Gør sundhedsformynderi danskerne syge?

17. marts, 2014 | politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab

♦ Stor forebyggelses-fiasko: Sundhedsudgifter steg 8 mia kroner

♦ Markant mere sygdom i DK efter rygelov & sundhedskorstog

180grader.dk: Markant mere sygdom i Danmark efter rygelov og sundhedsformynderi

- SYGDOMSSTATISTIK IGENNEM LOFTET:

Formynderi-Danmark: Fem år med rygeloven & den formynderiske sundhedspolitik har ikke ført til mere sundhed i Danmark. Tværtimod er danskerne blevet langt mere syge.

De mange sundhedskampagner og politikernes fokus på danskernes “usunde livsstil”, der ifølge planen skulle have reduceret sygdom og løsslupne sygdomsudgifter i Danmark, har foreløbig ikke haft det forventede resultat. Tværtimod. Resultatet burde give alle danske sundhedspolitikere røde ører:

Massivt flere sygdomsindlæggelser. Foreløbig pris: Ca. 8 milliarder ekstra om året.

Siden rygeloven og de andre “sygdomsforebyggende tiltag” overfor danskernes livsstil er sygdomme & sygehusindlæggelser eksploderet i et tempo, som ikke tidligere er set i dansk statistik:

[Obs: Faldet i 2008 kan skyldes den faglige konflikt på sundhedsområdet i 2. kvartal]

I 2012 var der 1,33 million årlige sygehusindlæggelser - det var 150.000 flere end i 2006, svarende til 13% flere. Tallet dækker alle indlæggelser, også børnefødsler - men da fødselstallet er faldet markant siden 1995, kan man med sikkerhed drage denne konklusion:

Danskerne er langt mere syge i dag end før 2007, hvor myndighederne begyndte at blande sig aktivt i folkets livsstil. Grafen viser udviklingen før og efter introduktionen af formynderisk sundhedspolitik - “sundhedsfascismen”, som nogen kalder den - med rygeloven i 2007 som det mest markante tiltag, der skulle forlænge den danske levetid med tre år, og generelt gøre danskerne mere sunde.

Resultatet har foreløbig ikke levet op til de gode hensigter. Det står klart, når man sammenligner indlæggelserne i de to syv-års perioder: Fra 2000 til 2006, og fra 2006 til 2012 - det senest tilgængelige tal:

I alt sygehusindlæggelser, Danmark:

2000: 1.104.000
2006: 1.177.000 - stigning 2000-2006: 6,5%
2012: 1.327.000 - stigning 2006-2012: 13%

————————————————————————-

Tallene er de officielle tal fra Danmarks Statistik. Frem til 2007 steg indlæggelserne i nogenlunde adstadigt tempo: 6,5% på syv år = 0,9% årligt. Men stigningen i indlæggelserne er fordoblet til 13% på syv år (1,9% årligt) fra 2007, hvor myndighederne brød med den lange liberale tradition for at lade folks livsstil være deres eget valg.

I stedet gik man over til formynderi-tankegangen: Danskernes livsstil blev et offentligt anliggende, som staten nu blander sig i. Med rygeloven begyndte man at føre “forebyggende sundhedspolitik” - med en eksplosion i sygdomme og sygehusindlæggelser efterfølgende.

Hvordan har det dog kunnet ske?

Rygeloven:
Fra passiv rygning
til sundhedsformynderi

Først en rekapitulation af de forudgående begivenheder:

Det startede med rygeloven, som blev indført pr august 2007 i overensstemmelse med politikernes tiltrædelse af FN-organisationen WHO’s anti-ryge traktat, Framework Convention on Tobacco Control. I denne traktat, som Fogh-regeringen tiltrådte i 2005 uden folkelig debat, fremgår i §8 stk 1, at regeringen “anerkender”, at videnskabelig dokumentation “uomtvisteligt påviser”, at passiv rygning er sundhedsskadeligt:

1. Parterne anerkender, at videnskabelig dokumentation uomtvisteligt påviser, at udsættelse for tobaksrøg forårsager dødsfald, sygdom og invaliditet.

