Header Top
Header Middle
Header Bottom
Forsiden BLOG Forum Fotos Video Om Den Gule Negl

Titanic synker … men her lugter skønt!

31. august, 2009 | anti-tobak, debat indlæg, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab

Rygeloven: Har vi glemt betydningen af ordet ”Gæstfrihed”?

Debat indlæg i JP 31. aug 2009 - JP web version med kommentarer - fra JP trykt avis

Af Klaus Kjellerup

- Danskerne har ”omfavnet” rygeloven, skrev JP glad på 2-års dagen for rygeforbudet. Artiklen henviser til myndighedernes spørgeundersøgelse, hvori halvdelen af ikke-rygerne angiver, at de har indført rygeforbud i deres hjem siden rygeloven.

Men det er ikke nogen glad nyhed - det er en foruroligende nyhed. Den er et tegn på stigende intolerance - et tegn på, at rygerne bliver mobbet ud af samfundet af det politisk korrekte, røgfrie flertal.

Nej - danskerne har ikke ”omfavnet” rygeloven. Men mange ikke-rygere har omfavnet den. Halvdelen af ikke-rygerne har grebet chancen for at smide rygerne ud. Rygeforbudet har pludselig gjort det vigtigere at have et røgfrit hjem end at have rygende venner og familiemedlemmer. Gæstfriheden gælder ikke længere rygerne. Har danskerne glemt betydningen af ordet gæst-frihed? Er reglerne blevet vigtigere end venskaberne? Er forbudet blevet vigtigere end festen?

Rygerne har nu været jagtet i to år og har oplevet massive rettighedstab, som mange folk ikke kan forestille sig. Fra aug 2007 blev det helt uinteressant rygere at benytte mange af indendørs glæderne i samfundet: Restauranter, cafeer, diskoteker, cafeterier, bingo & bowlingbaner, spillesteder & spillehaller - undrer det nogen, at disse steder oplever økonomisk nedtur? Endvidere al transport: Tog, færger, fly, lufthavne - rygerne er nu jaget ind i deres egne biler. Undrer det nogen, at vi har oplevet flere trafikdødsfald?

Mange folk tror, vi har rygeforbud, fordi passiv rygning har vist sig farligt. Men sådan er det ikke - rækkefølgen er omvendt: Midt i 70-erne besluttede den gryende ”public health” sektor sig for rygeforbud - et smart politisk middel for at ”hjælpe” rygerne til rygestop. Først bagefter fabrikeredes ”værktøjet” til at opnå forbudet: Tobaksrøg skulle være farligt - for ikke-rygerne! En række løse spørgeundersøgelser blandt ikke-rygere blev finansieret af ”public health” og medicinalbranchen. De fleste viste imidlertid nul risiko.

Tallene blev vredet

Men ved at vride og dreje tallene i enkelte udvalgte undersøgelser kunne det ”bevises”: Daglig, langtidsudsættelse for tobaksrøg (> 40 år) kunne være farligt. Kritiske videnskabsfolk blev bedt om at holde kæft og rette ind.  (1)

Styrken i dette uhyrligt tynde ”bevis” er omvendt proportionalt med bombardermentet af skræmmende informationer fra public health-sektoren om, hvor farligt det er at indånde rygernes røg. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen hyler endda i kor, at man kan dø af det.

Men det er usandt. Tobaksrøg dræber ikke ikke-rygere. Røg kan værre irriterende, ildelugtende, give hoste & sviende øjne, men dræbende? Nej.

At bo og arbejde på steder med fri rygning svarer til at indånde højst 9 cigaretter årligt (!) for ikke-rygeren. Det er en tusindedel af rygerens indtag. Dette er målt af videnskaben i hele verden, og disse målinger er overbevisende og konsistente (2, 3, 4, 5) - men de undertrykkes af public health-sektoren (6), fordi de usandsynliggør passiv røg-faren - og underminerer dermed årsagen til forbudet.

