Header Top
Header Middle
Header Bottom
Forsiden BLOG Forum Fotos Video Om Den Gule Negl

politik

Hvorfor forties sandheden om cigaretafgifter?

17. juli, 2019 | debat indlæg, politik, public health, rygning, videnskab, økonomi

♦ Ingen evidens for at afgifter får færre unge til at starte rygning

♦ Kun medicinalindustrien har glæde af høj tobaksafgift

JP, 17. juli 2019: Hvorfor forties den reelle sandhed om højere cigaretafgifter?

- DEBATINDLÆG

Kære regering. Inden I hæver cigaretafgiften, synes jeg I skal kende disse fire facts, som ingen af sundhedsorganisationerne har omtalt i medierne:

1. Høje cigaretafgifter får ikke færre unge til at starte rygning. Høje cigaretpriser påvirker kun eksisterende rygere. De kan få både yngre og ældre rygere til at ryge mindre (og sjældnere: til at stoppe), men der findes ingen evidens for, at de påvirker ikke-rygere eller fremtidige rygere, dvs. heller ikke unge ryge-startere.

Dette er konklusionen i det hidtil største review af de ca 3.500 videnskabelige artikler, der findes om afgifters effekt på rygning, som blev publiceret i British Medical Journal i 2013 af Guindon fra universitetet i Montreal. [1]

OBS - læs også: Sundhedsministeriet vildleder folketinget om tobaksafgift

Unge ryge-startere køber slet ikke cigaretter - de låner dem, stjæler dem, eller får dem forærende af ældre søskende eller bekendte. Derfor betyder prisen intet for unge ryge-startere før den dag, de er blevet etablerede rygere.

Højere cigaretafgifter kan tværtimod få flere unge til at starte rygning pga. den enorme medieomtale, emnet har. Puberteten er som bekendt den tid i livet, hvor man afprøver grænser, og når politikere og medier konstant fortæller de unge, at grænsen går ved cigaretter, så er det sandsynligt, at flere unge vil prøve at ryge alene af den grund.    Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , ,

Danske politikere køres rundt af Big Pharma

18. marts, 2019 | debatindlæg afviste, korruption, manipulation, politik, rygning, økonomi

♦ Nyt medicinal-sugerør i de offentlige kasser: Rygestopkurser

Sundhedsstyrelsens rygestop-bibel finansieret af Pfizer

- KORRUPTION & OFFENTLIGE RYGESTOPKURSER:

Hvorfor vil danske politikere gøre de globale medicinalgiganter endnu rigere på de danske skatteyderes bekostning?

Dette spørgsmål er blevet relevant, efter at Venstre 23. januar i Berlingske [0] erklærede at ville bruge skattepenge på at forære medicinalbranchens “rygestop-medicin” til deltagerne på det offentliges rygestopkurser, og gøre det til en permanent ordning.

Hvorfor hoppede politikerne på denne vogn?

Uden tvivl har det spillet ind, at medicinalgiganten Pfizer i 2016 finansierede og tilrettelagde en vildledende rapport fra statsinstituttet KORA (nu VIVE), som fik stor medieomtale. [1]

Rapporten konkluderede i strid med sandheden, at rygere koster det offentlige mere end ikke-rygere, og at det - også i strid med sandheden - kan betale sig for det offentlige at finansiere rygestopkurser, bl.a med Pfizers rygestopprodukter.

Som det fremgår, kan det ikke betale sig. Jo flere rygere, der findes i Danmark, jo bedre bliver det offentliges finanser. Offentlige rygestopkurser er med andre ord det samme som betingelsesløs erhvervsstøtte til de globale drug-selskaber Pfizer, GlaxoSmithKline, Johnson & Johnson og Novartis - på skatteydernes regning og uden nogen fordel for dem.

Rygestopkurser er endvidere en meningsløs ide - af mange årsager:

For det første er rygning ikke en sygdom, og rygning kræver ikke medicin, selv om medicinalbranchen påstår det. Det er nedladende af de politiske partier at sygeliggøre deres rygende vælgere på denne måde.

Tobaksrygning er et valg - et valg, mange mennesker har truffet, som de er glade for, fordi rygning giver dem velvære, samtidig med at nikotinen øger deres opmærksomhed, indlæringsevne og kreativitet.

Det er også et valg, når rygere holder op igen. Det burde være klart for enhver, at sygdomme man kan vælge at slippe for, de er netop ikke sygdomme - de er valg.

Derfor er der naturligvis heller ikke tale om “medicin”. Der er tale om nikotinerstatning - Nicorette - et almindeligt forbrugerprodukt, som produceres af medicinalbranchen i konkurrence med andre, mere populære nikotinprodukter i butikkerne som f.eks. snus og tyggetobak, der produceres af tobaksindustrien, og E-cigaretter.

Disse produkter fungerer allesammen bedre som rygestop-metoder end medicinalbranchens Nicorette. Og så er de tilmed gratis for skatteyderne - tobaksprodukterne er endda belagt med tårnhøje afgifter, i modsætning til Nicorette.   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , ,

Sundhedsministeriet vildleder folketinget om tobaksafgift

11. november, 2018 | debatindlæg afviste, manipulation, politik, public health, rygning, videnskab, økonomi

♦ Ingen evidens for, at øget tobaksafgift fører til færre unge rygere

♦ Ministeriet stoler på 20 år gamle studier fra Big Pharma

Netavisen 180grader: Sundhedsministeriet vildleder folketinget om tobaksafgift

- AFSLØRING:

Der er ingen evidens for, at højere tobaksafgift får unges rygning til at falde. Alligevel har sundhedsministeriet løjet om dette i alle medierne - med støtte fra de sædvanlige "eksperter".

