linier til Tyskland under krigen:

”Jeg begynder at kunne se gaskamre forude. Det virker måske latterligt, men hvis en regering bevidst producerer kampagner, der er bedrag, og som har til hensigt at bedrage folk for at producere en ønsket forandring, så står vi med et meget vanskeligt problem,” siger han

John B. Davies rejser specielt et advarselssflag imod myndighedernes brug af ”bad science” om passiv rygning - dvs. brugen af en falsk risiko ved passiv rygning som argument i de “sociale markedsføringskampagner” for at få folk til at ryge mindre.

”Dårlig videnskab i en god sags tjeneste er altid dårlig videnskab,” siger han.

Han  kritiserer også skarpt myndighedernes stigende tendens til at definere rygning som en sygdom. Læs dette oversatte referat af video-interviewet herunder:   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , ,

Skraldemand fyret: Tog imod to øl

1. november, 2010 | EB vris, debat indlæg, politik, public health, sundhed, videnskab

♦ Sundheds-regel helvede & nultolerance ødelægger Danmark

Fra “Vrisne gamle mænd”, Ekstra Bladet, 1. nov 2010:  [ Fuld størrelse ]

180grader.dk: Sundhedsregel-helvede og nultolerance i dansk erhvervsliv

- DEBAT INDLÆG:

I min iver efter at indfri min redaktør Falbert’s ønske om at læse et indlæg fra min hånd, som ikke handler om rygeloven, er jeg faldet over en skandaløs sag fra det såkaldte Udkants-Danmark:

Den drejer sig om en skraldemand fra Djursland, der er blevet fyret efter 18 års trofast tjeneste, fordi han tog imod to øl fra en tilfreds borger, der havde stillet dem til ham ved affaldssækken.

Skraldemanden, Jørgen Mogensen, havde ikke drukket øllet - han bryder sig faktisk slet ikke om alkohol. De to dåser stod stadig i skraldevognens skab, hvor han havde glemt alt om dem, da hans arbejdsgiver MiljøTeam A/S uheldigvis valgte at vise netop Mogensens vogn frem for nogle fine, svenske gæster.

Stor var skandalen og de rullende øjne, da chefen åbnede skabet - og tilstedeværelsen af de to farlige dåser åbenbaredes for de svenske gæster. ”Det er fyringsgrund,” erklærede chefen prompte med henvisning til alkoholpolitikken hos MiljøTeam, og Mogensen blev bortvist. Fyret uden varsel.   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

En modig mand siger sandheden

16. oktober, 2010 | EB vris, frihed, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed

♦ Bertel Haarder sagde de forbudte ord om passiv rygning:

♦ Jeg tror ikke det er farligt. Jeg er en “non-believer” …

Fra Ekstra Bladets “Vrisne gamle mænd” 16. okt 2010:  [Fuld størrelse]

180grader.dk: Bertel Haarder vs sundhedsmafiaen: En modig mand siger sandheden

- Det er umuligt for mig at vrisse uden at gøre reklame for min nye penneven, sundhedsminister Bertel Haarder.

Lad os straks komme til sagen: Bertel Haarder er et mandfolk. Som et fyrtårn rager han op, og vi kan alle kan lære noget af ham. Hvorfor?

Jo - den 11. okt var der høring om rygeloven, og Bertel Haarder var vært. Programmet var lavet af sundhedsstyrelsen, så det tilstedeværende publikum var tvangsindlagt til at lytte i timevis til sundhedsfolkets klynk over den farlige passiv rygning - og over de dumme rygere med deres onde cigaretrøg, som lavede ”tobaksforurenet luft”, så de stakkels sundhedsfolk ikke kunne få vejret.

Der er kun ét at gøre, messede de allesammen: Flere forbud, flere forbud. Det var som at være til et vækkelsesmøde.   Læs videre …

Bookmark and Share

4 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , ,

Hold kæft og lad folket være i fred !

