Danske politikere køres rundt af Big Pharma

18. marts, 2019 | debatindlæg afviste, korruption, manipulation, politik, rygning, økonomi

♦ Nyt medicinal-sugerør i de offentlige kasser: Rygestopkurser

♦ Sundhedsstyrelsens rygestop-bibel finansieret af Pfizer

- KORRUPTION & OFFENTLIGE RYGESTOPKURSER:

Hvorfor vil danske politikere gøre de globale medicinalgiganter endnu rigere på de danske skatteyderes bekostning?

Dette spørgsmål er blevet relevant, efter at Venstre 23. januar i Berlingske [0] erklærede at ville bruge skattepenge på at forære medicinalbranchens “rygestop-medicin” til deltagerne på det offentliges rygestopkurser, og gøre det til en permanent ordning.

Hvorfor hoppede politikerne på denne vogn?

Uden tvivl har det spillet ind, at medicinalgiganten Pfizer i 2016 finansierede og tilrettelagde en vildledende rapport fra statsinstituttet KORA (nu VIVE), som fik stor medieomtale. [1]

Rapporten konkluderede i strid med sandheden, at rygere koster det offentlige mere end ikke-rygere, og at det - også i strid med sandheden - kan betale sig for det offentlige at finansiere rygestopkurser, bl.a med Pfizers rygestopprodukter.

Som det fremgår, kan det ikke betale sig. Jo flere rygere, der findes i Danmark, jo bedre bliver det offentliges finanser. Offentlige rygestopkurser er med andre ord det samme som betingelsesløs erhvervsstøtte til de globale drug-selskaber Pfizer, GlaxoSmithKline, Johnson & Johnson og Novartis - på skatteydernes regning og uden nogen fordel for dem.

Rygestopkurser er endvidere en meningsløs ide - af mange årsager:

For det første er rygning ikke en sygdom, og rygning kræver ikke medicin, selv om medicinalbranchen påstår det. Det er nedladende af de politiske partier at sygeliggøre deres rygende vælgere på denne måde.

Tobaksrygning er et valg - et valg, mange mennesker har truffet, som de er glade for, fordi rygning giver dem velvære, samtidig med at nikotinen øger deres opmærksomhed, indlæringsevne og kreativitet.

Det er også et valg, når rygere holder op igen. Det burde være klart for enhver, at sygdomme man kan vælge at slippe for, de er netop ikke sygdomme - de er valg.

Derfor er der naturligvis heller ikke tale om “medicin”. Der er tale om nikotinerstatning - Nicorette - et almindeligt forbrugerprodukt, som produceres af medicinalbranchen i konkurrence med andre, mere populære nikotinprodukter i butikkerne som f.eks. snus og tyggetobak, der produceres af tobaksindustrien, og E-cigaretter.

Disse produkter fungerer allesammen bedre som rygestop-metoder end medicinalbranchens Nicorette. Og så er de tilmed gratis for skatteyderne - tobaksprodukterne er endda belagt med tårnhøje afgifter, i modsætning til Nicorette.

Kun ét af medicinalbranchens rygestop-produkter kan minde lidt om det, man normalt kalder “medicin”: Medicinalselskabet Pfizer’s rygestop-pille, “Champix”, som imidlertid fører til et hav af bivirkninger, herunder selvmord, selvskade og voldelig adfærd. Pfizer måtte i 2013 betale 300 mill dollars i erstatninger for skader ved denne “medicin”. [1b]

Men hvorfor skal det offentlige overhovedet bruge ressourcer på rygestopkurser? Og hvorfor skal medicinalprodukter støttes af skatteyderne på disse kurser? Produkter, som tilmed er ringere end de konkurrerende nikotin-produkter, der findes på det frie marked?

Det svar, man får i Sundhedsstyrelsen er, at pharma produkterne er for dyre for de fattigste rygere.

