Forskere er sikre: Tobak øger arbejdsevnen

25. februar, 2011 | anti-tobak, gæsteskribent, public health, rygning, videnskab, økonomi

♦ Nikotin forbedrer hjernens ydelse markant

♦ Er rygningen bedre end sit rygte?

♦ Professor: Det er på tide, at tobakkens positive sider udnyttes

180grader.dk: Rygning øger hjernens arbejdsevne markant, siger forskere

- Af Niels Ipsen, miljøbiolog & Klaus Kjellerup, researcher

NY ANALYSE: 40 ÅRS NIKOTIN-FORSKNING - NB: English version

Albert Einstein, 1879 - 1955

- Ifølge sundhedsfolket er der ingen fordele ved tobak: ”Et skadeligt og unødvendigt produkt,” mener man fx i World Health Organisation (WHO), som har lobbyet de nationale regeringer til at bekæmpe tobakken siden 1975. (1)

I anti-rygelobbyen i Danmark ønsker de totalforbud imod tobak: “Vi kan ikke se, hvad tobakken bidrager med,” siger Kræftens Bekæmpelse. “Et røgfrit samfund burde ikke være en urimelig politisk målsætning,” siger man i sundhedsstyrelsen. (2)

Myndigheder verden over har siden 1960′erne fokuseret ensidigt på sundhedsfaren ved tobakken, og har derved givet den et negativt image. De mange anti-ryge kampagner har fået verden til at glemme, at tobakken også har positive sider.

Men som bekendt har en sag altid mindst to sider, og nu dukker de positive effekter ved tobakken op til overfladen i den videnskabelige litteratur:

Efter 40 års forskning i nikotinens virkninger har nikotin-forskerne nu et sikkert videnskabeligt bevis på, at rygning og nikotin har en markant, positiv effekt på den menneskelige hjernes arbejdspræstationer.

Hjernen arbejder bedre, når den får nikotin - som en optimeret computer. Nikotin er et “arbejds-drug”, som gør brugeren bedre til at fokusere og tænke hurtigere. Hjernen bliver også mere udholdende, især ved rygning: Nikotinforsøg viser entydigt, at rygere i langstrakte arbejdssituationer er i stand til at holde hjernen klar i mange timer efter, at ikke-rygeren mister koncentrationen.

Det virker som et paradoks i betragtning af de rygeforbud, der er indført på arbejdspladser i mange lande - men det er ikke desto mindre et fast billede, der tegner sig i hundredevis af videnskabelige forsøg med rygning og nikotin. Det forekommer usandsynligt, at virksomheder skulle kunne stoppe rygning på arbejdspladser med mange rygere uden at opleve en nedgang i arbejdsproduktiviteten.

Generelt får nikotin hjernen til at arbejde 10-30 % mere effektivt på en række områder. Det gælder især ved rygning - men også ved brug røgfri nikotin. Men samtidig: Når rygere og nikotinbrugere er afholdende, dvs. når de ikke får nikotin, så oplever de en måske lige så stor effekt-nedgang. Dette kaldes “the withdrawal effect” - “abstinensen” - nikotintrangen, som er kendt især af rygere.

Derfor virker forskellen på rygning og ryge-afholdenhed meget markant for en ryger - en forskel på måske helt op til 50%. Og dette besvarer ifølge forskerne spørgsmålet: Hvorfor ryger folk? Svaret er enkelt: Fordi rygning booster hjernens ydelse.

Nikotin booster motorik,
opmærksomhed,
tempo og hukommelse

I 2010 offentliggjorde den amerikanske regering en banebrydende meta-analyse, som opsummerer de sidste 40 års viden om tobakkens og nikotinens effekt på hjernen. Analysen er foretaget af National Institute on Drug Abuse, under ledelse af forskeren Stephen Heishman: Meta-analysis of the acute effects of nicotine and smoking on human performance. Abstract: (3) - fuld tekst (4).

At dømme udfra Heishman’s analyse virker det som en dårlig ide at forsøge at “udrydde” tobakken. For nikotinen har positiv effekt på områderne motorik, opmærksomhed, fokusering, hurtighed og hukommelse - og effekten er signifikant, siger forskerne. Dvs. resultaterne skyldes ikke statistiske tilfældigheder.