Sundhedslobbyen har igen lagt pres på politikerne for at få dem til at øge tobaksafgiften. Denne gang ønsker lobbyen at øge cigaretprisen med 50% - til 60 kroner pr pakke - og argumentet er som tidligere, at man vil have færre unge til at ryge.

Folketingets sundhedsudvalg har derfor bedt sundhedsministeriet beregne, hvor meget en 50% højere cigaretpris vil reducere rygning blandt unge og andre aldersgrupper, og ministeriet afgav 23. oktober dette svar: [0]

“I beregningerne anvendes et estimat for priselasticitet på - 0,4 for den generelle befolkning”.

“Ved en priselasticitet på -0,4 estimeres en prisstigning på tobak på 50 pct. at medføre
et fald i det samlede/totale forbrug af cigaretter på 20 pct.”

” … forskning [har] vist, at unge er mere prisfølsomme end den øvrige del af befolkningen. Det betyder, at en given prisstigning på cigaretter forventes at føre til en større reduktion i forbruget for denne gruppe end for den generelle befolkning. Ved en priselasticitet på -1,5 estimeres en prisstigning på 50 pct. på cigaretter at medføre et fald i unges forbrug på 75 pct.”

- Ministeriet påstår altså (med visse forbehold for grænsehandel) at den foreslåede stigning på 50% vil få det samlede cigaretforbrug til at falde med 20%, mens de unges forbrug vil falde 75%. Og disse påstande blev straks spredt ud i medierne. [1]

Det ville være skønt for politikere med hang til adfærdregulering, hvis verden var så nem. Men sådan er verden ikke. Ministeriets svar er vildledning. Af tre årsager:    Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , ,

Sig mig engang, er det slået klik i Netto?

6. november, 2018 | anti-tobak, debat indlæg, politik, rygning, sundhed, økonomi

♦ “Røgfri generation”: Fortidens medicinalfascisme vender tilbage

♦ Netto-direktør tigger politikerne: Tving os til at gemme tobak

- KOMMENTAR

- Det er sjældent man ser så hårrejsende et forslag, som Netto-direktør Per Bank’s forslag til lovgiverne om at tvinge alle danske detailhandlere til at fjerne tobakken fra hylderne. Allesammen - supermarkeder, kiosker, købmænd og tankstationer, alle …

Man må knibe sig i armen: Er det Nordkorea, vi befinder os i?

Hvordan i alverden kan en leder af en stor detailvirksomhed - der lever på mottoet “kunden har altid ret” - foreslå noget så kundefjendsk, som at staten fjerner et af kundernes mest foretrukne nydelsesmidler fra detailbranchens hylder?

Man får det ikke bedre af at læse Per Banks begrundelse - den hviler på en naiv drøm. Hans budskab til politikerne er: Tving os til at fjerne tobakken fra hylderne, ellers får vi ingen “røgfri generation” i 2030 … Denne barnlige utopi har en række politikere og organisationer med tilknytning til medicinalindustrien som bekendt erklæret sig “committede til”.

Det er himmelråbende naivt, men også bekymrende, at der vitterlig findes ledere i erhvervslivet, der tager højtravende politiske hensigtserklæringer om fremtiden alvorligt og klynker om hjælp fra statsmagten til at indfri dem. Per Bank ser ikke ud til at have forstået, at politikere godt ved, at de lyver lidt engang imellem og fremsætter luftige påstande om alt det “gode”, de gerne vil gøre. Og han har åbenlyst heller ikke forstået, at repræsentanterne fra den medicinalfinansierede anti-tobakslobby stort set lyver fast. Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Ingen gode grunde til højere tobaksafgift

5. november, 2018 | debat indlæg, manipulation, politik, rygning, videnskab, økonomi

♦ Evidens: Rygere betaler markant mere i tobaksafgift end de koster

♦ Børsen citerer vildledende Pfizer-studie, der påstår det modsatte

Debatindlæg Børsen 25. okt. 2018: Der er ingen gode grunde til høje tobaksafgifter

- et svar på Børsens artikel 23. okt: Der er mange gode grunde til høje tobaksafgifter

- DEBATINDLÆG:

“Rygning koster helbredet og statskassen dyrt. Selvom vi opkræver 8 mia. kr. i tobaksafgift, dækkes regningen ikke nødvendigvis,” skrev cheføkonom Steen Bocian i Børsen 23. oktober.

- Jo, Steen Bocian. Regningen for rygning dækkes mere end rigeligt af tobaksafgiften. Det er kendt fra utallige økonomiske beregninger rundt om i verden, at rygning er en enorm overskudsforretning for staten og samfundet. Nogle eksempler:

- Et omfattende studie fra den finske stat fandt i 2012, at en ryger i sin levetid bidrager med 133.800 euro mere til samfundet end en ikke-ryger, når samtlige indtægter og udgifter vedr. rygning er medregnet. [1]

- En tysk undersøgelse fra Teknologi-instituttet i Karlsruhe fandt dette i 2015: Når alle relevante indtægter og udgifter ved rygning i Tyskland gøres op, viser tallene at tyske rygere i deres levetid sparer samfundet for 36 mia. euro. De betaler herudover svimlende 376 mia. euro i tobaksafgifter. Ialt 412 mia. euro, som tyske rygere bidrager med til tyske ikke-rygere. [2]   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , ,

Høje cigaretafgifter er omvendt Robin Hood-politik

21. oktober, 2018 | anti-tobak, debat indlæg, manipulation, politik, videnskab

♦ Man tager fra de fattige med omfattende negative konsekvenser

♦ Argumentet for høje afgifter er fabrikeret af medicinalindustrien

Jyllands-Posten, 20. okt 2018: Høje cigaretafgifter er omvendt Robin Hood-politik

- DEBATINDLÆG

De globale medicinalselskabers ønsker om at få staten til at fordyre deres konkurrenters produkter - tobaksprodukterne - har ytret sig i nye politiske krav om højere cigaretafgifter.

