Hjerneforskere: Tobak øger intelligensen

3. december, 2012 | anti-tobak, rygeforbud, rygning, videnskab, økonomi

♦ Rygestop medfører fald i hjernevirksomhed, siger professor

♦ Ofrer vi genialitet & store opfindelser til fordel for lang levetid?

- Fra Ekstra Bladet 29. nov 2012 - “En god cigar gør hjernen klar”

- NIKOTINFORSKNING:

Nikotinens positive virkninger på hjernens præstationer bekræftes nu af dansk nikotinforskning på Panum Instituttet i København. Her kan man i dag lægge endnu en brik til et puslespil, der viser, at tobak & rygning øger intelligensen.

Dette fremgår af kommentarerne fra den danske hjerneforsker, professor Albert Gjedde i et interview i Ekstra Bladet.

Albert Gjedde er sammen med to kolleger i gang med nikotin-forsøg, som ifølge Gjedde entydigt demonstrerer, at hvis en storryger pludselig holder op med at ryge, så får det negative konsekvenser for hans hjernevirksomhed.

“Det er energi-omsætningen af ilt i hjernen, der falder. Det betyder på dansk, at ens tankevirksomhed falder. Men hvis man begynder at ryge igen, så stiger energi-omsætningen til det vanlige niveau,” siger han.

Albert Gjedde forklarer i interviewet, at en del studier nu har konkluderet, at rygning øger intelligensen:

“Hvis man skal forklare begrebet intelligens, er det i virkeligheden evnen til at foretage fornuftige valg - at forudse fremtidige udfordringer. Og det er her nikotinen kan hjælpe til,” siger han til EB.

“Nikotinen påvirker receptorerne i hukommelsescenteret. Man bliver ganske enkelt bedre til at organisere sin hukommelse. Derfor er der logik i, at mange mennesker føler, at de i en eksamenssituation eller i andre spidsbelastningssammenhænge klarer sig bedre med et par smøger,” forklarer Albert Gjedde.

I hjerneforskningen har det i nogen tid stået klart, at rygning på en eller anden måde stimulerer og optimerer de intellektuelle processer. Dette kan forskerne nu dokumentere.

Gjedde henviser til sin kollega, den svenske professor i genetisk udviklingsbiologi, Klas Kullander, Uppsala Universitet, som har fundet den mekanisme, der er årsagen til, at nikotin fremmer indlæring og hukommelse:

“Det er kendt, at nikotin forbedrer de kognitive processer i indlæring og hukommelse, men for første gang har vi kunnet identificere de nerveceller i hjernen, der er ansvarlige for nikotinens effekter - de såkaldte gatekeeper nerveceller,” siger professor Klas Kullander.

Han håber, at forskerne inden længe kan finde kunstige måder at stimulere hjernens processer på for at forbedre menneskers indlæring og hukommelse - muligvis ved hjælp af nikotin-lignende drugs.

Rygning øger IQ med
seks points i tests

De danske og svenske fund ligger i forlængelse af den store meta-analyse af de sidste 40 års nikotinforskning, som blev publiceret af USA-regeringens “National Institute of Drug Abuse” i 2010. Analysen er omtalt på dansk her:

Forskere er sikre: Tobak øger arbejdsevnen

I denne meta-analyse konkluderede Stephen Heishman & hans kolleger, at nikotin & rygning øger hjernens præstationer signifikant på en lang række områder, bl.a. koncentration, tempo, opmærksomhed, motorik og hukommelse. Ifølge Heishman bidrager de positive effekter til forklaringen på, hvorfor folk begynder at ryge på fast basis - og til forklaringen på, hvorfor det er svært med at holde op med at ryge igen.

Eller med andre ord: Det, der gør rygestop svært for den vordende ex-ryger er, at han skal vænne sig til, at hans hjerne kører i et lavere gear end det gear, han er blevet vant til at køre i, mens han var ryger.

Dermed blev der skudt hul i teorien om rygning som en “addiction” - en fysisk afhængighed, som rygeren er nødt til at vedligeholde for ikke at få “abstinenser” - dette kaldes withdrawal teorien. Denne teori vil de fleste fremtrædende psykologer ikke acceptere, heller ikke den israelske Dr. Reuven Dar, som siger, at der ikke findes nogen afhængighed af rygning. Det er et spørgsmål om vane, forventninger & psykologi:

Depressionen, trætheden & den manglende koncentrationsevne, som mange ex-rygere oplever ved rygestop, afspejler sandsynligvis ex-rygerens uindfriede forventninger om at kunne løse hverdagens små og store opgaver lige så nemt, som han plejede at kunne, dengang han var ryger. Disse forventninger forsvinder, når han efter nogle uger eller måneder har vænnet sig til at køre i sin hjernes naturlige, lavere gear - uden nikotin.

