Header Top
Header Middle
Header Bottom
Forsiden BLOG Forum Fotos Video Om Den Gule Negl

Anti-ryge eksperter var betalt af Big Pharma

28. oktober, 2014 | anti-tobak, korruption, passiv rygning, politik, rygeforbud, videnskab

Medicinalgiganter står bag officielle forbudsrapporter

♦ Top-eksperter sendt ud af komite: Fik medicinalpenge i årtier

♦ Dommer: Tætte bånd til Glaxo & Pfizer gør deres råd “suspekte”

180gr: Eksperter der anbefalede rygeforbud smides ud af råd: Var betalt af Big Pharma

OBS - English version: Anti-smoking experts paid by Big Pharma, Frank Davis

- MEDICINAL KORRUPTION:

Surgeon General 2006 om passiv rygning: Den ansvarshavende videnskabelige redaktør, Jonathan Samet havde tætte økonomiske bånd til medicinalgiganterne Pfizer & GlaxoSmithKline - (logoer indsat)

En domsudskrift fra en retssag i USA har dokumenteret massive interessekonflikter hos tre fremtrædende anti-tobakseksperter, som var på lønningslisten i medicinalindustrien, mens de var udpeget af USA-regeringen som videnskabelige redaktører for de officielle “Surgeon General” sundhedsrapporter om tobak. Det gælder bl.a. rapporten “Nicotine Addiction” i 1988, og rapporten om passiv rygning i 2006.

De tre eksperter modtog i årevis faste pengebeløb fra medicinalgiganterne Pfizer & GlaxoSmithKline, hvilket kaster en alvorlig mistanke på eksperternes arbejde, fordi de to medicinalselskaber opnåede store økonomiske fordele på grund af eksperternes konklusioner i rapporterne.

Det gælder især konklusionerne i Surgeon General 2006 rapporten om passiv rygning, der havde den højtstående anti-tobaksekspert, Dr. Jonathan Samet som ansvarshavende “senior videnskabelig redaktør”.

Hans definitive konklusion i rapporten var, at passiv rygning udgør en dødsfare, som kun kunne imødegås med totalt rygeforbud, men denne konklusion er bestridt af mange forskere på området.

Rapporten førte imidlertid til indførsel af rygeforbud over det meste af den vestlige verden, og efterfølgende har Pfizer & Glaxo tjent milliarder på salg af nikotin-erstatninger og rygestopprodukter til rygere, som på grund af forbuddene var tvunget til at afstå fra rygning på arbejde og i restaurationsbranchen.

De tre eksperters økonomiske bånd til medicinalgiganterne fremgår af retsdokumenterne fra en dom over The Food & Drug Administration (FDA) i en føderal retssag. Dommen blev afsagt i juli 2014 af en US District Court i Washington, omtalt her, her, her og her, (domsudskriften er her).   

Dommer: Utroværdig
tobaksrapport skal
fjernes fra FDA’s register

Sagen var anlagt af to tobaksselskaber, Lorillard og Reynolds, mod FDA i 2011. Selskaberne klagede til domstolen over, at tre ledende anti-tobakseksperter, Jonathan Samet, Neal Benowitz & Jack Henningfield var udpeget som tobaksrådgivere for FDA i den rådgivende ekspertkomite TPSAC - med Jonathan Samet som formand - på trods af at de alle tre havde langvarige finansielle bånd til Pfizer og GlaxoSmithKline.

Deres argument var, at medicinalselskaberne er konkurrenter til tobaksselskaberne pga deres rolle som producenter af rygestop-produkter og nikotin-erstatninger som fx. Nicorette.

Dette argument accepterede dommeren, og tobaksselskaberne fik medhold. I dommen beordres FDA til at fjerne de tre eksperter fra TPSAC på grund af deres omfattende interessekonflikter med medicinalselskaberne, og fordi de alle tre har optrådt som regeringens ekspertvidner i retssager mod tobaksindustrien. Benowitz og Henningfield nåede dog at forlade TPSAC, inden dommen faldt.

Dommen forbyder også FDA at benytte en videnskabelig rapport fra 2010, som de tre eksperter er ansvarlige for. Rapporten indeholder deres anbefaling til FDA om at indføre forbud mod mentol-cigaretter i USA. Denne rapport skal fjernes fra FDA’s register, hedder det i afgørelsen.