Kravene blev fremsat synkront i medierne af de organisationer, som medicinalgiganterne i forvejen samarbejder med: Kræftens Bekæmpelse og Region Midtjylland [1] - men denne gang hoppede Det Konservative Folkeparti overraskende med på vognen med et krav om, at afgifterne hæves, så en pakke cigaretter vil koste 60 kroner. [2]

Det hævdes som så ofte før, at højere cigaretafgifter vil få de unge til at afstå fra rygning: “Jo højere prisen er, des færre begynder at ryge,” sagde Mette Lolk Hanak fra Kræftens Bekæmpelse. [3]

Men denne påstand er forkert. Høje cigaretafgifter har ingen effekt på rygestartere eller på andre, der ikke ryger. Dette er demonstreret i stort set alle grundige studier på området [4, 5], og det kan man også sige sig selv:

Folk, der ikke ryger har intet forhold til cigaretpriser. De ved ikke, hvad prisen var i går eller sidste år, eller om den aktuelle cigaretpris er høj eller lav. Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , ,

Rygeloven: Vækstdræberen, som ingen ser

24. december, 2014 | debatindlæg afviste, frihed, politik, rygeforbud, rygning, økonomi

Økonomerne måber: Hvorfor stiger privatforbruget ikke?

Dansk og europæisk økonomi står bomstille efter krisen

180grader: Rygeloven: Vækstdræberen, som ingen ser

OBS - in English: Smoking Ban – A growth killer nobody notices - Frank Davis

- ØKONOMISK VÆKST:

Hvorfor stiger privatforbruget ikke?

Danskernes privatforbrug er stadig 32 mia kroner lavere i 2014 end i starten af 2008, skriver Dansk Erhverv i en analyse (1), omtalt i Berlingske 15. december (2).

Privatforbruget er endda reelt næsten 50 mia lavere i dag, hvis man udelader de øgede statslige afgifter, som danskerne betaler i forhold til i 2008, fremgår det.

Økonomerne forstår ikke det lave privatforbrug: (3) Hvorfor er danskerne ikke begyndt at forbruge igen efter finanskrisen? De har jo masser af penge på kontoen, skriver Dansk Erhverv. Hvorfor forbruger folk ikke mere, så den økonomiske vækst kommer i gear igen, ligesom før 2008?

Vækstdræberen, som ingen ser, er rygeloven fra 2007.

Og det gælder ikke kun i Danmark, men i hele EU. Samtlige nationalstater har nemlig forpligtet sig til at indføre rygelove efter tiltrædelsen af en sælsom FN-traktat fra WHO (4), hvis påståede hensigt er at reducere tobaksrygning. WHO’s ægteskabsligende “partnership” med medicinalgiganterne (5) kunne dog snarere tyde på, at hensigten er at sælge Nicorette.

Problemet ved rygeloven er, at den tager et stort område ud af økonomien: Den påbyder samtlige virksomheder at indføre rygeforbud - dermed forbyder man rygerne at efterspørge steder, hvor de kan ryge. Den samlede økonomiske aktivitet bliver naturligvis svagere, når staten forbyder 20% af borgerne at efterspørge en ydelse, de synes er vigtig.  Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , ,

WHO nedtoner fare ved passiv rygning

10. november, 2014 | passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, sundhed, videnskab

Udendørs luftforurening farligere end tobaksrøg, siger WHO

♦ Rygelove beskytter imod ikke-eksisterende sygdomsrisiko

180grader: WHO nedtoner fare ved passiv rygning: Udendørs byluft er farligere

OBS - English version: WHO downplays danger of secondhand smoke - Frank Davis

- OFFICIELLE WHO-ERKLÆRINGER OM LUNGEKRÆFT:

Er passiv rygning ikke længere officielt en alvorlig sundhedsfare, som det var været siden 2002? Er eksperterne udnævnt af World Health Organisation (WHO) ved at trække i land om den erklærede risiko ved passiv rygning?

Det ser unægtelig sådan ud - de officielle udmeldinger fra sundhedstoppen flytter sig i hvert fald: To gange indenfor 15 måneder har WHO’s kræftafdeling IARC kraftigt nedspillet passiv rygnings rolle i udviklingen af lungekræft overfor offentligheden.

Det skete i forbindelse med IARC’s to officielle erklæringer om, at udendørs luftforurening og dieseludstødning er sat på gruppe 1-listen over sikre årsager til lungekræft. På den liste står passiv rygning også, trods mange forskeres skepsis.

Der fremgår ikke noget direkte om passiv rygning i WHO-pressematerialet (1 - 2), for WHO sætter aldrig forskellige kræftrisici i forhold til hinanden i deres skriftlige materiale. Men erklæringerne blev højst usædvanligt ledsaget af medieudtalelser fra IARC-eksperterne om, at udendørs luftforurening er mere skadeligt end indendørs passiv rygning - og at dieseludstødning er meget mere skadeligt end passiv rygning.   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , ,

Anti-ryge eksperter var betalt af Big Pharma

28. oktober, 2014 | anti-tobak, korruption, passiv rygning, politik, rygeforbud, videnskab

Medicinalgiganter står bag officielle forbudsrapporter

♦ Top-eksperter sendt ud af komite: Fik medicinalpenge i årtier

♦ Dommer: Tætte bånd til Glaxo & Pfizer gør deres råd “suspekte”

180gr: Eksperter der anbefalede rygeforbud smides ud af råd: Var betalt af Big Pharma

OBS - English version: Anti-smoking experts paid by Big Pharma, Frank Davis

- MEDICINAL KORRUPTION:

Surgeon General 2006 om passiv rygning: Den ansvarshavende videnskabelige redaktør, Jonathan Samet havde tætte økonomiske bånd til medicinalgiganterne Pfizer & GlaxoSmithKline - (logoer indsat)

En domsudskrift fra en retssag i USA har dokumenteret massive interessekonflikter hos tre fremtrædende anti-tobakseksperter, som var på lønningslisten i medicinalindustrien, mens de var udpeget af USA-regeringen som videnskabelige redaktører for de officielle “Surgeon General” sundhedsrapporter om tobak. Det gælder bl.a. rapporten “Nicotine Addiction” i 1988, og rapporten om passiv rygning i 2006.