Som konsekvens af denne usædvanlige anerkendelse, forpligtede den danske regering sig ifølge stk 2 til at indføre rygeforbud ved lov - ikke blot i alle offentlige rum, men også på alle private arbejdspladser:

2. … Hver part [skal] træffe beslutning om og sikre vedtagelse og gennemførelse af effektive lovgivningsmæssige, udøvende, administrative og/eller andre foranstaltninger, der sikrer beskyttelse mod udsættelse for tobaksrøg på indendørs arbejdspladser, i offentlige transportmidler, på indendørs offentlige steder og, når det er relevant, på andre offentlige steder …

Dette er baggrunden for rygeloven, og siden loven blev effektiv i august 2007, har stort set alle arbejdspladser i Danmark været røgfri. Loven blev med andre ord indført for at reducere sygdomsrisikoen ved passiv rygning.

Men allerede efter to år måtte myndighederne erkende, at der var noget galt: De røgfrie rum medførte ikke færre hjerteanfald. Dette var ellers et ofte benyttet argument for rygeloven - myndighederne havde på forhånd annonceret, at loven ville få antallet af blodpropper i hjertet til at falde hurtigt og dramatisk. Det kom til at gå ganske anderledes.

Senere er det endda blevet åbenlyst, at der - i strid med “anerkendelsen” i WHO-traktaten - slet ikke findes noget klart bevis for sygdomsrisiko ved passiv rygning på arbejdspladserne. De publicerede tal viser ingen sygdomsrisiko, men det anerkendes ikke fra officielt hold.

Myndighederne skiftede imidlertid hurtigt fokus: Efter kort tid handlede rygeloven ikke længere om at beskytte mod passiv rygning, men om sundhedsformynderi. Man pressede rygerne til rygestop “for deres egen skyld” med en årelang skræmmekampagne af hidtil uset hårdhed, der blev sendt i hovedet på rygerne fra 2008 og frem:

Skræk-reklamer i TV med stærke billeder, massive internetkampagner for rygestop, billedadvarsler på cigaretpakkerne, hundredevis af truende avisoverskrifter, fulgt op af rygestopkurser i kommunerne og mange stigninger i cigaretafgifterne - altsammen for at dæmonisere rygning, og derved presse rygerne over på medicinalgiganternes rygeerstatning, Nicorette.

Det seneste statslige anti-ryge tiltag var Thorning-regeringens stramning af rygeloven i 2012, som forbød rygning overalt på uddannelsessteder, i enkeltmandskontorer, samt forbuddet mod salg af 10-styks pakker.

Siden 2008 har skiftende regeringer endvidere udvidet sundhedskampagnerne til også at omfatte andre såkaldte “livsstilsfaktorer”: Mindre alkohol, mindre fedt & sukker og mere motion. Kampagnerne blev i perioden 2010-11 fulgt op politisk med en række øgede afgifter på såkaldt “usunde varer”- fx. øgede sukkerafgifter, alkoholafgifter og fedtskatten.

Den forhadte fedskat blev dog fjernet igen efter kun 15 mdr, da den viste sig at være negativ for økonomien pga grænsehandel. I dag karakteriseres fedtskatten som en pinlig fiasko

Ekspert til politikerne:
“Tag fløjlshandskerne af
overfor de usunde”

Alle angrebene på danskernes “usunde livsstil” skete efter talrige ekspert-anbefalinger, både direkte til politikerne og i medierne. En af de mest ivrige forbudslobbyister blandt eksperterne er statistiker Knud Juel fra Institut for Folkesundhed - hovedforfatteren bag rapporten “Risikofaktorer 2006″, som er statens “videnskabelige grundlag” for de fleste sundhedsindgreb i danskernes frihed.

