Header Top
Header Middle
Header Bottom
Forsiden BLOG Forum Fotos Video Om Den Gule Negl

Rygeloven: Vækstdræberen, som ingen ser

24. december, 2014 | frihed, politik, rygeforbud, rygning

Økonomerne måber: Hvorfor stiger privatforbruget ikke?

Dansk og europæisk økonomi står bomstille efter krisen

180grader: Rygeloven: Vækstdræberen, som ingen ser

OBS - in English: Smoking Ban – A growth killer nobody notices - Frank Davis

- ØKONOMISK VÆKST:

Hvorfor stiger privatforbruget ikke?

Danskernes privatforbrug er stadig 32 mia kroner lavere i 2014 end i starten af 2008, skriver Dansk Erhverv i en analyse (1), omtalt i Berlingske 15. december (2).

Privatforbruget er endda reelt næsten 50 mia lavere i dag, hvis man udelader de øgede statslige afgifter, som danskerne betaler i forhold til i 2008, fremgår det.

Økonomerne forstår ikke det lave privatforbrug: (3) Hvorfor er danskerne ikke begyndt at forbruge igen efter finanskrisen? De har jo masser af penge på kontoen, skriver Dansk Erhverv. Hvorfor forbruger folk ikke mere, så den økonomiske vækst kommer i gear igen, ligesom før 2008?

Vækstdræberen, som ingen ser, er rygeloven fra 2007.

Og det gælder ikke kun i Danmark, men i hele EU. Samtlige nationalstater har nemlig forpligtet sig til at indføre rygelove efter tiltrædelsen af en sælsom FN-traktat fra WHO (4), hvis påståede hensigt er at reducere tobaksrygning. WHO’s ægteskabsligende “partnership” med medicinalgiganterne (5) kunne dog snarere tyde på, at hensigten er at sælge Nicorette.

Problemet ved rygeloven er, at den tager et stort område ud af økonomien: Den påbyder samtlige virksomheder at indføre rygeforbud - dermed forbyder man rygerne at efterspørge steder, hvor de kan ryge. Den samlede økonomiske aktivitet bliver naturligvis svagere, når staten forbyder 20% af borgerne at efterspørge en ydelse, de synes er vigtig. 

Den dræbende hjemmekultur

De negative konsekvenser af dette efterspørgselsforbud har været omfattende, fordi det har ført til en “hjemmekultur” (6), som svækker stort set al detailhandel. Årsagen til dette er, at rygelove genner rygerne ud af offentligt rum - væk fra de områder, hvor omsætningen foregår. Rygere opholder sig hjemme, fordi deres foretrukne last nu er forbudt udenfor hjemmet.

Et stort og grundigt studie fra London School of Economics af 67.000 amerikaneres vaner før og efter en rygelov konkluderede: På hverdage bruger rygere 100 minutter mere pr dag i hjemmet efter en rygelov, mens ikke-rygere ikke ændrer vaner. Før rygelovene brugte rygerne de 100 minutter på aktiviter i offentligt rum, fx. restauranter, transport, underholdning og detailhandel. Studiet viser, at serveringsbranchen totalt set taber 26% af tiden med kunder efter en rygelov. (7)

Det er kun naturligt, at detailhandelen lider, når 20% af borgerne bruger meget mindre tid i offentligt rum.

Skeptikere vil hævde, at folk kompenserer ved køb på nettet, men sådan er det ikke. Folk forbruger simpelthen mindre i en hjemmekultur: Der skæres hårdt ned på alle undværlige ydelser, som benyttes i offentligt rum, fx. cafeer, restauranter, hoteller, frisører, taxaer, smykker og underholdning. Det er præcis disse områder, danskerne bruger færre penge på ifølge Dansk Erhverv-analysen.

Rygere mister livskvalitet
efter et rygeforbud

Den eneste økonom, der har påpeget negativ effekt ved rygeloven, er professor Chr. Bjørnskov, ekspert i lykke-økonomi (8). Han har via livskvalitetsspørgsmålene i EU’s polls beskrevet, at rygere oplever dårligere livskvalitet efter rygelove og øgede cigaretafgifter, mens ikke-rygere ikke oplever bedre livskvalitet. Samlet set er befolkningerne altså blevet mindre lykkelige, og derfor forbruges der mindre.

Bjørnskov er generelt set skeptisk overfor tanken om, at “mere sundhed” giver bedre samfundsøkonomi (9).

