Header Top
Header Middle
Header Bottom
Forsiden BLOG Forum Fotos Video Om Den Gule Negl

Arkiv for 2011

Rygeloven - en økonomisk vækstdræber?

29. oktober, 2011 | debat indlæg, gæsteskribent, politik, public health, rygning, sundhed, økonomi

♦ Rygeforbud er uden virkning på sundheden …

♦ Men loven har startet en forbrugs-negativ hjemmekultur

Debatindlæg i JP, 29. okt 2011: Rygeforbud uden virkning - fra JP trykt avis

Af Niels Ipsen, miljøbiolog & Klaus Kjellerup, researcher

- DEBAT INDLÆG:

Den nye regering vil stramme rygeloven, skriver JP 22. okt (1): “Vi kan se, at rygeloven har haft en positiv effekt, og derfor giver det god mening at se på endnu en stramning,” siger sundhedsordfører Camilla Hersom (R).

Men Hersom tager fejl. Rygeforbud har ingen anden “positiv effekt” end at folk, der ikke kan lide tobaksrøg, er fri for røgen, bl.a. på serveringssteder. Men dette vil jo alligevel ske automatisk, hvis restauranter og andre virksomheder bestemte deres egne rygeregler selv.

Der er heller ingen sundhedsgevinst ved rygeforbud. Det er dokumenteret overalt - også i Danmark. I USA viste en definitiv undersøgelse fra National Bureau of Economic Research i 2010, at der hverken er sket fald i antallet af hospitalsindlæggelser eller dødsfald efter hele otte års rygeforbud (2,3).

Der bliver heller ikke færre rygere efter et forbud, selv om nogen tror det. Tværtimod viser tallene fra de fleste lande, at faldene i antal rygere bremser op eller stiger, efter at rygeforbud indføres.

Til gengæld har rygeforbud en helt overset negativ effekt på økonomien. Det skyldes, at forbuddet lægger låg på en vigtig økonomisk vækstdriver: Efterspørgslen. Og et forbud mod en stor efterspørgsel kan få dræbende økonomiske konsekvenser.   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , ,

Politikere bøjer sig for medicinal-lobbyister

26. september, 2011 | debat indlæg, politik, public health, rygeforbud, rygning, økonomi

♦ Medicinalselskaberne ønsker højere cigaretpriser

♦ For at kunne sætte prisen på Nicorette med op?

Debatindlæg i Børsen 12. september 2011: S og SF har bøjet sig for lobbyister

- POLITISK DEBAT:

I dagbladet Børsen’s leder 8. sep gennemhegler Anders Krab-Johansen S og SF’s ”magiske trick”: Det evindelige forslag om højere cigaretafgifter til finansiering af øgede udgifter på statsbudgettet.

Som Krab-Johansen anfører, er det allerede demonstreret af Finansministeriet, at øgede cigaretafgifter vil medføre et tab på 800 mill for statskassen. Så hvorfor fortsætter S og SF med dette forslag?

Svaret er politisk lobbyisme fra medicinalbranchen. Denne branches internationale nikotinproducenter, Pfizer, Glaxo, Novartis & McNeil har i mange år finansieret misvisende undersøgelser, der konkluderer, at øgede cigaretafgifter vil nedsætte antallet af rygere.

Det er imidlertid ikke korrekt. Øgede afgifter nedsætter ikke antallet af rygere. Det skaber i stedet øget grænsehandel og illegal handel med cigaretter - det er set overalt i EuropaLæs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Analyse: Staten tjener tykt på rygerne

6. september, 2011 | politik, public health, rygning, sundhed, økonomi

♦ Rygere er stærkt overbeskattede, erkender Tjekkiets regering

♦ Minister: Behandling af rygere koster 10% af tobaksafgiften

Fra 180grader.dk: Tjekkisk sundhedsminister: Staten tjener tykt på rygerne

- AFHÆNGIG AF TOBAKSAFGIFTER?