Et fast tema hos Knud Juel er danskernes middellevetid, som han mener trækkes ned af de ufaglærte & arbejdsløse danskeres rygning og alkoholforbrug. Dette må regeringen gå hårdhændet til værks overfor, mener han. Et par typiske Juel-citater fra perioden drejer sig om “uligheden i sundhed” - dette at de fattige ikke lever så længe som de rige:

- Hvis regeringen virkelig vil gøre op med uligheden i danskernes levetid og sundhed, må den tage fløjlshandskerne af i forhold til eksempelvis rygning og alkohol. Det vil give helbredet blandt samfundets svageste et kæmpe løft.

Knud Juel, Forskellen mellem sundhed hos høj og lav øges, Berlingske, 2009

- Hvis målet er, at danskerne skal leve længere, og ulighederne mindskes, ligger det lige for at nedbringe rygefrekvensen.

Knud Juel, Øget indsats mod rygning kan mindske ulighed, Berlingske, 2008

Dette er to typiske ekspertløfter, som blev afgivet i medierne om positive konsekvenser ved formynderipolitikken. Der blev lovet guld & grønne skove for danskernes helbred, hvis politikerne ville “tage fløjlshandskerne af” og gribe ind med skrappe forbud & høje afgifter overfor de usunde. Og den daværende Fogh-regering holdt sig ikke tilbage:

I januar 2008 samlede regeringen et hold sundhedseksperter i den såkaldte Forebyggelseskommission, som udelukkende skulle komme med anbefalinger til regulering af danskernes livsstil. Til disse ord af daværende sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K):

- De fleste af os er klar over, at forebyggelse blandt andet handler om bedre kost, mindre rygning og alkohol og så mere motion.

- Forebyggelse skal have topprioritet i årene fremover. Vi har netop hørt, at antallet af sukkersygepatienter er fordoblet på bare 10 år, og at mere end 300.000 danskere lider af en hjertekarsygdom. Hvis den udvikling fortsætter, kommer de livsstilsrelaterede sygdomme til at æde mere og mere af sundhedsvæsnet …

- Den udvikling skal vi simpelthen have gjort op med. Derfor glæder jeg mig over, at vi nu kan give startskuddet til forebyggelseskommissionen …

Regeringen nedsætter forebyggelseskommission, Sundhedsministereriet, 2008

Fem år senere - efter mange forbud, formaninger, trusler, afgiftsforhøjelser og sundhedskampagner - kan man konstatere, at det store ønske om reducere sundhedsudgifter ved hjælp af formynderi ikke har virket efter hensigten. Tværtimod:

Færre rygere førte til
flere ryge-relaterede
sygdomme

Mange sygdomsindlæggelser er steget med raketfart, siden Danmark blev røgfrit og sundhedsbevidst - ironisk nok gælder det især de såkaldt ryge-relaterede sygdomme. For disse burde ifølge al konventionel tankegang være faldet - rygning giver jo ryge-relateret sygdom, ikke? Og regeringen fulgte netop ekspert-rådene om at “tage fløjlshandskerne af” overfor rygerne. Endvidere er antallet af rygere i Danmark som bekendt faldet støt hvert år igennem mere end 40 år.

Men af én eller anden grund har færre rygere med usvigelig sikkerhed været fulgt af flere ryge-relaterede sygdomsindlæggelser. Specielt efter indførslen af rygeloven:

Alle sygdomme i luftveje (astma, kol, lungesygdomme, osv):

2000:   84.632
2006:   94.722 - stigning 2000-2006: 12%
2012: 113.925 - stigning 2006-2012: 20% - grafik

Heraf lungebetændelser:

2000: 23.550
2006: 29.562 - stigning 2000-2006: 25%
2012: 40.827 - stigning 2006-2012: 38% - grafik

Alle hjerte-kar sygdomme:

2000: 139.577
2006: 135.411 - fald 2000-2006: - 3%
2012: 144.796 - stigning 2006-2012: 7%   - grafik

——————————————————————————

Tallene er slående - specielt i betragtning af, at alle anti-rygetiltagene konstant er blevet meldt ud som store successer af myndighederne: Det offentlige rum var blevet røgfrit, og der blev hvert år blev færre rygere, meddelte Sundhedsstyrelsen - selv om nogen af undersøgelserne blev afsløret som manipulation.

