Arkiv for 2009
“Eksperterne” - er de forskere eller præster?
28. november, 2009 | anti-tobak, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab
♦ Public health ledere fører hellig krig imod rygerne
♦ Verdens største rygeforbuds-undersøgelse: Den kender vi ikke!
- INTERVIEW:
”Nej - den undersøgelse kender jeg ikke,” siger stemmen i telefonen. ”Hvem har lavet den?”
Stemmen tilhører tobaks-ekspert i Sundhedsstyrelsen, Jørgen Falk, som jeg har ringet op for at høre, hvorfor Sundhedsstyrelsens 2-års evalueringsrapport af den danske rygelov ikke omtaler en stor, officiel undersøgelse fra USA, som viser nul sundhedsgevinst efter 8 års rygeforbud i USA.
Svaret er overraskende. Kan det være rigtigt, at han ikke kender verdens største undersøgelse? Jørgen Falk viser ingen tegn på at leve op til mine forventninger: At ”eksperterne” naturligvis godt kender nul-undersøgelsen - men at de har grunde til ikke at nævne den i den danske rapport. De danske politikere skulle jo nødig tro, at rygeloven ikke har nogen effekt?
Resultatet af den amerikanske undersøgelse kunne nemlig godt få nogen af regeringens medlemmer til at rynke brynene - og tvivle på fornuften bag den danske rygelov. Undersøgelsen kom i marts 2009 og er lavet for den amerikanske kongres - den dækker samtlige amerikanske rygeforbud, alle dødsfald og 21 millioner sygehus-indlæggelser i USA i perioden 1996-2004, og viser ingen nedgang i såkaldte ryge-relaterede sygdomme i løbet af de otte år.
Undersøgelsen giver et stærkt fingerpeg om, at der er nul sundhedsgevinst ved at indføre rygeforbud. Det var jo ellers det, Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og alle de andre forbuds-forebyggere påstod, før loven blev vedtaget: Et rygeforbud måtte indføres for at redde liv. 2.000 danske dødsfald ville undgås, hvis vi fik rygeforbud - sagde de.
Men - virkeligheden er anderledes. Også i Danmark: Der var heller ingen ændring i antallet af danske sygdomme efter to års rygeforbud, fremgår det af Sundhedsstyrelsens rapport. Styrelsen havde ellers forventet nedgang i antallet af hjerte-blodpropper. Danskernes udsættelse for passiv røg er naturligvis styrtdykket efter rygeloven - men alle sygdomme opstår og dødsfald sker, præcis som de altid har gjort. Trods rygeloven. Læs videre …
24 kommentarer
Sådan gjorde vi passiv rygning “farligt”
9. november, 2009 | anti-tobak, manipulation, passiv rygning, politik, rygeforbud, videnskab
♦ Officiel rapport dømt falsk: Bevis var konstrueret af fanatikere
♦ Passiv rygning opfundet for at udrydde tobak iflg WHO 1975-plan
- BAGGRUND:
Et referat fra en høring i USA-kongressen i 1993 afslører, at regeringens officielle rapport om passiv rygning - den såkaldte EPA-1992 rapport - ikke blev skrevet af uvildige forskere, men af anti-tobaks aktivister i det offentlige, hvis erklærede mål siden 1975 har været: At udrydde tobaksrygning i verden.
På høringen blev det dokumenteret, at aktivisterne udøvede manipulation, censur og misbrug af videnskaben. Det fremgik, at de havde presset forskere til falske konklusioner i rapporten, der blev præsenteret af miljøstyrelsen EPA i USA i 1992 som ”en uvildig videnskabelig rapport om passiv rygning”. Rapporten er imidlertid alt andet end uvildig, viser høringsreferaterne.
Med EPA-rapporten blev passiv rygning for første gang rubriceret som et livsfarligt stof - et ”gruppe A carcinogen” (kræftfremkalder) ligesom dieseludstødning og asbest. Det var første gang, der blev sat tal på passiv rygning-dødsfald: 3.000 amerikanere dør årligt af lungekræft iflg rapporten. Disse konklusioner er der imidlertid ingen videnskabelig dækning for, viser referaterne. Forskere kunne ikke dokumentere livsfare ved passiv rygning ud fra videnskabelige kriterier i 1993 - og kan heller ikke idag.
Oplysningerne blev fremlagt i Kongressen af kongresmand, Thomas J. Bliley (R), som brugte tre år på at undersøge rygter om korruption og svindel med videnskabelige data i EPA - Environmental Protection Agency - et regeringsorgan med tusindvis af ansatte og kontorer spredt ud over USA.
