Header Top
Header Middle
Header Bottom
Forsiden BLOG Forum Fotos Video Om Den Gule Negl

Eksperter vrøvler igen om rygning

14. oktober, 2014 | debat indlæg, public health, rygning, sundhed, videnskab

♦ Hard-core evidens: Sundhedskorstog dømt til fiasko

Rygestop og skift til sund livsstil udskyder ikke sygdom og død

180grader: Sundhedspolitisk fiasko: Livsstilsforbedringer udskyder ikke sygdom og død

Af Klaus Kjellerup, bragt i let redigeret udgave i Politiken 14. okt 2014

- DEBATINDLÆG:

Politiken er en god avis, men på ét fagområde er niveauet frygtelig lavt: Når der skrives om rygning. Antallet af falske oplysninger, der fremsættes om rygning af diverse “eksperter”, har efterhånden nået svimlende højder.

Det hævdes fx. 12. okt med Kræftens Bekæmpelse som kilde, at 6.500 færre danskere ville rammes af kræft hvert år, hvis alle droppede cigaretterne. Heraf ville 5.000 dødsfald kunne undgås.

Den påstand er så absurd, at den kun overgås af en anden af Kræftens Bekæmpelses påstande - den om at tobaksindustrien finansierer produktionen af lakridspiber for at lokke børn & unge til at ryge. Dette hævdede KB uimodsagt i flere år i medierne, lige indtil den famøse lakridspibesag, hvor KB’s repræsentant blev sat på plads af en lakridspibefabrikant.

Så hvor mange kræftilfælde ville da undgås, hvis alle danskere stoppede rygning? 6.500? 650? eller eller blot 65? Svaret er: Sandsynligvis nul. Hvor mange dødsfald ville udskydes, hvis alle stoppede rygning? Sandsynligvis nul.

Hvordan kan jeg påstå det? Det kan jeg, fordi det er videnskabeligt bevist, at rygestop og andre livsstilsforbedringer ikke udskyder sygdom og død. Det er nemlig dokumenteret af 40 års kontrollerede random intervention trials.    

“Guld-studier” afviser
gevinst ved at skifte
til sund livsstil

I modsætning til den kendte sammenlignende statistik - epidemiologien - så regnes disse random trials for at være studier, der rent faktisk kan konkludere noget troværdigt om sygdomsårsager og sygdomsforebyggelse. Derfor kaldes de ofte “guldstandarden” indenfor statistiske sygdomsundersøgelser.

I sådanne trials undersøger man tusindvis af forsøgspersoner, der bliver delt i to grupper ved lodtrækning, hvor den ene gruppe hjælpes til at starte en “sund” livsstil, herunder rygestop - mens den anden halvdel fortsætter sin hidtidige “usunde” livsstil. Herefter sammenligner man de to gruppers helbredsresultater over tid - fx. i 5, 10 eller 15 år.

Der er gennemført adskillige af disse trials - de kendteste er WHO collaborative trial (60.881 deltagere, seks år), Gøteborg trial (30.022 deltagere, 12 år) og MRFIT (12.866 deltagere, syv år). De repræsenterer den dyreste og mest omfattende serie af biologiske eksperimenter i historien. De blev søsat i 1960′erne for at bevise én gang for alle, at sund livsstil ville føre til færre sygdomme og øget levetid.

Resultaterne har imidlertid været skuffende for sundhedsbranchen - og de har været klokkeklare: At skifte til en sund livsstil, inkl. rygestop, førte hverken til færre sygdomme eller øget levetid. Resultaterne i samtlige trials har været et stort rundt nul: Sygdom og død indtraf ligeså hurtigt i de “sunde” testgrupper som i de “usunde” kontrolgrupper.

Cochrane Centeret har i de sidste 15 år identificeret over tyve “livsstils-trials” med mange hundrede tusinde deltagere og har sat de enslydende negative resultater i meta-analyser (1 - 2). Det burde ikke komme bag på professorer eller andre, såkaldte eksperter.

Dansk studie: 6.000 skiftede
til sund livsstil
uden effekt

Den seneste trial er dansk (3) og blev offentliggjort i 2014. Her brugte læger og sundhedspersonale fem år på at få 6.091 danskere til at skifte livsstil, og det gik fint: Deltagerne i den “sunde” gruppe stoppede eller reducerede rygning i stort omfang, spiste sundere, drak mindre og lavede mere motion, mens kontrolgruppen fortsatte sin “usunde” livsstil.

Men ak - efter 10 år så man resultatet af livsstilsændringerne: Ingen effekt. Hverken på hjertesygdom, slagtilfælde eller dødelighed. Og forfatterne bemærker, at det heller aldrig er lykkedes at reducere kræft i disse trials.

Der findes med andre ord ingen evidens for, at det vil føre til mindre kræft eller færre dødsfald, hvis alle stopper rygning eller begynder at leve “sundt”. Der er faktisk stærk evidens for det modsatte: At det vil have nul effekt.

Så hvordan kan Kræftens Bekæmpelses Frede Olsen påstå, at “en 60-årig ryger der stopper, vinder 3-4 leveår”? Og hvordan kan en professor i statistik, Knud Juel, påstå at rygning “koster” 10 forebyggelige leveår? Hvordan de end kommer frem til deres resultater, så modsiges de definitivt af 40 års random trials.

Kan disse eksperter måske citere blot én kontrolleret random trial, der viser, at rygestop eller andre livsstilsforbedringer fører til øget levetid?

————————-

Referencer:

1: Systematic review of randomised controlled trials of multiple risk factor interventions for preventing coronary heart disease, British Medical Journal, 1997

2: Multiple risk factor interventions for primary prevention of coronary heart disease, British Medical Journal, 2011

3. Effect of screening and lifestyle counselling on incidence of ischaemic heart disease in general population. Inter99 randomised trial. British Medical Journal, 2014

Kræftens Bekæmpelse: Lakridspiben er betalt af tobakspenge, dr.dk 2013

Hvis ingen røg, ville 6.500 færre danskere få kræft, Politiken, okt 2014

———————

Sundhedspolitisk fiasko: Livsstilsforbedringer udskyder ikke sygdom og død, 180grader, okt 2014

———————

Bookmark and Share

Tags: , , , , ,

Send artikel Send artikel Print Print

1 kommentar til Eksperter vrøvler igen om rygning

[...] like to welcome back Klaus K, with a translation of an article by him about the recently-published results of a Danish 10-year [...]

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Klaus K
- journalist og sangskriver i
Danser med Drenge

Kommentarer?
Skriv i blog'en eller i FORUM

Følg Klaus K på andre medier:
Facebook

180 grader

Søg

Arkiv

Tidl artikler