Jamen, er der ingen økonomiske fordele ved rygeloven? Fx. lavere sundhedsudgifter? Desværre nej - hospitalsindlæggelserne i Danmark er steget med raketfart efter rygeloven: I seksårs perioden op til loven steg hospitalsindlæggelser ifølge Danmarks Statistik med 0,9% årligt, mens raten er mere end fordoblet i seksårs perioden efter loven, til 1,9%. Ingen kan påstå, at rygeloven har været “god for sundheden” i Danmark - det er gået stik modsat forventningerne (10).

De mange ekstraindlæggelser har kostet staten otte milliarder årligt siden 2007 (11, 12). Det er naturligvis urimeligt at give rygeloven skyld for hele denne ekstraudgift, men omvendt siger det sig selv, at der bliver flere syge og depressive danskere, når 20% af dem mister livskvalitet.

Kun medicinalbranchen
vinder på rygeloven

Ifølge Dansk Erhverv-analysen er medicinalbranchen en af de få brancher, danskerne bruger flere penge på i forhold til i 2008, ialt 2,3 mia. Andre detailbrancher oplever svagere salg. Der er ikke noget at sige til, at medicinalgiganterne har brugt mange penge på at få rygelovene gennemført (13), for lovene holder alle detailbrancher nede, undtagen medicinalbranchen.

Hvad har staten tabt på rygeloven? Ingen ved det. Det kan være så meget som et to-cifret milliardbeløb årligt i lavere momsindtægter, færre virksomhedsskatter, flere arbejdsløse samt flere depressive og syge danskere.

Staten har imidlertid kompenseret for tabene ved at opkræve markant flere afgifter fra danskerne - ialt 15,5 mia årligt ifølge Dansk Erhverv-analysen. Danskerne er altså blevet fattigere. Alligevel har staten kørt med underskud på gennemsnitligt 50 mia årligt siden 2008. (14) Disse penge lånes i udlandet eller, siden 2014, ved en fremrykning af beskatningen af danskernes pensioner. Pengene kommer altså til at mangle senere.

I betragtning af disse enorme årlige underskud på statsfinanserne og den svage økonomiske vækst siden 2008, er det bemærkelsesværdigt, at kun én økonom har omtalt denne vækstdræber.

Rygeloven er den markante forskel på dagens samfund i forhold til 2007-samfundet, og dermed den markante forskel på de underliggende vilkår for økonomien siden dengang. Indtil rygeloven forsvinder, er det helt urealistisk at nære håb om at opnå vækstrater ligesom dem, der fandtes før loven.

Når folket ikke må efterspørge det, de ønsker, så får man et nulvækstsamfund. Ligesom i de gamle østlande.

Og prisen? Den skal betales af de kommende generationer - vores børn.

——————–

Detailomsætning, Dansk Erhverv 2010. Forbudsskilt indsat ved rygeloven august 2007

———————-

Referencer:

1. Forbrugertilliden er høj, så hvorfor stiger privatforbruget ikke? - Dansk Erhverv, dec 2014

2. Danskere sparer herhjemme - og bruger i udlandet - Berlingske 15. dec 2014

3. Vismænd: Dansk økonomi står stille - MX okt 2014

4. WHO Framework Convention on Tobacco Control - WHO, 21. maj 2003

5. WHO launches partnership with the pharmaceutical industry to help smokers quit - WHO, jan 1999

6. Rygeloven - en økonomisk vækstdræber? - Klaus K blog okt 2011

7. Forskere: Rygelov virker imod hensigten - Klaus K blog marts 2010

8. Økonom: Virker anti-rygepolitikken overhovedet? - 180grader august 2013
9. Sunde borgere koster kassen, TV2 Østjylland, marts 2014

10. Markant mere sygdom i Danmark efter rygelov og sundhedsformynderi - 180grader marts 2014

11. Gør sundhedsformynderi danskerne syge? - Klaus K blog, marts 2014

12. Sundhedsministeriet, bilag: Tal på sundhed (tabel 21) - marts 2013

13. Anti-ryge eksperter var betalt af Big Pharma - Klaus K blog, okt 2014

14. Offentligt underskud på 77,5 mia kr. i 2012 - Danmarks Statistik, juni 2013

———————————-

Bookmark and Share

Tags: , , , ,

Send artikel Send artikel Print Print

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Klaus K
- journalist og sangskriver i
Danser med Drenge

Kommentarer?
Skriv i blog'en eller i FORUM

Følg Klaus K på andre medier:
Facebook

180 grader

Søg

Kategorier

Arkiv

Tidl artikler