Derfor skal man ikke sætte næsen op efter et ”sundhedsløft”, som sundhedsministeren gør. For lovens beskyttelse imod indtagelse af 9 cigaretter årligt vil aldrig kunne måles. En definitiv undersøgelse fra 2009 lavet for US-Kongressen, viser efter 8 års rygeforbud i USA ingen nedgang i antallet af rygerelaterede sygdomme. Dette gjaldt både hospitalsindlæggelser og dødsfald. (7)

Til gengæld kan man nu se negative konsekvenser af rygeforbudet. De får endnu ikke stor opmærksomhed, men de forsvinder altså ikke af den grund:

  • Flere ensomme og ulykkelige mennesker. Flere selvmord & flere psykiske patienter

  • Den sociale konstruktion af en ny stor ryger-underklasse giver minusvækst i samfundsøkonomien.
  • Ingen innovation i ventilationsbranchen & leverandører: Tab af arbejdspladser
  • Nedtur for serveringsbranchen & leverandører: Tab af arbejdspladser
  • Flere trafikdødsfald: Før forbudet: 300 årligt - siden rygeforbudet: 400 årligt
  • Rygeforbudet har gjort stemningen trist. Festerne er blevet opdelte og kedelige

Den eneste positive effekt ved rygeforbudet er, at flertallet slipper for en irriterende lugt. Det kan vi så glæde sig over, mens Titanic synker. Men dette problem skulle have været løst anderledes: Med bedre ventilation af vore bygninger. Det havde givet vækst i stedet for recession. Og det havde givet bedre indendørsklima for alle - inkl. astmatikere og allergikere - til gavn for folkesundheden.

Det er et stort socialt eksperiment, vi har sat igang, og vi må håbe, vi lander på benene. Ligesom amerikanerne gjorde, da de efter 4 års katastrofal depression fjernede deres humørdræbende alkoholforbud i 1933. (8) Først herefter gik det fremad i USA. Man kan altid lære af historien.

————————————————————————-

Referencer:

1. Defending legitimate epidemiologic research: Combating Lysenko pseudoscience:

http://www.epi-perspectives.com/content/4/1/11

2. Researcher questions: How bad is second hand smoke?

http://www.lubbockonline.com/stories/020405/med_280798.shtml

3. Environmental tobacco smoke in European offices and homes - mean average: 6 cigs per year:

http://legacy.library.ucsf.edu/tid/bwt91b00/pdf

4. Results from surveys of tobacco smoke i offices and restaurants - 0,02 cigs pr. 8-hour workday:

http://legacy.library.ucsf.edu/tid/vgd66d00/pdf

5. Indoor air quality and tobacco smoke: Concentration and exposure - max: 3,76 cigs per year:

http://legacy.library.ucsf.edu/tid/mzi50c00/pdf

6. Ond røgforskning forsvandt i 28 år: Målinger frikendte passiv rygning - og blev gemt væk i skuffe:

http://dengulenegl.dk/blog/?p=987

7. Officielle USA-tal: 8 års rygeforbud gav ikke bedre folkesundhed:

http://dengulenegl.dk/blog/?p=684

8. Alcohol prohibition was a failure:

http://www.cato.org/pub_display.php?pub_id=1017&full=1

————————–

Bookmark and Share

Tags: , , , , , , , , , , ,

Send artikel Send artikel Print Print

21 kommentarer til Titanic synker … men her lugter skønt!

lotjak
1. september, 2009

Jeg agter at mangfoldiggøre din artikel og bruge den skånselsløst. Glimrende.
Jakob Andersen (tidligere EB).

KK
1. september, 2009

Herligt at høre. Be my guest :-)

Ikke-ryger
1. september, 2009

Endnu en gang spam fra KK

Du gentager dig selv igen nu KK.

Endnu engang siger du det samme igen og igen.

Undskyld, hvad med gæstfriheden ?
Skal du så også lade være med at ryge i dit hjem, hvis der kommer en ikke-ryger på besøg ?