De tre eksperter modtog i årevis faste pengebeløb fra medicinalgiganterne Pfizer & GlaxoSmithKline, hvilket kaster en alvorlig mistanke på eksperternes arbejde, fordi de to medicinalselskaber opnåede store økonomiske fordele på grund af eksperternes konklusioner i rapporterne.

Det gælder især konklusionerne i Surgeon General 2006 rapporten om passiv rygning, der havde den højtstående anti-tobaksekspert, Dr. Jonathan Samet som ansvarshavende “senior videnskabelig redaktør”.

Hans definitive konklusion i rapporten var, at passiv rygning udgør en dødsfare, som kun kunne imødegås med totalt rygeforbud, men denne konklusion er bestridt af mange forskere på området.

Rapporten førte imidlertid til indførsel af rygeforbud over det meste af den vestlige verden, og efterfølgende har Pfizer & Glaxo tjent milliarder på salg af nikotin-erstatninger og rygestopprodukter til rygere, som på grund af forbuddene var tvunget til at afstå fra rygning på arbejde og i restaurationsbranchen.

De tre eksperters økonomiske bånd til medicinalgiganterne fremgår af retsdokumenterne fra en dom over The Food & Drug Administration (FDA) i en føderal retssag. Dommen blev afsagt i juli 2014 af en US District Court i Washington, omtalt her, her, her og her, (domsudskriften er her).    Læs videre …

Bookmark and Share

1 kommentar

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Stop sundhedsformynderiet … !

10. september, 2014 | debat indlæg, politik, public health, rygeforbud, sundhed, videnskab

♦ Rygeforbud & livsstilsafgifter har enorme negative konsekvenser

Af Klaus Kjellerup, bragt i Jyllands-Posten 8. september 2014

180grader: Stop sundhedsformynderiet - det virker ikke … !

- DEBATINDLÆG:

“Sundhedstjek vil ikke virke,” skriver forskerne Torben Jørgensen, Karsten Juhl Jørgensen og Peter C. Gøtzsche i en kritik af regeringens plan om at sende kortuddannede danskere til årlige lægetjek for at reducere den såkaldte ”ulighed i sundhed” (JP 26/8).

Tværtimod kan lægetjek være skadelige, forstår man. De 15 kvalitetsforsøg, der har målt effekten af lægetjek, viser, at de medfører flere diagnoser og flere medicinbehandlinger, men uden at medføre forbedringer i deltagernes helbred eller dødelighed over tid. Dette er et tegn på skadevirkninger.

Forskerne advarer derfor regeringen mod at kaste evidensen over bord og bruge sund fornuft.

“Sund fornuft har slået tusindvis af mennesker ihjel i den medicinske historie og gør det stadigvæk,” skriver de.

Højst overraskende kaster de herefter selv evidensen over bord i deres eget forslag til, hvordan regeringen kan forlænge de kortuddannedes liv: Via livsstilsformynderi – flere rygeforbud og højere sundhedsafgifter.

Dette formynderi anser man i sundhedsvæsenet for at være den ypperste sandhed. Evidensen siger imidlertid noget ganske andet, og det ved forskerne endda.  Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , ,

Gør sundhedsformynderi danskerne syge?

17. marts, 2014 | politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab

♦ Stor forebyggelses-fiasko: Sundhedsudgifter steg 8 mia kroner

♦ Markant mere sygdom i DK efter rygelov & sundhedskorstog

180grader.dk: Markant mere sygdom i Danmark efter rygelov og sundhedsformynderi

- SYGDOMSSTATISTIK IGENNEM LOFTET:

Formynderi-Danmark: Fem år med rygeloven & den formynderiske sundhedspolitik har ikke ført til mere sundhed i Danmark. Tværtimod er danskerne blevet langt mere syge.

De mange sundhedskampagner og politikernes fokus på danskernes “usunde livsstil”, der ifølge planen skulle have reduceret sygdom og løsslupne sygdomsudgifter i Danmark, har foreløbig ikke haft det forventede resultat. Tværtimod. Resultatet burde give alle danske sundhedspolitikere røde ører:

Massivt flere sygdomsindlæggelser. Foreløbig pris: Ca. 8 milliarder ekstra om året.

Siden rygeloven og de andre “sygdomsforebyggende tiltag” overfor danskernes livsstil er sygdomme & sygehusindlæggelser eksploderet i et tempo, som ikke tidligere er set i dansk statistik:

[Obs: Faldet i 2008 kan skyldes den faglige konflikt på sundhedsområdet i 2. kvartal]

I 2012 var der 1,33 million årlige sygehusindlæggelser - det var 150.000 flere end i 2006, svarende til 13% flere. Tallet dækker alle indlæggelser, også børnefødsler - men da fødselstallet er faldet markant siden 1995, kan man med sikkerhed drage denne konklusion:

Danskerne er langt mere syge i dag end før 2007, hvor myndighederne begyndte at blande sig aktivt i folkets livsstil. Grafen viser udviklingen før og efter introduktionen af formynderisk sundhedspolitik - “sundhedsfascismen”, som nogen kalder den - med rygeloven i 2007 som det mest markante tiltag, der skulle forlænge den danske levetid med tre år, og generelt gøre danskerne mere sunde.   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

Liberal Fredagsbar: Rygeloven ud af privaten

1. april, 2013 | debat indlæg, frihed, passiv rygning, politik, rygeforbud, rygning

Madsen & Klaus K om rygning & frihed, Liberal Fredagsbar

180grader: Liberal Fredagsbar: Rul rygeloven tilbage fra private områder

DEBAT & KUNST:

- Der var en kaotisk og livlig debat i den tætpakkede beværtning, Musen & Elefanten ved Rådhuspladsen Kbh, hvor restauratøren holdt Liberal Fredagsbar 22. feb. 2013 med oplæg af Klaus K & poesi af Johnny Madsen.