Detaljerne om Jonathan Samet’s økonomiske relationer til Pfizer & GlaxoSmithKline fremgår af tobaksfirmaernes klage, som er refereret i domsudskriften og på rygestop-eksperten, professor Michael Siegel’s website:

Dr. Samet: “During the last decade, Dr. Samet has received grant support for research and writing from GlaxoSmithKline (GSK) on at least six occasions, including in 2010. In addition, he formerly led the Institute for Global Tobacco Control, which is funded by GSK and Pfizer. Moreover, until 2009, Dr. Samet received regular honoraria from Pfizer for his service on the Pfizer Global Tobacco Advisory Board.”

Både Jonathan Samet, Neal Benowitz og Jack Henningfield er dedikerede anti-tobaksaktivister, som i årtier har kæmpet for “en tobaksfri verden”. Ifølge domsudskriften og de øvrige retsdokumenter har de haft tætte økonomiske relationer til medicinalgiganterne næsten lige så længe. Benowitz og Henningfield i over 30 år.

For Pfizer & Glaxo har det været et scoop at have netop disse tre eksperter placeret i TPSAC, hvor de har anbefalet tobaksrestriktioner og tobaksforbud siden 2010.

Ifølge dommer Richard Leon må de tre eksperters anbefalinger betragtes som “suspekte” og “i værste fald utroværdige” pga deres årelange økonomiske relation til medicinalselskaberne. Ingen af de tre kan antages at være objektive i tobaksspørgsmål, og de skal fjernes fra TPSAC, fordi deres stærke bånd til rygestop-producenterne er i strid med reglerne for ekspert-udvælgelser til komiteen, fremgår det af dommen.

Blev påstanden “No safe level”
fremsat for at gennemtvinge
rygeforbud i EU?

De tre eksperters massive interessekonflikter rejser naturligvis tvivl om troværdigheden i de andre videnskabelige rapporter, de har været ansvarlige for gennem årene. Det gælder især de rapporter, der har anbefalet rygeforbud på grund af den antagede risiko ved passiv rygning - for netop rygeforbuddene har betydet en stor økonomisk fordel for de medicinalselskaber, som de tre modtog pengebeløb fra.

Jonathan Samet, senior scientific editor af Surgeon General report 2006: "There is no safe level of exposure to secondhand smoke. Period."

Jonathan Samet, senior videnskabelig redaktør af Surgeon General report 2006: "There is no safe level of exposure to secondhand smoke. Period."

Mens de fleste myndigheder i verden har været højrøstede om dødsfaren ved passiv rygning, bl.a. på grund af Samet’s konklusioner, så er der ingen konsensus i forskermiljøet om, at passiv rygning kan udgøre en dødsrisiko. Det er formentlig slet ikke muligt, fordi mængden af røg, der indtages af en normal passiv ryger, der bor og arbejder med rygere, kun udgør en tusindedel (0,1%) af den mængde røg, rygeren indtager. Det svarer til indtag af 6-10 cigaretter årligt.

“Kun ganske få forskere tror, at passiv rygning udgør en dødsrisiko,” skriver epidemiologen Geoffrey Kabat, som selv har foretaget passiv rygning-studier, i sin bog: “Hyping Health Risks”. Langt det største antal studier har heller ikke kunnet bekræfte, at passiv rygning er associeret med kræft, selv efter mange årtiers udsættelse. Heller ikke de nyeste studier.

Trods påfaldende svage beviser anbefalede Jonathan Samet imidlertid rygeforbud overalt i verden i Surgeon General 2006-rapporten. “The debate is over”, udtalte han efter offentliggørelsen, og: “There’s no safe level of second hand smoke. Period.”

Denne meningsløse påstand - som snarere lyder som ord fra en aktivist end fra en videnskabsmand - har Jonathan Samet flere gange gjort sig til talsmand for, trods kritik fra forskerkolleger. Tallene i den 727-sider lange rapport indeholder intet holdepunkt for påstanden. Den er tværtimod fyldt med store usikkerheder - bl.a. kan rapporten ikke påvise sammenhæng mellem alvorlig sygdom og passiv rygning på europæiske arbejdspladser.

