Header Top
Header Middle
Header Bottom
Forsiden BLOG Forum Fotos Video Om Den Gule Negl

Forskere: Rygelov virker imod hensigten

7. marts, 2010 | passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab

♦ Rygeforbud sender rygerne hjem Børn under 13 får mere røg

♦ Både rygere & ikke-rygere forlader serveringssteder efter forbud

Læs også Forskere: Rygelov virker imod hensigten, 180grader.dk

-- UTILSIGTEDE KONSEKVENSER:

Endnu engang må politikerne sætte forventningerne til rygeloven ned: Loven giver ikke færre dødsfald. Der opstår ikke færre sygdomme. Der bliver heller ikke færre rygere - og nu viser en stor, utraditionel undersøgelse, at rygeloven har nogle helt overraskende negative konsekvenser:

Både rygere og ikke-rygere forlader restauranter og cafeer i stort antal efter et rygeforbud - til stor skade for den branche. Samtidig bliver børn under 13 år gennemsnitligt udsat for mere røg end de gjorde før rygeloven. Rygeloven reducerer nemlig ikke røgen - den flytter den bare - sammen med rygerne. Fra arbejdspladserne og cafeerne - til hjemmet og børnene.

Det fremgår af undersøgelsen The Effect of Bans and Taxes on Passive Smoking [1] fra 2009 af forskerne Jerome Adda & Francesca Cornaglia fra London School of Economics. I undersøgelsen viser de, at rygelovene i USA har fået rygerne til at skære hårdt ned på tidsforbruget på serveringssteder, indkøbssteder, kulturtilbud og rejser. I stedet tilbringer rygerne efter et forbud gennemsnitligt 98 minutter ekstra pr dag i hjemmet, hvor rygning er tilladt.

Undersøgelsen viser et samfund i opbrud og forandring efter et rygeforbud - og der er god grund til at antage, at forholdene er de samme i Danmark: Rygerne flytter fra offentligt rum til privatrum - og røgen følger naturligvis med. Udover de negative konsekvenser på restaurationsbranchen og detailhandelen får denne ”folkevandring” fra det offentlige “udeliv” også det absurde resultat, at 8-12 årige børn gennemsnitligt får mere røg i blodet, end før rygeloven.  

Forskerne: “Disse tal må
være meget skuffende
for politikerne … “

”Set ud fra politikernes synsvinkel må dette resultat være en meget skuffende konsekvens ved at indføre et rygeforbud,” skriver forskerne. Det er jo af denne årsag - beskyttelse mod passiv rygning - at rygelovene er indført. Det har i forvejen stået klart i et stykke tid, at politikerne ikke skulle stikke næsen op efter, at rygeforbud ville skabe færre rygere [2] - og heller ikke, at forbud ville skabe færre dødsfald og sygdomme [3].

Adda & Cornaglia har lavet flere konsekvens-undersøgelser af rygeforbud, men denne er helt speciel. De har undersøgt detaljerede vaner og tidsforbrug hos 67.000 amerikanere, der alle førte detaljeret dagbog time for time over deres tidsforbrug henover to perioder i 1990-erne og i 2003-06. Samtidig har de sammenlignet målinger af røg i blodet på ikke-rygerne - herunder børnene - før og efter rygeforbud.

Ifølge forskerne er der ingen sundhedsfordele ved et rygeforbud: Det fører ikke til mindre røg, men koncentrerer blot røgmængden. Før et rygeforbud er røgen fortyndet i offentligt rum, hvor den ifølge al gængs viden er helt ufarlig for folk. Men efter et forbud koncentreres røgen ned på langt færre kvadratmeter i private hjem - og netop hjemmet er det eneste sted, hvor myndighederne via ihærdigt statistisk håndarbejde [4] har forsøgt at fremvride en mini kræftrisiko ved passiv rygning, nemlig for ægtefæller til storrygende mænd i livslange ægteskaber. Dér rammer røgen så børnene - i hjemmet.

Det var iøvrigt netop med den begrundelse - at passiv rygning ville forøges i hjemmene - at det engelske overhus, House of Lords efter en høring i 2006 anbefalede at stoppe [5] den planlagte indførsel af rygeloven i England. Den engelske regering valgte som bekendt at overhøre denne advarsel, og gennemførte det engelske totalforbud.

Rygeforbud, som specifikt gælder på barer og restauranter fører endda til mere rygning, viser et af  undersøgelsens delresultater. Rygeforbud fører heller ikke til flere forsøg på holde op med at ryge - det får tværtimod stop-raten til at bremse op. Man kan derfor forvente flere rygere efter et par år med rygeforbud - ligesom man har set det i Irland [6], i Skotland [7], i England [8], i Italien [9] og også i USA, viser et sig nu [10].

