Ti år med rygeloven: Folk holder på pengene

31. december, 2018 | debatindlæg afviste, public health, rygeforbud, sundhed, økonomi

♦ Der burde være opsving, men privatforbruget står stille

♦ Sundhedsformynderi skaber mere sygdom og svag økonomi

- NULVÆKSTSAMFUND

Hvorfor bruger danskerne ikke flere penge?

Dette spørgsmål har været rejst af økonomer i årevis uden svar (1) - senest af cheføkonom Signe Roed-Frederiksen i Børsen (2). Det er en gåde for økonomer, at de lave renter ikke har sparket gang i økonomien siden finanskrisen i 2008, skrev hun bl.a.

Halvdelen af økonomien udgøres af privatforbruget. Men idag - ti år efter crashet i 2008 - er økonomien stadig ikke på højde med de niveauer, man oplevede i perioden fra 1945 til 2008.

Det er ikke kun et dansk fænomen: Den blodfattige økonomiske vækst findes overalt i EU og andre vestlige lande - og det til trods for de historisk lave renter og det naturlige opsving efter finanskrisen, som burde have fået folk til at forbruge lystigt.

Så hvad er årsagen til nulvæksten? Ingen økonomer synes at have overvejet, om den kan skyldes de markante ændringer, der skete i de vestlige samfund i årene op til crashet i 2008.

Den potentielle vækstdræber, der aldrig omtales, er det totalitære sundhedsformynderi, som FN-organisationen WHO begyndte at diktere i medlemslandene for 15 år siden med “verdens første sundhedstraktat”: Anti-tobakstraktaten, Framework Convention on Tobacco Control (3).

Med denne traktat pålagde WHO fra 2003 samtlige medlemslande at indføre rygelove og andre politiske indgreb imod tobak i perioden 2004 til 2008. I Danmark indførtes rygeloven i august 2007.

Rygelovene havde blandt andet den effekt, at de forbød rygeres efterspørgsel efter offentlige steder, de kunne ryge. Man forbød med andre ord en stor del af den privatøkonomiske aktivitet. Det undrer vel ingen økonomer, at privatforbruget falder, når dele af efterspørgslen forbydes ved lov?

Sundhedsformynderi dræber livskvaliteten

Siden rygelovene har myndighederne i Danmark og andre europæiske lande desuden udsat folket for et omfattende sundhedsformynderi med tilhørende sundhedspropaganda i nyhedsmedierne: Rygere, øldrikkere, fedt-spisere og ikke-motionister er blevet dømt til udskamning fra samfundet - den såkaldte “denormalisering” af de usunde.

“Usund” livsstil er blevet så voldsomt fordømt i medierne siden 2007, at mange danskere i dag ikke tør ytre sig sandfærdigt om deres livsstil, hvis den er dømt “usund” af myndighederne. Hertil kommer alle de statslige sundhedsafgifter, der er regnet ned over de “usunde”: Cigaretter er hårdest ramt, men også andre forbrugerprodukter er ramt.

Det er bemærkelsesværdigt, at den eneste danske økonom, der har påpeget negativ effekt ved sundhedsformynderiet, er professor Chr. Bjørnskov, ekspert i lykke-økonomi (4). Han har med evidens fra svarene på livskvalitetsspørgsmålene i EU’s halvårlige polls beskrevet, at rygere oplever dårligere livskvalitet efter rygelove og øgede cigaretafgifter, mens ikke-rygere ikke oplever en tilsvarende bedre livskvalitet.

Samlet set er befolkningerne altså blevet mindre lykkelige efter sundhedsformynderiet. Undrer det nogen økonomer, hvis folket på den baggrund forbruger mindre?

Rygeloven: Stik modsat forventningerne

Men der er vel en økonomisk upside ved sundhedsformynderi, som opvejer den lavere efterspørgsel? F.eks. lavere sygdomsudgifter for staten?

Nej - i hvert fald ikke i Danmark. Tværtimod: Både hospitalsindlæggelser og ambulante sygdomsbehandlinger er ifølge Danmarks Statistik pr 2017 steget voldsomt med henholdsvis 16% og 35% siden 2007:

Hospitalsindlæggelser 2006-2017, Danmarks Statistik. Skilt indsat

Ambulante sygdomsbehandlinger 2006-2017, Danmarks Statistik. Skilt indsat

Se tallene tilbage fra 1995 i tidligere artikel HER (7)

Dette er uhørte stigninger, og selv om de også kan have andre årsager, så kan ingen påstå, at rygeloven og det øvrige sundhedsformynderi har været “godt for sundheden” - det er gået stik modsat forventningerne (7, 8).

De eneste, der har haft afgørende økonomisk gavn af rygelovene og sundhedsformynderiet er med andre ord medicinalindustrien. Og det er egentlig ikke mærkeligt, for det var denne industris globale giganter, der finansierede de vidtløftige offentlige rapporter, der i sin tid førte til rygelovene (9).

Hvad har staten tabt på sundhedsformynderiet? Sandsynligvis et stort to-cifret milliardbeløb årligt i lavere momsindtægter og højere sygdomsudgifter. Staten har kompenseret for en del af tabene ved at fremrykke beskatningen af pensionerne - så disse penge kommer til at mangle senere.

Staten har endvidere opkrævet flere forbrugsafgifter - ialt 16 mia ekstra årligt pr 2014 i forhold til 2008, fremgik det i en Dansk Erhverv-analyse (10). Dette dæmper naturligvis også privatforbruget.

Dette er den markante forskel på det samfund, vi kender i dag og det, vi kendte før 2007. Indtil rygeloven og sundhedsformynderiet opgives eller reduceres, er det derfor helt urealistisk at nære håb om at se privatforbrug og vækstrater på højde med dem, der fandtes før loven. Selv med nul-renter.

Det svarer til at lade Titanic sejle videre med hul i skroget og tro, at man kan øse vandet ud.

Konklusionen må være, at når myndighederne forfølger visse befolkningsgrupper og forbyder dem at efterspørge det, de ønsker, så får man økonomisk nulvækst og flere sygdomme. Ligesom i de gamle kommunistiske østlande.

Og prisen for sundhedsformynderiet? Den betales af de kommende generationer: Vores børn og børnebørn.

—————————————————————

* Indlægget blev indsendt som debatindlæg til Børsen 16. september, men afvist af Børsen.

Referencer:

1. Rygeloven: Vækstdræberen, som ingen ser - Klaus K blog, 2014

2. Hvorfor bruger danskerne ikke flere penge? - Børsen, 2018

3. WHO rammekonvention af 21. maj 2003 om tobakskontrol - retsinformation.dk

4. Økonom: Virker anti-rygepolitikken overhovedet? - netavisen 180grader, 2013

5. Grafik: Hospitalsindlæggelser 2006-2017, Danmarks Statistik

6. Grafik: Ambulante sygdomsbehandlinger 2006-2017, Danmarks Statistik

7. Gør sundhedsformynderi danskerne syge? - Klaus K blog, 2014

8. Markant mere sygdom i Danmark efter rygelov og sundhedsformynderi - 180grader, 2014