Jeg har ikke forbudt mine venner at ryge - efter forbudet. Jeg forbød dem at ryge, i mit hjem, allerede i 1989.

Men flere og flere har fundet ud af hvor skadeligt det er og derfor ikke ønsker det længere. Og det er ikke dine fjender nr. 1 og 2 som er skyld i det. det er en holdningsændring. Kik i Merto express i dag. Selv på datingsiderne, er man begyndt at vælge fra. Man gider ikke rygerne længer. Og der er de selv skyld i.

Gæstfriher er KK, når gæsterne kan indordne sig under verdens regler. Man bøvser og prutter heller ikke ved bordet, det hedder pli. Og den vej er røgen nu også gået. Det kan godt ske at det er svært at vende sig til, som ryger, men det er nu yt at ryge. Også selv om at tobakskompanierne siger noget andet. Underligt at stærke mennesker falder for et reklametrick.

Og ang. transport.

FUD, FUD, FUUUUDDDDD.
Måske det store tal at dødsfald, kommer pga. at rygerne sidder i deres egen røg. Endnu et bevis på at det skulle forbydes :-)

* Flere ensomme og ulykkelige mennesker. Flere selvmord & flere psykiske patienter.

Bliver rygerne ensomme ? I laver da ellers godt grin med allergigerne som ikke kan tåle røgen og udstøder dem - med hånlige kommentare. Og at man skulle blive psykisk syg pga. at man ikke må ryge - beviser jo kun hvor vanedannene det er.

* Den sociale konstruktion af en ny stor ryger-underklasse giver minusvækst i samfundsøkonomien.

I vælger jo selv, et fravalg er også et valg.

* Ingen innovation i ventilationsbranchen & leverandører: Tab af arbejdspladser.

Der er i øjeblikket en stor udvikling igang, netop omkring indeklima. Så den hopper jeg ikke på. Men det er ikke ang. røg, men ang. genbrug af varme.

* Nedtur for serveringsbranchen & leverandører: Tab af arbejdspladser.

Om ca. 2 mdr. vil det gå bedre for den bracnhe. Bla. fordi at rygerne vil vende tilbage, og at krisen er ved at vende.

* Rygeforbudet har gjort stemningen trist. Festerne er blevet opdelte og kedelige.

Stemningen fejler ikke noget, måske i rygerafdelingen, med det er jo dem som er sjovest et være sammen med (altså på deres betingelser)
At den er opdelt, det er da rygernes skyld, de kan da bare gå ind og feste. Jeg skal da også ud og tisse. Det gør jeg da ikke i stuen.

Igen KK.

Du har stadigt ikke svaret på 2 spørgsmål:

Hvordan kan 25% af de dårligst betalte mennesker vælte økonomien ?

Vil du synge på en scene, hvor der stod et bål foran scenen, og røgen gik ind på scenen ?

Hvis du endnu engang fravælger at bringe det jeg skriver pga. spam.

Så læs endnu engang det du selv skriver.

“Titanic synker”
FUD, FUD, FUUUUDDDDD.

KK
2. september, 2009

Ak-ja, Ikke-ryger. Det er trist, at der ikke er flere ikke-rygere som dig. Så fik vi hurtigt indført den perfekte verden ;-)
>
PS: Det har været forbudt at reklamere for tobak siden årtusindeskiftet i EU og USA

Ikke-ryger
2. september, 2009

Og verden ville være meget lettere, hvis folk bare overholdte loven.
.
Jeg mener at alle de rapporter fra tobaksindustrien, er ren reklame.
Desuden var det jeg skrev, ikke nutid - var det ?