Det er sjældent, man hører politiske myndigheder sige ligeud, at staten tjener godt på rygning, og at nutidens rygere er overbeskattede pga. høje tobaksafgifter.

Det skete imidlertid i Prag i august 2011 på den nationale public TV-kanal, Czech Television, hvor den tjekkiske sundhedsminister & læge, Leos Heger blev interviewet om en ny regeringsanalyse af rygnings effekt på den tjekkiske økonomi.

Analysen viser, at tobaksafgiften i Tjekkiet indbringer staten 10 gange mere end udgifterne til sygdomsbehandlinger af de tjekkiske rygere.

”Vi bruger årligt omkring 6 mia kroner (2 mia danske kroner) på behandling af rygerelaterede sygdomme i Tjekkiet, mens afgiften på tobaksvarer indbringer statskassen omkring 60 milliarder (20 mia danske kroner),” sagde Leon Heger til Prague Daily Monitor.

Han tilføjede, at den tjekkiske stat ville tabe mindst 50 mia kroner årligt (17 mia danske kroner) hvis der ikke fandtes rygere i Tjekkiet. Dette beløb indeholder dog ikke den tjekkiske stats besparelser på den formodede lavere levetid blandt rygere. Leos Heger argumenterede endvidere for, at en større del af indtægterne fra tobaksafgiften burde gå til sundhedsområdet i Tjekkiet.

Heger’s kollega, finansminister Miroslav Kalousek kommenterede tallene i analysen sådan: “Denne analyse bekræfter, hvad jeg altid har tænkt. Rygning er en gevinst for de offentlige finanser, ikke et tab. Det betyder dog ikke, at jeg ønsker at fremme rygning.”   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , ,

Hvor gør pengene gør bedst nytte … ?

2. september, 2011 | debat indlæg, gæsteskribent, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed

Ved at forlænge de gamles liv tre år ?

Eller ved skoler og uddannelser til de unge ?

- GÆSTESKRIBENT

Af Karen West, jordemoder - debatindlæg Berlingske og Facebook, 2. sep 2011:

Som vi alle forventede, er det økonomien, der er dette valgs tema. Riget fattes penge, mange penge, og nogen skal det desværre gå ud over. Andet er illusorisk og kun et tegn på, at man ikke har fattet, hvor alvorligt truet vores velfærd er blevet.

Partierne er rimelig enige om, både til højre og venstre for midten, at øget sundhed vil kunne nedbringe de enorme sundhedsudgifter. Som sædvanlig er man skråsikker på, at et forbud mod tobaksrygning, helt eller delvist, vil kunne hjælpe lidt på økonomien.

Ingen overvejer hvad det egentlig vil koste, når nu ingen må ryge mere, at ikke-rygere åbenbart lever 10 år længere. Forebyggelseskommissionen punker politikerne til at indføre forbud, der skal forlænge livet med 3 leveår. Nogle har faktisk regnet lidt på de tal (1):

Forestillede man sig, at der ingen rygere var overhovedet, så ville disse formastelige rygere have levet og leve 10 år længere. Når man så regner ud, hvad det koster i mistede afgifter, ekstra pension og plejehjem etc. etc, og samtidig fratrækker udgifter i forbindelse med de påståede rygersygdomme og sygefravær, så giver det en netto merudgift på 60 milliarder.  Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , ,

Public health: Når sundhed tryner sandhed

29. juni, 2011 | passiv rygning, politik, public health, sundhed, videnskab

♦ Svindelsag tvinger regeringsrådgiver Bente Klarlund ud af fond

♦ Mange anklager imod DK’s højst ansete sundhedsekspert

180grader.dk: Klarlund & public health kliken: Når sundheden tryner sandheden

- PENKOWA-SAGEN BREDER SIG:

Danmarks højst ansete sundheds- og motionsforsker, professor Bente Klarlund Pedersen er blevet tvunget til at trække sig fra flere videnskabelige tillidsposter, mens hendes forskning med hjerneforskeren Milena Penkowa er under anklage for videnskabeligt fup.