Emnerne var rygeloven, medicinalstaten og den personlige frihed. Der var bred tilslutning til at hæve rygeloven fra private områder blandt de tilstedeværende, som repræsenterede hele det politiske spektrum - lige fra Liberal Alliance & Venstre, til Radikale, Socialdemokraterne & Enhedslisten.

Liberal Alliances borgerrep. i København, Lars Berg Dueholm sagde, at partiet vil have rygeloven rullet tilbage:

“Vi synes, det skal være op til den enkelte restauratør at bestemme, om der skal ryges på hans restaurant. Det er ikke politikerne, der skal bestemme det,” sagde Dueholm til TV-lorry under stort bifald fra forsamlingen.

Se TV-lorry’s indslag. Se hele debatten på YouTube.

——————————————————–

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , ,

Rygeloven - videre mod helvede?

7. november, 2012 | debat indlæg, frihed, passiv rygning, politik, rygeforbud, videnskab

♦ På femte år fremmaner rygeloven had mod rygerne

En uværdig og farlig måde at behandle et mindretal på

Berlingske, 1. nov 2012: Rygeloven - videre mod helvede?

Af Klaus Kjellerup, journalist & musiker

- DEBATINDLÆG:

Det er sjældent, at politikere erkender alvorlige fejl, så når det sker, må det bifaldes.

Det skete, da Lars Løkke ved sin fars begravelse sagde, at rygeloven er blevet for stram. (1)

Når danske hospitaler og plejehjem smider syge og gamle rygere på gaden for at beskytte personalet imod en ubetydelig sygdomsrisiko, så er det svært at være uenig med ham.

Der er intet galt i at beskytte folk mod røggener – men for enhver pris? Også hvis man gør mennesker ondt?

Hvor er lægerne med deres lægeløfte? Hvor er de akademikere, der ved, at passiv rygning ikke er en reel sundhedsfare? Hvorfor protesterer ingen mod alle de andre ydmygelser, rygere udsættes for?  Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , ,

Dansk rygelov skabt af Nicorette-producenter

11. april, 2012 | debat indlæg, gæsteskribent, passiv rygning, politik, rygeforbud, sundhed, videnskab

♦ Ingen beviser for passiv rygning-dødsfald på arbejdspladser

♦ Rygeforbud beskytter mod sygdomsrisiko, der ikke findes

Jyllands-Posten, 10. april 2012: Dansk rygelov skabt af Nicorette-producenter - fra JP trykt avis

Af Niels Ipsen, miljøbiolog & Klaus Kjellerup, researcher

- DEBATINDLÆG:

I JP 19. marts fremgik det, at sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) og hans parti vil have rygning forbudt på enkeltmandskontorer, fordi »sekretærer og rengøringspersonale skal kunne undgå passiv rygning på arbejdspladsen«.

Der findes imidlertid ingen evidens for, at kortvarig udsættelse for passiv rygning eller rengøring i rygerum kan udgøre en sundhedsrisiko.

I verdens bredest anerkendte autoritet på området, den amerikanske regeringsrapport Surgeon General 2006, som omhandler passiv rygning, står der, at langtidsudsættelse for tobaksrøg i private hjem er årsag til en lille risikoforøgelse for lungekræft og hjertesygdom for ikke-rygere, der er gift med rygere. Der tales her om over 40 års daglig udsættelse i hjemmet. [1]

Tyndt grundlag

Beviset for sygdomsrisiko ved røgen på arbejdspladsen hviler imidlertid på endnu tyndere evidens. Surgeon General 2006 skriver, at »det er biologisk usandsynligt, at risikoen, der ses i hjemmet, ikke også skulle findes på arbejdspladsen«. Derfor har mange lande rygeforbud på arbejdspladserne.

Går man samtlige studier igennem, ser man imidlertid, at der ikke kan påvises risiko ved tobaksrøg på arbejdspladserne i Europa. Evidensen for øget sygdomsrisiko hviler kun på en lille øget risiko vist i Asien og en endnu mindre øget risiko i USA, fremgår det af Surgeon General.  Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , ,

Rygeloven - en økonomisk vækstdræber?

29. oktober, 2011 | debat indlæg, gæsteskribent, politik, public health, rygning, sundhed, økonomi

♦ Rygeforbud er uden virkning på sundheden …

♦ Men loven har startet en forbrugs-negativ hjemmekultur

Debatindlæg i JP, 29. okt 2011: Rygeforbud uden virkning - fra JP trykt avis

Af Niels Ipsen, miljøbiolog & Klaus Kjellerup, researcher

- DEBAT INDLÆG:

Den nye regering vil stramme rygeloven, skriver JP 22. okt (1): “Vi kan se, at rygeloven har haft en positiv effekt, og derfor giver det god mening at se på endnu en stramning,” siger sundhedsordfører Camilla Hersom (R).

Men Hersom tager fejl. Rygeforbud har ingen anden “positiv effekt” end at folk, der ikke kan lide tobaksrøg, er fri for røgen, bl.a. på serveringssteder. Men dette vil jo alligevel ske automatisk, hvis restauranter og andre virksomheder bestemte deres egne rygeregler selv.