KK
4. september, 2009

Et par ord om anti-rygeres had imod “tobaksindustrien”:
>
At sige, man ikke stoler på nogen pga. deres tilhørsforhold er ca. lige så dumt som at sige, at man ikke vil lytte til muslimer - eller ingeniører - eller at man ikke tror på de rødhårede.
>
Alting må bedømmes på dets indhold - ikke på, hvem der siger det - selv om det naturligvis undertiden kan være vigtigt at vide, hvem der siger det.
>
Hvis 50 forskellige undersøgelser giver nogenlunde samme resultat, så er dette resultat nok ikke helt forkert - selv om tobaksindustrien har finansieret enkelte af dem.
>
Men det accepterer anti-tobakslobbyen ikke. Den underkender alle resultater fra forskere, som har modtaget bevillinger fra tobaksvirksomheder - og forfølger tilmed disse forskere:
http://www.epi-perspectives.com/content/4/1/11
>
Dette beviser, at anti-tobaks sagen ikke har noget med videnskab at gøre. Anti-tobak er blevet en religion. Og forbudstegnet er blevet det kors, de knæler ved ;-)

Ikke-ryger
5. september, 2009

Tager du pis på mig KK ?
.
Du skriver at man også skal lytte til andre. Det er jo det, som du tydeligt ikke gør.
Ud fra det du skriver, ser det ud til, at du ikke engang ved at der er andre rapporter, end den tobaksindustrien har lavet.
Du afviser alle de rapporter som kommer, som ikke forguder rygning. De er betalt at KB eller medicinalindustrien. Så hvem er det lige der har paranoia ?
Du afviser de mere end 100 rapporter som viser at rygning er skadelig. Ikke alle er betalt af medicinalindustrien eller KB.
Du afviser også de mennesker i restaurationsbranchen som har fået det bedre efter rygeforbudet.
Du afviser de dyreforsøg, hvor det er bevist at mus får lungeskader af passiv rygning.
Passiv rygning eksisterer ikke i din tobaksindustriens bibel.
.

Jeg har ikke lyttet til KB og alle dem som du mener er dumme.
Jeg har lyttet til min krop og set på rygernes krop.
Når en ryger står og hoster og ikke kan få vejret, så er det skadeligt.
Og det er også skadeligt i mindre mængder, det har jeg også skrevet til dig.
Hvor det så end er nu ?
.
Forskere ? Som er betalt at tobaksindustrien ?
KK hvorfor tror du ikke på dem som er betalt af medicinalindustrien ? Eller af KB ?
Hvorfor skulle vi så tro på betalte forskere ?
Hvor tror du at de store penge ligger ? Ved KB ?
.
Og hvis de stærke ryger så vil ta’ r*ven på medicinalindustrien, så kunne de jo stoppe uden at bruge deres produkter. Men hvis de er så svage, som mange af dem er, ja, så hænger det på mere end tobaksindustriens løgne.
.
Jeg forstår ikke hvorfor der ikke er nogle kloge rygere som har lavet nogle ryger venlige restaurants.
Der må da være mange penge i at lave en ryger forening, hvor det er tilladt at ryge.
Siden der er så mange ryger som gerne vil spise et sådan sted. Det kan lade sig gøre, så jeg forstår det ikke ? Disse restaurants vil vende kurven og få mange besøgende.
.
Hvem underkender hvem ?
Jeg vil bare kunne gå i fred for ikke at få den skadelige tobaksrøg i hovedet hele tiden.
Men du har ret, der er mange ligheder på tobaksindustrien og religion.
.
Begge har en falsk trykhed, de vil sælge.

KK
6. september, 2009

Jeg kan ikke genkende nogen af de ting du skriver om mine artikler. Jeg har aldrig skrevet om undersøgelser, der viser fare ved rygning. Heller ikke nogen der “forguder” rygning, som du skriver.
>
Denne blog handler om rygeforbudet og om forbudets årsag: Passiv rygning. Dette er emnet for mine artikler.
>
Rygning derimod er den enkeltes sag - og det rager hverken dig eller mig. Og “tobaksindustrien” - det er noget du hele tiden bringer på bane. Det er du ikke ene om. Jeg har bemærket, at det er noget anti-tobaksfolket gør hele tiden, når de er uenige i indholdet - men åbenbart ikke kan argumentere imod det.

Ikke-ryger
6. september, 2009

Det er lidt sjovt det her.