[ OBS - edit: Det blev i 2014 afsløret, at de anti-tobaks aktivister, der skrev rapporterne om passiv rygning, har haft tætte økonomiske bånd til medicinalgiganterne Pfizer & GlaxoSmithKline siden 1980'erne: Anti-ryge eksperter var betalt af Big Pharma ]
Thomas Bliley’s dokumenter viser, at den offentlige sektor i USA allerede i 1980-erne var infiltreret af anti-tobaks aktivister - flere af dem med lange uddannelser og PhD-titler. De kæmpede aktivt i EPA’s navn - for amerikanernes skattepenge - for at få indført rygeforbud i USA. Deres mål var, ifølge Bliley, at skabe en ”milepæl”-rapport, som skulle bilde verden ind, at passiv rygning var så farligt, at politikere i hele verden var nødt til at indføre omfattende rygeforbud. Det lykkedes som bekendt. Læs videre …
65 kommentarer
Irland: Forbuds-paradiset er en fiasko
4. november, 2009 | anti-tobak, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed
♦ WHO’s anti-ryge mønsterland i bakgear:
♦ Cigaret-smuglende terrorister og et stort hul i statskassen
♦ Eksplosion i antallet af rygere: 22% flere efter forbud
- fra Netavisen 180grader.dk: Irland er blevet en antirygefiasko
Af Klaus Kjellerup
Irland har været foregangsland for den multinationale anti-tobakslobby styret af WHO siden marts 2004, hvor den irske regering indførte det første rygeforbud i et europæisk land.
Lige siden dengang har medierne været fyldt med rosenrøde historier om, hvor dejligt rent der var blevet på de irske pubber - og hvor glade irerne var for deres rygeforbud - og i løbet af få år lykkedes det at sprede rygeforbuddene til stort set hele Europa, inklusiv Danmark.
I dag - efter fem år med rygeforbud, 1.500 pub-lukninger, mange anti-rygekampagner og tårnhøje tobaksafgifter - skulle Irland efter planen være godt på vej imod det røgfrie paradis. Men virkeligheden ser anderledes ud: Myndighederne kæmper nu imod stærke kriminelle bander med tilknytning til terror-organisationen “Real IRA”, som har sat sig tungt på smuglertrafikken af billige cigaretter til Irland. Læs videre …
10 kommentarer
Rygeloven skyder langt over målet …
28. oktober, 2009 | debat indlæg, frihed, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab
Ingen dokumentation for virkningerne af passiv rygning
Debat-indlæg i JP, 28. okt 2009 - JP web version med kommentarer - fra JP trykt avis
Af Klaus Kjellerup
Trods to års intenst mediepres fra public health-lobbyen har regeringen meddelt, at man ikke vil stramme den danske rygelov alligevel. Dette er en interessant nyhed, som ingen havde troet på for få måneder siden. Det er måske gået op for regeringen, at rygeloven har negative side-effekter?
- At rygeloven er ved at skabe en ny stor ryger-underklasse, som langsomt skubbes ud af det offentlige liv og arbejdsmarkedet?
- At rygeloven blåstempler en grundløs angst for passiv rygning i dele af befolkningen?
- At rygeloven fremmer intolerancen mod rygerne i befolkningen? At de-normaliseringen af rygerne er farlig?
- At rygeloven siden indførslen i 2007 har kickstartet en recession i serveringsbranchen og hos dens leverandører? (1)
- At rygeloven betyder flere danske trafikdødsfald? En stor amerikansk undersøgelse fra 2008 demonstrerer, hvordan rygeforbud jager rygerne ind i deres biler og samtidig forlænger køreturene til steder med ryge-tilladelse. Rygeforbud betyder 20% stigning i alkohol-relaterede trafikdødsfald. (2) - Læs videre …
7 kommentarer
To års rygeforbud i DK: Nul sundhedsgevinst
22. oktober, 2009 | anti-tobak, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab
♦ Sundhedsstyrelsen tog fejl: Rygelov gav ikke færre hjerteanfald
Fra 180grader: To års dansk rygelov: Nul sundhedsgevinst
- ANALYSE & KOMMENTAR:
- To års rygeforbud i Danmark har ikke haft nogen positiv effekt på folkesundheden. Der er ligeså mange rygerelaterede sygdomme i Danmark idag, som før rygeloven kom i 2007. Virker rygeforbuddet ikke, sådan som forebyggelses-myndighederne lovede os?
Nej. Ikke ifølge Sundhedsstyrelsens to-års evalueringsrapport om rygeloven, som politikerne modtog i efterårsferien. Alligevel er vores forbudsglade sundhedsminister Jakob Axel Nielsen tilfreds med rygeloven: En kæmpesucces sagde han med henvisning til, at passiv rygning i det offentlige Danmark nu er reduceret til næsten ingenting. Men ikke desto mindre: Ingen sundhedsgevinst. Dette virkede ministeren for sundhed dog af en eller anden grund ikke særligt bekymret over.
Tallene sætter imidlertid endnu et spørgsmålstegn ved den omstridte risiko ved passiv rygning, som er årsagen til vores rygelov. For de negative danske resultater lægger sig i halen på tilsvarende tal fra England og Skotland - og på de officielle tal fra USA, som i marts 2009 viste nul sundhedsgevinst i USA efter hele otte års rygeforbud.