Myndigheder tog fejl:
Cafe-branchen hårdt
ramt af forbud …

Deltagernes dagbøger viser i detaljer, hvordan rygeres adfærd ændres: Rygere opholder sig efter et rygeforbud en time til halvanden mere pr dag i deres hjem, som de tidligere brugte på restauranter, barer, butikker, kulturtilbud, shopping eller på transport og rejser - det går dog hårdest ud over serveringsbranchen, som må undvære rygerne i mere end halvdelen af den tid, de brugte dér før et forbud.

Til gengæld betyder rygeforbud mindre for ikke-rygerne, der stort set fortsætter deres adfærd som før. Dog med én undtagelse: Overraskende viser undersøgelsen nemlig, at en del ikke-rygere følger rygerne ud af cafeer og restauranter, idet ikke-rygerne også reducerer deres tid på serveringsstederne efter et rygeforbud.

Undersøgelsen afkræfter dermed myndighedernes og sundhedsorganisationernes spådom før rygeloven om, at ikke-rygere ville fylde serveringsstederne op som erstatning for udeblevne rygere, så snart et rygeforbud blev indført. Den i forvejen hårdt prøvede branche oplever ifølge undersøgelsen et netto-tab i kundernes forbrugte tid på hele 26% på serveringsstederne efter et rygeforbud. Dette fremgår af table 2 og 3 i undersøgelsen:

Table 2: Tidsforbrug i minutter pr døgn før et rygeforbud: 1. Alle. 2. Rygerne. 3 og 4: Børnefamilier. Rygere bruger gennemsnitligt 40,5 minut pr dag på cafe/restaurant (grøn prik) - mens befolkningen som helhed bruger 24,8 min pr dag (rød prik). Kategorien ”Other” dækker al anden aktivitet i offentligt rum: arbejde, indkøb, kultur og transport/rejse.

Den tydeligste effekt ved rygernes retræte til hjemmet kan ses på serveringsstederne. Før et forbud bruger rygere gennemsnitligt 41 minutter dagligt på cafe-restaurant, mens befolkningen som helhed kun bruger 25 min dagligt. Efter et rygeforbud skærer rygerne deres tidsforbrug på serveringssteder ned til under halvdelen med 22 min pr dag. Mens befolkningens totale gennemsnitstid på cafeer og restauranter reduceres til 18 min dagligt efter et rygeforbud.

Dette forklarer, hvorfor serveringsbranchen har det svært efter et rygeforbud: Kunderne bruger totalt set gennemsnitligt 26% mindre tid i cafeen/restauranten - ialt 6 ½ minut pr kunde pr dag. Det lyder jo umiddelbart ikke af meget, men hvis samtlige kunder gør det, kan det naturligvis mærkes på restauratørernes omsætning, hvilket er demonstreret [11] mange steder, også her i landet [12].

Table 3: Tidsforbrug i minutter pr dag efter et rygeforbud: På hverdage bruger rygerne 98 minutter mere pr dag i hjemmet (rød prik), 22 min. mindre på cafe/restaurant (grøn prik) og 76 min. mindre på ”other”: arbejde, shopping, kultur, transport/rejser (blå prik). Til gengæld er rygerne mere ude i weekenden (højre kolonne) dog ikke på serveringssteder. Den samlede befolkning bruger 6 ½ min. mindre pr dag på cafe/restaurant (gul prik).

Overraskende er også, at rygere også bruger markant mindre tid på ”andre steder” i kategorien arbejde, shopping, kultur og rejser efter et rygeforbud - nemlig i gennemsnit 76 minutter på hverdage. Al den tid, rygerne ikke længere deltager i det offentlige liv bruges nu i hjemmet, viser undersøgelsen. Denne tendens gælder dog kun på hverdage - rygerne bruger nemlig mere tid i offentligt rum i weekenden - men stadig mindre tid på serveringssteder end før et forbud.

Rygeforbud giver børn
og fattige mere røg -
mens de rige får mindre

Undersøgelsen kommer så frem til den overraskende konklusion, at 8-12 årige børn i gennemsnit udsættes for mere passiv rygning efter et rygeforbud. Det skyldes at denne gruppe børn stort set ikke er udsat for passiv rygning i et samfund uden rygeforbud - men efter et rygeforbud flyttes røgen fra det offentlige rum til private hjem, hvor de halvstore børn udsættes mere. Stik imod myndighedernes hensigt om at beskytte børnene imod passiv rygning.

Kun folk, der i forvejen var udsat for meget små mængder røg, udsættes for endnu mindre efter et rygeforbud, fremgår det. Dette fænomen viste forskerne også i en tidligere version af undersøgelsen [13] fra 2006, hvor det fremgik, at højtuddannede og rige mennesker blev udsat for mindre passiv rygning, mens lavtuddannede folk med små indtægter udsattes for mere. Med andre ord - et resultat i 100% modstrid med sundhedsmyndighedernes hensigt om at opnå “lighed i sundhed”.