1. oktober, 2010 | EB vris, debat indlæg, politik, public health, sundhed

♦ Forebyggelses-industrien gør raske danskere syge:

♦ Brugte 22 millioner på at øge sygefraværet

Debatindlæg fra Ekstra Bladets bagside: Vrisne gamle mænd, 1. okt 2010

- Af Klaus K, journalist & sangskriver

Mit sidste vris 13. sep affødte en kommentar fra sundhedsminister Bertel Haarder, som viser hvorfor både økonomi og humør kører dårligt i Danmark.

Det handlede om den russiske finansminister Kudrin, som opfordrede folk til at ryge, drikke og lave flere børn. Det gjorde han for at få gang i forbrugsfesten, fødselstallet og den økonomiske vækst i Rusland. Mere fest og flere børn - det er vejen ud af krisen, sagde han.

Dette smukke og poetiske budskab, der løftede sig som en fri fugl imod himlen og indgød håb i alle, blev imidlertid straks nedskudt af Haarder. For 117. gang skulle vi have den moralske bandbulle imod rygning: ”Det bliver en kort fest. Rygere korter gennemsnitligt 8-10 år af deres egne liv.”

Og så stopper ploven brat. Er det kun mig, der er fodslæbende træt af at blive sygeliggjort sådan? Ville det ikke være skønt, hvis sundhedsministeren bidrog med noget positivt og originalt? Fx. at hans eget helbred er på toppen, fordi han hver dag drikker et glas af sin egen morgenurin?    Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , ,

Kære borgere: Ryg, drik og lav flere børn!

13. september, 2010 | EB vris, debat indlæg, frihed, politik, public health, rygning, sundhed

Ruslands finansminister viser vejen ud af krisen

Danske politikere sætter alt i stå med puritansk formynderi

Debatindlæg fra Ekstra Bladets bagside: Vrisne gamle mænd, 13. sep 2010:

- Af Klaus K, journalist & sangskriver

Det er efterhånden sjældent, man hører politikere sige noget fornuftigt. Deres rådgivere har ellers fortalt dem, at de skal sige en masse, vælgerne gerne vil høre.

Desværre aner de ikke, hvad vi ”gerne vil høre”, for både politikere & rådgivere lever deres daglige liv langt fra os. De er helt isolerede fra virkeligheden, og deres viden om vores liv har de fra et excel-ark.

Derfor må det anerkendes, når en politiker siger noget fornuftigt. Det skete for nylig, da den russiske finansminister, professor i økonomi, Alexei Kudrin sagde ordene:

”Kære borgere. Ryg og drik noget mere - det gavner vores statskasse …” Læs videre …

Bookmark and Share

8 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , ,

Kan velfærdsstaten overleve uden rygning?

7. april, 2010 | gæsteskribent, politik, public health, rygning, sundhed, videnskab, økonomi

♦ Rygere subsidierer samfundets ikke-rygere med 60 mia årligt

♦ En afskaffelse af rygningen vil være hård kost for statskassen

Læs også 180grader: Kan velfærdsstaten overleve uden rygning?

- Af Carsten West, cand.polit. og Klaus Kjellerup, researcher

BEREGNING & ANALYSE:

Myndighederne hævder ofte, at rygerne koster samfundet penge (1). Det gælder både Sundhedsministeriet, sundhedsstyrelsen, forebyggelseskommisionen og andre statslige styrelser. Formålet med denne information synes at være at skabe stemning for at sætte tobaksafgifterne yderligere op.

Myndighederne puster dermed til tidens mobning af rygerne: Ikke kun lugter rygere dårligt - de koster også samfundet penge.

Det er imidlertid ikke korrekt. Tværtimod - det forholder sig omvendt: Rygere bidrager netto til samfundets ikke-rygere med store mia beløb. Vores enkle husmandsberegning herunder viser ca. 60 mia kroner årligt.

Og selv om rygerne i en periode skulle koste velfærdsstaten ekstra i sundhedsudgifter og sygedage, som myndighederne hævder - så er disse udgifter småpenge i forhold til rygernes bidrag via tobaksafgiften og de besparelser, rygerne yder stat og pensionskasser ved deres gennemsnitlige kortere levetid end ikke-rygerne.