De negative danske tal kommer bag på rapportens forfattere, som selv har lobbyet politikerne intenst for at opnå rygeforbud i Danmark, netop med det argument, at hjertesygdomme ville styrtdykke umiddelbart efter forbuddet. Især ville vi få færre indlæggelser med blodprop i hjertet, hævdede de såkaldte eksperter i forebyggelses-væsenet. Det er bare ikke sket, må de nu erkende: Læs videre …
3 kommentarer
Professor erkender: Forsøg i hvidbog er fup
20. september, 2009 | anti-tobak, manipulation, passiv rygning, politik, rygeforbud, videnskab
♦ Folketinget vildledt af “Hvidbog om passiv rygning”
♦ Fup-forsøg blev brugt, fordi det var en “effektiv formidlingshistorie”
180grader.dk: Forsker fanget i overdrivelse af passiv rygnings farlighed
- INTERVIEW:
Professor i miljømedicin, toxikolog Steffen Loft er ekspert i dansk ”public health”, når det drejer sig om partikler. Listen over hans videnskabelige publikationer er lang - han er en, lovgiverne lytter til, når det gælder luftforurening og fx. passiv rygning.
Derfor har det undret mig, at Steffen Loft har lagt navn til det såkaldte garage-forsøg, der sammenligner passiv rygning fra 3 cigaretter med en halv times udstødning fra en dieselmotor - som viser at cigaretterne er farligere end dieselmotoren. Dette forsøg har også været vist i DR1 - og det har vildledt mange naive danskere og en del politikere til at tro, at passiv rygning er farligere end diesel-udstødning.
Dette er imidlertid ikke korrekt. Forsøget er vildledende. En halv times diesel-udstødning er langt farligere at indånde end passiv rygning af 3 cigaretter.
Det fremgår imidlertid ikke af Steffen Loft’s artikel i Hvidbog om passiv rygning. Den blev udgivet i 2005 af 16 danske organisationer, anført af Kræftens Bekæmpelse med det budskab, at den internationale anti-tobakslobby nu havde samlet så mange beviser for faren ved passiv rygning, at politikerne var nødt til at indføre rygeforbud i Danmark.
Et af de såkaldte beviser var netop dette forsøg, som er beskrevet på side 12 af Steffen Loft sådan:
“Sammenligning af passivrøg med trafikforurening: En undersøgelse har vist, at 3 cigaretter, der røg sig selv, gav en koncentration af PM1 på 168 μg/m3, mens en dieselmotor i tomgang i 30 minutter i det samme lukkede rum gav en koncentration af PM1 på 13 μg/m3. PM10 var 343 μg/m3 efter cigaretterne og 44 μg/m3 efter dieselmotoren (Invernizzi et al., 2004).” skriver Loft.
Det fabrikerede forsøg blev lavet af symposium om passiv rygning i Mannheim i 2007.
i FN-organisationen WHO i 2004. Tre år senere afslørede kemikere fra den tyske restaurationsbranche-forening BGN imidlertid, at WHO-forsøget er vildledende. Den tyske brancheforening beskyldte også WHO for manipulation med forsøget og rettede hård kritik af WHO’s “metoder” på etSe artikel: Afsløret: WHO passiv rygning forsøg var fup
WHO-folkene havde målt antallet af partikler ved 30 minutters udstødning fra en Ford Mondeo diesel i en garage - og sammenlignet det med antallet af partikler fra afbrændingen af 3 cigaretter. De offentliggjorde herefter, at partikel antallet var meget højere fra cigaretterne - og kom på det grundlag frem til den overraskende konklusion, at cigaretterne er farligere end dieselbilen.
De tyske kemikere afslørede imidlertid, at WHO-folkene kun havde målt partiklerne med ét enkelt måleinstrument - og at dette apparat er ”blindt” overfor de ultrafine dieselpartikler.
Tyskerne gentog forsøget og målte igen - denne gang med instrumenter, som godt kan måle både diesel-partikler og partikler fra tobaksrøg. Resultatet viste herefter, at der var 3-12 gange flere partikler fra dieselbilen. Og det var vel at mærke de mindste, ultrafine partikler, som ifølge lægerne er de farligste, fordi de trænger dybt ned i lungerne.
Se en engelsk oversættelse af de tyske kemikeres forsøg.
”Steffen Loft må have en forklaring,” tænkte jeg - en forklaring på, hvorfor et vildledende forsøg optræder i Hvidbog om passiv rygning - så jeg ringede til ham.
“Vi var nødt til at tage det studie med”
Efter at være gjort bekendt med min viden om de to forsøg, erkender Steffen Loft først, at WHO-forsøget ikke er noget godt studie. Herefter siger han: Læs videre …
11 kommentarer
Fire eu-lande liberaliserer rygelovene
14. september, 2009 | frihed, passiv rygning, politik, rygeforbud, rygning
Er forbuds-trenden ved at vende i Europa?
- Er forbuds-trenden ved at vende? Det ser sådan ud. Flere europæiske lande er ved at liberalisere deres rygelove med det argument, at totalforbud imod røg på serveringssteder ødelægger økonomien i serveringsbrancherne - ligesom vi har set det i Danmark.