Niels Bohr, 1885 - 1962

Heishman’s hold gennemgik samtlige 256 offentliggjorte ikke-medicinske nikotinforsøg, der er lavet siden 1994, hvor de lavede en tilsvarende analyse. Forsøgene måler både cigaretternes effekt på rygere - og den røgfrie nikotins effekt på ikke-rygere.

De 48 forsøg af højst kvalitet udvalgtes til meta-analysen efter strengt videnskabelige kriterier: De skulle være placebo kontrollerede og ”double blinded” - med nikotinfrie plastre & nikotinfrie cigaretter, så ingen forsøgsperson vidste, om han havde fået nikotin eller ej.

Der blev endvidere kun brugt forsøg, hvor ingen af rygerne var påvirkede af rygetrang. Dermed udelukkede Heishman, at rygernes resultater kunne være overdrevent gode pga. af deres lettelse fra ”the withdrawal effect”.

Analysen tegner et billede af nikotinen som et effektivt og hurtigtvirkende drug, der især forbedrer hjernens præstationer i arbejdssituationer – et decideret “working-drug”. I modsætning til de euforiserende stoffer alkohol, cannabis, kokain og heroin, som er uegnede til brug under arbejde.

Så bortset fra sundhedsfaren ved cigaretterne, synes den eneste ulempe ved nikotin at være den vanedannende effekt, som dog stadig er omstridt - og som ikke skal forveksles med afhængigheden af de euforiserende stoffer. Og selv om ren nikotin er giftigt i store doser, så er der ingen beviser for sundhedsfare ved nikotinmængden i den størrelsesorden, der indtages gennem tobak.
-

Hvorfor er mange
videnskabsfolk,
sportsfolk og
kunstnere rygere?

Den positive effekt på hjernen kan måske forklare, hvorfor mange af historiens største videnskabsfolk har været lidenskabelige rygere - fx. Niels Bohr og Albert Einstein, som begge har lovprist tobakkens virkning på deres videnskabelige tænkning.

Endvidere er det velkendt, at mange sportsfolk, kreative folk, scenefolk, forfattere, musikere og kunstnere gennem tiden har været ivrige rygere. Nikotinen i cigaretterne ser ud til at have været særlig vigtig for folk, der skulle præstere noget unikt eller konkurrencebetonet i forbindelse med deres arbejde.

Zinedine Zidane - foto fra fodbold-VM i Tyskland, 2006

Især top fodboldspillere har ofte overrasket medierne, når det kom frem, at de var ivrige rygere, mens de var på toppen af karrieren. Ingen af de puritanske britiske medier kunne fx forestille sig, at en topspiller som Wayne Rooney ville kunne yde sit bedste for sit land, da det åbenbaredes som en kæmpe skandale, at han er ryger. (5)

Men sandheden er, at nogle af mest kreative verdensstjerner som Zinedine Zidane, Diego Maradona, Johan Cruyff, Ronaldo, Dimitar Berbatov og mange andre spillere fra den absolutte fodbold-top har været storrygere, netop mens de var på toppen - inkl. den danske 80′er helt, Preben Elkjær.

Cigaretter har også altid har været en uundværlig del af soldaternes feltrationer, og er det fortsat. En krig kan slet ikke vindes uden cigaretter, siger soldaterne (6) - så Pentagon måtte droppe et politisk forslag om rygeforbud i US-hæren i 2009 efter soldaternes massive protester (7).

Ifølge Stephen Heishman’s analyse findes der en meget god forklaring på, hvorfor netop konkurrence-mennesker ryger. Det skyldes nikotinens boost af hjernen - nikotinen får dem til at levere bedre præstationer.

Effekterne bidrager samtidig til en løsning på gåden, hvorfor folk overhovedet begynder at ryge på fast basis - og beviset kommer paradoksalt nok fra analysens resultater af nikotinens effekt på ikke-rygerne, som også præsterer bedre, når de får nikotin-tyggegummi. Heishman skriver:

“… at resultaterne også findes hos ikke-rygere er en indirekte evidens for, at nikotinens præstationsfremmende effekter kan være grunden til, at folk begynder at ryge.”