I medierne brugte Sundhedsstyrelsen imidlertid det faldende antal rygere som bevis på kampagnernes succes og antog blindt, at hvis der blev færre rygere, så blev der også mindre sygdom. Det har nu tydeligt vist sig at være forkert: Færre rygere er simpelthen blevet fulgt af flere ryge-relaterede sygdomstilfælde.

En bestemt type hjerte-kar sygdomme påkalder sig særlig interesse, nemlig blodprop i hjertet (akut hjerteanfald), fordi den internationale anti-rygelobby i årevis har påstået, at rygeforbud i offenligt rum ville føre til et hurtigt og dramatisk fald i hjertetilfældene. Dette skete som nævnt ikke i Danmark og heller ikke i USA - begge steder lå hjerteanfaldene fladt umiddelbart efter rygelovene.

Til gengæld har der været en skarp stigning i mænds hjerteanfald i Danmark efter 2008, som dog blev efterfulgt af et mindre fald i 2011-2012. Tallene fra Danmarks Statistik er ikke-sammenlignelige før 2006, men som det fremgår af sundhedsstyrelsens grafik i denne artikel, har antallet af blodpropper i hjertet været konstant faldende siden 2002. Efter 2006 har mænds hjerteanfald ifølge Danmark Statistik udviklet sig sådan:

Akut hjerteanfald, mænd:

2006: 9.717
2012: 10.237 - stigning 2006-2012: 5% - grafik

————————————————————————-

Kvinders hjerteanfald udviste samme markante stigning i 2009 og 2010, men faldt siden tilbage til 2006-niveauet. De akutte danske hjerte-indlæggelser har med andre ord ikke bekræftet påstanden fra den internationale anti-rygelobby om, at akutte hjertetilfælde falder efter overgangen til rygelov & røgfrie rum. For mændenes vedkommende steg hjerteanfaldene endda.

Øget motion førte til flere knoglebrud

Andre sygdomme, som rygning normalt får skylden for i medierne, har ligget fladt - mange kræftsygdomme fx. - mens indlæggelser for blodprop i hjernen (slagtilfælde) som en af ganske få sygdomme er faldet 8% i perioden 2006-2012 (data ikke vist).

Til gengæld er der sket store stigninger i indlæggelser for brud på diverse led & knogler. Ifølge praktiserende læger kan stigningen i disse brud skyldes, at flere folk skades af overdreven motionsdyrkning, opildnet af statens sundhedskampagner og mediernes sundhedseksperter. Det er mest kvinderne, det er gået ud over - et typisk eksempel på udviklingen i led- og knogleskaderne er ankelbrud:

Ankelbrud, kvinder:

2000: 1.740
2006: 1.550 - fald 2000-2006: - 12%
2012: 1.982 - stigning 2006-2012: 25% - grafik

——————————————————————————-

Men når der nu er sket så mange flere sygehusindlæggelser, har de så ikke været opvejet af færre ambulante behandlinger eller færre lægebesøg? Det var jo tænkeligt. Men nej - begge dele er steget. Danmarks Statistik har ingen sammenlignelige tal fra før 2006, men man kan se, at ambulante behandlinger er steget mere end gennemsnitsstigningen i indlæggelserne siden 2006:

Ambulante behandlinger pr 1.000 indbyggere:

2006: 1.050 pr 1000 indb.
2012: 1.265 pr 1000 indb. - stigning 2006-2012: 20% - grafik

Lægebesøg ialt:

2006: 55.749.722
2012: 59.567.568 - stigning 2006-2012: 7%

—————————————————————————

Formynderi virker mod sin hensigt

Den formynderiske sundhedspolitik ser ud til at have forvandlet Danmark til en regulær sygdomsfabrik. Stik modsat politikernes udmeldte “gode hensigter”. Fænomenet demonstrerer det, man på engelsk kalder “unintended consequences” - uforudsete konsekvenser ved adfærdsregulering af befolkningen.