Fire europæiske lande har liberaliseret rygelove i 2009. Det drejer sig om Tjekkiet, Kroatien, Liechtenstein og den tyske delstat Bayern, som alle har slækket på deres rygelove i serveringsbranchen.
Dette kommer ikke bag på bestyrelsen i DARY, Danmarks Rygerforening: ”Vi ved, at total-rygeforbud ikke kan holde på sigt - og vi tror også, at politikerne ved det,” siger foreningens formand, Frank Pedersen.
”De fire rygelovs-liberaliseringer er et tegn på, at de pågældende lande ikke vurderer faren ved passiv rygning så alvorligt, som vi gør her i Danmark - mere realistisk efter vores opfattelse,” siger Frank Pedersen. Læs videre …
1 kommentar
Titanic synker … men her lugter skønt!
31. august, 2009 | anti-tobak, debat indlæg, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab
Rygeloven: Har vi glemt betydningen af ordet ”Gæstfrihed”?
Debat indlæg i JP 31. aug 2009 - JP web version med kommentarer - fra JP trykt avis
Af Klaus Kjellerup
- Danskerne har ”omfavnet” rygeloven, skrev JP glad på 2-års dagen for rygeforbudet. Artiklen henviser til myndighedernes spørgeundersøgelse, hvori halvdelen af ikke-rygerne angiver, at de har indført rygeforbud i deres hjem siden rygeloven.
Men det er ikke nogen glad nyhed - det er en foruroligende nyhed. Den er et tegn på stigende intolerance - et tegn på, at rygerne bliver mobbet ud af samfundet af det politisk korrekte, røgfrie flertal.
Nej - danskerne har ikke ”omfavnet” rygeloven. Men mange ikke-rygere har omfavnet den. Halvdelen af ikke-rygerne har grebet chancen for at smide rygerne ud. Rygeforbudet har pludselig gjort det vigtigere at have et røgfrit hjem end at have rygende venner og familiemedlemmer. Gæstfriheden gælder ikke længere rygerne. Har danskerne glemt betydningen af ordet gæst-frihed? Er reglerne blevet vigtigere end venskaberne? Er forbudet blevet vigtigere end festen?
Rygerne har nu været jagtet i to år og har oplevet massive rettighedstab, som mange folk ikke kan forestille sig. Fra aug 2007 blev det helt uinteressant rygere at benytte mange af indendørs glæderne i samfundet: Restauranter, cafeer, diskoteker, cafeterier, bingo & bowlingbaner, spillesteder & spillehaller - undrer det nogen, at disse steder oplever økonomisk nedtur? Endvidere al transport: Tog, færger, fly, lufthavne - rygerne er nu jaget ind i deres egne biler. Undrer det nogen, at vi har oplevet flere trafikdødsfald?
Mange folk tror, vi har rygeforbud, fordi passiv rygning har vist sig farligt. Men sådan er det ikke - rækkefølgen er omvendt: Midt i 70-erne besluttede den gryende ”public health” sektor sig for rygeforbud - et smart politisk middel for at ”hjælpe” rygerne til rygestop. Først bagefter fabrikeredes ”værktøjet” til at opnå forbudet: Tobaksrøg skulle være farligt - for ikke-rygerne! En række løse spørgeundersøgelser blandt ikke-rygere blev finansieret af ”public health” og medicinalbranchen. De fleste viste imidlertid nul risiko. Læs videre …
21 kommentarer
Røgforsker: Passiv rygning kan ikke dræbe
23. juli, 2009 | anti-tobak, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, sundhed, videnskab
♦ Målinger frikendte røg på barer og restauranter - og forsvandt
♦ Anti-tobakslobby gemte “ond” røgforskning i skuffe i 28 år
- RØG MÅLINGER
Verdens første grundige videnskabelige målinger af passiv rygning på barer og restauranter - som entydigt frikender passiv rygning for sundhedsfare - lå i 28 år gemt væk i en skuffe på et støvet kontor i en sundhedsorganisation, uden at nogen kendte til deres eksistens. Samtidig rasede den videnskabelige debat om passiv rygnings farlighed i Europa og USA.
Målingerne blev gemt væk i 1975, fordi ledelsen af Massachussetts Lung Association i USA ikke brød sig om resultaterne. De viste nemlig ret tydeligt, at passiv rygning på amerikanske serveringssteder umuligt kunne udgøre nogen sundhedsrisiko, hverken for personalet eller for gæsterne. Undersøgelsen samlede herefter støv i 28 år, og blev aldrig nævnt i de mange rapporter om passiv rygning, som sundhedsorganisationerne gennem årtier bombarderede politikerne med for at opnå rygeforbud i EU og USA.