Du nævner medicinbranchen igen og igen som de onde, også KB er mellem de onde, det er dem som betaler det ene og det andet. Men når vi andre så nævner tobaksindustrien og at de betaler for ligegyltigerapporter, så fatter du ikke hvorfor vi nævner dem.
.
Når du så mener at vi skal stoppe, så kan du ikke genkende noget i din artikel, men vi skriver og henviser til ting du tidliger har sagt. Men det har du vel aldrig sagt. Skal jeg finde de steder og skrive hvad du siger de steder. Jeg regner med at du selv kan huske hvad du skriver.
.
For at kunne skrive om passi rygning, så bliver vi jo nød til at skrive om rygning og rygerne. Og ja, rygerne må da ryge. Rygning er en privat sag. Men hvorfor holder de den så ikke privat ? Hvis de ikke generede andre, så var det ikke noget der hed et rygeforbud.
.
Så hvis du stopper med at skrive om urimeligheden i at medicinbranchen og KB betaler rapporterne, så stopper vi andre nok også med at skrive om urimligheden i at tobaksindustrien betale andre rapporter. Men du mener jo at sanheden skal frem. Så lad os da få den frem.

KK
6. september, 2009

Om man ønsker at tillade røg på sin ejendom er også en privat sag. Det gælder også selv om ejendommen er en restaurant eller cafe. Denne åbenbare selvfølgelighed er ødelagt med rygeforbudet. Staten har md andre ord taget en stak rettigheder fra folket.
-
Det er fint nok, at der findes mange røgfri steder til de røg-sensitive personer (som dig). Røgfri steder vil altid findes, fordi der er så mange som ikke kan lide røg. Der vil altid være business i at drive røgfri restaurant.
-
Men det er forkert, at det er forbudt for ikke-sensitive personer at udsætte sig for røg. Folk, der gerne vil udsætte sig for røg skal kunne gøre det - også tjenere og serveringspersonale. Det er en uhyrlig indskrænkning i denne gruppe menneskers rettigheder, at de ikke kan få lov til det efter rygeforbudet.
-
Faren ved at få sygdomme pga passivrygning er så lille, at den ikke kan begrunde det næsten totalt omfattende rygeforbud, som blev indført i aug 2007. Af denne grund bør rygeloven slækkes.

Ikke-ryger
7. september, 2009

Folk må da gerne ryge i deres ejendom. Hvis de så bare holdte røgen indendøre, men det gør de ikke.
.
Min underbo har lige født. Hun vil havde en røgfri stue, derfor ryger hun på altanen. Altså har hun en røgfri lejlighed, men hun tager ikke hensyn til den børnefamilie som bor over hende, og ej heller til mig og et røgfrie lejlighed.
.
Er det, det fri valg ? Ja, for hende.
.
Der er mange retigheder som er blevet taget fra borgene de sidste år. Som landmændenes frie ret til at bruge deres marker. Og her senest ham som er blevet dømt 7 dages fængsel og en bøde på 5000,- for at havde et arbejdsredskab i bilen. Så der sker mange ting. Det er jo også ulovligt at nyde eller hælde alkohol i sig på offentlige steder.
.
Det er lovligt for en restautør at lave et rygerrum, (som landmandens gylletank), men sjovt nok, så har disse restautøre valgt det fra. Dermed er der et hul i loven til at imødekomme rygerne. Hvorfor benytter de så ikke det ?
.
Hvis du læser en af gratisaviserne i dag (jeg tror det er Metro) så vil du se at HORESTA vil havde et totalforbud. Både fordi at de ikke mener at der er rimeligt at nogle må havde rygere og andre ikke må. Desuden er personalet lige så meget udsat begge steder. Alså er det personalet det gælder.
.
Du fare selv frem med livskvalitet. Mange ikke rygere har haft dårlig livskvalitet pga. rygerne. Rygning i busserne, på jobbet, på cafe og i hjemmet. Nu er det endeligt blevet lovligt at sige sin mening om de hensynsløse rygere og så mener I at det er en hetz. Tænk Jer dog om.
.
Loven bør strammes, og det bliver den.