Nikotin gør hjernen
hurtigere
og mere præcis

De 48 eksperimenter, der indgår i Heishmans analyse, består af mange grupper forsøgspersoner, der har gennemført en række standardiserede computer tests: Den ene halvdel fik nikotin, mens kontrolpersonerne fik placebo. Ingen vidste, om de fik nikotin eller placebo. Med enkelte undtagelser klarede nikotinbrugerne sig bedre i alle tests, hvad enten de var rygere eller ikke-rygere. Dette gjaldt især på områderne opmærksomhed, præcision, fokus, hukommelse og hurtighed - samt i mindre grad motorik:

Table 1 - fra Heishman m.fl: Tabellen viser ni præstations områder, der havde data nok til meta-analysen. Seks områder viste signifikant forbedrede resultater for nikotin-brugerne (røde prikker) - tre område resultater var insignifikante (ingen prikker).

De største forbedringer: Korttidshukommelse, præcision - Arbejdshukommelse, responstid - Opmærksomhed, præcision - Opmærksomhed, responstid - Orienterende opmærksomhed. Mindre forbedring: Finmotorik.

(k: Antal eksperimenter - N: Antal forsøgspersoner – Hedges’s g: 0,1: Lille forbedring. 0,3: Medium forbedring. 0,5: Stor forbedring.)

Forskerne fandt også andre områder, hvor nikotinbrugerne fik signifikant bedre resultater - bl.a. grovmotorik, langtidshukommelse, semantisk hukommelse, regning, kompleksberegning & beslutningsopmærksomhed. Men disse områder blev ikke brugt i analysen, fordi der endnu er lavet for få forsøg på disse områder.

Er rygere bedre
som bilister
og piloter?

Det gælder eksperimenter, der demonstrerer, at rygning og nikotin har en signifikant positiv effekt på evnen til at køre bil (8) og flyve flysimulator (9). Rygere og andre nikotinbrugerne scorer bedre i køre-tests, både i oversigt, fokus og styremanøvrer - og de reagerer hurtigere på bremsen, når det kræves i forhold til ikke-nikotinbrugere.

Disse eksperimenter kunne ikke standardiseres til de øvrige forsøg i analysen, så Heishman opfordrer til flere standardiserede køre- og flyvetests med nikotin for at få et præcist billede af nikotinens virkning på bilister og piloter.

Stephen Heishman og forskerholdet konkluderer i undersøgelsen:

“Nikotinens signifikante effekter på motorik, opmærksomhed og hukommelse, repræsenterer reelle præstationsforbedringer … De positive kognitive effekter ved nikotin har betydning for menneskers rygestart og for vedligeholdelsen af deres tobaksafhængighed.”

Sagt på en anden måde: Rygere ryger og bliver ved med at ryge, fordi deres hjerner fungerer bedre, når de ryger. Dette er formentlig også årsagen til, at det er svært at holde op med at ryge. Og eftersom forsøgsdyrene i laboratorierne viser tilsvarende resultater, er der ikke længere nogen tvivl blandt forskerne:

Nikotin - det aktive stof i verdens mest upopulære plante, tobaksplanten, er paradoksalt nok et “wonder drug”, som fører til bedre arbejdspræstationer. En gave til det arbejdende menneske?

Prof. Brad Rodu

Tobaksskade-forskeren, professor Brad Rodu fra Louisiana University siger, at Heishmans analyse er et gennembrud i forståelsen af tobakkens & nikotinens virkninger. I artiklen “The Proven Positive Effects of Nicotine and Tobacco” (10) på sin blog, Tobacco Truth, skriver han:

“Tiden er inde til at være ærlig overfor verdens mange rygere: De fordele, rygerne opnår ved brug af tobakken er helt reelle. Anti-rygelobbyen hævder ofte, at tobakken er værdiløs - de vil ikke bryde sig om Heishmans analyse, for den beviser, at de fordele ved tobakken, som rygerne siger de oplever, absolut ikke er indbildning,” skriver Rodu.

Han har gennem mange år arbejdet indenfor den gren af tobaksvidenskaben, der kaldes Tobacco Harm Reduction. Han er fortaler for at tillade al brug af røgfri tobak, fx. snus og tobakspastiller, som han mener er “næsten 100% mere sikre end cigaretterne”. (11) Rodu driver sin egen forskning i helbredsvirkningerne ved røgfri tobak, for midlerne fra en årlig “no strings attached” bevilling fra tobaksindustrien til Louisiana University.