Først da forskeren selv i en høj alder gjorde opmærksom på sit arbejde i et avis indlæg i 2003, kom den glemte undersøgelse til offentlighedens kendskab. Denne historie viser, hvordan sundhedsvæsenets uvilje imod tobak gør det umuligt for sundhedsarbejdere at behandle dette emne objektivt. Undersøgelser og tal, der ikke viser en klar negativ effekt ved tobak, bliver enten ignoreret eller undertrykt - så kun de ”rigtige” resultater bliver tilgængelige. Læs videre …
2 kommentarer
Slog forebyggelse Christian ihjel?
9. juli, 2009 | anti-tobak, debat indlæg, passiv rygning, politik, public health, rygning, sundhed
Læger fokuserede på røg - og overså batteri, der tog livet af 1-årig
- Debatindlæg i Berlingske 8. juli 2009:-
I den chokerende artikelserie ”I lægens hænder” om 1-årige Christian (foto), som døde af at have slugt et batteri - trods mange lægers mulighed for at forhindre dette - kommer Berlingske nu ind til noget centralt: At læger er bedre til at tale med patienter fra deres egen baggrund, end med patienter fra en anden (læs: lavere) social baggrund end deres egen.
Dette forhold er givetvis en meget stor del af årsagen til den såkaldte ”ulighed i sundhed”, der kan aflæses i statistikkerne - og det er derfor befriende at se to læger, Carl Johan Erichsen og Nils Lauge Johannesen erkende i Berlingske 1. juli i artiklen ”Lighed i sundhed er utopi”, at lægerne er for dårlige til at lytte til de såkaldt ”ressourcesvage” patienter.
En stor medskyld for Christians død skal imidlertid findes et andet sted - nemlig i regeringens og sundhedsvæsenets stigende fokus på forebyggelse. Hvordan det? Det lyder jo så fornuftigt med forebyggelse – men er det fornuftigt? Eller giver mere forebyggelse i virkeligheden dårligere kvalitet i helbredelsen? Som to forbundne kar?
Administratorerne i det såkaldte ”Public health” fører for tiden en koordineret og målrettet hetz imod folk som Christians forældres livsstil. Trygt siddende bag skrivebordene - bevæbnede med tal og statistikker - på passende lang afstand fra lægerne og patienterne i frontlinien, dér sidder ledelsen af ”Public health” og udslynger deres fatwaer imod underklassens livsstil. Læs videre …
2 kommentarer
Rygeforbud koster caféerne 400 mill årligt
26. juni, 2009 | anti-tobak, passiv rygning, politik, rygeforbud, rygning, økonomi
♦ Hård nedtur i branchen kickstartet af rygeloven i 2007
♦ Tusindvis af arbejdspladser tabt efter rygeforbud
[fra: Danmarks Restauranter & Cafeer - juni 2009]
- ØKONOMISK BEREGNING:
Rygeloven i Danmark koster hvert år danske cafeer og værtshuse op imod 400 mill i tabt omsætning, fordi rygerne holder sig fra de røgfrie udskænkningssteder. Det fremgår af omsætningstallene fra cafeer og værtshuse for perioden 2003 - 2008 fra Danmarks Statistik.
Samtidig anslås det, at rygelovens første år har kostet et sted mellem 2.000 og 5.000 arbejdspladser i serveringsbranchen og hos dens leverandører.
Siden rygeforbud blev indført i Danmark i august 2007, har danske cafeer og værtshuse været ramt af en gennemsnitlig årlig salgsnedgang på 7% - og branchens samlede tab efter små to års rygeforbud kan estimeres til over en halv milliard kroner. Det er primært cafeer og værtshuse, der har måttet tage tab - restauranterne ser derimod ud til kun at være påvirket af rygeloven i mindre omfang.
Cafeernes samlede tabstal indeholder endda en omsætningsgevinst i de små ryge-værtshuse under 40 m2, der er undtaget fra rygeloven. De små ryge-steder, som udgør mellem 5 og 10% af cafeerne, har ifølge brancheforeningen, Danmarks Restauranter & Cafeer (DRC), oplevet stor fremgang siden forbudet i 2007, og begrænser dermed branchens samlede årlige tabstal. Det er ikke muligt at adskille tallene fra små og store cafeer / værtshuse i Danmarks Stastistiks database - men det er givet, at branchens samlede årlige tab ville være anseeligt større, såfremt 40m2 undtagelsen ikke fandtes.