Det er korrekt - men hvorfor er de så dyre? Det er de såmænd på grund af medicinalgiganternes 30 år lange lobbykampagne for at få politikere over hele verden til at sætte tobaksafgifterne op.

Big Pharma’s ‘Operation Nicorette’:
1. lobby for højere tobaksafgift
2. sæt Nicorette-prisen op
3. få skatteyderne til at betale

Forklaringen er denne: I midten af 1980’erne fik medicinalbranchen godkendt Nicorette som rygestopmidddel i USA og flere europæiske lande, og herefter kickstartede medicinalgiganterne krigen mod deres største konkurrent - tobakken.

Store medicinalselskaber begyndte at tilbyde penge til énøjede anti-tobaksaktivister i det offentlige over hele den vestlige verden, hvis de ville skrive negative artikler om tobak, og lægge pres på politikerne for at få dem til at indføre rygeforbud og hæve tobaksafgifterne løbende i deres respektive lande.

Disse aktivistister har i dag stor magt i det offentlige pga medicinalgiganternes rundhåndede støtte til dem, men tidligere var der ingen, der tog disse folk alvorligt - de var blot “gale fanatikere med en sag”. Problemet er desværre, at det er de stadig - nu er de blot fanatikere med en sag, der har adgang til penge.

Drug-selskabernes strategi med at finansiere énøjede fanatikere i stedet for upartiske forskere ligner den strategi, man kender fra propaganda eller krig: Man ville have aktivisterne til at skabe negativ offentlig stemning mod fjenden - tobakken, rygerne og tobaksindustrien - en negativ stemning, der skulle bruges til at fremme salget af branchens egne konkurrerende produkter, dvs. først og fremmest Nicorette, men også andre pharma drugs.

Medicinalgiganten Johnson & Johnson er ejer af Nicorette-licensen, og i dette selskab foregik finansieringen af aktivisterne igennem selskabets familiefond, The Robert Wood Johnson Foundation, som er majoritetsejer i Johnson & Johnson. Denne fond har på sin website beskrevet sin snart 30 år lange marketing-operation for rygestop-produkterne, som fonden har brugt mange milliarder dollars på.

Beskrivelsen af operationen er naturligvis pakket ind i de sædvanlige floskler om at redde børnene og de fattige, men operationen hedder ligeud: Taking on Tobacco: The Assault on Smoking, [2, 3, 4, 5].

I kapitlet The Smokeless States beskriver Johnson-fonden udvælgelseskriterierne for sine bevillinger sådan: Bevillingsmodtagerne skulle være aktivister - de skulle belære offentligheden og politikerne om “tobaksproblemet” - og de skulle sørge for at få indført samfundsændringer ved hjælp af “advocacy”, dvs. politisk påvirkningspres:

“Primarily, grants were awarded to non-governmental organizations, with the intention that they would educate the public and policy-makers about the tobacco problem.

Two features about the program are significant: (1) the Foundation encouraged its grantees to be activists; (2) advocacy was emphasized to bring about policy change.” [2]

Der var to mål med Johnson-fondens kampagner: 1. Rygeforbud - aktivisterne skulle presse politikerne til at indføre forbud imod brugen af konkurrenternes nikotinprodukter i offentligt rum. 2: At få konstant øgede tobaksafgifter på den politiske agenda - og medicinalselskaberne havde en særlig grund til sidstnævnte:

For hver gang nye tobaksafgifter slår igennem i form af højere cigaretpriser i butikkerne, så kan Nicorette-producenterne også sætte priserne op på Nicorette - og det har man gjort hver gang med usvigelig sikkerhed [5b]. På grund af de mange stigninger i tobaksafgiften, koster en pakke 4 mg Nicorette-tyggegummi i dag over 100 kr for to dages forbrug, selv om den ikke koster mere at producere end en pakke Stimorol.

Så nu er Nicorette altså blevet for dyr, og Nicorette-producenterne sælger ikke nok enheder. Hvad gør man så? Får skatteyderne til at betale, naturligvis … ! Dette er medicinalselskabernes helt almindelige mål for næsten alle deres lobbyaktiviteter - at få skatteyderne til at betale.