Senest har hun fået orlov fra sin plads i Novo Nordisk Fonden. På fondens hjemmeside fremgår: “Det er aftalt på professor, overlæge, dr.med. Bente Klarlund Pedersens eget initiativ, at hun holder en pause i arbejdet i Novo Nordisk Fondens læge- og naturvidenskabelige komité, indtil hendes sager er færdigbehandlet.”

For et par måneder siden blev Bente Klarlund fyret som redaktør og medlem af rådgivnings panelet for de to medicinske tidsskrifter “Journal of Physiology” og “Experimental Physiology”. Dette skete efter en klage fra den engelske professor Jamie Timmons, som også har anmeldt Klarlund til Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) for svindel og afskrift i sin forskning.  Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Er rygeforbud skyld i trætte piloter?

1. maj, 2011 | debat indlæg, gæsteskribent, politik, rygeforbud, rygning, videnskab

♦ Rygere kan arbejde koncentreret i flere timer end ikke-rygere

♦ Læger advarede mod rygeforbud i cockpittet allerede i 1976

Se også: JP web version og 180grader: Er rygeforbud skyld i flere trætte piloter?

- Af Niels Ipsen, miljøbiolog & Klaus Kjellerup, researcher

DEBATINDLÆG:                                                                    - NB: English version

- Trætte piloter i passagerfly falder ofte i søvn i cockpittet med risiko for flykatastrofer, skrev Ritzau 16/4.

Trafikstyrelsen har registreret en firedobling i antal indberettede pilotfejl pga. træthed. I 2008 var der otte danske fejlhændelser mod kun to for 10 år siden. I år er antallet allerede oppe på fire.

Nye EU-arbejdstidsregler, som tvinger piloterne til 60 ugentlige flyvetimer, angives som årsagen. Der kan imidlertid også være andre årsager:

Rygeloven, der siden 2007 har forbudt rygende piloter at ryge under flyvning, har en uheldig sideeffekt: Den nedsætter ryger-pilotens koncentration og udholdenhed markant - med risiko for fatale fejl.  Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , ,

Forskere er sikre: Tobak øger arbejdsevnen

25. februar, 2011 | anti-tobak, gæsteskribent, public health, rygning, videnskab, økonomi

Nikotin forbedrer hjernens ydelse markant

♦ Er rygningen bedre end sit rygte?

♦ Professor: Det er på tide, at tobakkens positive sider udnyttes

180grader.dk: Rygning øger hjernens arbejdsevne markant, siger forskere

- Af Niels Ipsen, miljøbiolog & Klaus Kjellerup, researcher

NY ANALYSE: 40 ÅRS NIKOTIN-FORSKNING                              -  NB: English version

Albert Einstein, 1879 - 1955

- Ifølge sundhedsfolket er der ingen fordele ved tobak: ”Et skadeligt og unødvendigt produkt,” mener man fx i World Health Organisation (WHO), som har lobbyet de nationale regeringer til at bekæmpe tobakken siden 1975. (1)

I anti-rygelobbyen i Danmark ønsker de totalforbud imod tobak: “Vi kan ikke se, hvad tobakken bidrager med,” siger Kræftens Bekæmpelse. “Et røgfrit samfund burde ikke være en urimelig politisk målsætning,” siger man i sundhedsstyrelsen. (2)

Myndigheder verden over har siden 1960′erne fokuseret ensidigt på sundhedsfaren ved tobakken, og har derved givet den et negativt image. De mange anti-ryge kampagner har fået verden til at glemme, at tobakken også har positive sider.

Men som bekendt har en sag altid mindst to sider, og nu dukker de positive effekter ved tobakken op til overfladen i den videnskabelige litteratur:

Efter 40 års forskning i nikotinens virkninger har nikotin-forskerne nu et sikkert videnskabeligt bevis på, at rygning og nikotin har en markant, positiv effekt på den menneskelige hjernes arbejdspræstationer.