Nedturen startede før “finanskrisen”
Tallene afslører også, at nedturen i cafe- og værtshusbranchen startede et helt år før den underliggende samfundsøkonomi faldt - den såkaldte finanskrise / recession - som begyndte i efteråret 2008. Nedturen på caféerne startede nemlig præcis i dagene efter rygelovens indførsel 15. august 2007. Straks efter faldt omsætningen ifølge DRC dramatisk med 15-25% - men i den følgende periode frem til udgangen af 2008 ”stabiliseredes” den negative tendens til et jævnt, men dybt fald på 7% årligt, siden toppen midt i 2007, hvor branchens årlige omsætning nåede op på 4,7 mia kroner. Læs videre …
Ingen kommentarer
8 års rygeforbud: Nul sundhedsgevinst
7. maj, 2009 | anti-tobak, passiv rygning, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab
♦ Officielle USA-tal: Rygeforbud gav ikke bedre folkesundhed
[Update, 2011 - Endelig artikel version: Journal of Policy Analysis and Management]
- DEFINITIV UNDERSØGELSE:
To årtier er gået siden rygeforbudene for alvor bredte sig i USA, men det har endnu ikke været muligt for de amerikanske myndigheder at se nogen bedring i den amerikanske folkesundhed. Rygeforbudene på de amerikanske arbejdspladser, restauranter osv. har hverken givet færre indæggelser eller dødsfald - heller ikke af de såkaldt ryge-relaterede sygdomme. Rygeforbud ser ikke ud til at virke. I hvert fald ikke på otte års sigt.
Dette er resultatet af verdens hidtil største og grundigste undersøgelse af helbreds effekterne efter samtlige rygeforbud i USA: Changes in U.S. hospitalization and mortality rates following smoking bans. (se sammendrag) - (se hele undersøgelsen) - Den er foretaget af researchere fra flere amerikanske universiteter for kongressens ”National Bureau of Economic Research”, som har undersøgt antallet af samtlige amerikanske sygdomme og dødsfald, herunder hjertedødsfald, hjertesygdomme, blodpropper og andre såkaldt rygerelaterede sygdomme efter indførslen af de mange rygeforbud.
Resultatet er en øjenåbner: Rygeforbudene har ingen effekt på sundhedstilstanden. I halvdelen af områderne med rygeforbud i USA var der endda flere ryge-relaterede hospitalsindlæggelser og dødsfald efter indførslen af forbud - mens der i andre områder til gengæld var færre. Gennemsnittet i USA er et stort rundt nul: Ingen effekt - ingen sparede hospitalsudgifter - ingen forbedringer i folkesundheden - ingen forlængelse af middel-levetiden.
Disse officielle tal er en streg i regningen for forbudslobbyen i “public health” i hele verden, inklusive den danske sundhedsstyrelse, forebyggelseskommissionen og sundhedsministeren, som havde sat næsen op efter en positiv helbredseffekt af det danske rygeforbud.
Der er intet, der tyder på, at forholdene vil være anderledes i Danmark. Et rygeforbud mindsker nemlig ikke røgen - det flytter den bare udendørs, eller hjem hos rygerne. Og undersøgelsens resultat sætter samtidig et stort spørgmålstegn ved den omstridte teori om risikoen ved passiv rygning. Læs videre …
31 kommentarer
Fransk ekspert: Passiv rygning er ufarligt
15. marts, 2009 | anti-tobak, manipulation, passiv rygning, politik, rygeforbud, videnskab
♦ Hjerteforening snød med de danske tal i rapport:
♦ Ingen risiko ved passiv rygning i Danmark
♦ Professor: EU-rapport er “manipulation” betalt af Glaxo & Pfizer
- AFSLØRING:
- Frankrigs førende tobaksforsker & rygestop-specialist gennem en menneskealder, professor emeritus Robert Molimard, har foretaget endnu et skarpt udfald imod den europæiske anti-tobaks lobby, inklusive den danske Hjerteforening.
Han anklager anti-tobakslobbyen for grov manipulation for at få politikerne til at vedtage rygeforbud i EU-landene, bl.a. i Danmark.
Rygeforbuddene er ifølge Molimard både unødvendige og skadelige for mange rygere. Han erklærer utvetydigt, at passiv rygning ikke er noget sundhedsproblem og demonstrerer samtidig, at anti-tobaks lobbyens egne rapporter bakker op om denne påstand. Når de altså renses for tal-manipulation.
”Lad mig være helt klar,” skriver han i et dokument fra januar 2009, der for nylig blev fremlagt på en friheds-konference i Bruxelles:
”De eneste ofre for tobakken er rygerne selv. Ikke-rygere kan naturligvis blive generede af røg, men ikke-rygere dør ikke af tobaksrøg.”
Her i Danmark fremgår det ellers ofte, at 2.000 danskere dør af passiv rygning om året. Ifølge professor Molimard er dette tal blæst fuldkommen ud af proportioner, bl.a. fordi anti-tobaks lobbyen fra fx. Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse tæller ryger-dødsfald med, når de skal bilde politikere og befolkning ind, hvor farlig passiv rygning er. Det reelle tal i DK er efter al sandsynlighed nul dødsfald.