“Det er på tide, vi forlader den myte, at tobakken er uden fordele. Verden må begynde at fokusere på, hvordan vi kan hjælpe rygerne med fortsat at udnytte tobakkens fordele med en mindre helbredsskadelig leveringsmetode end rygning,” skriver Brad Rodu.

Nikotin gør
rygerne mere
udholdende

Andre nikotinforsøg viser resultater, der stiller alvorlige spørgsmål ved ideen om rygeforbud på arbejdspladser. Flere forsøg viser, at rygere er mere udholdende i langstrakte arbejdssituationer end ikke-rygere, hvis de kan ryge frit under arbejdet. Rygerne kan pga. nikotinen opretholde koncentrationen i mange timer uden at blive trætte, mens ikke-rygeres koncentration hurtigt bryder ned.

Dette fænomen blev amerikanerne opmærksomme på i 1976, hvor miljøaktivisten Ralph Nader i et TV-program foreslog, at man af sikkerhedsgrunde skulle forbyde piloterne at ryge på amerikanske fly. Straks efter modtog nyhedsmedierne en advarsel fra Dr. Norman Heimstra: “En dårlig ide,” skrev han. (12)

Dr. Norman Heimstra havde i 1967 lavet verdens første primitive nikotin-forsøg. (13) Tre persongrupper brugte seks timer i en bil-simulator - rygere, ikke-rygere og “afholdende” rygere. Resultat: De afholdende rygere klarede sig dårligst i alle tests - men forsøget viste også, at rygerne klarede sig bedst, når de første tre timer var gået. Og samtidig viste rygerne ingen aggressivitet under kørslen og håndterede kritiske situationer bedre end de to andre grupper.

“I en kritisk situation er det givetvis den kæderygende pilot, der er den bedste,” skrev Dr. Heimstra til medierne.

“Jeg vil i hvert fald langt hellere sidde i et fly, styret af en kæderygende pilot, end af en pilot, der på grund af rygeforbud ikke må ryge i flere timer på turen,” sluttede advarslen i 1976 - og herefter blev forslaget droppet.

Tredive år efter Heimstra’s primitive forsøg havde andre forsøg bekræftet, at nikotinen gør rygernes hjerner mere udholdende.

Det fremgår fx af forsøget, The effects of cigarette smoking on overnight performance, (14) af Parkin & Hindmarch fra 1997, hvor rygere og ikke-rygere skulle lave fem forskellige computertests fra klokken 8 om aftenen og 12 timer frem. I alle tests brød ikke-rygernes koncentration ned efter to timer - mens rygerne kunne holde koncentrationen oppe til klokken 4 om morgenen takket være nikotinen i cigaretterne:

Figur 1 - Parkin & Hindmarch, 1997: Rygeres og ikke-rygeres resultater i testen “Critical Flicker Fusion”, der bruges til at måle opmærksomhed. Ikke-rygerne (nederste linie) blev uopmærksomme allerede kl. 22.00, mens rygerne (øverste linie) var opmærksomme indtil kl. 4.00, efter at have “overgået” deres startniveau kl. 22.00. Først kl. 8.00 er rygernes niveau dalet til ikke-rygernes niveau kl. 22.00.

Videnskaben har i årevis diskuteret “withdrawal” effekten i rygere - det fænomen, som rygerne selv beskriver som “koncentrations-besvær”, når de ikke har røget i nogle timer. I anti-rygelobbyen mener man, at fænomenet er en slags abstinens, som rygerne kan ophæve igen ved at ryge en cigaret, og derved vende tilbage til “normale menneskers” præstationsniveau.

Men denne teori holder ikke længere efter Heishmans analyse. Nikotinen giver i sig selv brugeren bedre præstationer i forhold til placebo, uanset om det er rygere eller ikke-rygere. Men der er også forskere, der ikke tror på “withdrawal” effekten.

Én af dem er nikotin-forskeren, professor David Warburton fra Reading University, som i en dobbelt-undersøgelse i 1994 først demonstrerede, at 100 “afholdende” rygere og 100 ikke-rygere opnåede ens resultater i tre specifikke tal-tests. I forsøg nr. 2 gentog han derefter de samme tre tests med rygerne, hvor de blev delt op i to grupper - den ene var “afholdende” i 12 timer, mens den anden gruppe havde røget én time tidligere: Improvements in performance without nicotine withdrawal (15).