Det eneste politiske ”instrument”, der har en lille effekt efter sin hensigt, er højere tobaksafgifter, som pudsigt nok førte til mindre passiv rygning for de 0-13 årige børn i undersøgelsen - dog i langt mindre grad end de stigninger, børnene blev udsat for efter et rygeforbud.

Table 4: Ikke-rygeres mængde af cotinin i blodet. Cotinin er et ufarligt hurtigtvirkende stof i kroppen, som neutraliserer indtagelse af nikotin. Aktive rygere har mellem 100 og 800 ng/ml cotinin i blodet, mens ikke-rygere har mellem 500 og 1000 gange mindre: 0,1 - 1,2 ng/ml (nanogram pr mililiter).

Man skal bemærke, at cotinin er et ufarligt stof, og at niveauerne i ikke-rygere er meget små i forhold til i rygere. Ingen undersøgelser peger på, at de angivne niveauer skulle kunne udgøre en sundhedsrisiko, hverken i børn eller voksne.

Det er også nødvendigt at tage tre forbehold for cotinin-målingers sandhedsværdi: A. Cotinin forsvinder fra blodet allerede efter 16 timer. B: Tomater, kartofler og auberginer indeholder også nikotin, som kan give et højere cotinin-niveau. C: Endvidere er der meget stor individuel forskel på målingerne i mennesker: Forsøg viser, at to rygere, der ryger det samme antal cigaretter, kan have cotinin-forskelle, der varierer helt op til 30 gange hinandens niveauer.

Cotinin er dog formentlig en mere troværdig kortsigtet røgmåler end spørgeskemaer, hvor folk skal angive, hvor meget røg, de husker at have været udsat for.

Som det fremgår af Table 4 viser øverste linie ikke-rygernes cotinin mængde inden rygeforbud i fire forskellige aldersgrupper. Hvis man accepterer, at målingerne viser, hvor meget røg, deltagerne har været udsat for, så viser linie 2, at rygeforbud på arbejdspladser giver 8-12 årige børn mere røg (gul prik) - mens rygeforbud i serveringsbranchen giver teenagerne mere røg (rød prik). Det eneste, der reducerer røgen en smule er en stigning i cigaretafgiften (grøn prik).

Rygeforbud giver mere
“ulighed i sundhed”

Dette er den første undersøgelse, der dokumenterer, at rygeforbud på længere sigt kan give større risiko for flere af de formodede sundhedsskader, som loven er indført for at reducere - er resultat, som med andre ord virker stik imod rygelovens hensigt. Det er tidligere demonstreret, at rygeforbud ikke giver færre rygere - og heller ikke færre indlæggelser og dødsfald, hverken her [14] eller i udlandet [15]. Den kendsgerning, at man ikke kan påvise sundhedsgevinster efter indførslen af rygeforbud, har i sig selv sat et alvorligt spørgsmålstegn ved den omstridte risiko ved passiv rygning.

Samtidig virker rygeloven direkte i modstrid med sundhedsvæsenets mantra: Lighed i sundhed. De eneste, der har fordel af et rygeforbud er det rige og højtuddannede mindretal - samt de folk, der synes det er dejligt at kunne spise på samtlige restauranter uden at risikere at komme til at lugte til røg. Dette ser nu ud til at være den eneste umiddelbare gevinst, samfundet har ved rygeforbud.

Spørgsmålet er imidlertid, hvor høj en pris politikerne er villige til at lade de svageste grupper - rygerne, lavindkomstgrupperne og børnene - betale for at opretholde denne “behagelighed” for et i forvejen priviligeret mindretal.

Hertil kommer, at der givetvis er en grænse for, hvor længe politikerne kan lade rygelovenes negative effekt på serveringsbranchen fortsætte, inden denne branche tvinges i knæ. De negative effekter ved rygelovene er efterhånden dokumenteret overalt, både i Europa og i USA - [11, 12, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22].

Denne dokumentation gør det nu meget vanskeligt at argumentere for, at restaurationsbranchens nedtur skulle skyldes den økonomiske recession - “finanskrisen”. Det er vedvarende demonstreret overalt, at branchens problemer sætter ind i direkte forlængelse af et indført rygeforbud. I Danmark startede nedturen på cafeerne således mere end et år, før den såkaldte “finanskrise” satte ind [12].