Der er heller ingen sundhedsgevinst ved rygeforbud. Det er dokumenteret overalt - også i Danmark. I USA viste en definitiv undersøgelse fra National Bureau of Economic Research i 2010, at der hverken er sket fald i antallet af hospitalsindlæggelser eller dødsfald efter hele otte års rygeforbud (2,3).

Der bliver heller ikke færre rygere efter et forbud, selv om nogen tror det. Tværtimod viser tallene fra de fleste lande, at faldene i antal rygere bremser op eller stiger, efter at rygeforbud indføres.

Til gengæld har rygeforbud en helt overset negativ effekt på økonomien. Det skyldes, at forbuddet lægger låg på en vigtig økonomisk vækstdriver: Efterspørgslen. Og et forbud mod en stor efterspørgsel kan få dræbende økonomiske konsekvenser.   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , ,

Politikere bøjer sig for medicinal-lobbyister

26. september, 2011 | debat indlæg, politik, public health, rygeforbud, rygning, økonomi

♦ Medicinalselskaberne ønsker højere cigaretpriser

♦ For at kunne sætte prisen på Nicorette med op?

Debatindlæg i Børsen 12. september 2011: S og SF har bøjet sig for lobbyister

- POLITISK DEBAT:

I dagbladet Børsen’s leder 8. sep gennemhegler Anders Krab-Johansen S og SF’s ”magiske trick”: Det evindelige forslag om højere cigaretafgifter til finansiering af øgede udgifter på statsbudgettet.

Som Krab-Johansen anfører, er det allerede demonstreret af Finansministeriet, at øgede cigaretafgifter vil medføre et tab på 800 mill for statskassen. Så hvorfor fortsætter S og SF med dette forslag?

Svaret er politisk lobbyisme fra medicinalbranchen. Denne branches internationale nikotinproducenter, Pfizer, Glaxo, Novartis & McNeil har i mange år finansieret misvisende undersøgelser, der konkluderer, at øgede cigaretafgifter vil nedsætte antallet af rygere.

Det er imidlertid ikke korrekt. Øgede afgifter nedsætter ikke antallet af rygere. Det skaber i stedet øget grænsehandel og illegal handel med cigaretter - det er set overalt i EuropaLæs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Analyse: Staten tjener tykt på rygerne

6. september, 2011 | politik, public health, rygning, sundhed, økonomi

♦ Rygere er stærkt overbeskattede, erkender Tjekkiets regering

♦ Minister: Behandling af rygere koster 10% af tobaksafgiften

Fra 180grader.dk: Tjekkisk sundhedsminister: Staten tjener tykt på rygerne

- AFHÆNGIG AF TOBAKSAFGIFTER?

Det er sjældent, man hører politiske myndigheder sige ligeud, at staten tjener godt på rygning, og at nutidens rygere er overbeskattede pga. høje tobaksafgifter.

Det skete imidlertid i Prag i august 2011 på den nationale public TV-kanal, Czech Television, hvor den tjekkiske sundhedsminister & læge, Leos Heger blev interviewet om en ny regeringsanalyse af rygnings effekt på den tjekkiske økonomi.

Analysen viser, at tobaksafgiften i Tjekkiet indbringer staten 10 gange mere end udgifterne til sygdomsbehandlinger af de tjekkiske rygere.

”Vi bruger årligt omkring 6 mia kroner (2 mia danske kroner) på behandling af rygerelaterede sygdomme i Tjekkiet, mens afgiften på tobaksvarer indbringer statskassen omkring 60 milliarder (20 mia danske kroner),” sagde Leon Heger til Prague Daily Monitor.

Han tilføjede, at den tjekkiske stat ville tabe mindst 50 mia kroner årligt (17 mia danske kroner) hvis der ikke fandtes rygere i Tjekkiet. Dette beløb indeholder dog ikke den tjekkiske stats besparelser på den formodede lavere levetid blandt rygere. Leos Heger argumenterede endvidere for, at en større del af indtægterne fra tobaksafgiften burde gå til sundhedsområdet i Tjekkiet.

Heger’s kollega, finansminister Miroslav Kalousek kommenterede tallene i analysen sådan: “Denne analyse bekræfter, hvad jeg altid har tænkt. Rygning er en gevinst for de offentlige finanser, ikke et tab. Det betyder dog ikke, at jeg ønsker at fremme rygning.”   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , ,

Hvor gør pengene gør bedst nytte … ?

2. september, 2011 | debat indlæg, gæsteskribent, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed

Ved at forlænge de gamles liv tre år ?

Eller ved skoler og uddannelser til de unge ?

- GÆSTESKRIBENT

Af Karen West, jordemoder - debatindlæg Berlingske og Facebook, 2. sep 2011:

Som vi alle forventede, er det økonomien, der er dette valgs tema. Riget fattes penge, mange penge, og nogen skal det desværre gå ud over. Andet er illusorisk og kun et tegn på, at man ikke har fattet, hvor alvorligt truet vores velfærd er blevet.

Partierne er rimelig enige om, både til højre og venstre for midten, at øget sundhed vil kunne nedbringe de enorme sundhedsudgifter. Som sædvanlig er man skråsikker på, at et forbud mod tobaksrygning, helt eller delvist, vil kunne hjælpe lidt på økonomien.