Beregningen hviler på statens og sundhedsmyndighedernes estimat, at rygere gennemsnitligt har ca. 10 færre leveår end ikke-rygere (2). Spørgsmålet i dette lys er imidlertid ikke, om rygerne koster samfundet penge - men snarere: Kan velfærdsstaten overleve uden rygerne? Læs videre …

Bookmark and Share

13 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , ,

“Eksperterne” - er de forskere eller præster?

28. november, 2009 | anti-tobak, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab

♦ Public health ledere fører hellig krig imod rygerne

♦ Verdens største rygeforbuds-undersøgelse: Den kender vi ikke!

- INTERVIEW:

Jørgen Falk, sundhedsstyrelsen - kender ikke undersøgelse

Jørgen Falk, sundhedsstyrelsen: Hvilken undersøgelse?

”Nej - den undersøgelse kender jeg ikke,” siger stemmen i telefonen. ”Hvem har lavet den?”

Stemmen tilhører tobaks-ekspert i Sundhedsstyrelsen, Jørgen Falk, som jeg har ringet op for at høre, hvorfor Sundhedsstyrelsens 2-års evalueringsrapport af den danske rygelov ikke omtaler en stor, officiel undersøgelse fra USA, som viser nul sundhedsgevinst efter 8 års rygeforbud i USA.

Svaret er overraskende. Kan det være rigtigt, at han ikke kender verdens største undersøgelse? Jørgen Falk viser ingen tegn på at leve op til mine forventninger: At ”eksperterne” naturligvis godt kender nul-undersøgelsen - men at de har grunde til ikke at nævne den i den danske rapport. De danske politikere skulle jo nødig tro, at rygeloven ikke har nogen effekt?

Resultatet af den amerikanske undersøgelse kunne nemlig godt få nogen af regeringens medlemmer til at rynke brynene - og tvivle på fornuften bag den danske rygelov. Undersøgelsen kom i marts 2009 og er lavet for den amerikanske kongres - den dækker samtlige amerikanske rygeforbud, alle dødsfald og 21 millioner sygehus-indlæggelser i USA i perioden 1996-2004, og viser ingen nedgang i såkaldte ryge-relaterede sygdomme i løbet af de otte år.

Undersøgelsen giver et stærkt fingerpeg om, at der er nul sundhedsgevinst ved at indføre rygeforbud. Det var jo ellers det, Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og alle de andre forbuds-forebyggere påstod, før loven blev vedtaget: Et rygeforbud måtte indføres for at redde liv. 2.000 danske dødsfald ville undgås, hvis vi fik rygeforbud - sagde de.

Men - virkeligheden er anderledes. Også i Danmark: Der var heller ingen ændring i antallet af danske sygdomme efter to års rygeforbud, fremgår det af Sundhedsstyrelsens rapport. Styrelsen havde ellers forventet nedgang i antallet af hjerte-blodpropper. Danskernes udsættelse for passiv røg er naturligvis styrtdykket efter rygeloven - men alle sygdomme opstår og dødsfald sker, præcis som de altid har gjort. Trods rygeloven.  Læs videre …

Bookmark and Share

24 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , ,

Irland: Forbuds-paradiset er en fiasko

4. november, 2009 | anti-tobak, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed

WHO’s anti-ryge mønsterland i bakgear:

Cigaret-smuglende terrorister og et stort hul i statskassen

Eksplosion i antallet af rygere: 22% flere efter forbud

- fra Netavisen 180grader.dk: Irland er blevet en antirygefiasko

Af Klaus Kjellerup

Irland har været foregangsland for den multinationale anti-tobakslobby styret af WHO siden marts 2004, hvor den irske regering indførte det første rygeforbud i et europæisk land.

Lige siden dengang har medierne været fyldt med rosenrøde historier om, hvor dejligt rent der var blevet på de irske pubber - og hvor glade irerne var for deres rygeforbud - og i løbet af få år lykkedes det at sprede rygeforbuddene til stort set hele Europa, inklusiv Danmark.