Men da den videnskabelige redaktør for Surgeon General-rapporten hævdede, at der ikke findes noget “safe level” ved passiv rygning, blev det givetvis årsag til, at mange europæiske regeringer indførte totale rygeforbud i 00′erne. Og det har med sikkerhed glædet Samet’s medicinalsponsorer - for så snart de omfattende rygeforbud var indført, eksploderede salget af nikotin- og rygestopprodukter fra bl.a. Glaxo & Pfizer.

Jonathan Samet’s økonomiske bånd til de to selskaber får dermed hans påstand om “safe level” til at ligne noget, der ikke blot er “suspekt” eller “utroværdigt”, som dommer Leon formulerer det - det kan også ses som afpresning af de europæiske politikere for at få dem til at indføre rygeforbuddene, til glæde for Samet’s medicinalforbindelser.

Uafhængige eksperter
tror ikke på sundhedsfare
ved passiv rygning

Jonathan Samet var også videnskabelig redaktør af EPA-rapporten 1992 - den første rapport, der rubricerede passiv rygning kræftfremkaldende, som førte til mange rygeforbud på arbejdspladser i USA. I 1995 blev EPA-rapporten imidlertid afvist af kongressens uafhængige forskergruppe, som fandt rapportens beviser ikke-eksisterende og dens konklusion usandsynlig.

EPA-rapporten blev endvidere ugyldiggjort i 1998 af en dom i North Carolina i en retssag, anlagt af tobaksbranchen. Dommeren fandt, at Jonathan Samet og hans medforfattere havde udøvet “junk science” - de havde brugt utroværdige studier, de benyttede videnskabeligt uredelige metoder, de udelod studier med negative resultater for at få deres påstand til at holde, og de havde ingen beviser for at erklære passiv rygning kræftfremkaldende.

Jonathan Samet fortsatte imidlertid korstoget mod tobakken som formand for arbejdsgruppen i WHO’s kræftpanel IARC, der i først i 2002 og senere i 2004 rubricerede passiv rygning kræftfremkaldende i en 1452 siders rapport, Monograph 83. Denne rapport udgør det videnskabelige grundlag for WHO’s anti-tobakstraktat, Framework Convention of Tobacco Control, som Danmark bl.a. har underskrevet. Danmark forpligtede sig dermed til at indføre rygeforbud i private virksomheder indenfor en 5-års frist og til at hæve cigaretafgifterne jævnligt.

I traktatens danske oversættelse fremgår det i paragraf 8 - i Orwell’ske vendinger - at passiv rygning er dødeligt:

Parterne anerkender, at videnskabelig dokumentation uomtvisteligt påviser, at udsættelse for tobaksrøg forårsager dødsfald, sygdom og invaliditet.

Denne uvidenskabelige påstand er som nævnt ikke holdbar. Ifølge den tilgængelige evidens er det usandsynligt, at passiv rygning skulle have forårsaget dødsfald og invaliditet - men det kan naturligvis forårsage irritation, lugtgener og hovedpine ved store udsættelser, som enhver ved. Endvidere kan det fremprovokere astmaanfald i visse astmatikere.

IARC’s monograf, som Jonathan Samet var ansvarlig for, blev i 2010 karakteriseret som “alt andet end en videnskabelig rapport”, og “uden bevis for at kunne kalde passiv rygning en sygdomsrisiko” af den daværende præsident for det største medicinske fakultet i Frankrig, lungemedicineren Dr. Philippe Even. “Rygelovene bygger på en løgn,” sagde han i et interview med Le Parisien.

Året forinden var Philippe Even’s kollega, professor Robert Molimard fremme med en lige så hård kritik af en anden rapport, EU-rapporten fra 2006, “Lifting the Smokescreen”, som estimerede antallet af dødsfald ved passiv rygning i EU-landene. Molimard afviste, at passiv rygning forårsagede dødsfald, og karakteriserede rapporten som “løgn & manipulation” i en videnskabelig artikel. Rapporten var udført af offentlige sundhedsorganisationer for EU-kommissionen, men var finansieret af Pfizer & Glaxo.

Mange andre uafhængige læger & eksperter har i varierende grader givet udtryk for den samme kritik - at passiv rygning ikke udgør en offentlig sundhedsfare - men de har kun sporadisk været fremme i medierne.

