passiv rygning
Århundredets svindelnummer … ?
4. august, 2010 | debat indlæg, frihed, gæsteskribent, manipulation, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, videnskab
♦ WHO har skabt stor frygt med tyk propaganda - men:
♦ Videnskaben har ikke noget bevis mod passiv rygning
Fra Ekstra Bladets bagside: “Vrisne gamle mænd” - 4. august 2010:
Af Klaus K, sangskriver
- Tak fordi jeg må vrisse med de kloge, gamle mænd.
Jeg vrisser ad rygeloven. Det er en stenalder-lov, som flertallet kun accepterer, fordi de ikke ryger. Rygerne derimod - de sande rygere - de hader rygeloven. De ser den som et overgreb mod et mindretal.
Det er helt rimeligt, at folk kan være fri for røg, hvis de vil. Men skal det foregå i alle offentlige rum? Skal rygerne ikke have plads? Hvorfor skal de stå ude i dårligt vejr, hvis de vil ryge? Hvad er ideen med, at 25% af folket ikke må benytte 25% af serveringsstederne på en måde, ejerne accepterer? Hvis rygning nu er noget, de glædes ved?
Det skyldes, at World Health Organization (WHO) og andre sundhedsmyndigheder har bildt os ind, at tobaksrøg er farligt for ikke-rygere - den såkaldte passiv rygning. Man har med tyk propaganda skabt en religiøs konsensus: Passiv rygning er farligt. Medicinalbranchen hyler med for at sælge deres nikotin-præparater.
Det er imidlertid løgn. Og vi kommer ikke videre, før vi afmonterer løgnen: Passiv rygning udgør ingen sundhedsfare. Det er århundredets svindelnummer - konstrueret af forbudsgenerationen i sundhedsvæsenet for at opnå rygeforbud - og derved tvinge rygerne til rygestop. Læs videre …
5 kommentarer
Fransk top-ekspert: Rygelov bygger på løgn
4. juni, 2010 | anti-tobak, censur, manipulation, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab
♦ Man har skabt frygt uden indhold, siger professor i lungemedicin
♦ Franske aviser: “Chock-interview: Er passiv rygning ufarligt?”
180grader: Fransk top-ekspert tager bladet fra munden: Rygelov bygger på en løgn
- URO OM PASSIV RYGNING I FRANKRIG

Professor Philippe Even, ex præsident for Necker Institut: Beviset mod passiv rygning er ikke-eksisterende
Endnu engang har en verdenskendt fransk ekspert skabt røre i de franske medier med en række udtalelser om, at passiv rygning er uden betydning for folkesundheden, og at rygelovene ”bygger på en løgn”.
Det er den netop afgåede præsident for det velrenommerede Necker Institut i Paris, professor i lungemedicin Philippe Even, som i et interview i avisen Le Parisien går i rette med sine tidligere arbejdsgivere i sundhedsmyndighederne. I interviewet, som blev citeret overalt i franske medier i denne uge, anklager Philippe Even myndighederne for at have blæst en ikke-eksisterende risiko ved passiv rygning, som i værste fald er ubetydelig, op på et helt urealistisk niveau:
”Der er ingen beviser for sundhedsfare ved passiv rygning. Man har skabt en frygt, som er helt uden indhold,” siger Philippe Even til Le Parisien, som kalder interviewet et ”chock-interview”. Professor Even siger videre, at faren ved passiv rygning er konstrueret af anti-tobakslobbyen for at forsøge at bringe antallet af rygere ned ved hjælp af ”socialt pres”.
“Meningen med at dæmpe tobaksrygningen kan være nok så god, men det er en dårlig ide at lovgive på en løgn,” siger han. ”Og det værste er, at rygeloven virker ikke: Siden loven gik i kraft, er cigaretsalget steget.” Læs videre …
3 kommentarer
Polen afviser EU-krav om rygeforbud
5. april, 2010 | frihed, manipulation, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed
♦ WHO & EU i chok ♦ Polakker vedtager mild rygelov som i Tjekkiet
♦ Frihedens demokratiske vinde blæser nu fra Østeuropa
Fra 180grader.dk: Endnu et østland afviser EU-krav om rygeforbud: Polen
- Er den magtfulde europæiske forbudslobby stødt på grund i Østeuropa? Endnu et tidligere kommunistisk EU-land har valgt at trodse sundhedsbureaukraterne i WHO og EU, og har nægtet at indføre rygeforbud i offentligt rum.
Lige før påske nedstemte den polske regering et forslag om rygeforbud i Polen, magen til det, vi kender i Danmark og andre ”gamle” EU-lande. Polen følger dermed i hælene på nabolandet Tjekkiet, som netop har givet WHO fingeren og har indført deres egen frivillige rygelov, hvor det eneste krav er tydelig skiltning.
I stedet for rygeforbud vedtog det polske parlament, Sejm, med stort flertal 217-165 en meget mild rygelov, som i realiteten lader det være op til de enkelte aktører i serveringsbranchen at bestemme omfanget af røgfrie rum. Alle barer og restauranter under 100 m2 er fritstillede for krav, mens ejere af større steder, der består af flere rum, selv kan bestemme hvilke rum, der skal være røgfrie.