I dag - efter fem år med rygeforbud, 1.500 pub-lukninger, mange anti-rygekampagner og tårnhøje tobaksafgifter - skulle Irland efter planen være godt på vej imod det røgfrie paradis. Men virkeligheden ser anderledes ud: Myndighederne kæmper nu imod stærke kriminelle bander med tilknytning til terror-organisationen “Real IRA”, som har sat sig tungt på smuglertrafikken af billige cigaretter til Irland.   Læs videre …

Bookmark and Share

10 kommentarer

Tags: , , , , , , , ,

Slog forebyggelse Christian ihjel?

9. juli, 2009 | anti-tobak, debat indlæg, passiv rygning, politik, public health, rygning, sundhed

Læger fokuserede på røg - og overså batteri, der tog livet af 1-årig

- Debatindlæg i Berlingske 8. juli 2009:-

I den chokerende artikelserie ”I lægens hænder” om 1-årige Christian (foto), som døde af at have slugt et batteri - trods mange lægers mulighed for at forhindre dette - kommer Berlingske nu ind til noget centralt: At læger er bedre til at tale med patienter fra deres egen baggrund, end med patienter fra en anden (læs: lavere) social baggrund end deres egen.

Dette forhold er givetvis en meget stor del af årsagen til den såkaldte ”ulighed i sundhed”, der kan aflæses i statistikkerne - og det er derfor befriende at se to læger, Carl Johan Erichsen og Nils Lauge Johannesen erkende i Berlingske 1. juli i artiklen ”Lighed i sundhed er utopi”, at lægerne er for dårlige til at lytte til de såkaldt ”ressourcesvage” patienter.

En stor medskyld for Christians død skal imidlertid findes et andet sted - nemlig i regeringens og sundhedsvæsenets stigende fokus på forebyggelse. Hvordan det? Det lyder jo så fornuftigt med forebyggelse – men er det fornuftigt? Eller giver mere forebyggelse i virkeligheden dårligere kvalitet i helbredelsen? Som to forbundne kar?

Administratorerne i det såkaldte ”Public health” fører for tiden en koordineret og målrettet hetz imod folk som Christians forældres livsstil. Trygt siddende bag skrivebordene - bevæbnede med tal og statistikker - på passende lang afstand fra lægerne og patienterne i frontlinien, dér sidder ledelsen af ”Public health” og udslynger deres fatwaer imod underklassens livsstil. Læs videre …

Bookmark and Share

2 kommentarer

Tags: , , , , , , , ,

Surprise: Rygeforbud giver flere rygere

5. januar, 2009 | anti-tobak, manipulation, politik, rygeforbud, rygning, sundhed

[fra 180grader.dk]

Antallet af rygere i DK er steget efter rygeloven - trods Sundhedsstyrelsens tricks for at skjule det …

”Færre rygere end nogensinde før,” jublede samtlige medier i kor 30. dec, efter at Sundhedsstyrelsen sendte 2008-tallene fra den årlige danske ryge-undersøgelse ud til de tyndt befolkede nyhedsredaktioner mellem jul og nytår. Undersøgelsen gav ingen anledning til research på redaktionerne - stort set samtlige medier skrev blot styrelsens fortolkning af tallene af.

Og styrelsens fortolkning var forudsigelig: Rygeforbudet virker. Alt er skønt - ifølge sundhedsstyrelsen. “Flere skodder smøgerne”, skrev Berlingske. ”Rygning rammer historisk lavpunkt” skrev Politiken. Og så er alle jo glade, ikke? Den røgfrie fest kan fortsætte …

Jeg hader ellers at være show-stopper - især ved sådan en glad fest, men altså: Det er desværre forkert. Der er nemlig flere rygere i Danmark idag end før rygeforbudet i 2007. Tallene taler deres eget tydelige sprog: Efter 35 års næsten stabilt fald i antallet af rygere, er tallene krøbet op siden rygeforbudet: Der var 27,7% rygere i DK i 2006 - 27,9% i 2007 - og 28% i 2008. Læs videre …

Bookmark and Share

13 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , ,

Kære chefredaktør - jeg giver op

19. december, 2008 | censur, debatindlæg afviste, passiv rygning, rygeforbud, videnskab

Kære Politiken chefredaktør, - Efter at have korresponderet med mange Politiken-redaktører i to måneder om optagelse af nedenstående debatindlæg i Politiken, indser jeg nu, at I ikke har tænkt jer at bringe mit indlæg. Jeg giver op. I får ret - og I får fred.