En undtagelse er den amerikanske epidemiolog James Enstrom, som i en skarp, detaljeret kritik af anti-tobakslobbyens aktivisme sammenligner Jonathan Samet’s arbejde med den sovjetiske forsker, Trofim Lysenko’s uvidenskabelige metoder under den kolde krig, som i dag tillægges ansvaret for, at Sovjetunionen sakkede bagud på fødevareområdet i forhold til USA.

Forsker påviser fusk
med bevis
i WHO-rapport

Hovedformålet med James Enstrom’s kritik er hans forsvar imod en række personlige angreb, han blev udsat for fra Jonathan Samet og andre medlemmer af anti-tobakslobbyen, da han i 2003 offentliggjorde sit og Geoffrey Kabat’s grundige og i dag verdenskendte studie af 35.000 californiske ikke-rygeres dødsrisiko ved passiv rygning. De fandt ingen sammenhæng mellem 40 års passiv rygning og dødsfald ved lungekræft, hjertesygdom eller kol.

Dette store studie udelod Jonathan Samet fra Surgeon General-rapporten uden forklaring.

I sin kritik dokumenterer James Enstrom mange alvorlige videnskabelige fejl i Samet’s arbejde, både i Surgeon General-rapporten og i IARC’s Monograph 83, hvor Enstrom bl.a. påviser, at nogen har “pillet” ved evidensen i et stort amerikansk passiv rygning-studie fra 1997 af forskeren Victor Cardenas.

Dette studie er en omskrivning af Cardenas’ doktorafhandling fra 1995, der frikendte passiv rygning for sammenhæng med lungekræft, bl.a. fordi der var overrepræsentation af lungekræfttilfæde i gruppen af ex-passivrygere, mens der til gengæld var en underrepræsentation af lungekræft blandt passiv-storrygerne. Enstrom dokumenterer imidlertid, at tallene for de to grupper højst usædvanligt er lagt sammen i 1997-studiet og i IARC-rapporten uden forklaring, hvilket har skabt falsk dokumentation for, at der er dosis-sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft i studiet.

Denne falske dokumentation udgør en del af det vaklende grundlag for IARC-rapportens konklusion om, at passiv rygning forårsager lungekræft (side 1236). Sådan en sammenlægning, der ændrer afgørende på konklusionen i et studie, kaldes bias in situ på videnskabeligt sprog, og det hører til den værste slags videnskabelig uredelighed - en lægmand vil kalde det svindel. Det er umuligt at spore, og det lykkedes kun for Enstrom ved et tilfælde, fordi han kendte til Cardenas’ doktorafhandling, skriver han.

James Enstrom dokumenterer også, at Jonathan Samet har udeladt de største negative studier fra Surgeon General 2006 rapporten på et fejlagtigt og utroværdigt grundlag, hvilket har skabt falske forhøjede resultater for risikoen for hjertesygdom ved passiv rygning. I stedet har han offentliggjort sin & Geoffrey Kabat’s meta-analyse, der viser, at der ikke eksisterer sammenhæng mellem passiv rygning og dødsfald ved lungekræft eller hjertesygdom i USA, når alle studier inddrages.

Det har givetvis ikke ødelagt Jonathan Samet’s forhold til Glaxo & Pfizer, at det lykkedes ham at få James Enstrom parkeret på et sidespor, som epidemiologen Carl V. Phillips har beskrevet i artiklen: “Anti-tobacco activism may be hazardous to epidemiologic science”.

I artiklen nævnes Jonathan Samet’s forbindelser til medicinalindustrien ikke - til gengæld fremgår det, at Samet opfordrede deltagerne ved en videnskabelig kongres til at boykotte James Enstrom’s session ved kongressen, “Reassessment of the long-term mortality risks of active and passive smoking” med den begrundelse, at James Enstrom havde modtaget bevilling til en del af sit studie fra tobaksindustrien.

Til Jonathan Samet’s andre interessekonflikter hører, at han i mange år var formand for Institute for Global Tobacco Control, som også finansieres af Glaxo & Pfizer. Samtidig var han formand for WHO’s samarbejdscenter for overvågning af global tobakskontrol.

Fremsatte falsk nikotin-teori
for at manipulere rygere
til at tro, de er afhængige

Surgeon General report 1988, "Nicotine Addiction": De ansvarshavende videnskabelige redaktører havde tætte økonomiske bånd til Pfizer & GlaxoSmithKline - (logoer indsat)

De to andre anti-tobaksforskere, Neal Benowitz og Jack Henningfield var i fællesskab ansvarshavende videnskabelige redaktører for den 639-sider lange officielle Surgeon General-rapport: “Nicotine Addiction” i 1988.