Samtidig indføres der ryge-restriktioner på polske skoler, universiteter, hospitaler og andre arbejdspladser - men alle steder tillader loven lempelige regler for rygere med muligheder for rygerum og rygeområder, sådan at der er plads til både rygere og ikke-rygere. Læs videre …
Ingen kommentarer
Tjekkiet: En frivillig & demokratisk rygelov
22. marts, 2010 | frihed, passiv rygning, public health, rygeforbud, rygning
Tjekkiske politikere afviste WHO og EU’s krav om rygeforbud
Fra netavisen 180grader: Tjekkiet: En frivillig & demokratisk rygelov
- I det tidligere kommunistiske land, Tjekkiet har man løst sundhedsmyndighedernes krav om rygeforbud på en mere fri og demokratisk vis, end det er sket i Danmark og mange andre EU-lande: Man har helt undgået at lave forbud - og har i stedet ladet restauratørerne bestemme selv, om de vil være røgfrie eller ej.
Resultatet er, at lidt over halvdelen af serveringsstederne i Prag nu bliver frivilligt røgfrie - herunder mange af de dyre restauranter. Et stort mindretal af cafeer og restauranter vil imidlertid fortsat tillade rygning, når den nye tjekkiske rygelov træder i kraft i juli 2010 - og en del steder vil også have kombinerede røgfri / ryge-områder.
På denne enkle måde tilgodeses alle borgernes frie valg - og den tjekkiske serveringsbranche undgår, at de rygende kunder smides på gaden til skade for omsætningen, som man har set i mange lande med rygeforbud, især England, Skotland & Irland, men også til en vis grad i Danmark. Endvidere undgås de praktiske problemer med cigaretskod & skænderier om udendørs rygning. Det eneste krav til de tjekkiske restauratører er tydelig skiltning, så ingen er i tvivl om, hvad de går ind til. Læs videre …
3 kommentarer
Forskere: Rygelov virker imod hensigten
7. marts, 2010 | passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab
♦ Rygeforbud sender rygerne hjem ♦ Børn under 13 får mere røg
♦ Både rygere & ikke-rygere forlader serveringssteder efter forbud
Læs også Forskere: Rygelov virker imod hensigten, 180grader.dk
-- UTILSIGTEDE KONSEKVENSER:
Endnu engang må politikerne skrue forventningerne til rygeloven ned: Loven giver ikke færre dødsfald. Der opstår ikke færre sygdomme. Der bliver heller ikke færre rygere - og nu viser en stor, utraditionel undersøgelse, at rygeloven har nogle helt overraskende negative konsekvenser:
Både rygere og ikke-rygere forlader serveringsstederne i stor stil efter et rygeforbud - til stor skade for den branche. Samtidig bliver børn under 13 år gennemsnitligt udsat for mere røg end de gjorde før rygeloven. Rygeloven reducerer nemlig ikke røgen - den flytter den bare - sammen med rygerne. Fra arbejdspladserne og cafeerne - hjem til privaten og børnene.
Det fremgår af undersøgelsen The Effect of Bans and Taxes on Passive Smoking [1] fra 2009 af forskerne Jerome Adda & Francesca Cornaglia fra London School of Economics. I et ”diskussionspapir” viser de, at rygelovene i USA har fået rygerne til at skære hårdt ned på tidsforbruget på serveringssteder, indkøbssteder, kulturtilbud og rejser. I stedet tilbringer de gennemsnitligt mellem en time og halvanden ekstra pr dag i hjemmet, hvor rygning er tilladt.
Undersøgelsen viser et samfund i opbrud og forandring efter et rygeforbud - og der er god grund til at antage, at forholdene er ligesådan i Danmark: Rygerne flytter fra offentligt rum til privatrum - og røgen følger naturligvis med. Dermed får denne ”folkevandring” fra det offentlige “udeliv” det absurde resultat, at 8-12 årige børn gennemsnitligt får mere røg i blodet, end før rygeloven. Læs videre …
13 kommentarer
“Eksperterne” - er de forskere eller præster?
28. november, 2009 | anti-tobak, debat indlæg, frihed, manipulation, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab
♦ Public health ledere fører hellig krig imod rygerne
♦ Verdens største rygeforbuds-undersøgelse: Den kender vi ikke!
- INTERVIEW:
”Nej - den undersøgelse kender jeg ikke,” siger stemmen i telefonen. ”Hvem har lavet den?”
Stemmen tilhører tobaks-ekspert i Sundhedsstyrelsen, Jørgen Falk, som jeg har ringet op for at høre, hvorfor Sundhedsstyrelsens 2-års evalueringsrapport af den danske rygelov ikke omtaler en stor, officiel undersøgelse fra USA, som viser nul sundhedsgevinst efter 8 års rygeforbud i USA.
Svaret er overraskende. Kan det være rigtigt, at han ikke kender verdens største undersøgelse? Jørgen Falk viser ingen tegn på at leve op til mine forventninger: At ”eksperterne” naturligvis godt kender nul-undersøgelsen - men at de har grunde til ikke at nævne den i den danske rapport. De danske politikere skulle jo nødig tro, at rygeloven ikke har nogen effekt?
Resultatet af den amerikanske undersøgelse kunne nemlig godt få nogen af regeringens medlemmer til at rynke brynene - og tvivle på fornuften bag den danske rygelov. Undersøgelsen kom i marts 2009 og er lavet for den amerikanske kongres - den dækker samtlige amerikanske rygeforbud, alle dødsfald og 21 millioner sygehus-indlæggelser i USA i perioden 1996-2004, og viser ingen nedgang i såkaldte ryge-relaterede sygdomme i løbet af de otte år.
Undersøgelsen giver et stærkt fingerpeg om, at der er nul sundhedsgevinst ved at indføre rygeforbud. Det var jo ellers det, Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og alle de andre forbuds-forebyggere påstod, før loven blev vedtaget: Et rygeforbud måtte indføres for at redde liv. 2.000 danske dødsfald ville undgås, hvis vi fik rygeforbud - sagde de.