Jeg er ellers ikke sart, men jeg finder det urimeligt, at man ikke kan komme til orde, når man angribes i Politiken - sådan som det skete i Politikens kronik 30. sep, hvor en repræsentant for de danske sundhedsmyndigheder, Charlotta Pisinger, fyldte spalterne med negative holdninger, grove beskyldninger og forkerte oplysninger.

Er det virkelig så vigtigt for Politiken, at kun myndighedernes version kommer frem i spalterne?

Den sande historie findes i indlægget, som jeg hermed poster herunder. God læsning & længe leve den frie debat.

Højt humør - Klaus Kjellerup
———————————

Myndigheder spreder dødsfrygt og hysteri

Af Klaus K - indlæg skrevet til Politiken 4. okt 2008 som svar på denne kronik. Afvist af Politiken

Er der et emne, der er udsat for systematisk propaganda i medierne, er det emnet passiv rygning - dette emne passer perfekt ind i tidens mest trendy omkvæd: “Det er de andres skyld”. Og det blæses ud overalt i medierne, senest kronikken i Politiken: ”Vrede rygere”, hvor en af statens ”Masters of public health”, Charlotta Pisinger skælder ud på ”Den Gule Negl” og giver os endefuld pga vores ”kamp mod rygeforbudet”.

Efter en opremsning af ”fakta” om passiv røgs farlighed, priser hun rygeforbudet i DK, og gentager det fordummende omkvæd i sundhedsvæsenets faste klagesang: “Det er rygernes skyld” - det lyder sådan her: ”Rygerne skader uskyldige ikke-rygere” med deres ”dødbringende tobaksrøg” - og den evigt gentagne linie: ”Passiv rygning dræber 2.000 danskere årligt”.

Bortset fra den elendige stemning, det skaber i befolkningen, når sundhedsvæsenet gør den ene halvdel af danskerne til potentielle dræbere af den anden - så er udsagnene også forkerte. Vi har fået rygeforbud, ja - men der er stadig intet bevis for, at passiv røg udgør nogen alvorlig sundhedsfare. Der findes ganske vist en del tvivlsomme statistiske undersøgelser, fabrikeret og samlet af fanatiske akademikere i anti-tobakslobbyen. De viser en lillebitte øget risiko på et lavt niveau, som samfundet normalt aldrig ville reagere på - men heroverfor står verdens største befolkningsundersøgelser, der viser: Nul risiko.  Læs videre …

Bookmark and Share

50 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , ,

Sundheds chock: Rygeforbud koster liv

8. december, 2008 | anti-tobak, passiv rygning, politik, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab

Hjerteanfald stiger uventet markant efter to års rygeforbud i Skotland

De første negative konsekvenser af Skotlands rygeforbud i 2006 viser sig nu i de skotske hospitals-statistikker: Antallet af akutte hospitals indlæggelser efter hjerteanfald i befolkningen er steget markant med 8% efter kun to år med et strengt håndhævet indendørs rygeforbud i Skotland.

Dette sker efter mere end 25 års konstante år-efter-år fald i antallet af hjertetilfælde - ikke bare i Skotland, men i hele den vestlige verden, også i DK. Hjertetilfælde er simpelthen en sygdom på vej ned i vores tid - og det er jo dejligt. Det vil sige … det var dejligt. Den udvikling er nemlig stoppet brat i Skotland i år 2 efter det strenge skotske totalforbud, som blev indført i april 2006.