De to forskere har ifølge retsdokumenterne begge haft fast økonomisk samarbejde om rygestopprodukter med mange medicinalselskaber siden 1980′erne - Neal Benowitz som erhvervsmæssig konsulent for en række medicinalselskaber, der producerer rygestop-produkter, mens Jack Henningfield har hentet de fleste af sine indtægter fra egne kommercielle selskaber, som har haft årelange partnerskaber med Glaxo & Pfizer.

Neal Benowitz’s finansielle forbindelser til medicinalindustriens rygestop-producenter går helt tilbage til introduktionen af nikotin-erstatning på markedet i 1980′erne, fremgår det:

Dr. Benowitz: “Since the 1980s, Dr. Benowitz has consulted for numerous pharmaceutical companies about the design of the NRT (nicotine replacement therapy) and other smoking-cessation drugs.

He consulted for affiliates of Pfizer, Inc. and GlaxoSmithKline as to such products, even while serving on the TPSAC. Among the companies for which he has consulted … are GlaxoSmithKline, Pfizer, Novartis, Sanofi-Aventis, and Aradigm Corp.”

Jack Henningfield’s forbindelser er endnu tættere, idet han selv har patent på en nikotin-erstatning og er medejer af et nikotin-konsulentselskab, der har GlaxoSmithKline som storkunde - det fremgår sådan:

Dr. Henningfield: “Dr. Henningfield derives most of his income from Pinney Associates, a firm that currently provides to GlaxoSmithKline (GSK) on an exclusive basis consulting services regarding smoking-cessation products. Through his association with Pinney Associates, Dr. Henningfield advises GSK specifically on the development of nicotine-replacement therapies and treatments for tobacco dependence.

Pinney Associates has received on average more than $2 million per year in revenue from pharmaceutical companies, more than half of which relates to smoking-cessation products. In addition, during the last decade, Dr. Henningfield has received grant support for research and writing from GSK on at least eight occasions.

Dr. Henningfield is also a partner in a company that holds patents for a nicotine replacement-therapy product. Thus, Dr. Henningfield has a financial interest in bringing about regulatory policies that will drive current smokers to use nicotine-replacement-therapy products.”


Benowitz’ og Henningfield’s konklusion
i rapporten “Nicotine Addiction” i 1988 var, at nikotin skaber afhængighed, og at den er stærkere end afhængigheden af heroin og kokain. Denne højst overraskende konklusion var et særdeles vigtigt redskab for medicinalgiganternes markedsføring og salg af nikotin-erstatningsproduktet Nicorette, der dengang var ejet af Pfizer, og som dengang netop var kommet på markedet.

I rapporten stempledes rygere for første gang i historien som viljeløse “addicts”, der er ude af stand til at slippe cigaretterne uden medicinalindustriens nikotin-produkter. Nicorette-produkternes virkning på rygere blev fremstillet i rapporten ligesom metadons virkning på stiknarkomaner.

Der er ingen tvivl om, at Benowitz’ og Henningfield’s rapport og dens konklusioner om nikotins afhængighed var guld værd for Nicorette-producenterne. Bortset fra enkelte kritiske afsnit i rapporten fremstår den ensidigt som en slags videnskabelig reklamepublikation for Nicorette og andre af medicinalindustriens nikotinprodukter - blåstemplet af den amerikanske regerings Surgeon General.

Medicinalgiganternes underliggende business-case for nikotin-afhængighedsteorien var, at hvis man kunne manipulere verdens rygere til at tro på, at de var afhængige af nikotin, så ville de få sværere ved at stoppe rygning med en kold tyrker. Derved ville man skabe et nyt, stort marked for Nicorette - et marked som øgedes, da man senere begyndte at presse rygerne til at undvære cigaretterne med rygeforbud.

Samtidig havde rapporten den sideeffekt, at den gav tobakken et endnu dårligere rygte, end den havde i forvejen - ikke blot tobaksrygning men al tobak. Også den røgfrie tobak, snus. Medicinalgiganterne dæmoniserede altså konkurrenternes produkt til fordel for deres eget produkt med en falsk teori i en videnskabelig regeringsrapport.