KK
8. september, 2009

Sjovt du nævner Horesta. Det var formanden for Horesta, Lone Njor Hulth, som i marts 2008 udsendte en pressemeddelelse om, at cafeer og værtshuse havde stor fremgang efter rygeforbudet. Og, mente hun - derfor skulle politikerne ikke være bange for at indføre totalforbud.
-
Det var imidlertid ikke sandt, hvad hun skrev:
-
http://dengulenegl.dk/blog/?p=807
-
Det var faktisk usandt: Der var en meget stor nedgang i caféers og værtshuses omsætning efter rygeforbudet.

gizmo
8. september, 2009

Når man læser KK’s seneste indlæg i debatten kan jeg ikke lade være at tænke på følgende, som to kloge mænd engang forfattede til en populær sang.

Jeg gik & hang med mit hoved
for hele lortet gik ned
en lang dum periode
var jeg den forfulgte uskyldighed

En aften lå jeg & krammed’ min pude
jeg ku’ ikke klare det mer’
Jeg tænkte: Gud, hvis du er derude
så ta’ & hjælp mig - af med det her

Jeg vågned op med et sæt inde i banken
Jeg sku’ vist ha’ hævet en check
Der sad en person ved skranken
med stort cykelstyr overskæg – han sagde:

“Rejs dig op & kom videre
la’ nu vær at ha ondt af dig selv
glem de dårlige tider – for det nytter ik’ alligevel
Jeg bli’r så træt hvergang jeg hører -
om selvmedlidenhed i de folk
jeg selv har skabt
rejs dig op & kom videre
ellers er det sgu da lidt for slapt”

KK
8. september, 2009

Hæhæ, gizmo. Sjovt ;-) Men glem ikke, at de samme kloge folk også har skrevet dette:
-
“De går i takt
de har magt
og de vil vinde
Du er fortabt
du må bort
erklæret som fjende
-
De kan ikke stoppes med ord
hør hvad de siger i kor:
-
Vi er de gode
vi er de rene
vi er de hellige
vores sværd er af fornuft
Ja, vi er de dygtige
drenge og piger
Vi er tilbage, og nu må vi ha luft
-
Gid man ku flyve mod himlen
og hæve sig højt op over godheds tyranni
-
De gør det for din skyld
du bør være taknemmelig
de slipper dig ik’ før
du retter dig ind og bliver fri”
-
http://dmd.dk/discografi/DmD9/vierdegode.htm

Ikke-ryger
8. september, 2009

Kanon godt skrevet Klaus.

Specielt:
“De går i takt, de har magt og de vil vinde. Du er fortabt”
Det må være om de fortabte forbrugere af tobaksindustriens produkter.
Og når I så prøver et rygestop:
“Vi er tilbage, og nu må vi ha luft”
Så kommer de med endnu en rapport. Og I er tilbage.
Så kan du ende:
“du retter dig ind og bliver fri”
Godt skrevet, det ser næsten ud somom den var skrevet om regeringen. Men man fanger nu hurtigt at den er om noget andet. Også det med “godheds tyranni” fangede mig. At de sælger et budskab om velvære og venskab :-)
.
Du skriver også:
“Midt i 70-erne besluttede den gryende ”public health” sektor sig for rygeforbud - et smart politisk middel for at ”hjælpe” rygerne til rygestop. Først bagefter fabrikeredes ”værktøjet” til at opnå forbudet: En række spørgeundersøgelser blandt ikke-rygere blev finansieret af ”public health” og medicinalbranchen.”
Hvad er der galt i det ? Du mener jo at det er OK at tobaksindustrien betaler rapporter, så det er vel en selvfølge at andre også må betale ?