Ingen overvejer hvad det egentlig vil koste, når nu ingen må ryge mere, at ikke-rygere åbenbart lever 10 år længere. Forebyggelseskommissionen punker politikerne til at indføre forbud, der skal forlænge livet med 3 leveår. Nogle har faktisk regnet lidt på de tal (1):

Forestillede man sig, at der ingen rygere var overhovedet, så ville disse formastelige rygere have levet og leve 10 år længere. Når man så regner ud, hvad det koster i mistede afgifter, ekstra pension og plejehjem etc. etc, og samtidig fratrækker udgifter i forbindelse med de påståede rygersygdomme og sygefravær, så giver det en netto merudgift på 60 milliarder.  Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , ,

Public health: Når sundhed tryner sandhed

29. juni, 2011 | passiv rygning, politik, public health, sundhed, videnskab

♦ Svindelsag tvinger regeringsrådgiver Bente Klarlund ud af fond

♦ Mange anklager imod DK’s højst ansete sundhedsekspert

180grader.dk: Klarlund & public health kliken: Når sundheden tryner sandheden

- PENKOWA-SAGEN BREDER SIG:

Danmarks højst ansete sundheds- og motionsforsker, professor Bente Klarlund Pedersen er blevet tvunget til at trække sig fra flere videnskabelige tillidsposter, mens hendes forskning med hjerneforskeren Milena Penkowa er under anklage for videnskabeligt fup.

Senest har hun fået orlov fra sin plads i Novo Nordisk Fonden. På fondens hjemmeside fremgår: “Det er aftalt på professor, overlæge, dr.med. Bente Klarlund Pedersens eget initiativ, at hun holder en pause i arbejdet i Novo Nordisk Fondens læge- og naturvidenskabelige komité, indtil hendes sager er færdigbehandlet.”

For et par måneder siden blev Bente Klarlund fyret som redaktør og medlem af rådgivnings panelet for de to medicinske tidsskrifter “Journal of Physiology” og “Experimental Physiology”. Dette skete efter en klage fra den engelske professor Jamie Timmons, som også har anmeldt Klarlund til Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) for svindel og afskrift i sin forskning.  Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Er rygeforbud skyld i trætte piloter?

1. maj, 2011 | debat indlæg, gæsteskribent, politik, rygeforbud, rygning, videnskab

♦ Rygere kan arbejde koncentreret i flere timer end ikke-rygere

♦ Læger advarede mod rygeforbud i cockpittet allerede i 1976

Se også: JP web version og 180grader: Er rygeforbud skyld i flere trætte piloter?

- Af Niels Ipsen, miljøbiolog & Klaus Kjellerup, researcher

DEBATINDLÆG:                                                                    - NB: English version

- Trætte piloter i passagerfly falder ofte i søvn i cockpittet med risiko for flykatastrofer, skrev Ritzau 16/4.

Trafikstyrelsen har registreret en firedobling i antal indberettede pilotfejl pga. træthed. I 2008 var der otte danske fejlhændelser mod kun to for 10 år siden. I år er antallet allerede oppe på fire.

Nye EU-arbejdstidsregler, som tvinger piloterne til 60 ugentlige flyvetimer, angives som årsagen. Der kan imidlertid også være andre årsager:

Rygeloven, der siden 2007 har forbudt rygende piloter at ryge under flyvning, har en uheldig sideeffekt: Den nedsætter ryger-pilotens koncentration og udholdenhed markant - med risiko for fatale fejl.  Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , ,

Livsstil får skylden for kræft fra industrien

31. januar, 2011 | censur, korruption, politik, public health, rygning, sundhed, videnskab

Læge angriber Lægeforening og Kræftens Bekæmpelse:

♦ “Man bilder danskerne ind, at kræft er deres egen skyld … ”

180grader.dk: Læge: Myndighederne lyver - Kræft skyldes ikke livsstil, men forurening

[ Update, 5. nov. 2011: Læge Knud Wilson er død, 86 år ]

- INTERVIEW:

Knud Wilson - læge i Strandby. Byen blev ramt af en lungekræft-epidemi pga industriforurening

Den såkaldte Strandby-læge, Knud Wilson, der blev landskendt i 1980′erne, da han afslørede, at en asfaltfabrik forårsagede lungekræft i en lille jysk fiskerby, retter i et debatindlæg hård kritik mod Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen.

Wilson mener, at lægerne i de to foreninger skjuler de reelle årsager til mange kræftdødsfald i befolkningen i Danmark. Disse kræftdødsfald skyldes ikke danskernes livsstil, som rygning og alkohol, men derimod industriel partikelforurening, skriver han i JP:

“Her i landet udvikler årligt ca. 3.500 danskere lungekræft, hvor den industrielle partikelforurening er langt den væsentligste årsag. Dødsfald som følge af lungekræft udvikles ofte mange år efter udsættelsen for partikelforurening. Det er utvivlsomt en væsentlig årsag til, at efterlønsmodtagere lever to år kortere end andre, men kan forekomme raske ved overgang til efterløn.”

Knud Wilson anklager Kræftens Bekæmpelse for at fabrikere propaganda, som har til hensigt at lægge al skyld for kræften på danskernes egen livsstil - især deres rygning. Dette er ikke sandheden, siger han. Han anklager samtidig Lægeforeningen for at udøve censur, så sandheden ikke kommer offentligt frem:   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Slut med at vrisse på bagsiden af EB

28. december, 2010 | EB vris, frihed, politik, public health, sundhed

- FYRING:

Ekstra Bladet smider Klaus K og en håndfuld andre bagside-vrissere på porten i forbindelse med en omlægning af bagsiden.

Det blev meddelt kort før jul i et brev fra chefredaktør Poul Madsen. Se brevet her.

Udover Klaus K forlader fire andre vrissere EB: Jacob Ludvigsen, Jan Cortzen, Karoly Nemeth og Johannes Møllehave, som alle blev hyret som vrissere af den tidligere chefredaktør, Bent Falbert.

Det blev blot til otte kritiske vrisse-artikler fra Klaus K - se dem her.