Denne ikke særlig “sunde” eller sympatiske business-strategi er ikke ukendt i medicinalindustrien. Man bruger stor energi på at rubricere flere og flere folk som sygdomsramte, ved at få sine eksperter til at udvide grænserne for hvornår en tilstand skal kaldes for en sygdom - den samme effekt opnåede man, da man i 1988 rubricerere alle rygerne som afhængige. Hensigten med dette er klar: At øge antallet af kunder for at sælge flere medicinalprodukter.

Elleve år senere rubricerede medicinalgiganterne på én gang en halv milliard rygere som sygdomsramte, da man i 1999 offentliggjorde et sælsomt samarbejde med WHO og dennes generaldirektør, den lægeuddannede Gro Harlem Brundtland, om at “hjælpe” Europas og Central-Asiens rygere med at stoppe rygning. Dermed forvandlede medicinalselskaberne WHO til deres dedikerede world-wide Nicorette agent.

Og blot to dage senere meddelte WHO, at arbejdet med teksten til anti-tobakstraktaten var sat igang. Den traktat der lagde den juridiske bund under de rygeforbud, der nu skulle spredes ud over verden.

Modtog “outstanding award”
for falsk teori om
nikotin-afhængighed

Ifølge en dansk lægelig kapacitet, professor Peter Gøtzsche, er medicinalindustrien en manipulerende mafia, som bedriver organiseret kriminalitet. “Medicinalindustrien lever ikke af at sælge drugs, men af at sælge løgne om drugs,” skriver han i sin bog fra 2013 om medicinalindustrien: “Dødelig Medicin & Organiseret Kriminalitet”.

Måske derfor er det ikke mærkeligt, at teorien om afhængighed ved nikotin er falsk, ligesom teorien om dødsfare ved passiv rygning.

Afhængighedsteorien om nikotin er for længst lagt i graven af stort set alle nikotinforskere, efter at det er demonstreret, at rygere foretrækker nikotin-frie cigaretter fremfor Nicorette i forsøg. Mus og rotter har heller aldrig været interesserede i nikotin, og den forsker, der i sin tid lagde navn til ideen om nikotins afhængighedsevne - den svenske medicinalforsker Karl Fagerström - har idag anerkendt, at nikotin ikke er en afhængighedsskabende faktor i rygning.

Den franske rygestop-specialist, Robert Molimard, skriver i artiklen “The Myth of Nicotine Addiction” fra 2013 om nikotin-rapporten, at der aldrig har eksisteret noget bevis for, at man kan blive afhængig af nikotin, og at rapporten derfor heller ikke kan demonstrere det, som titlen påstår - alligevel er kapitlet “Behandling” dedikeret til selskabernes Nicorette-tyggegummi, som netop var kommet på markedet:

In this huge book with 3,200 references, we would look in vain for a single article showing that man can be dependent on nicotine only. On the other hand, the “Treatment” chapter focuses immediately on the “Nicotine replacement therapy”. But then we did not have any hindsight about the efficiency of this new treatment, because the FDA had just approved the marketing of the 2 mg gum.

Men takket være Benowitz og Henningfield lykkedes det medicinalgiganterne at få spredt det falske budskab om nikotinafhængighed grundigt i hele verden. Som de israelske nikotinforskere Hanan Frenk & Reuven Dar bemærker, er “Nicotine Addiction” stort set den eneste reference, der benyttes når akademikere og journalister skriver om nikotin. Dette på trods af, at rapporten og dens konklusion er “bemærkelsesværdig vildledende og fejlbehæftet,” som de skriver i deres gennemgribende kritik.

Ifølge sit CV modtog Jack Henningfield i 1998 en “Outstanding Service Award” af den amerikanske regering for sit arbejde med gennemførslen af denne rapport og dens falske teori om nicotine addiction.

Pfizer ex-boss:
Sådan gør vi eksperterne
afhængige af os

Det fremgår også af de dokumenter, der er fremlagt med domsudskriften, at Jack Henningfield har været med til at udarbejde WHO anti-tobakstraktaten, hvilket betyder at den traktat, som forpligter bl.a. Danmark til at indføre rygeforbud, er skrevet under medvirken af en ekspert, som udover at have tætte bånd til medicinalagiganterne, også har en personlig økonomisk fordel ved, at rygeforbud blev indført.