Men - virkeligheden er anderledes. Også i Danmark: Der var heller ingen ændring i antallet af danske sygdomme efter to års rygeforbud, fremgår det af Sundhedsstyrelsens rapport. Styrelsen havde ellers forventet nedgang i antallet af hjerte-blodpropper. Danskernes udsættelse for passiv røg er naturligvis styrtdykket efter rygeloven - men alle sygdomme opstår og dødsfald sker, præcis som de altid har gjort. Trods rygeloven. Læs videre …
24 kommentarer
Sådan gjorde de passiv rygning “farligt”
9. november, 2009 | anti-tobak, censur, debat indlæg, frihed, manipulation, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab
♦ Bevis i rapport konstrueret af fanatikere, der vil udrydde tobak
♦ Anti-tobaks lobby følger WHO-masterplan fra 1975 …
- BAGGRUND:
Et historisk referat fra en høring i USA-kongressen i 1993 afslører, at regeringens officielle rapport om passiv rygning - den kendte EPA-1992 rapport - ikke blev skrevet af uvildige videnskabsfolk, men af anti-tobaks aktivister i den offentlige sektor, hvis erklærede mål siden 1975 har været: At udrydde tobaksrygning i verden.
På høringen blev det dokumenteret, at aktivisterne udøvede manipulation, censur og misbrug af videnskaben. Det fremgik, at de havde presset forskere til falske konklusioner i rapporten, der blev præsenteret af miljøstyrelsen, EPA, i 1992 som ”en uvildig videnskabelig rapport om passiv rygning”. Rapporten er imidlertid alt andet end uvildig, viser hørings-referaterne.
Med EPA-rapporten blev passiv rygning for første gang rubriceret som et livsfarligt stof - en ”gruppe A kræftfremkalder” ligesom dieseludstødning og asbest. Det var første gang, der blev sat tal på passiv rygning-dødsfald: 3.000 amerikanere dør årligt af lungekræft iflg rapporten. Disse konklusioner er der imidlertid ingen videnskabelig dækning for, viser referaterne. Videnskaben kunne ikke dokumentere livsfare ved passiv rygning ud fra videnskabelige kriterier i 1993 - og kan heller ikke idag.
Oplysningerne blev fremlagt i Kongressen af den republikanske kongresmand, Thomas J. Bliley, som brugte tre år på at undersøge rygter om korruption og svindel med videnskabelige data i USA-miljøstyrelsen, EPA - Environmental Protection Agency - et regeringsorgan med tusindvis af ansatte og kontorer spredt ud over USA.
Bliley’s dokumenter viser, at den offentlige sektor i USA allerede i slutningen af 70-erne var infiltreret af anti-tobaks aktivister - flere af dem med lange uddannelser og PhD-titler. De kæmpede aktivt i EPA’s navn - for amerikanernes skattepenge - for at få indført rygeforbud i USA. Deres mål var, ifølge Bliley, at skabe en ”milepæl”-rapport, som skulle bilde verden ind, at passiv rygning var så farligt, at politikere i hele verden var nødt til at indføre omfattende rygeforbud. Det lykkedes som bekendt. Læs videre …
65 kommentarer
Rygeloven skyder langt over målet …
28. oktober, 2009 | debat indlæg, frihed, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab
Ingen dokumentation for virkningerne af passiv rygning
Debat-indlæg i JP, 28. okt 2009 - JP web version med kommentarer - fra JP trykt avis
Af Klaus Kjellerup
Trods to års intenst mediepres fra public health-lobbyen har regeringen meddelt, at man ikke vil stramme den danske rygelov alligevel. Dette er en interessant nyhed, som ingen havde troet på for få måneder siden. Det er måske gået op for regeringen, at rygeloven har negative side-effekter?
- At rygeloven er ved at skabe en ny stor ryger-underklasse, som langsomt skubbes ud af det offentlige liv og arbejdsmarkedet?
- At rygeloven blåstempler en grundløs angst for passiv rygning i dele af befolkningen?
- At rygeloven fremmer intolerancen mod rygerne i befolkningen? At de-normaliseringen af rygerne er farlig?
- At rygeloven siden indførslen i 2007 har kickstartet en recession i serveringsbranchen og hos dens leverandører? (1)
- At rygeloven betyder flere danske trafikdødsfald? En stor amerikansk undersøgelse fra 2008 demonstrerer, hvordan rygeforbud jager rygerne ind i deres biler og samtidig forlænger køreturene til steder med ryge-tilladelse. Rygeforbud betyder 20% stigning i alkohol-relaterede trafikdødsfald. (2) - Læs videre …
7 kommentarer
To års rygeforbud i DK: Nul sundhedsgevinst
22. oktober, 2009 | anti-tobak, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab
Sundhedsstyrelsen tog fejl: Rygelov gav ikke færre hjerteanfald
- ANALYSE & KOMMENTAR:
- To års rygeforbud i Danmark har ikke haft nogen positiv effekt på folkesundheden. Der er ligeså mange rygerelaterede sygdomme i Danmark idag, som før rygeloven kom i 2007. Virker rygeforbuddet ikke, sådan som forebyggelses-myndighederne lovede os?
Nej. Ikke ifølge Sundhedsstyrelsens to-års evalueringsrapport om rygeloven, som politikerne modtog i efterårsferien. Alligevel er vores forbudsglade sundhedsminister Jakob Axel Nielsen tilfreds med rygeloven: En kæmpesucces sagde han med henvisning til, at passiv rygning i det offentlige Danmark nu er reduceret til næsten ingenting. Men ikke desto mindre: Ingen sundhedsgevinst. Dette virkede ministeren for sundhed dog af en eller anden grund ikke særligt bekymret over.