I USA ved man fra alkoholforbuddet i 1920-33, hvor galt det kan gå, når staten blander sig i folks livsstil med formynderipolitik. Dengang antog man, at hvis folk ikke kunne drikke alkohol, så ville sygdom, sygefravær & fattigdom forsvinde - i stedet bragte forbuddet USA på afgrundens rand, socialt såvel som økonomisk: Sygdomme, kriminalitet og utilfredshed florerede, mafiaen fik fodfæste, og først da man fjernede forbuddet i december 1933, begyndte situationen langsomt at bedres.

I starten havde amerikanerne store, men urealistiske forventninger til “prohibition” - alkoholforbuddet - ikke ulig de forventninger, som de danske politikere og eksperter havde til sygdomsforebyggelsen i Danmark i 2008. De amerikanske forventninger til “prohibition” er beskrevet i denne 1991-artikel af den amerikanske økonom, Mark Thornton, som: “utopisk” ønsketænkning om fremtidens sociale forhold, moral og økonomi:

- Prohibition was supposed to be an economic and moral bonanza. Prisons and poorhouses were to be emptied, taxes cut, and social problems eliminated. Productivity was to skyrocket and absenteeism disappear. The economy was to enter a never ending boom.

- That utopian outlook was shattered by the stock market crash of 1929. Prohibition did not improve productivity or reduce absenteeism.

I Irland har man set den samme slags tendenser efter den irske rygelov i 2004: Myndighederne opnår præcis den modsatte effekt af den ønskede.

Nocebo: Forebyggelse gør raske folk syge

Men hvordan kan befolkningens “sundere adfærd” resultere i mere sygdom?

En af årsagerne er, at de bastante mediekampagner og ekspertanbefalinger om øget motionsudøvelse i befolkningen har ført til flere tilfælde af fysisk overbelastning, både ved løb, cykling og udøvelse af fitness - især i de ældre aldersgrupper.

En anden årsag er, at sundhedskampagner og sygdomsforebyggelse i sig selv kan være årsag til sygdom, pga den såkaldte nocebo-effekt: Folk kan blive syge af voldsomme sundhedskampagner og af statens store fokus på befolkningens livsstil. Selve dette at intervenere i folks privatliv kan skabe mere sygdom.

Nocebo er den negative modsætning til den positive placebo-effekt, som lægerne kender fra patienter, der bliver raske alene pga deres forventning om at blive raske. Nocebo udfolder sig modsat: Når man giver folk forventning om, at de kan blive syge, så bliver mange af dem syge.

Fænomenet har vist sig konkret i mange sygdomsforebyggende danske projekter, fx. det ambitiøse projekt Rask i Job i 11 danske kommuner i 2008-09, som skulle reducere sygefravær i ældreplejen, men som i stedet øgede sygefraværet med 15%.

Det er en kendsgerning, at mange sundhedskampagner indeholder et stærkt element af sygdomspromovering - dieasemongering, som det kaldes. Dette får mange mennesker til at spekulere mere på sygdom. Man skaber herved flere sygdomsangste hypokondere i befolkningen, og sygdomsangst kan meget let føre til sygdom, jævnfør nocebo-fænomenet. En af de læger, der har reviewet nærværende artikel, udtrykker det sådan:

Diseasemongering har gode kår, når befolkningen er neurotisk, sundhedsfixeret og sygdomsangst.

Sundhedsafgifter skaber mere fattigdom

Kan der være andre, medvirkende årsager til, at sygdomsindlæggelserne er steget så voldsomt?

Naturligvis. Der er i perioden kommet langt større arbejdsløshed, hvilket er en kendt årsag til sygdom - og selv om rygeloven beviseligt har været skyld i en del nedlagte arbejdspladser, så er det formentlig kun en mindre del. Rygeloven virker dog også indirekte som vækstdræber på økonomien i den private sektor, specielt i udkantsområder.