Et kig på Jack Henningfield’s imponerende lange CV afslører også, at hans ordvalg ligner en aktivists mere end en videnskabsmands. Ligeså uvidenskabeligt som Jonathan Samet udtaler sig om passiv rygning, udtaler Henningfield sig i en lokalavis om et udendørs rygeforbud i sin bopælskommune: “No smoking means no smoking, period.”

Det er kendt, at store selskaber i forurenende industrier knytter årelange økonomiske bånd til akademikere som Samet, Benowitz og Henningfield, der taler for selskabernes interesser. Dette kan være uproblematisk og ukritisabelt, hvis de økonomiske relationer er lagt åbent frem. Det er de imidlertid langtfra altid.

I medicinalindustrien benyttes metoden imidlertid snedigt overfor læger, eksperter, universiteter og patientgrupper for at kunne styre dem. Den tidligere vicedirektør & whistleblower i Pfizer, Dr. Peter Rost, har i bøger og interviews forklaret, hvordan Pfizer gav årelange bevillinger til bestemte eksperter og institutioner for at gøre dem afhængige af sig:

“Man etablerer venskaber, og starter business med dem, som de kan tjene på. Men den dag de ikke længere skriver, hvad vi siger, så får de ikke flere penge,” siger Peter Rost. “Alle de involverede ved, at sådan fungerer det. De ved det, og vi ved det - det er kun offentligheden, der ikke ved det.”

“Sådan influerer man det medicinske establishment. Med penge, simpelthen.”

Medicinalindustriens mål:
Et world-wide
nikotin monopol

Der er ikke længere tvivl om medicinalgiganternes hensigt med de mange angreb på tobakken: De ønsker verdensmonopol på nikotin. Derfor knytter de langvarige finansielle forbindelser til de læger, eksperter og anti-tobaksaktivister, som de mener kan bruges til at nå dette mål.

Angrebet kan dateres tilbage til Nicorette-introduktionen i 1980′erne, hvis ikke tidligere. Men det er foregået delvis skjult for offentligheden pga medicinalgiganternes succesfulde strategi med at skubbe “sundheden” og de hvide lægekitler foran sig for at styre medierne.

Målet skjules imidlertid ikke længere: Da TPSAC-komiteen blev stiftet i 2010 med i alt fire medicinal-sponserede eksperter, gik GlaxoSmithKline straks til FDA og opfordrede dem til at fjerne af alle tobaksindustriens røgfrie produkter fra det amerikanske marked - det svenske snus for eksempel. Dette førte til retssagen om interessekonflikter, som de to tobaksselskaber anlagde imod FDA.

Der står også klart, at medicinalgiganterne står bag modstanden mod et andet konkurrerende nikotinprodukt: Den harmløse E-cigaret med nikotin, som er blevet forbudt mange steder, også i Danmark. E-cigaretten har været en torn i øjet på medicinalselskaberne, siden den fik succes med at tage halvdelen af Nicorette-markedet i 2012 - og det blev ikke bedre af, at tobaksindustrien herefter begyndte at opkøbe E-cigaret selskaber.

Der er ingen anden forklaring på disse E-cigaret forbud, end at de læger og eksperter, der har krævet E-cigaretten forbudt overfor myndighederne, i mange tilfælde har modtaget gavmilde pengegaver fra Pfizer og GlaxoSmithKline, og givetvis også flere andre medicinalselskaber i Nicorette-markedet.

Det lykkedes også medicinalgiganterne at få EU-kommissionen til at lave meget restriktive regler for salget af E-cigaretter, og til at fortsætte det meningsløse europæiske forbud mod snus i det såkaldte EU-tobaksdirektiv.

Fransk læge: Medicinalindustrien
har infiltreret vores regering
og sundhedsvæsen

Hvordan får medicinalindustrien eksperterne og myndighederne til at hoppe og danse for sig? Svaret er pengene. Og specifikt: De aktivister man bruger pengene på for at nå sine mål.

Ingen bryder sig om at blive mødt med aktivisme, når et spørgsmål ønskes besvaret. Heller ikke journalister - de vil lade aktivisten tale uden at stille uddybende spørgsmål, blot for at få fred. Og derfor vil modsatrettede synspunkter ikke finde vej til mediet - for så snart de offentliggøres, vil journalisten straks få aktivisterne i telefonen igen.