Overraskende? Rygeforbud giver flere hjerteanfald … hvordan det? vil nogen spørge. Kig engang på grafen fra den skotske sundhedsstyrelse herunder - som man kan se, er antallet af skotske indlæggelser med ”Acute Coronary Syndrome” - akut hjertetilfælde - faldet hvert år siden 1998. Skotterne offentliggør desværre ikke grafen tilbage fra 80-erne, som viser et endnu mere langstrakt fald. Et fald, som er fortsat år efter år - lige indtil indførslen af det skotske rygeforbud:

Hvad kan det skyldes? Tilfældigheder? Tja - måske går rygerne ikke længere ud i den røgfrie verden, men bliver hjemme og pulser lidt kraftigere på cigaretterne? Og måske bliver de syge af det? Måske.  Læs videre …

Bookmark and Share

17 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , ,

Larsen og lasterne …

13. november, 2008 | debat indlæg, frihed, gæsteskribent, rygeforbud, rygning

Af Jacob Ludvigsen - journalist & forfatter. Stifter af fristaden Christiania - indlæg fra bryggeriernes blad: “Brygget Her”, sep 2008:

Nationalskjalden Kim Larsen tog skraldet og stod frem som talsmand for den folkelige modstand over især rygelovene og irritationen over de formaningseksperter, der hærger medierne. Larsen havde tilladt sig den frihed at henvise til, at kampen mod rygerne for alvor tog form i Tyskland i årene 1933-45.

Sammenligningen frydede og forargede, rent historisk er der belæg for påstanden. Ved at vove pelsen har Kim Larsen givet mæle til en talstærk minoritet, som i årevis har følt sig mobbet af de bedrevidende.

- Vi snupper lige en Kim Larsen, lyder det nye udtryk i dansk rygersprog, når en Princerytter tager initiativ til at gå udenfor og gerne vil have et par stykker med, så de kan få en smøg og en sludder. Mange af disse pauser holdes på åben gade, skønt der er risiko for, at en hel børnehave trækkes forbi; børnenes sind og krop kan tage skade af synet og de giftige luftarter. Tendensen er tydelig ved enhver fest, og så kan de dydsirede sidde tilbage og skumme af forargelse over nikotindyrkelsen. Læs videre …

Bookmark and Share

1 kommentar

Tags: , , , , , ,

Midt i en forbudstid

10. oktober, 2008 | anti-tobak, debat indlæg, frihed, politik, rygeforbud, rygning, sundhed

♦ Hetz & forbud fører til dårligt humør og dårlig økonomi

Af Klaus Kjellerup

Fra 180grader.dk: Midt i en forbudstid - 7. september 2008

- DEBAT INDLÆG:

Vores forbudsglade sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har netop været i Australien på skatteydernes regning, og har dér talt med sundheds-bureaukraterne i den australske delstat New South Wales. Der var ét spørgsmål på agendaen: Hvordan skal han få skræmt tobaksrygerne i Danmark til at holde op med at ryge?

Det begejstrede sundhedsministeren at høre, hvor hårdt man går til værks i krigen mod rygerne i Australien: Totalt rygeforbud, naturligvis - og daglige hardcore TV-reklamer fra hospitalsoperationer og amputationer - med skræmmebilleder der viser den uundgåelige skæbne, som rygerne kommer til at lide, ifølge sundhedsbureaukraterne.

Glad vender ministeren tilbage, og fortæller sine tobaksforskrækkede venner i Kræftens Bekæmpelse & medierne, at det skal vi også have her i DK:

“De er meget, meget mere direkte i deres reklameslogans, og så har de en ambition om, at man hvert år skal reducere antallet af rygere med en procent. Hvis man gør det et antal år, så kommer man altså ned på nogle meget lave andele af rygere,” sagde sundhedsminister Jacob Axel Nielsen.