Mange danskere er samtidig blevet fattigere i perioden, hvilket også er en årsag til sygdom, men formynderipolitikken skaber selv øget fattigdom. Dette skyldes ifølge økonomiprofessor Christian Bjørnskov, at sundhedsskatterne - især cigaretafgifterne - reducerer folks købekraft og dermed deres mulighed for at købe andre varer. Dette gælder naturligvis også andre fødevarer - stik mod sundhedseksperternes antagelser.

Der er endvidere en mulighed for, at en del af indlæggelser kan skyldes overdiagnosticering - dvs. behandlinger af folk, der ikke er syge. Dette er beviseligt sket på kræftområdet, hvor 500 danske kvinder årligt stemples som brystkræftramte, og behandles med kemoterapi og stråling, selv om de hverken har kræft eller sandsynlighed for at få kræft nogensinde i deres liv.

Denne sygdomsskabelse skyldes loven om de forebyggede brystkræft-screeninger, som Kræftens Bekæmpelse lobbyede igennem i 2008 overfor politikerne, givetvis på vegne af medicinalindustrien. Kræftens Bekæmpelse blev i den anledning stærkt kritiseret af flere danske forskere.

De stigende indlæggelser 2006-2012 kan imidlertid ikke skyldes “øget ældrebyrde”. Det er kendt, at folk over 80 år er de hyppigste forbrugere af sygehusene - men dem, der var ca. 80 år gamle i 2012 tilhører nogle ganske små fødselsårgange fra 1930-erne. De helt store årgange er født omkring 1946 - de er altså 66 år gamle pr 2012 og kan ikke forventes at blive storforbrugere af sundhedsvæsenet før om ca. 10 år.

Til gengæld har det nok ført til flere indlæggelser, at mange sygdomsgrænser er blevet sænket de senere år, bl.a. grænserne for diabetes. Det er sandsynligt, at der indlægges nogen patienter idag, som ikke ville blive indlagt for ti år siden, fordi deres tilstand ikke regnedes for at være sygdom dengang.

Men under alle omstændigheder har ingen af disse alternative årsager noget at gøre med danskernes livsstil - når man ser bort fra den livsstil, som formynderipolitikken selv er med til at fremprovokere.

Medicinalindustrien tjener på forbud

De mange ekstra sygdomsindlæggelser er naturligvis noget, man ikke er specielt ked af i medicinalbranchen, som jo lever af sygdom. Men det rejser en mistanke om, hvorfor medicinalindustriens mange betalte eksperter, patientgrupper & lobbyister har arbejdet så ihærdigt for at lobbye forbuds- og formynderipolitikken igennem, og italesætte den i medierne som god og fornuftig.

Den falske tro på, at forbud og højere afgifter “virker” sundhedsfremmende, har gennemsyret hele sundhedsbranchen som et mantra. Dette falske mantra stammer simpelthen fra de globale medicinalgiganter, som har finansieret argumenterne og den “dårlige videnskab” - junk science - der ligger bagved mantraet.

Medicinalsektorens stærke fokus på at få politikerne til at regulere befolkningens livsstil er naturligvis også påfaldende, fordi det i stigende grad er blevet klart, at medicinalindustriens egne produkter forårsager præcis de samme sygdomme i både børn og voksne, som man anklager befolkningens livsstil for at være skyld i.

Hele medicinalsektoren har nu et betænkelig tæt samarbejde med sundhedsmyndighederne, og dette samarbejde blev styrket kraftigt, efter at de globale medicinalgiganter finansierede mange aktivistiske anti-rygegrupper og “public health” organisationer til at lobbye rygeforbud og højere cigaretafgifter igennem, både i USA, Europa og i Danmark.

Det er givetvis også medicinal lobbyisterne, der har lært sundhedsmyndighederne, hvordan “sygdomsfabrikken” skal italesættes overfor offentligheden: Som “øget produktivitet” i sygehussektoren. Det er i hvert fald sådan, ministeriet med det Orwell’ske navn “Ministeriet for sundhed og forebyggelse”, gør i deres publikationer.