Tallene sætter imidlertid endnu et spørgsmålstegn ved den omstridte risiko ved passiv rygning, som er årsagen til vores rygelov. For de negative danske resultater lægger sig i halen på tilsvarende tal fra England og Skotland - og på de officielle tal fra USA, som i marts 2009 viste nul sundhedsgevinst i USA efter hele otte års rygeforbud.
De negative danske tal kommer bag på rapportens forfattere, som selv har lobbyet politikerne intenst for at opnå rygeforbud i Danmark, netop med det argument, at hjertesygdomme ville styrtdykke umiddelbart efter forbuddet. Især ville vi få færre indlæggelser med blodprop i hjertet, hævdede de såkaldte eksperter i forebyggelses-væsenet. Det er bare ikke sket, må de nu erkende: Læs videre …
3 kommentarer
Folketinget vildledt af rygeforbuds-rapport
20. september, 2009 | anti-tobak, manipulation, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab
- Anti-tobaks professor indrømmer: Forsøg i Hvidbog er fup
- INTERVIEW:
Professor i miljømedicin, toxikolog Steffen Loft er ekspert i dansk ”public health”, når det drejer sig om partikler. Listen over hans videnskabelige publikationer er lang - han er en, lovgiverne lytter til, når det gælder luftforurening og fx. passiv rygning.
Derfor har det undret mig, at Steffen Loft har lagt navn til et forsøg, der sammenligner passiv rygning fra 3 cigaretter med en halv times udstødning fra en dieselmotor - som viser at cigaretterne er farligere end dieselmotoren. Dette forsøg har også været vist i DR1 - og det har vildledt mange naive danskere og en del politikere til at tro, at passiv rygning er farligere end diesel-udstødning.
Dette er imidlertid ikke korrekt. Forsøget er vildledende. En halv times diesel-udstødning er langt farligere at indånde end passiv rygning af 3 cigaretter.
Det fremgår imidlertid ikke af Steffen Loft’s artikel i Hvidbog om passiv rygning som blev udgivet i 2005 af 16 danske organisationer bl.a. Kræftens Bekæmpelse med det budskab, at den internationale anti-tobakslobby nu havde samlet så mange beviser for faren ved passiv rygning, at politikerne var nødt til at indføre rygeforbud i Danmark. Et af beviserne var netop dette forsøg, som er beskrevet på side 12 af Loft.
Forsøget er lavet af anti-tobakslobbyen - nemlig af folk i FN-organisationen, WHO i 2004. Tre år senere afslørede kemikere fra den tyske restaurationsbranche-forening, BGN imidlertid, at WHO-forsøget er vildledende. Den tyske brancheforening beskyldte også WHO for manipulation med forsøget og rettede hård kritik af WHO’s “metoder” på et symposium om passiv rygning i Mannheim i 2007.
Se artikel: Afsløret: WHO passiv rygning forsøg var fup
WHO-folkene havde målt antallet af partikler ved 30 minutters udstødning fra en Ford Mondeo diesel i en garage - og sammenlignet det med antallet af partikler fra afbrændingen af 3 cigaretter. De offentliggjorde herefter, at partikel antallet var meget højere fra cigaretterne - og kom på det grundlag frem til den overraskende konklusion, at cigaretterne er farligere end dieselbilen.
De tyske kemikere afslørede imidlertid, at WHO-folkene kun havde målt partiklerne med ét enkelt måleinstrument - og at dette apparat er ”blindt” overfor de ultrafine dieselpartikler.
Tyskerne gentog forsøget og målte igen - denne gang med instrumenter, som godt kan måle både diesel-partikler og partikler fra tobaksrøg. Resultatet viste herefter, at der var 3-12 gange flere partikler fra dieselbilen. Og det var vel at mærke de mindste, ultrafine partikler, som ifølge lægerne er de farligste, fordi de trænger dybt ned i lungerne.
Se en engelsk oversættelse af de tyske kemikeres forsøg.
”Steffen Loft må have en forklaring,” tænkte jeg - en forklaring på, hvorfor et vildledende forsøg optræder i Hvidbog om passiv rygning - så jeg ringede til ham.
“Vi var nødt til at tage det studie med”
Efter at være gjort bekendt med min viden om de to forsøg, erkender Steffen Loft først, at WHO-forsøget ikke er noget godt studie. Herefter siger han: Læs videre …
11 kommentarer
Fire eu-lande liberaliserer rygelovene
14. september, 2009 | frihed, passiv rygning, politik, rygeforbud, rygning
Er forbuds-trenden ved at vende i Europa?
- Er forbuds-trenden ved at vende? Det ser sådan ud. Flere europæiske lande er ved at liberalisere deres rygelove med det argument, at totalforbud imod røg på serveringssteder ødelægger økonomien i serveringsbrancherne - ligesom vi har set det i Danmark.
Fire europæiske lande har liberaliseret rygelove i 2009. Det drejer sig om Tjekkiet, Kroatien, Liechtenstein og den tyske delstat Bayern, som alle har slækket på deres rygelove i serveringsbranchen.
Dette kommer ikke bag på bestyrelsen i DARY, Danmarks Rygerforening: ”Vi ved, at total-rygeforbud ikke kan holde på sigt - og vi tror også, at politikerne ved det,” siger foreningens formand, Frank Pedersen.
”De fire rygelovs-liberaliseringer er et tegn på, at de pågældende lande ikke vurderer faren ved passiv rygning så alvorligt, som vi gør her i Danmark - mere realistisk efter vores opfattelse,” siger Frank Pedersen. Læs videre …
1 kommentar
Titanic synker … men her lugter skønt!