Begge grupper blev opdelt i to undergrupper, hvor den ene fik almindelige cigaretter, mens den anden fik snyde-cigaretter. I én af opgaverne skulle deltagerne i 20 minutter angive de rigtige tal i en vist sekvens - og efter fem minutter skulle de så tænde cigaretterne og tage ét sug hvert minut. Resultaterne fremgår her:

Figur 1 - Warburton & Arnall, 1994: - Skalaen viser antallet af rigtige svar minut for minut. Der ryges ét sug pr minut i perioden mellem de stiplede linier, fra 6. minut til 15. minut. De to top-linier er resultaterne for nikotin-grupperne - de to nederste er fra ikke-nikotin grupperne. Hver gruppe bestod af én afholdende gruppe & én ikke-afholdende gruppe.

Resultat: Antallet af rigtige svar steg i de to nikotin-grupper med ca. 30% fra tredie cigaret sug. Der var til gengæld ingen forskel på svarene mellem de “afholdende” og de ikke-afholdende deltagere. De to nikotin-grupper havde endvidere signifikant 10-15% hurtigere reaktionstid, (ikke vist i graf).

David Warburtons forsøg viser specifikt, at cigaretternes effekt på opmærksomhed og svartid er særlig stærk i de ti minutter, hvor selve rygningen foregår og i minutterne efter.

Han er en af pionererne indenfor den nyere nikotinforskning, hvor man efter opfindelsen af nikotinpiller og -tyggegummi blev i stand til at lave nikotinforsøg i ikke-rygere. Det blev dog hurtigt klart, at effekten af nikotin-tyggegummi ikke er så stærk som effekten af rygning. Allerede i 1983 konkluderede Warburton & Wesnes i en videnskabelig artikel: Smoking, nicotine and human performance (16):

“[Røgfri] nikotin producerer forbedringer i mental effektivitet, som kvalitativt svarer til de forbedringer, der produceres ved at ryge. Vores resultater på opmærksomhed og responstid viser imidlertid, at forbedringerne er kvantitativt mindre end dem, der produceres ved rygning.”

David Warburtons resultater er senere blevet gentaget i mange kontrollerede nikotinforsøg, bl.a. i Parrott & Winder i 1989: Nicotine chewing gum and cigarette smoking: Comparative effects upon vigilance and heart rate (17). Som grafen viser, er rygning klart den mest effektive “leveringsmetode” af nikotinen:

Figur 2 - Parrott & Winder, 1989: Forskelle i hurtig visuel informations processering ved brug af cigaretter, nikotintyggegummi (2 og 4 mg) og placebo.

Forfatterne konkluderer i artiklen:

Folk, der starter på rygestop-kurser, bør advares om, at deres koncentration og årvågenhed vil blive reduceret, når de ikke længere ryger. De bør også rådgives om, at nikotin tyggegummi sandsynligvis vil hjælpe på deres koncentration/årvågenhed, men det vil ikke ske i samme grad som ved brug af cigaretter.

Det kan virke paradoksalt, at rygere i lande med forbud mod rygning på arbejdspladsen sendes væk fra skrivebordet, når de skal ryge. Ikke blot på grund af den ekstra tid, der går med at forlade arbejdet - men fordi deres hjerner netop præsterer hurtigst og mest præcist, mens de ryger og i minutterne efter.

Den uomtvistelige evidens for nikotinens positive effekter står endvidere i kontrast til nogle virksomheders politik om slet ikke at ansætte rygere. Sengetøjsvirksomheden Jysk bad i annoncer rygere om at lade være med at ansøge, da de i 2010 annoncerede efter nye medarbejdere. (18) Ifølge Jysk’s ledelse stoppede man dog denne politik på grund af protester fra omverdenen.

Andre virksomheder har valgt at arrangere rygestop kurser blandt medarbejderne for at fremstå som politisk korrekte ”sunde virksomheder”. Der er stor risiko for, at disse virksomheder ikke får det bedste udbytte af deres rygende medarbejdere.

Er det røgfrie
samfund
et nulvækst
samfund?