Så medicinalgiganternes “Operation Nicorette” ser altså sådan ud: 1. Først lobbyer man myndighederne til at hæve tobaksafgiften ved hjælp af sine aktivister. 2: Når de højere tobaksafgifter er slået igennem på tobaksprisen i butikkerne, så sætter man også Nicorette-prisen op. 3: Når Nicorette-prisen så tilsidst er blevet for høj for forbrugerne, så lobbyer man myndighederne til at få skatteyderne til at betale.

Velkommen til medicinalgiganternes Nicorette-businessmodel.

Læger anbefalede Pfizer’s rygestop-drugs
i Sundhedsstyrelsens rapport
- mens de var betalt af Pfizer

Hvordan har danske politikere overhovedet fået den besynderlige ide, at rygere ikke selv kan stoppe rygning og må bruge drug-branchens “medicin”?

Ideen stammer såmænd fra Sundhedsstyrelsens rapport fra 2011, “Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis” [6].

Denne rapport, som i dag benyttes som en bibel af sundhedsmyndighederne, anbefaler de praktiserende læger, at de kun må bruge medicinalgiganternes “rygestop-medicin” overfor rygerne og de rygende patienter - ifølge rapporten fordi dette er den eneste virksomme “behandlingsmetode” imod rygning.

Alle andre produkter og metoder afskrives i rapporten som værende uden effekt på rygestop. På overfladen ligner rapporten en videnskabelig rapport - men dens indhold er reelt blot en reklamepublikation for medicinalgiganternes “rygestop-medicin”.

Rapporten er forfattet af tre danske anti-tobaksaktivister: Charlotta Pisinger, hendes ægtefælle læge Niels Ulrich Holm, samt kollegaen Martin Døssing. Disse tre aktivister er alle kendte for at have været på lønningslisten hos netop de globale medicinalselskaber, der producerer den “rygestop-medicin”, som de anbefalede i rapporten.

Det er vanskeligt at finde et mere rammende udtryk for dette end korruption. De to læger blev afsløret i at have modtaget penge fra medicinalgiganten Pfizer af Ekstra Bladet [9] og andre medier [7, 8], mens Charlotta Pisinger selv røbede sine økonomiske interessekonflikter med medicinalindustrien i et debatindlæg i “Månedskrift for almen praksis” i 2012. [10]

Døssing og Pisinger har endvidere en lang historie bag sig indenfor medieaktivisme - f.eks. denne artikel i Berlingske: “Passiv rygning er dødsens farligt” [11], hvori de har citeret falske videnskabelige forsøg [12] i den erklærede hensigt at få strammet rygeloven i Danmark - til gavn for Nicorette-sponsorerne.

Ja - de er dygtige i medicinalindustrien. De styrer hele sundhedsvæsenet ved hjælp af betalte aktivister og efterhånden også dele af det øvrige samfund. Åbenbart med politikernes velvilje …

Eller er vore politikerne bare for naive? Er det snart på tide, at man vågner op i dansk politik?

————————————

Referencer:

0: Venstre åbner for penge-hjælp til rygestop, Berlingske 23. januar 2019

1: Staten og Big Pharma laver ‘fake news’, Information 3. januar 2017

1b: Pfizer settles 2.000-plus Chantix suits, takes $273M charge, Fierce Pharma, 2013

2: The SmokeLess States Program, The Robert Wood Johnson Foundation, 2005

3: Taking on Tobacco: The Assault on Smoking, The Robert Wood Johnson Foundation

4: The SmokeLess States Program - pdf, The Robert Wood Johnson Foundation, 2005

5: Taking on Tobacco: The Robert Wood Johnson Foundation’s Assault on Smoking - pdf

5b: Politikere bøjer sig for medicinal-lobbyister, Dagbladet Børsen, 2011

6: Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis, Sundhedsstyrelsen 2011