KK
10. september, 2009

Tak for det. Jeg er nu ikke heeeelt sikker på, at der er sådan, jeg selv vi fortolke den text - men i bandet plejer vi altid at sige, at folk er frie til at tolke vores texter som de vil.
-
Du skriver om regeringen, at “de sælger et budskab om velvære og venskab” - det er deres egen velvære på deres præmisser. Man kan ikke opnå venskab med andre folk ved at tvinge dem til at gøre som én selv. Man opnår faktisk lige det modsatte …

Ikke-ryger
12. september, 2009

Jeg mente nu også at I var fanget i det opdigtede “venskab” de giver at ryge. Ved godt at det kunne misforståes. Desuden tror jeg at regeringen er ligeglade med jeres venskak, bare I betaler skat og stemmer på dem.

.
Desuden glemte jeg at sige at det dog er sært som du linker til digselv. En løgn bliver altså ikke rigtig, selvom at jeg skal læse den igen og igen.
.
Jeg ved ikke om du har læst avisen her fornylig. Finanskrisen er altså langt værre end først antaget. På forsiden kunne man se at Lars Larsen havde mistet 9 mill. og Mærsk ca 51 mill. Trir du at det er pga rygeforbudet ? Desuden trode de at der var en 3-4% arbejdsløse, nu ser det ud til at det er ca. 6%. Er det også pga rygeforbudet ? Nej, det er en nedgang fordi vi var for langt oppe, derfor er der nu nedgang.
.
Du skriver at det nu åbenbart er vigtiger at havde en røgfri stue, end rygervenner. Jeg kunne spørge om du er så langt ude, at røg er vigtiger end et venskab ? Du kan opholde dig i et røgfrit miljø, så hvorfor skal du komme med dit Kill-røg som sætter sig alle steder, i er ellers røgfrit hjem ?
.
Desude råbte du op om Carlsbergs faldende opsætning i England. Nu vil fodboldtholdene heller ikke havde den som sponsore mere. Måske fordi at de kan se at arlsberg er ved at ødelægge ølkulturen i England,ved at opkøbe bryggerierne og lave dem om til opvaskevandsfabrikker. Desuden har de også lavet en brøler, ved at indrykke en annonce i nogle andre fodbold blade. Men noget indhold der kunne misforståes. Det kunne også være en grund til at Carlsberg har det svært. Også herhjemme har Carlsberg det svært, men når der kommer 30 nye bruggerier, så må omsætningen jo tages et sted fra. Desuden snakkede du kun om øl, hvad med deres Cider ? Den sælger. Tror du så også at de kan sælge det samme antal øl som før ? Danskerne kan altså ikke drikke mere end de allerede gør.
.
Så du “Ha det godt” her for leden dag ?
Her havde de det forsøg som du også har været inde på.
De kom dog fram til at en halv times kørsel med en diselmotor i tomgang, ikke var så farlig som 3 cigeretter som også var en halv time om at brænde ud =3×10 min. Så tænk på tjeneren som står i 8 timer med 5 kunder som hver ryger 2 cigeretter i timen. Nej KK det er vel ikke farligt.
.
Du kan se det her:
http://www.dr.dk/DR1/hadetgodt/index.htm
og programmer fra d. 8. sep. ca. midt i.
Men der er vel kun de forskere som er betalt af tobaksindustrien, som ved noget om det :-)

KK
14. september, 2009

Jeg så faktisk DR-programmet om dieselbilen og cigaretterne. Det er uhyggeligt, som DR laver ukritisk propaganda imod tobak. Det ligner efterhånden en ren opdragelses-kanal. Bliver du aldrig træt af det?
-
Jeg har tidligere skrevet om de tyske forskere, der har modbevist påstanden om dieselbilen og cigaretterne:
-
http://dengulenegl.dk/blog/?p=191

Listmann
14. september, 2009

Det er tydeligt at se klaus på “Ikke-ryger” at anti tobak nærmest er blevet en religion. At se den passion hvormed “Ikke-ryger” Rakker ned og fordrejer ethvert argument er beviset.

Jeg forstår imidlertid ikke at der kan blive så lang en diskussion ud af det. I min verden er det en enorm indskrænkelse af vores allesammens frihed til at leve og gøre som det passer os. Og et skridt nærmere “Kæft, trit og retning” Samfundet.