Det fremgår fx. i dette bizarre bilag fra ministeriet, hvor danskerne er sat op i kolonner som dyr på en bondegård - listet efter deres “livsstilsfaktorer” for sygdom: Kost, rygning, alkohol, motion og overvægt - og deres effekt på det overordnede mål: Den forkætrede middellevetid, som naive politikere mener, de kan forlænge.

Man ser, at myndighederne har “øget produktiviteten” på sygehusene med 58% (tabel 18). Men hvordan fremkommer denne øgede produktivitet? Jo - for at klare det store antal ekstra indlæggelser hjemsender sygehusene nu patienterne hurtigere - en gennemsnitlig indlæggelse er nedsat fra 3,9 dage i 2007 til 3,1 dage i 2011 (tabel 9: Indikatorer for omkostningseffektivitet).

Det er sandsynligt, at den lavere liggetid i sig selv fører til flere indlæggelser. Man skaber hermed et evigt loop af “øget produktivitet” i den danske sygdomsfabrik.

Prisen for formynderi: 8 mia ekstra pr år

Er dette en sundhedskatastrofe, som vil gå over i historien? Formentlig. I hvert fald er tallene et vink med en vognstang om, at staten ikke bare kan tromle ind over folks livsstil uden konsekvenser. Det er et godt liberalt princip, at det er folks eget ansvar, hvad de putter i munden - for individet ved naturligvis intuitivt bedst selv, hvad der er godt for ham eller hende. Det fortæller kroppen jo sin ejer ganske automatisk.

Denne enkle sandhed ser ud til at være gået hen over hovedet på vore naive politikere. Man har utroligt nok antaget, at man kunne få folk til at blive sundere og leve længere ved hjælp af voldsomme sundhedskampagner, højere leveomkostninger og regulær tvang - når “fløjshandskerne kom af”, som statens statistiker Juel sagde. I bagklogskabens klare lys virker denne antagelse fuldkommen forrykt.

Og prisen for de mange ekstra indlæggelser? Gennemsnitligt 8 milliarder kroner pr år ifølge ministeriets bilag. Det svarer til 53.300 kr. pr ekstra indlæggelse. Den samlede pris for sundhedsområdet steg fra 129 mia kr i 2007 til 138 mia kr i 2009 og 137 mia kr i 2010, fremgår det. Hertil kommer 7 mia årligt i medicinudgifter.

Et gammelt ordsprog siger: “Det er bedre at forebygge end at helbrede”. Til det må man blot sige: Åbenbart ikke når det gælder andre folks helbred - og det er i hvert fald dyrere: Hele 8 milliarder årligt er merprisen, efter at medicinalstaten begyndte at “tage fløjlshandskerne af” og tromle ind over befolkningens valgte livsstil.

Mens andre årsager til sygdom, som ikke er “patientens egen skyld” - fx. luftforurening, industriforurening og miljøgifte - er blevet fuldkommen ignoreret.

Det ligner opskriften på en dansk sundhedskatastrofe.

Samtidig er forbruget af lykkepiller steget til uanede højder. Medicinaldirektørerne kan endnu engang klappe i hænderne … og skatteyderne betaler.

—————————————————-

Referencer:

1. Børnefødsler i Danmark 1901-2011, Danmarks Statistik

2. Danmarks Statistik: IND01 - Indlæggelser 2006-2012 - UD1 - Indlæggelser 1991-2005

3. WHO rammekonvention af 21. maj 2003 om tobakskontrol, Retsinformation. dk

4. Rygelov svigter hjerterne, Jyllands-Posten, 2009

5. To års rygeforbud: Nul sundhedsgevinst, KlausK blog, 2009

6. Beviset er væk: Passiv rygning på arbejdspladser skader ikke de ansatte, 180grader, 2013

7. Dansk rygelov skabt af Nicorette-producenter, Jyllands-Posten, 2012

8. Denmark’s fat tax disaster, Institut of Economic Affairs, 2013