Hjernen arbejder bedre, når den får nikotin - som en optimeret computer. Nikotin er et “arbejds-drug”, som gør brugeren bedre til at fokusere og tænke hurtigere. Hjernen bliver også mere udholdende, især ved rygning: Nikotinforsøg viser entydigt, at rygere i langstrakte arbejdssituationer er i stand til at holde hjernen klar i mange timer efter, at ikke-rygeren mister koncentrationen.

Det virker som et paradoks i betragtning af de rygeforbud, der er indført på arbejdspladser i mange lande - men det er ikke desto mindre et fast billede, der tegner sig i hundredevis af videnskabelige forsøg med rygning og nikotin. Det forekommer usandsynligt, at virksomheder skulle kunne stoppe rygning på arbejdspladser med mange rygere uden at opleve en nedgang i arbejdsproduktiviteten.

Generelt får nikotin hjernen til at arbejde 10-30 % mere effektivt på en række områder. Det gælder især ved rygning - men også ved brug røgfri nikotin. Men samtidig: Når rygere og nikotinbrugere er afholdende, dvs. når de ikke får nikotin, så oplever de en måske lige så stor effekt-nedgang. Dette kaldes “the withdrawal effect” - “abstinensen” - nikotintrangen, som er kendt især af rygere.

Derfor virker forskellen på rygning og ryge-afholdenhed meget markant for en ryger - en forskel på måske helt op til 50%. Og dette besvarer ifølge forskerne spørgsmålet: Hvorfor ryger folk? Svaret er enkelt: Fordi rygning booster hjernens ydelse.    Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Livsstil får skylden for kræft fra industrien

31. januar, 2011 | censur, korruption, politik, public health, rygning, sundhed, videnskab

Læge angriber Lægeforening og Kræftens Bekæmpelse:

♦ “Man bilder danskerne ind, at kræft er deres egen skyld … ”

180grader.dk: Læge: Myndighederne lyver - Kræft skyldes ikke livsstil, men forurening

[ Update, 5. nov. 2011: Læge Knud Wilson er død, 86 år ]

- INTERVIEW:

Knud Wilson - læge i Strandby. Byen blev ramt af en lungekræft-epidemi pga industriforurening

Den såkaldte Strandby-læge, Knud Wilson, der blev landskendt i 1980′erne, da han afslørede, at en asfaltfabrik forårsagede lungekræft i en lille jysk fiskerby, retter i et debatindlæg hård kritik mod Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen.

Wilson mener, at lægerne i de to foreninger skjuler de reelle årsager til mange kræftdødsfald i befolkningen i Danmark. Disse kræftdødsfald skyldes ikke danskernes livsstil, som rygning og alkohol, men derimod industriel partikelforurening, skriver han i JP:

“Her i landet udvikler årligt ca. 3.500 danskere lungekræft, hvor den industrielle partikelforurening er langt den væsentligste årsag. Dødsfald som følge af lungekræft udvikles ofte mange år efter udsættelsen for partikelforurening. Det er utvivlsomt en væsentlig årsag til, at efterlønsmodtagere lever to år kortere end andre, men kan forekomme raske ved overgang til efterløn.”

Knud Wilson anklager Kræftens Bekæmpelse for at fabrikere propaganda, som har til hensigt at lægge al skyld for kræften på danskernes egen livsstil - især deres rygning. Dette er ikke sandheden, siger han. Han anklager samtidig Lægeforeningen for at udøve censur, så sandheden ikke kommer offentligt frem:   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Klaus K
- journalist og sangskriver i
Danser med Drenge

Kommentarer?
Skriv i blog'en eller i FORUM

Følg Klaus K på andre medier:
Facebook

180 grader

Søg

Arkiv

Tidl artikler