Tobak øger simpelthen hjernens arbejdsevne, viser forskningen - både tempoet, udholdenheden og koncentrationen. Effekten findes også ved brug af røgfri tobak, snus samt nikotin-tyggegummi & -plastre, men ikke i den samme styrke som ved rygning. Det skyldes, at når nikotin indåndes via røg, så rammer den hjernen hurtigt & effektivt - på få sekunder. Denne direkte effekt holder sig i 30-60 minutter.

Nogle arbejdsgivere har fundet ud af dette og har erkendt, at det ikke kan betale sig at forhindre rygende medarbejdere i at ryge. Det gælder fx. ejeren af oversætterbureauet TheBigWord i Leeds, Larry Gould, der siger, at han var “shocked”, da han fandt ud af, at de rygende oversættere arbejdede langt bedre i perioden lige efter deres rygepauser.

Larry Gould opmuntrer nu alle medarbejdere til at tage pauser. Og for at få den samme produktivitet ud af ikke-rygerne, som han har fået af rygerne, har han fyldt alle etager i virksomheden op med slik og sukkervarer, som også stimulerer hjernen.

Allerede i 1994 gjorde nikotinforskerne Stough, Gordon m.fl. i New Zealand forsøg på at kvantificere styrken af rygningens effekt. De fandt, at nikotinen i rygning kunne øge intelligensen med 6 points i IQ tests. Hvis man har en IQ på 100 - som er gennemsnittet - vil rygning altså kunne øge den til 106, ifølge disse forsøg.

Reducerer succesfulde
rygestop-kampagner
befolkningens intelligensniveau?

Andre forskere påpeger rygningens positive indflydelse på de store videnskabelige fremskridt og den kunstneriske kreativitet, der har fundet sted i Europa & USA igennem de sidste par århundreder. En lang række forfattere og kunstnere har været kendte som lidenskabelige rygere, og genier som Niels Bohr og Albert Einstein har lovprist tobakkens positive virkning på deres tænkning.

Den engelske psykologiprofessor Bruce Charlton spørger på sin blog, om vi med rygestop-kampagnerne i den vestlige verden er ved at ofre både geniet, de store kunstværker og de store opfindelser til fordel for længere levetid?

Hans svar: Måske …

Men - når forskningen nu viser, at rygning øger intelligensen - hvordan kan anti-tobakslobbyen og medicinalindustrien så hævde præcis det modsatte - at man bliver dummere af rygning?

Som medicinalselskabet Pfizer gør i denne reklameartikel for deres rygestop-produkt, Champix. I argumentet for sin konklusion henviser Pfizer til et studie der viser, at israelske soldater der ryger, har lavere IQ end dem, der ikke ryger.

Pfizers medarbejdere fremviser her den sædvanlige forveksling mellem statistisk sammenhæng og årsagssammenhæng. For det israelske studie betyder jo ikke, at man bliver dummere af rygning. Tværtimod:

Studiet afspejler det forudsigelige forhold, at der er flere rygere blandt de mindre begavede, fordi de er mere motiverede for at øge deres intelligens ved hjælp af rygning. Cigaretten tilbyder individet en chance for oprykning til en højere division i intelligens-ligaen, og en mulighed for at begå sig dér.

Og hvem vil klandre de mindre intelligente, hvis de griber chancen for at få samme eller højere IQ end deres venner og jævnaldrende ved hjælp af rygning?

Mere alvorligt er det, når myndighederne fører krig mod rygning og tvinger mange folk til at stoppe, hvis det i realiteten betyder, at man igangsætter en stor, målbar reduktion i befolkningens intelligens.

Betyder succesfulde rygestop-kampagner, at man gør store grupper af mennesker dummere og siger farvel til genialiteten, kunsten & de store opfindelser, som professor Bruce Charlton frygter?

Hvis det er resultatet, er det måske ikke så mærkeligt, at økonomien kører dårligt i den vestlige verden …

———————————————–

Referencer:

“En god cigar gør hjernen klar”, Ekstra Bladet, nov. 2012

Nikotin förbättrar minne och inlärningsförmåga, Ergo, Uppsala Universitet, 2012

Discovery of gatekeeper nerve cells explains the effect of nicotine on learning and memory, Uppsala Universitet, 2012

Meta-analysis of the acute effects of nicotine and smoking on human performance, Heishman m. fl. 2010

Forskere er sikre: Tobak øger arbejdsevnen, Niels Ipsen & Klaus Kjellerup, 2011

Psykologer gør op med påstanden om ”afhængighed”, Simon Espersen, 2011

Smoking mind over smoking matter, EurekAlert, 2010

Nicotine gum & cigarette smoking: Comparative effects on vigilance and heart rate, Parrott 1989

Boss offers ’sweet breaks’ to non-smoking staff, The Sun, nov. 2012