Tobakken er blevet meget upopulær i Vesten i de sidste par årtier, hvor myndighederne har sat stadig hårdere ind mod rygning pga. helbredsrisikoen ved langsigtet rygning, og fordi røgen irriterer mange ikke-rygere. Det er formentlig derfor, at de gavnlige effekter fra tobakkens aktive stof, nikotin, har været helt overset i medierne. Man har udelukkende fokuseret på helbredsaspekterne ved rygning.

Blandt videnskabsfolk er der stadig mange åbne spørgsmål i nikotin forskningen. Det ligger imidlertid nu fast, at rygning generelt resulterer i bedre præstationer i rygere, og at røgfri nikotin fører til bedre præstatoner i ikke-rygere, dog i mindre grad. Det må efter Heishman’s analyse også anses for at være bevist, at “withdrawal” effekten fører til svagere præstationer i afholdende rygere og nikotinbrugere.

Formentlig kan man lidt uvidenskabeligt sige, at hvis ikke-nikotinbrugere præsterer 1.0, så vil nikotinbrugere præstere op til 1.25 - med rygerne som de absolutte topscorere. Mens nikotinbrugerne - især rygere, der ikke vedligeholder nikotinniveauet, vil præstere ned til 0.75.

Dette forhold rejser spørgsmålet: Kan nikotinen have haft en gavnlig effekt på innovation & vækst i samfundsøkonomien i sidste århundrede? For hvis det er sandt, kan det være med til at forklare, hvorfor produktiviteten på arbejdsmarkedet i den vestlige verden er faldet svagt år for år siden 1970-erne, i takt med at myndighedernes sundhedskampagner har reduceret antallet af rygere.

Man kan også rejse spørgsmålet, om de mange rygeforbud på arbejdspladserne kan have været medvirkende årsag til de senere års store produktivitetsfald. I Danmark ses således et uventet og uforklarligt styrtdyk i produktiviteten i både 2007 og 08 - præcis efter det tidspunkt, hvor staten forbød rygning på samtlige danske arbejdspladser. (19 - 20)

Der kan naturligvis også være andre grunde til disse fald, men spørgsmålet bør undersøges, idet både innovation og økonomisk vækst har vist historisk svag udvikling i de lande, der har forbudt rygning på arbejdspladserne. Det er meget sandsynligt, at man slet ikke kan opnå ensidige fordele ved så kraftige interventioner, som krigen mod rygning og alle rygeforbuddene har udgjort.

Alting har en pris - og den fordel, myndighederne i fremtiden måtte opnå på sundhedsområdet i krigen mod rygning, kan meget vel modsvares af en høj pris på det økonomiske område - i form af udebleven innovation og svag økonomisk vækst.

Spørgsmålet er med andre ord, om det såkaldt røgfrie samfund er et nulvækst-samfund? Og hvis dette er tilfældet: Kan irritationen ved røgen på virksomhederne løses på andre måder? Fx. ved opdeling af medarbejderne og en bedre og mere effektiv ventilation af virksomhedernes indendørsluft?

Ingen ønsker vel reducerede præstationer fra de mennesker, der udfører livsvigtige, koncentrations-krævende opgaver i samfundet? Fx. de rygende piloter, som Dr. Heimstra omtalte i 1976 (12) - eller fra rygende kirurger og redningsfolk?

——————————

Referencer:

1. WHO-masterplan 1975: Lad os gøre passiv rygning “farligt”, 180grader, 2009

2. På vej mod et røgfrit Danmark, Information, 2010

3. Meta-analysis of the acute effects of nicotine and smoking on human performance, abstract. Heishman, Kleykamp, Singleton, 2010

4. Meta-analysis of the acute effects of nicotine and smoking on human performance

5. Wayne Rooney smoking and urinating in the street, Mail Online, 2010

6. Nicotine is a soldier’s best friend, The Daily Beast, 2009

7. Pentagon won’t ban tobacco use in military, CBS News, 2009

8. Effect of cigarette smoking on performance in simulated driving task, Sherwood, 1995

9. Influence of nicotine on simulator flight performance in nonsmokers, Mumenthaler, 1997

10. The Proven Positive Effects of Nicotine and Tobacco, Tobacco Truth, 2010