31. august, 2009 | anti-tobak, debat indlæg, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab
Rygeloven: Har vi glemt betydningen af ordet ”Gæstfrihed”?
Debat indlæg i JP 31. aug 2009 - JP web version med kommentarer - fra JP trykt avis
Af Klaus Kjellerup
- Danskerne har ”omfavnet” rygeloven, skrev JP glad på 2-års dagen for rygeforbudet. Artiklen henviser til myndighedernes spørgeundersøgelse, hvori halvdelen af ikke-rygerne angiver, at de har indført rygeforbud i deres hjem siden rygeloven.
Men det er ikke nogen glad nyhed - det er en foruroligende nyhed. Den er et tegn på stigende intolerance - et tegn på, at rygerne bliver mobbet ud af samfundet af det politisk korrekte, røgfrie flertal.
Nej - danskerne har ikke ”omfavnet” rygeloven. Men mange ikke-rygere har omfavnet den. Halvdelen af ikke-rygerne har grebet chancen for at smide rygerne ud. Rygeforbudet har pludselig gjort det vigtigere at have et røgfrit hjem end at have rygende venner og familiemedlemmer. Gæstfriheden gælder ikke længere rygerne. Har danskerne glemt betydningen af ordet gæst-frihed? Er reglerne blevet vigtigere end venskaberne? Er forbudet blevet vigtigere end festen?
Rygerne har nu været jagtet i to år og har oplevet massive rettighedstab, som mange folk ikke kan forestille sig. Fra aug 2007 blev det helt uinteressant at benytte indendørs glæderne i samfundet: Restauranter, cafeer, diskoteker, cafeterier, bingo & bowlingbaner, spillesteder & spillehaller - undrer det nogen, at disse steder oplever økonomisk nedtur? Endvidere al transport: Tog, færger, fly, lufthavne - rygerne er nu jaget ind i deres egne biler. Undrer det nogen, at vi oplever flere trafikdødsfald?
Mange folk tror, vi har rygeforbud, fordi passiv rygning har vist sig farligt. Men sådan er det ikke - rækkefølgen er omvendt: Midt i 70-erne besluttede den gryende ”public health” sektor sig for rygeforbud - et smart politisk middel for at ”hjælpe” rygerne til rygestop. Først bagefter fabrikeredes ”værktøjet” til at opnå forbudet: Tobaksrøg skulle være farligt - for ikke-rygerne! En række spørgeundersøgelser blandt ikke-rygere blev finansieret af ”public health” og medicinalbranchen. De fleste viste imidlertid nul risiko. Læs videre …
21 kommentarer
“Ond” røg forskning forsvandt i 28 år
23. juli, 2009 | anti-tobak, debat indlæg, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab
Målinger frikendte passiv rygning - og blev gemt væk i skuffe …
Verdens første grundige videnskabelige målinger af passiv rygning på barer og restauranter - som entydigt frikender passiv rygning for sundhedsfare - lå i 28 år gemt væk i en skuffe på et støvet kontor i en sundhedsorganisation, uden at nogen kendte til deres eksistens. Samtidig rasede den videnskabelige debat om passiv rygnings farlighed i Europa og USA.
Målingerne blev gemt væk i 1975, fordi ledelsen af Massachussetts Lung Association i USA ikke brød sig om resultaterne. De viste nemlig ret tydeligt, at passiv rygning på amerikanske serveringssteder umuligt kunne udgøre nogen sundhedsrisiko, hverken for personalet eller for gæsterne. Undersøgelsen samlede herefter støv i 28 år, og blev aldrig nævnt i de mange rapporter om passiv rygning, som sundhedsorganisationerne gennem årtier bombarderede politikerne med for at opnå rygeforbud i EU og USA.
Først da forskeren selv i en høj alder gjorde opmærksom på sit arbejde i et avis indlæg i 2003, kom den glemte undersøgelse til offentlighedens kendskab. Denne historie viser, hvordan sundhedsvæsenets uvilje imod tobak gør det umuligt for sundhedsarbejdere at behandle dette emne objektivt. Undersøgelser og tal, der ikke viser en klar negativ effekt ved tobak, bliver enten ignoreret eller undertrykt - så kun de ”rigtige” resultater bliver tilgængelige. Læs videre …
2 kommentarer
Rygeforbud koster caféerne 400 mill årligt
26. juni, 2009 | anti-tobak, passiv rygning, politik, rygeforbud, rygning
Hård nedtur i branchen kickstartet af rygeloven i 2007
[fra: Danmarks Restauranter & Cafeer - juni 2009]
- Rygeforbudet i Danmark koster hvert år danske cafeer og værtshuse op imod 400 mill i tabt omsætning, fordi rygerne holder sig fra de røgfrie udskænkningssteder. Det fremgår af omsætningstallene fra cafeer og værtshuse for perioden 2003 - 2008 fra Danmarks Statistik.
Siden rygeforbudet blev indført i august 2007, har danske cafeer og værtshuse været ramt af en gennemsnitlig årlig salgsnedgang på 7%, og branchens samlede tab efter små to års rygeforbud kan i dag estimeres til næsten en halv milliard kroner. Det er primært cafeer og værtshuse, der har måttet tage tab - restauranterne ser derimod ud til kun at være påvirket af rygeforbudet i mindre omfang.
Cafeernes samlede tab indeholder endda en omsætningsgevinst i de små ryge-værtshuse under 40 m2, der er undtaget fra rygeloven. De små ryge-steder, som udgør mellem 5 og 10% af cafeerne, har ifølge brancheforeningen, Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC), oplevet stor fremgang siden forbudet i 2007, og begrænser dermed branchens samlede årlige tabstal. Det er ikke muligt at skille tallene fra små og store cafeer / værtshuse i Danmarks Stastistiks database - men det er rimeligt at antage, at det årlige tab ville være en del større, såfremt 40m2 undtagelsen ikke fandtes.