Jeg har ingen ide om, hvorvidt baggrunden for fyringerne er politisk motiveret, eller om det blot er et udtryk for det kendte fænomen: Her kommer den nye chefredaktør og skal demonstrere, at det ikke længere er hans forgænger, der bestemmer.

Men det er da lidt trist, at kritikken mod det totalitære kontrol- og sundhedsvæsen mister én af sine få højtråbende stemmer i den trykte presse.

Kritikken og debatten må jo så fortsætte med uformindsket styrke her på bloggen - samt på Klaus K blog på facebook og på netavisen 180grader.dk

———————————————

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , ,

Kan man vinde en tabt kamp?

22. december, 2010 | EB vris, debat indlæg, politik, rygning

♦ “Screw down your expectations”, sagde Richard Møller i 1992

♦ Ydmyghed betyder alt i fodbold - og i krigen mod rygning

Fra “Vrisne gamle mænd” - Ekstra Bladet, 22. dec 2010:  [ fuld størrelse ]

- DEBAT-INDLÆG:

Kan man vinde en tabt kamp? En kamp mod en modstander, der er meget større end én selv? Ja, selvfølgelig. Det ved alle danskere - for det viste Richard Møller Nielsen os i 1992, da Danmark blev EM-mestre i fodbold.

Han fremsagde endda sejrs-formlen for den forsamlede verdenspresse med de berømte ord: ”Screw down your expectations”. Først grinede vi af ham og forstod intet. Sikke dog en bonderøv … senere indså vi, at manden er et geni.

Ved vores orkesters julefrokost sidste år mødte vi nogen af spillerne fra det gamle EM-hold, som vi kender, fordi vi har spillet ved en af holdets fester. Her fik vi den detaljerede forklaring på, hvordan det lykkedes at slå de langt dygtigere og bedre trænede modstandere i 1992.

Det var et spørgsmål om forventninger. Den første dag holdet mødtes i Sverige, bad Ricardo spillerne stille sig op i en halvcirkel foran hotellet. Efter et par indledende ord sagde han, at ingen havde nogen forventninger til dem, fordi de var med på et afbud i sidste øjeblik - uden tid til forberedelser. Herefter klingede den fynske dialekt:

”Men hvis I lover mig at kæmpe hårdt og gøre jeres bedste, så bliver I europamestre!”

Spillerne kiggede rundt på hinanden. Tok-tok, manden er gal, tænkte de. Nogen fnisede lidt. Ingen havde regnet med, at de ville score bare ét mål - og slet ikke at gå videre fra 1. runde. Men de lovede at gøre deres bedste. Og som bekendt gik det som Richard Møller havde forudsagt. Alle modstanderne undervurderede Danmark - mere og mere, jo længere de kom i turneringen.   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , ,

Sundheds-kampagner slår dig ihjel …

4. december, 2010 | EB vris, debat indlæg, frihed, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed

♦ Nocebo-effekten: Negative forventninger kan dræbe

Når staten vil “forebygge” folket, gør man dem syge

Fra “Vrisne gamle mænd” - Ekstra Bladet, 4. dec 2010:  [ fuld størrelse ]

- DEBAT-INDLÆG:

- Medierne er blevet forudsigelige og ens de sidste par år - og så er der færre, der køber dem. Derfor gør de sig endnu mere forudsigelige for at holde på de sidste læsere … og så sælger de endnu færre. Det er en ond spiral.

Men når natten er mørkest, begynder lyset at kigge frem - og pludselig så jeg en oplivende avisnyhed torsdag, som fik mit hjerte til at banke af spænding og håb.

Den stod ikke på forsiden - den var gemt på side 37 i dagbladet Børsen. Der stod: ”Danske mænd bliver tungere” i overskriften.

Øhh, hvor spændende er det? Er de ikke bare blevet tykke? Jo - men det interessante var interviewet med fomanden for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V). Han sagde, at politikerne er ved at opgive at ”forebygge” danskerne til at blive mere sunde. For det hjælper ikke. Sundheds-forebyggelse virker modsat.

Nemlig: Folk gør hvad de vil. Der er selvfølgelig altid nogen morakkere, der fiser rundt med skridttæller, hårbånd & vandflaske, når sundhedsstyrelsen siger de skal. Det er deres valg - men det store flertal gider ikke høre på sundhedsvrøvl, uanset hvor meget, der væltes ud. Vi bestemmer selv over vores krop … Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , ,

Vejen til helvede: “De andres liv …”

17. november, 2010 | EB vris, censur, debat indlæg, frihed, politik

♦  Tysk TV-station i chok: Danmark er blevet det nye DDR

♦  Er vi blevet en nation af små stikkere? En stasi-stat?

Fra “Vrisne gamle mænd” - Ekstra Bladet, 17. nov 2010:  [ fuld størrelse ]

- DEBAT INDLÆG:

Jeg elsker mit land. Jeg er vild med danskerne & deres humor, og jeg elsker vores sjove sprog. Som mange andre danskere elsker jeg også, når folk fra andre lande taler om os. Jeg sluger alt, jeg hører andre folk sige, når bare det handler om os. Med andre ord: Jeg er en national-egoist, ligesom de fleste andre.

Men: Sidste gang jeg hørte Danmark omtalt i udenlandske medier, blev jeg trist og forfærdet i mit hjerte. Jeg taler ikke om vores ”menneskesyn overfor de fremmede”. Jeg taler om det, vi gør ved os selv.

I sidste uge sendte den tyske TV-station ZDF et uhyggeligt indslag om Danmark med titlen ”De andres liv”, som var et vink med en vognstang til alle frihedselskende danskere.   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , ,

Klaus K
- journalist og sangskriver i
Danser med Drenge

Kommentarer?
Skriv i blog'en eller i FORUM

Følg Klaus K på andre medier:
Facebook

180 grader

Søg

Arkiv

Tidl artikler