Misforholdet mellem rapporterne og sandheden skyldes ifølge professor Molimard, at anti-tobaks lobbyen har manipuleret for at få indført rygeforbud. Han anklager ”anti-tobaks aktivister” for at have fabrikeret falske rapporter med stærkt overdrevne dødstal, som de tilskriver passiv rygning. Han er især ude med riven efter EU-rapporten Lifting the smokescreen - 10 reasons for a smokefree Europe, som han ligeud kalder ”løgn og manipulation”. Læs videre …
19 kommentarer
Forbud dræber festen på spillestederne
27. februar, 2009 | debat indlæg, frihed, passiv rygning, politik, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab
♦ Koncertsale lider pga rygeforbud - ikke pga finanskrisen
OBS - se debat indlæg: Rygeforbud ruinerer spillesteder - Politiken 12. maj 2009
[fra 180grader.dk]
Spillestederne er i krise. Det er noget skidt for musikerne, for musik publikummet og for arrangørerne. Der kommer færre folk til koncerterne. Og de folk, der kommer, drikker markant færre øl. Til skade for spillestedernes barsalg, som er deres vigtigste indtægtskilde. Derfor klager spillestederne til politikerne og beder om flere penge.
”Vi skal jo i høj grad leve af vores ølsalg, som er faldet med med 20 procent den seneste tid,” siger formanden for spillesteder.dk, Jesper Nordahl til Berlingske Tidende.
Så langt, så godt. Men så begår spillesteds-lederne samme fejl, som alle andre gør i medierne for tiden: De giver ”finanskrisen” skylden. De danske spillesteder er hårdt ramt af finanskrisen, siger de.
Finanskrisen ??? Stop lige en halv. Finanskrisen har intet med spillestedernes økonomi at gøre. Indtil videre i hvert fald. Finanskrisen har dårligt nok ramt forbrugerne endnu. Det sker ikke, før folk bliver fyret fra arbejdspladserne i større stil, hvilket vi - heldigvis - endnu ikke har oplevet. Politikerne havde da også let ved at afvise en hjælpepakke til spillestederne.
Nej, kære venner - lad os nu kalde en spade for en spade: Spillestedernes dårlige økonomi skyldes det 1½ år gamle rygeforbud. Dette forbud er nu slået igennem for alvor og håndhæves 100% - og det holder nu en del af det rygende publikum borte fra spillestederne. Og de rygere, der stadig vælger at gå til obligatorisk røgfri koncert på et spillested, farer frem og tilbage mellem koncertsalen og gaden, hvortil de nu er henvist, hver gang de har lyst til en smøg. Dette ødelægger spillestedernes barsalg. Læs videre …
5 kommentarer
Økonomisk krise bremser rygeforbud i USA
23. februar, 2009 | anti-tobak, frihed, politik, rygeforbud, rygning
Vending i tobakskrigen: Mange nye rygeforbud stemt ned
Er lykken så småt ved ved at vende for rygerne? Er det alligevel ikke ”helt gratis” at sparke rygerne ud af barer og restauranter, som hævdet af anti-tobakslobbyen? Noget kunne tyde på det.
Langsomt går det op for flere og flere, at det måske alligevel ikke var verdens bedste ide at indføre forbud imod tobaksrygning på barer og restauranter. Det er i hvert fald gået op for en del politikere i USA, hvor flere stater - af økonomiske årsager - foreløbig har droppet deres hidtidige planer om flere rygeforbud.
Det er den truende økonomiske depression, der nu får politikerne i flere stater til at vende på en tallerken og løsne flere allerede indførte rygeforbud. To planlagte forbud, som skulle indføres fra starten af 2009 i staterne Virginia og Kansas er nu skrinlagte - til stor ærgrelse for anti-tobakslobbyen i sundhedsvæsenet og i de magtfulde aktivistgrupper, som fx. ”American Non-smokers Rights”, som succesfuldt har lobbyet for rygeforbud i USA i mere end 25 år. Læs videre …
1 kommentar
Surprise: Rygeforbud giver flere rygere
5. januar, 2009 | anti-tobak, manipulation, politik, rygeforbud, rygning, sundhed
[fra 180grader.dk]
Antallet af rygere i DK er steget efter rygeloven - trods Sundhedsstyrelsens tricks for at skjule det …
”Færre rygere end nogensinde før,” jublede samtlige medier i kor 30. dec, efter at Sundhedsstyrelsen sendte 2008-tallene fra den årlige danske ryge-undersøgelse ud til de tyndt befolkede nyhedsredaktioner mellem jul og nytår. Undersøgelsen gav ingen anledning til research på redaktionerne - stort set samtlige medier skrev blot styrelsens fortolkning af tallene af.
Og styrelsens fortolkning var forudsigelig: Rygeforbudet virker. Alt er skønt - ifølge sundhedsstyrelsen. “Flere skodder smøgerne”, skrev Berlingske. ”Rygning rammer historisk lavpunkt” skrev Politiken. Og så er alle jo glade, ikke? Den røgfrie fest kan fortsætte …
Jeg hader ellers at være show-stopper - især ved sådan en glad fest, men altså: Det er desværre forkert. Der er nemlig flere rygere i Danmark idag end før rygeforbudet i 2007. Tallene taler deres eget tydelige sprog: Efter 35 års næsten stabilt fald i antallet af rygere, er tallene krøbet op siden rygeforbudet: Der var 27,7% rygere i DK i 2006 - 27,9% i 2007 - og 28% i 2008. Læs videre …
13 kommentarer
Seneste artikler
- Hvorfor forties sandheden om cigaretafgifter?