Nedturen startede før “finanskrisen”
Tallene afslører også, at nedturen i cafe- og værtshusbranchen startede et helt år før den underliggende samfundsøkonomi faldt - den såkaldte finanskrise / recession - som begyndte i efteråret 2008. Nedturen på caféerne startede nemlig præcis i dagene efter rygelovens indførsel 15. august 2007. Straks efter faldt omsætningen ifølge DRC dramatisk med 15-25% - men i den følgende periode frem til udgangen af 2008 ”stabiliseredes” den negative tendens til et jævnt, men dybt fald på 7% årligt, siden toppen midt i 2007, hvor branchens årlige omsætning nåede op på 4,7 mia kroner. Læs videre …
Ingen kommentarer
8 års rygeforbud: Nul sundhedsgevinst
7. maj, 2009 | anti-tobak, passiv rygning, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab
Officielle USA-tal: Rygeforbud gav ikke bedre folkesundhed
Otte år er gået efter at rygeforbudene for alvor bredte sig i USA, men det har endnu ikke været muligt for de amerikanske myndigheder at se nogen bedring i den amerikanske folkesundhed. Rygeforbudene på de amerikanske arbejdspladser, restauranter osv. har ikke givet færre tobaksdødsfald - og de har heller ikke givet færre hospitalsindlæggelser pga. ryge-relaterede sygdomme. Rygeforbud ser ikke ud til at virke. I hvert fald ikke på 8 års sigt.
Dette er resultatet af verdens hidtil største og grundigste undersøgelse af helbreds effekterne efter samtlige rygeforbud i USA: Changes in U.S. hospitalization and mortality rates following smoking bans. (se sammendrag) - (se hele undersøgelsen) - Den er foretaget af researchere fra flere amerikanske universiteter for kongressens ”National Bureau of Economic Research”, som har undersøgt antallet af amerikanske hjertedødsfald, hjertesygdomme, blodpropper og andre såkaldt rygerelaterede sygdomme efter indførslen af de mange rygeforbud.
Resultatet er en øjenåbner: Rygeforbudene har ingen effekt. I halvdelen af områderne med rygeforbud i USA var der endda flere ryge-relaterede hospitalsindlæggelser og dødsfald efter indførslen af forbud - mens der i andre områder til gengæld var færre. Gennemsnittet i USA er et stort rundt nul: Ingen effekt - ingen sparede hospitalsudgifter - ingen forbedringer i folkesundheden - ingen forlængelse af middel-levetiden.
Disse officielle tal er en stor streg i regningen for forbudslobbyen i “public health” i hele verden, inklusive den danske sundhedsstyrelse, forebyggelseskommissionen og sundhedsminister Jacob Axel Nielsen, som havde sat næsen op efter en positiv helbredseffekt af det danske rygeforbud. Der er imidlertid intet, der tyder på, at forholdene vil være anderledes i Danmark. Et rygeforbud mindsker nemlig ikke røgen - det flytter den bare udendørs, eller hjem hos rygerne. Og undersøgelsens resultat sætter samtidig et stort spørgmålstegn ved den omstridte teori om risikoen ved passiv rygning. Læs videre …
31 kommentarer
Fransk ekspert: Passiv rygning er ufarligt
15. marts, 2009 | anti-tobak, manipulation, passiv rygning, politik, rygeforbud, videnskab
Hjerteforening snød i rapport: Ingen risiko bag rygeforbud i DK

Frankrigs førende tobaks-ekspert, professor Robert Molimard anklager anti-tobaks lobbyen bl.a. i Danmark for manipulation
Frankrigs førende tobaks-forsker & rygestop-specialist gennem en menneskealder, professor emeritus Robert Molimard, har foretaget endnu et skarpt udfald imod den europæiske anti-tobaks lobby, inklusive den danske Hjerteforening. Han anklager lobbyen for grov manipulation for at få politikerne til at vedtage rygeforbud i EU-landene, bl.a. i Danmark.
Rygeforbudene er ifølge Molimard både unødvendige, og skadelige for mange rygere. Samtidig erklærer han utvetydigt, at passiv rygning ikke er noget sundhedsproblem - og han demonstrerer, at anti-tobaks lobbyens egne rapporter viser det samme - når de altså renses for tal-manipulation.
”Lad mig være helt klar,” skriver han i et dokument fra januar 2009, der for nylig blev fremlagt på en friheds-konference i Bruxelles. ”De eneste ofre for tobakken er rygerne selv. Ikke-rygere kan naturligvis blive generede af røg - men ikke-rygere dør ikke af tobaksrøg.”
Her i Danmark fremgår det ellers ofte, at 2.000 danskere dør af passiv rygning om året. Ifølge professor Molimard er dette tal blæst fuldkommen ud af proportioner, bl.a. fordi anti-tobaks lobbyen fra fx. Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse tæller ryger-dødsfald med, når de skal bilde politikere og befolkning ind, hvor farlig passiv rygning er. Det relle tal i DK er med stor sandsynlighed nul dødsfald.