Dette kunne muligvis være rigtigt, hvis menneskets udvikling foregik i en lige linie, som ministeren lader til at tro. Men sådan er det jo ikke - menneskets udvikling foregår i bølger, ligesom aktiekurserne. Dette overrasker muligvis ministeren, og det er måske derfor han ikke afslører sin viden om, at antallet af rygere pludselig er steget i New South Wales.

Dette er sket præcis i år 1 efter delstatens optrapning af krigen imod rygerne - med totale forbud og skræmme kampagner. Efter mange års nedgang i antallet af rygere år efter år, markerer delstatens nye initiativer et knæk i kurven - opad - stik imod forbudspolitikernes hensigt.   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

Tvang og forbud imod rygning virker modsat

10. oktober, 2008 | debat indlæg, frihed, rygeforbud, rygning, sundhed

Af Klaus Kjellerup - [debat indlæg Berlingske Tidende, 15. aug. 2008]

Berlingske har i sommeren kørt flere kampagner imod landets 1,3 mill rygere, som ellers har været rigeligt i skudlinien det seneste år, efter at regeringen indførte det amerikansk inspirerede rygeforbud i offentligt rum.

Rygerne er blevet jaget vildt i medierne. Selv samfundets mest forhærdede forbrydere har flere rettigheder end rygerne idag. Der spares ikke på propagandaen for at presse rygerne til at holde op. Nye overdrevne tal om rygnings farlighed dynges på bordet næsten hver dag af en række aggressive pressionsgrupper i det offentlige sundhedssystem, som forfølger deres hellige mål: Det røgfri paradis.

Rygerne lever kortere tid - og rygerne lever dårligere liv, hævder sundheds korstoget. I deres iver efter at nå det hellige mål glemmer de, at rygerne ryger, fordi de godt kan lide at ryge. De mener simpelthen, at deres liv bliver bedre af at suge lidt røg fra bladene af en plante rullet ind i papir ned i lungerne. En plante sat af Gud her på jorden. Et naturprodukt. Skal staten bestemme, at en trediedel af befolkningen ikke må udføre en privat, lovlig aktivitet, som de selv mener gør deres liv bedre?

Øget indsats imod rygning kan mindske ulighed, hedder det i avisen 7. aug. De såkaldte «forskere» fra Statens Institut for Folkesundhed mener i fuldt alvor, at hvis bare staten vil tvinge borgerne på Lolland til at holde op med at ryge, så ville de leve lige så længe som dem i Nordsjælland, nemlig 2 år længere.

Det er en syg tankegang, der ligger bag denne «sociale ingeniørkunst». Sidst det blev forsøgt var i Tyskland i 30-erne, hvor man havde omfattende sundhedsprogrammer - og et rygeforbud i offentligt rum, som ligner vores idag.

Endnu tidligere havde man alkoholforbud i USA. Også dengang var det hellige pressionsgrupper, der ville hjælpe de fattige af med alkoholens svøbe. Forbudet fik frygtelige konsekvenser, både for økonomien og for de fattige man ønskede at hjælpe. Det førte samtidig til skabelsen af mafiaen og en følgende kæmpe stigning i kriminaliteten. Først da forbudet blev hævet i starten af 1934, startede væksten i USA igen.

Befolkningens levealder stiger, når væksten stiger, og borgerne er glade. Men mennesker bliver ikke glade af tvang og forbud. Mennesker bliver glade, når der er mening med deres liv, og de kan gøre, hvad de vil.

Nye tal fra Irland viser, hvordan sådanne forbud virker - de virker nemlig modsat hensigten: Antallet af rygere er pr. 2007 steget med 8%, siden rygeforbudet blev indført i Irland 2004. Efter 25 års fald i antallet af rygere i Irland, har rygeforbudet markeret et knæk i kurven – den forkerte vej. Det bliver spændende at se om det samme vil ske i DK.

———————————–

Bookmark and Share

1 kommentar

Tags: , , , , , ,

Klaus K
- journalist og sangskriver i
Danser med Drenge

Kommentarer?
Skriv i blog'en eller i FORUM

Følg Klaus K på andre medier:
Facebook

180 grader

Søg

Arkiv

Tidl artikler