- Danske politikere køres rundt af Big Pharma
- Drivende hykleri i Salling Group-annonce
- Ti år med rygeloven: Folk holder på pengene
- Sundhedsministeriet vildleder folketinget om tobaksafgift
- Sig mig engang, er det slået klik i Netto?
- Ingen gode grunde til højere tobaksafgift
- Høje cigaretafgifter er omvendt Robin Hood-politik
- Staten & Big Pharma laver “fake news”
- Stor analyse: Passiv rygning giver ikke kræft
- Danskerne mere syge efter rygeloven
- Anti-rygekampagne skader folkesundheden
- Rygeloven: Vækstdræberen, som ingen ser
- WHO nedtoner fare ved passiv rygning
- Anti-ryge eksperter var betalt af Big Pharma
Søg
Nye kommentarer
Kategorier
- anti-tobak (34)
- censur (5)
- debat indlæg (31)
- debatindlæg afviste (7)
- EB vris (9)
- frihed (21)
- gæsteskribent (9)
- korruption (4)
- manipulation (16)
- passiv rygning (36)
- politik (59)
- public health (44)
- rygeforbud (50)
- rygning (50)
- sundhed (41)
- videnskab (41)
- økonomi (17)
Arkiv
Links
- Dave Hitt: The facts
- Dick Puddlecote
- Dr. Michael Siegel’s blog
- Facebook - Klaus K blog
- Forces - liberty news network
- Forest - voice of the smoker
- Frank Davis
- Freedom 2 Choose
- Freedom 2 Choose Scotland
- Heartland Institute: Smokers lounge
- Jacob Sullum - Reason.com
- Joe Jackson
- Johnstone & Finch
- Lifestyle reviews
- Stand Fast - Smokers Lounge
- Taking-Liberties
- The Enstrom defense
- The Smoking Doctor
- Tobacco Control Tactics
- Tobacco truth
- Velvet Glove - Iron Fist
- Velvet Glove - Iron Fist: BLOG
Tidl artikler
- 8 års rygeforbud: Nul sundhedsgevinst
- Afsløret: WHO passiv ryge-forsøg var fup
- Analyse: Staten tjener tykt på rygerne
- Årets julegave: Et spark bagi
- Århundredets svindelnummer … ?
- Dagens tilbud: Køb et rygeforbud … !
- Dansk rygelov skabt af Nicorette-producenter
- Eksperter vrøvler igen om rygning
- Eksplosion i rygning blandt unge piger
- En modig mand siger sandheden
- Er rygeforbud skyld i trætte piloter?
- Fire eu-lande liberaliserer rygelovene
- Forbud dræber festen på spillestederne
- Forskere: Rygelov virker imod hensigten
- Forskerne er sikre: Tobak øger arbejdsevnen
- Fransk ekspert: Passiv rygning er ufarligt
- Fransk top-ekspert: Rygelov bygger på løgn
- Gør sundhedsformynderi danskerne syge?
- Hjerneforskere: Rygning øger intelligensen
- Hold kæft og lad folket være i fred … !
- Irland: Forbuds-paradiset er en fiasko
- Kan velfærdsstaten overleve uden rygning?
- Kære borgere: Ryg, drik og lav flere børn!
- Kære chefredaktør - jeg giver op
- Liberal Fredagsbar: Rygeloven ud af privaten
- Livsstil får skylden for kræft fra industrien
- Midt i en forbudstid
- Myte, at lav dansk levetid skyldes øl & røg
- Ny undersøgelse frikender passiv rygning
- Officiel ryge-undersøgelse er vildledende
- Polen afviser EU-krav om rygeforbud
- Politiken: Censur i debat om passiv rygning
- Politikere bøjer sig for medicinal-lobbyister
- Professor erkender: Forsøg i hvidbog er fup
- Professor: Vores anti-røg kampagner er fup
- Public health: Når sundhed tryner sandhed
- Ryge-krig: Underholdning eller propaganda?
- Rygeforbud dræber “The British Pub”
- Rygeforbud koster caféerne 400 mill årligt
- Rygeloven - en økonomisk vækstdræber?
- Rygeloven - videre mod helvede?
- Rygeloven skyder langt over målet …
- Røgforsker: Passiv rygning kan ikke dræbe
- Sådan gjorde de passiv rygning “farligt”
- Slog forebyggelse Christian ihjel?
- Stop sundhedsformynderiet … !
- Sundheds chock: Rygeforbud koster liv
- Sundhedskampagner slår dig ihjel
- Surprise: Rygeforbud giver flere rygere
- Titanic synker … men her lugter skønt!
- Tjekkiet: En frivillig & demokratisk rygelov
- To års rygeforbud i DK: Nul sundhedsgevinst
- Tvang og forbud virker modsat
- Vejen til helvede: “De andres liv …”
- Økonomisk krise bremser rygeforbud i USA
- “Eksperterne” - er de forskere eller præster?