Misforholdet mellem rapporterne og sandheden skyldes ifølge professor Molimard, at anti-tobaks lobbyen har manipuleret for at få indført rygeforbud. Han anklager ”anti-tobaks aktivister” for at have fabrikeret falske rapporter med stærkt overdrevne dødstal, som de tilskriver passiv rygning. Han er især ude med riven efter EU-rapporten Lifting the smokescreen - 10 reasons for a smokefree Europe, som han ligeud kalder ”løgn og manipulation”. Læs videre …
19 kommentarer
Surprise: Rygeforbud giver flere rygere
5. januar, 2009 | anti-tobak, passiv rygning, politik, rygeforbud, rygning, sundhed
[fra 180grader.dk]
Antallet af rygere i DK er steget efter rygeloven - trods Sundhedsstyrelsens tricks for at skjule det …
”Færre rygere end nogensinde før,” jublede samtlige medier i kor 30. dec, efter at Sundhedsstyrelsen sendte 2008-tallene fra den årlige danske ryge-undersøgelse ud til de tyndt befolkede nyhedsredaktioner mellem jul og nytår. Undersøgelsen gav ingen anledning til research på redaktionerne - stort set samtlige medier skrev blot styrelsens fortolkning af tallene af.
Og styrelsens fortolkning var forudsigelig: Rygeforbudet virker. Alt er skønt - ifølge sundhedsstyrelsen. “Flere skodder smøgerne”, skrev Berlingske. ”Rygning rammer historisk lavpunkt” skrev Politiken. Og så er alle jo glade, ikke? Den røgfrie fest kan fortsætte …
Jeg hader ellers at være show-stopper - især ved sådan en glad fest, men altså: Det er desværre forkert. Der er nemlig flere rygere i Danmark idag end før rygeforbudet i 2007. Tallene taler deres eget tydelige sprog: Efter 35 års næsten stabilt fald i antallet af rygere, er tallene krøbet op siden rygeforbudet: Der var 27,7% rygere i DK i 2006 - 27,9% i 2007 - og 28% i 2008. Læs videre …
13 kommentarer
Kære Tøger Seidenfaden - jeg giver op
19. december, 2008 | anti-tobak, censur, debat indlæg, passiv rygning, politik, rygeforbud, videnskab
Kære Tøger Seidenfaden - efter at have korresponderet med mange Politiken-redaktører (inkl chefredaktionen) i to måneder om optagelse af nedenstående debatindlæg i Politiken, indser jeg nu, at I ikke har tænkt jer at bringe mit indlæg. Jeg giver op. I får ret - og I får fred.
Jeg er ellers ikke sart, men jeg finder det urimeligt, at man ikke kan komme til orde, når man angribes i Politiken - sådan som det skete i Politikens kronik 30. sep, hvor en repræsentant for de danske sundhedsmyndigheder fyldte spalterne med negative holdninger, grove beskyldninger og forkerte oplysninger. Er det virkelig så vigtigt for Politiken, at kun myndighedernes version kommer frem i spalterne?
Den sande historie findes i indlægget, som jeg hermed poster herunder. God læsning & længe leve den frie debat.
Højt humør - Klaus Kjellerup
———————————
Myndigheder spreder dødsfrygt og hysteri
Af Klaus K - indlæg skrevet til Politiken 4. okt 2008 som svar på denne kronik. Afvist af Politiken
Er der et emne, der er udsat for systematisk propaganda i medierne, er det emnet passiv rygning - dette emne passer perfekt ind i tidens mest trendy omkvæd: “Det er de andres skyld”. Og det blæses ud overalt i medierne, senest kronikken i Politiken: ”Vrede rygere”, hvor en af statens ”Masters of public health”, Charlotta Pisinger skælder ud på ”Den Gule Negl” og giver os endefuld pga vores ”kamp mod rygeforbudet”.
Efter en opremsning af ”fakta” om passiv røgs farlighed, priser hun rygeforbudet i DK, og gentager det fordummende omkvæd i sundhedsvæsenets faste klagesang: “Det er rygernes skyld” - det lyder sådan her: ”Rygerne skader uskyldige ikke-rygere” med deres ”dødbringende tobaksrøg” - og den evigt gentagne linie: ”Passiv rygning dræber 2.000 danskere årligt”. Læs videre …
50 kommentarer
Dagens tilbud: Køb et rygeforbud … !
27. november, 2008 | korruption, manipulation, passiv rygning, politik, rygeforbud, videnskab
Ministeren indrømmer:
EU’s passiv rygning-rapport betalt af medicinal giganter
En skandale af historiske dimensioner er i den forløbne måned gået hen over hovedet på de fleste danske medier - med undtagelse af GoMorgen Danmark 10. nov samt Ekstra Bladet 9. nov og EB 16. nov - nemlig sundhedsminister Jakob Axel Nielsen’s indrømmelse af, at EU’s officielle rapport om passiv rygning er finansieret af giganterne i medicinal-industrien, Pfizer og GlaxoSmithKline.
Rapporten udtrykker EU’s officielle holdning til passiv rygning og anbefaler utvetydigt totalt rygeforbud på samtlige arbejdspladser i EU. Den udkom i 2006 som resultatet af den store ”Smoke Free Europe” anti tobaks-konference i Luxemborg i 2005, hvor de fleste nationale sundhedsministre deltog - denne EU-konference blev også finansieret af de to medicinal-giganter.
Disse kendsgerninger bliver sat ydeligere i relief af netavisen 180grader.dk som har afsløret, at Frankrigs tobaks-ekspert nr. 1, professor Robert Molimard i en kritisk analyse anklager EU-rapporten for at være 140 siders manipulation, fordi den kører risikoen ved passiv rygning op til at være en sundhedskatastrofe, der ikke findes nogen dokumentation for. ”Passiv rygning er ikke et seriøst sundhedsproblem, som kræver statslige forbud,” siger han.