For at forstå alle begivenhederne i medicinalgiganternes krig for at opnå nikotin-monopol, kan man vende sig imod Dr. Philippe Even, der har givet denne karakteristik af medicinalindustrien i The Guardian:

“Medicinalindustrien er den mest lukrative og kyniske, men mindst etiske af alle industrier. Den er en blæksprutte med fangarme, der har infiltreret alle besluttende organer, alle regeringer, parlamenter, World Health Organisation, alle sundhedsadministrationer, hospitaler og hele den medicinske profession.

Den har gjort det med passiv accept fra sundhedsprofessionen og undertiden også ved hjælp af korruption. Jeg taler ikke kun om medicin, jeg taler om hele sundhedsbranchen. Det er medicinalindustrien, der nu tegner hele det medicinske landskab i vores land.”

Nogenlunde sådan ser det også ud i USA, og også i Danmark. Den vestlige verden er blevet et medicinalsamfund, som er indrettet efter medicinalgiganternes interesser.

Derfor har vi rygeforbud - derfor har vi “sundhedsafgifter” - derfor har vi en “sundhedsepidemi” - og derfor har vi ekstremt mange sygdomme:

Markant mere sygdom i Danmark efter rygelov og sundhedsformynderi

For sygdomme er jo, hvad medicinalindustrien lever af …

———————————————

Udvalgte referencer:

Eksperter der anbefalede rygeforbud smides ud af råd: Var betalt af Big Pharma, 180grader 2014

Judge: FDA can’t use menthol report, Winston-Salem Journal 2014

Federal judge to FDA: Tobacco advisory panel tainted by conflicts of interest, Tobacco Truth 2014

D.C. District Court invalidates TPSAC menthol report because of conflicts of interest, Michael Siegel 2014

Judge bars FDA from using TPSAC menthol report, Convenience Store Decisions, 2014

US District Court of Columbia: Lorillard et al vs. US Food and Drug Administration, 2014

Lorillard and Reynolds file suit against FDA to prevent it from relying upon TPSAC recommendations, Michael Siegel 2011

GlaxoSmithKline urges FDA to take dissolvable tobacco products off the market, Michael Siegel 2010

Glaxo Aims to Snub Out ‘Dissolvable’ Tobacco Items, Wall Street Journal 2010

Forbuds-slagsmål i retten: Læger siger passiv rygning videnskab er falsk, 180grader 2011

Defending legitimate epidemiologic research: Combating Lysenko pseudoscience, James Enstrom 2007

Warning: Anti-tobacco activism may be hazardous to epidemiologic science, Carl V. Phillips 2007

Tobacco Control Tactics: Critical scientists, Maessen, McFadden, Gibson, Nurse 2013

Betalte medicinal-giganter for at få rygeforbud i Europa?, 180grader 2008

The health consequences of involuntary exposure to tobacco smoke, Surgeon General 2006

Monograph 83: Tobacco smoke and involuntary smoking, IARC, World Health Organisation 2004

The health consequences of smoking: Nicotine addiction, Surgeon General 1988

———————-

Jonathan Samet info links:

Damning evidence against secondhand smoke, interview Jonathan Samet, 2006

Smoking bans prevent heart attacks, Jonathan Samet 2006:

Dr. Samet has received grant support from GlaxoSmithKline, the American Legacy Foundation, Flight Attendant Medical Research Institute (FAMRI), and Atlantic Philanthropies.

Mexico and the tobacco industry: doing the wrong thing for the right reason? Jonathan Samet 2006

Jonathan Samet has agreed to serve on Pfizer’s global tobacco control advisory board and will be compensated.

List of world no tobacco day awardees, World Health Organisation 2007

Dr Jonathan Samet is one of the world’s leading scientific experts on the health effects of active and passive smoking. He has been contributed to many of the Surgeon General’s reports in the US and is the senior scientific editor for the 2004 and 2006 US reports on active and passive smoking respectively.

———————————-

Bookmark and Share

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Send artikel Send artikel Print Print

1 kommentar til Anti-ryge eksperter var betalt af Big Pharma

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Klaus K
- journalist og sangskriver i
Danser med Drenge

Kommentarer?
Skriv i blog'en eller i FORUM

Følg Klaus K på andre medier:
Facebook

180 grader

Søg

Kategorier

Arkiv

Tidl artikler