Header Top
Header Middle
Header Bottom
Forsiden BLOG Forum Fotos Video Om Den Gule Negl

Arkiv for december, 2008

Årets julegave: Et spark bagi

24. december, 2008 | anti-tobak, frihed, passiv rygning, politik, rygeforbud, rygning

Københavns Lufthavn indfører totalt rygeforbud fra nytår

Københavns Lufthavn smider rygerne ud: Et moralsk korstog – uden moral

Julen er hjerternes tid. Ved jul er det tid til at give. I julen lægger vi for en kort stund alle hverdagens stridigheder og konflikter af vejen og prøver at være gode – og ikke mindst: Vi prøver at være gode ved dem, der måske har det lidt værre end os selv.

OBS – rettelse: Sådan var det tidligere. Men de dage ser desværre ud til at være forbi i vores nye forbuds-samfund. Vi lever nu i en tid med nul-tolerance, og det gælder også ved juletid. Fat det nu: Julens budskaber om glæde, om at være god, og om at udvise tolerance overfor andre mennesker er stærkt på retur.

Vi har igennem 1000 år levet med bibelens lignelse om den barmhjertige samaritaner, som hjalp en stakkels fremmed, der havde været udsat for røverisk overfald og var blevet slået halvt fordærvet. Samaritaneren har været en stor helt igennem vores 1000 år med kristendommen. En inspirerende rollemodel, som vi alle har kunnet lære af.

Men de dage er ovre. I forbuds-samfundet er man en god rollemodel, hvis man træder lidt hårdere på dem, der i forvejen ligger ned – fx. underklassen, der rammes af forbudene. I forbuds-samfundet er man ”god”, hvis man tværer de nederste lidt mere ud, og bagefter praler overfor omverdenen med sine gode hensigter og sin offervilje overfor ”tendensen” – den såkaldte tidsånd – dvs. den kendsgerning, at alle andre også tværer de nederste ud. Så kan alle de ”rigtige” tage hinanden i hænderne og bekræfte hinanden i, hvor ”gode” de er, mens de marcherer frem imod ”en bedre verden” uden de nederste – den “væmmelige underklasse”.  Læs videre …

Bookmark and Share

17 Comments

Tags: , , , , , , , , , ,

Kære chefredaktør – jeg giver op

19. december, 2008 | censur, debatindlæg afviste, passiv rygning, rygeforbud, videnskab

Kære Politiken chefredaktør, – Efter at have korresponderet med mange Politiken-redaktører i to måneder om optagelse af nedenstående debatindlæg i Politiken, indser jeg nu, at I ikke har tænkt jer at bringe mit indlæg. Jeg giver op. I får ret – og I får fred.

Jeg er ellers ikke sart, men jeg finder det urimeligt, at man ikke kan komme til orde, når man angribes i Politiken – sådan som det skete i Politikens kronik 30. sep, hvor en repræsentant for de danske sundhedsmyndigheder, Charlotta Pisinger, fyldte spalterne med negative holdninger, grove beskyldninger og forkerte oplysninger.

Er det virkelig så vigtigt for Politiken, at kun myndighedernes version kommer frem i spalterne?

Den sande historie findes i indlægget, som jeg hermed poster herunder. God læsning & længe leve den frie debat.

Højt humør – Klaus Kjellerup
———————————

Myndigheder spreder dødsfrygt og hysteri

Af Klaus K – indlæg skrevet til Politiken 4. okt 2008 som svar på denne kronik. Afvist af Politiken

Er der et emne, der er udsat for systematisk propaganda i medierne, er det emnet passiv rygning – dette emne passer perfekt ind i tidens mest trendy omkvæd: “Det er de andres skyld”. Og det blæses ud overalt i medierne, senest kronikken i Politiken: ”Vrede rygere”, hvor en af statens ”Masters of public health”, Charlotta Pisinger skælder ud på ”Den Gule Negl” og giver os endefuld pga vores ”kamp mod rygeforbudet”.

Efter en opremsning af ”fakta” om passiv røgs farlighed, priser hun rygeforbudet i DK, og gentager det fordummende omkvæd i sundhedsvæsenets faste klagesang: “Det er rygernes skyld” – det lyder sådan her: ”Rygerne skader uskyldige ikke-rygere” med deres ”dødbringende tobaksrøg” – og den evigt gentagne linie: ”Passiv rygning dræber 2.000 danskere årligt”.

Bortset fra den elendige stemning, det skaber i befolkningen, når sundhedsvæsenet gør den ene halvdel af danskerne til potentielle dræbere af den anden – så er udsagnene også forkerte. Vi har fået rygeforbud, ja – men der er stadig intet bevis for, at passiv røg udgør nogen alvorlig sundhedsfare. Der findes ganske vist en del tvivlsomme statistiske undersøgelser, fabrikeret og samlet af fanatiske akademikere i anti-tobakslobbyen. De viser en lillebitte øget risiko på et lavt niveau, som samfundet normalt aldrig ville reagere på – men heroverfor står verdens største befolkningsundersøgelser, der viser: Nul risiko.  Læs videre …

Bookmark and Share

50 Comments

Tags: , , , , , , , , , , , , , , ,

Sundheds chock: Rygeforbud koster liv

8. december, 2008 | anti-tobak, passiv rygning, politik, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab

Hjerteanfald stiger uventet markant efter to års rygeforbud i Skotland

De første negative konsekvenser af Skotlands rygeforbud i 2006 viser sig nu i de skotske hospitals-statistikker: Antallet af akutte hospitals indlæggelser efter hjerteanfald i befolkningen er steget markant med 8% efter kun to år med et strengt håndhævet indendørs rygeforbud i Skotland.

Dette sker efter mere end 25 års konstante år-efter-år fald i antallet af hjertetilfælde – ikke bare i Skotland, men i hele den vestlige verden, også i DK. Hjertetilfælde er simpelthen en sygdom på vej ned i vores tid – og det er jo dejligt. Det vil sige … det var dejligt. Den udvikling er nemlig stoppet brat i Skotland i år 2 efter det strenge skotske totalforbud, som blev indført i april 2006.

Overraskende? Rygeforbud giver flere hjerteanfald … hvordan det? vil nogen spørge. Kig engang på grafen fra den skotske sundhedsstyrelse herunder – som man kan se, er antallet af skotske indlæggelser med ”Acute Coronary Syndrome” – akut hjertetilfælde – faldet hvert år siden 1998. Skotterne offentliggør desværre ikke grafen tilbage fra 80-erne, som viser et endnu mere langstrakt fald. Et fald, som er fortsat år efter år – lige indtil indførslen af det skotske rygeforbud:

Hvad kan det skyldes? Tilfældigheder? Tja – måske går rygerne ikke længere ud i den røgfrie verden, men bliver hjemme og pulser lidt kraftigere på cigaretterne? Og måske bliver de syge af det? Måske.  Læs videre …

Bookmark and Share

17 Comments

Tags: , , , , , , , , , ,

Klaus K
- journalist og sangskriver i
Danser med Drenge

Kommentarer?
Skriv i blog'en eller i FORUM

Følg Klaus K på andre medier:
Facebook

180 grader

Søg

Tidl artikler