Og så bliver det helt uacceptabelt. Giganternes finansiering af både EU-rapporten og anti tobaks-konferencen er i forvejen en utidig sammenblanding af interesser, og man kan med fuld ret spørge, om Pfizer og GlaxoSmithKline har købt sig til EU’s aktuelle anbefalinger af rygeforbud i samtlige medlemslande? Læs videre …
5 kommentarer
Afsløret: WHO passiv rygning forsøg var fup
24. november, 2008 | anti-tobak, manipulation, passiv rygning, politik, rygeforbud, videnskab
Tyske forskere: Anti-tobaks lobby manipulerede med videnskabeligt forsøg, så det “beviste” at tobaksrøg er farligere end diesel-udstødning

Ford Mondeo: Biler forurener meget værre end passiv rygning. WHO's anti-tobaks forsøg afsløret som fup
Et hold forurenings eksperter fra den tyske restaurantions-brancheforening, BGN, har afsløret sundhedsorganisationen WHO og den italienske anti-tobakslobby i manipulation med en videnskabelig undersøgelse fra 2004. WHO-undersøgelsen konkluderede efter et forsøg i en garage i Italien, at passiv rygning af tre cigaretter var farligere end udstødningen fra en Ford Mondeo med dieselmotor.
Dette er absolut ikke tilfældet - tværtimod. Diesel-udstødning er langt farligere, siger BGN’s forskere efter at have udført et forsøg magen til det italienske. Denne gang blot med rigtige måleinstrumenter. Det tyske forsøgsresultat efterlader en meget stærk fornemmelse af, at anti-tobakslobbyen har lavet manipulation for at opnå et forudbestemt, fastlagt resultat af undersøgelsen: At passiv rygning skulle være farligere end diesel-udstødning.
Tyskerne rejser kraftig kritik imod WHO for at have været vidende om, at forsøget ville have givet et andet resultat med de rigtige målsinstrumenter: ”Denne sag har alvorligt rystet vores tro på WHO’s metoder,” skriver BGN’s ledende professor, Dr. Romano Grieshaber på BGN’s website.
Den tyske afsløring er beskrevet i BGN’s undersøgelse på tysk - og her i engelsk version.
Den italienske garage undersøgelse, som blev lavet af anti-tobakslobbyen fra WHO’s kræftafdeling, IARC og den italienske stats kræftselskab under ledelse af Dr. Invernizzi, konkluderede følgende: En Ford Mondeo dieselbil, der kører i tomgang i en lukket garage i 30 minutter, udstøder 10 gange færre giftstoffer end tre cigaretter, der ryger sig selv i samme tidsrum.
Denne overraskende konklusion beskrev anti-tobakslægerne sådan i sammenfatningen af undersøgelsen i British Medical Journal’s anti-tobaks tidsskrift “Tobacco Control”: ”Passiv rygning er en stor kilde til forurening, som giver op til 10 gange så kraftige partikel koncentrationer som en dieselmotor i tomgang.” Læs videre …
5 kommentarer
|
Klaus Kjellerup - journalist og sangskriver i Danser med Drenge |
|
Skriv i blog'en eller i FORUM
Seneste artikler
- Eksplosion i rygning blandt unge piger
- Århundredets svindelnummer … ?
- Fransk top-ekspert: Rygelov bygger på løgn
- Ryge-krig: Underholdning eller propaganda?
- Kan velfærdsstaten overleve uden rygning?
- Polen afviser EU-krav om rygeforbud
- Tjekkiet: En frivillig & demokratisk rygelov
- Forskere: Rygelov virker imod hensigten
- Myte, at lav dansk levetid skyldes øl & røg
- Officiel ryge-undersøgelse er vildledende
Søg
Nye kommentarer
- Langki til Århundredets svindelnummer … ?
- Langki til Århundredets svindelnummer … ?
- Langki til Fransk top-ekspert: Rygelov bygger på løgn
- smockr til Århundredets svindelnummer … ?
- csknudsen til Århundredets svindelnummer … ?
Kategorier
Links
- Danmarks Rygerforening
- Dave Hitt: The facts
- Dr. Michael Siegel’s blog
- Enstrom defense
- Facebook - Klaus K blog
- Forces - liberty news network
- Forest - voice of the smoker
- Frank Davis
- Freedom 2 choose
- Heartland Institute
- Hyping health risks
- Jacob Sullum - Reason.com
- Joe Jackson
- Smokers club - David Kuneman
- Taking Liberties
- Tobacco truth
- Velvet Glove - Iron Fist
- Velvet Glove - Iron Fist: BLOG
Tidl artikler
- 8 års rygeforbud: Nul sundhedsgevinst
- Afsløret: WHO passiv rygning forsøg var fup
- Årets julegave: Et spark bagi
- Dagens tilbud: Køb et rygeforbud … !
- Fire eu-lande liberaliserer rygelovene
- Folketinget vildledt af rygeforbuds-rapport
- Forbud dræber festen på spillestederne
- Fransk ekspert: Passiv rygning er ufarligt
- Irland: Forbuds-paradiset er en fiasko
- Kære Tøger Seidenfaden - jeg giver op
- Midt i en forbudstid
- Rygeforbud koster caféerne 400 mill årligt
- Rygeloven skyder langt over målet …
- Sådan gjorde de passiv rygning “farligt”
- Slog forebyggelse Christian ihjel?
- Sundheds chock: Rygeforbud koster liv
- Surprise: Rygeforbud giver flere rygere
- Titanic synker … men her lugter skønt!
- To års rygeforbud i DK: Nul sundhedsgevinst
- Tvang og forbud virker modsat
- Økonomisk krise bremser rygeforbud i USA
- “Eksperterne” - er de forskere eller præster?
- “Ond” røg forskning forsvandt i 28 år