Ikke ryger skriver at en restaurant jo har mulighed for at lave en decederet Ryger Restaurant, hvor man så gerne må ryge, men at det er der “Sjovt nok” ingen der gør. Det lyder nu lidt mærkeligt i mine ører, kan det nu også passe?

På den anden side kan man sige, FØR rygeloven stod det ikkerygerne frit for at oprette en Ikke-ryger restaurant.. Hvis behovet var så stort, kan man jo så undre sig over at det ikke skete.

Hvis vi skal til at sætte retningslinjer for ALLE ting vi vælger foretage os, som er usundt eller som kan genere andre omkring os, skal vi så ikke også til at lovgive omkring lydstyrken i mobile lydafspillere, mobiltelefoner osv? Og Rationere sukker-alkohol-fødevarer og prutter?

Men Grunden til jeg egentligt fik tid til at kigge forbi igen i min travle hverdag er at jeg har fået en mail fra en Pete jenson som skriver følgende;

“Jeg ved ikke hvor glade I er for at KK bare giver Jeres e-mail adr. til 3. part.
Men jeg mener ikke at det kan være rimeligt.
Men på den anden side, så kan man da grine lidt af at der kun er 15 aktive.
Så rygerne har virkeligt fremgang :-)”

Jeg er da ret utilfreds med at han har kunnet få fat i min E-mail herfra. Af den grund og ingen anden ønsker jeg at framelde mig.

Listmann
14. september, 2009

Hmm, har siddet og kigget lidt rundt, jeg kan faktisk ikke finde nogle steder hvor jeg selv kan slette min profil, det stoler jeg på det er noget du kan få ordnet for mig Klaus.

Ikke-ryger
22. september, 2009

Du har jo som sådan selv svare på det KK:
.
“Flere trafikdødsfald: Før forbudet: 300 årligt - siden rygeforbudet: 400 årligt”
.
Måske derfor at man nu har tænkt på at:
http://helse.dk/2009/09/09/tobaksforbudet-er-efterh%c3%a5nden-n%c3%a5et-vidt-omkring/
.
Hvad er dit forslag ? At man frigiver rygning ?
Fordi at folk at røget kroppens forsvar væk ?
Ok KK når et sted som Århus universitet nu beviser det, så tvivler jeg ikke så meget på det. Ikke når modstanderen til beviset er “forskere” som er på tobaksindustriens løningsliste.
.
At DR skal pdrage os, tjaaa, de giver nogle informationer, så må vi jo vælge.
.
Jeg er ikke træt af det. Jeg er mere træt af at få usund røg i hovedet at hensynsløse rygere.
.
Desuden så mener jeg at jorden til at havde tobaksplanter på, kunne bruges til noget mere fornuftigt. Mad var et godt bud.
.
Listman.
Man har prøvet at lave ikke-ryger steder før. Men dem kunne de såkaldte sociale rygere ikke tage alvorligt.
Selvom at man sagde at det var et ikke-ryger sted, så skulle de ryge. Nogle gik derind og begynte at ryge, så var luften jo ligesom ødelagt, derfoe kunne det ikke lade sig gøre.
.
Du siger at der er kommet en ikke-ryger regilion. Ryger regilionen har været her længe.
.
Men du tror på dit og jeg på mit.
Men når alt kommer til alt, så er røg usundt.
Også som passiv ryger.
At festen bliver ødelagt. Hvorfor skal I ryge alle steder ? Er det for at sige “Der kan I selv se, vi er de sociale og røg er ikke farligt, ellers ville I jo ikke lade os ryge” og så griner I barnligt.
Det er de vi ikke gider mere.

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Klaus K
- journalist og sangskriver i
Danser med Drenge

Kommentarer?
Skriv i blog'en eller i FORUM

Følg Klaus K på andre medier:
Facebook

180 grader

Søg

Arkiv

Tidl artikler