———————————-

Referencer:

1. Jerome Adda & Francesca Cornaglia: The Effect of Bans and Taxes on Passive Smoking, Centre for Economic Performance, 2009

2. Surprise: Rygeforbud giver flere rygere, Klaus K blog, 2009

3. Otte års rygeforbud: Nul sundhedsgevinst, Klaus K blog, 2009

4. Fransk ekspert: Passiv rygning er ufarligt, Klaus K blog, 2009

5. House of Lords: Scientific evidence does not support public smoking ban, Medical News, 2006

6. Smoking rate soars up to one third despite ban, Independent.ie, 2009

7. Youth smoking continues to rise, BBC News, 2008

8. Smoking ban fails to curb the habit: Men are smoking more, Daily Mail, 2008

9. Italy: Two million new smokers, Daily Express 2010

10. Brad Rodu, Philip Cole: How Many Americans Smoke? - European Journal of Public Health, 2009

11. Adams & Cotti: The Effect of Smoking Bans on Bars and Restaurants: An Analysis of Changes in Employment, Berkeley Journal of Economic Analysis & Policy, 2007

12. Rygeforbud koster caféerne 400 mill årligt, Danmarks Restauranter & Cafeer, 2009

13: Adda & Cornaglia: Smoking bans increase kids’ exposure, University College London, 2006

14. To års rygeforbud i DK: Nul sundhedsgevinst, Klaus K blog, 2009

15. Otte års rygeforbud: Nul sundhedsgevinst, Klaus K blog, 2009

16. Pakko: The Economic Impact of a Smoking Ban in Columbia, Missouri, Federal Reserve Bank of St. Louis Regional Economic Development, 2008

17. New Evidence on the Economic Impact of Smoking Bans, The Regional Economist, 2008

18. Economic impact of public smoking ban, Forest, Information 2008

19. Adda, Berlinski, Machin: Short-run economic effects of the Scottish smoking ban, International Journal of Epidemiology, 2006

20. Smoking ban to blame for pub industry failures, Eat Out Magazine, 2009

21. Millions gone after smoke ban, Daily Telegraph, Australien 2008

22. The Economic Impact Of Smoking Bans, Forbes 2009

—————————————————-

Omtalt andre steder:

Forskere: Rygelov virker imod hensigten, 180grader.dk

Rygeforbud på jobbet rammer børn i hjemmet, Avisen.dk

————————————————–

Bookmark and Share

Tags: , , , , , , , , , , ,

Send artikel Send artikel Print Print

13 kommentarer til Forskere: Rygelov virker imod hensigten

ikke-ryger
7. marts, 2010

Grunden til at rygerne og ikke-rygerne ikke er så meget på resturants og i byen ellers, er ikke pga. rygeloven men pga krisen. Mange har ikke penge til at gå i byen for. Man har levet på lånte penge og mange skal nu betale tilbage.

Endnu engang prøvr du at flytte ansvar.

Er det statens skyld at folk ryger ?

Rygerne skulle vise at de var ansvarlige, specielt over for deres børn. Men nej, gi staten skylden for at I ikke er ansvarlige forældre det kan I finde ud af.

Måske derfor at staten kommer med et forslag om at man ikke må ryge i eget hjem. Tag ansvar for dine handlinger.

ikke-ryger
7. marts, 2010

Du har lige bevist at passiv rygning er farligt.

Skulle vi så ikke stoppe den debat ?

John
7. marts, 2010

Skulle du ikke tage og indse at du med dine repressive handlinger, i samarbejde med andre antier, er med til at skabe en dyb kløft mellem befolkningsgrupper i Danmark, ikke kun mellem rygere og ikke rygere, en kløft, som faktisk ikke burde være der.
Skal enhver form for demokrati og anderledes tænkendes rettigheder partout fjernes ?.
Svaret er ganske enkelt “NEJ”.
Hvem kæmpede for frihed og demokrati under anden verdenskrig ?
Både rygere og ikkerygere, dette gjorde de side om side, for netop at sikre den frihed, som du åbenbart ikke mener at, vi rygere og andre ikke længere må nyde !.
Så tro om igen, hvis du og de andre antier tror at i kan knægte os.
Heldigvis er der flere og flere tolerante ikkerygere som ligeledes mener at det er blevet for meget.

ikke-ryger
7. marts, 2010

Hvem er det som skaber en dyb kløft ?
Det er da rygerne. Men deres skadelige røg alle steder. Tag nu lige og vis hensyn.
.
Hvorfor vil du havde mig over på tyskernes side ? Ja, det er da Jer som gasser os andre. Jeg har det fint med rygeloven. Jeg har det sværre ved kniveloven, ikke fordi at jeg går med kniv, men i mit arbejde går vi også med kniv, og hvis jeg glemmer at ligge den, ja.
.
Der er flere og flere rygere som er glade for loven. Selv restautionsbranchen er glade for den. Hvis de ville havde rygere ind, så havde de omgået loven eller lavet et rygerum for længst.
.
Desuden er der kommet flere og flere ikke rygere. Jeg ved godt at KK prøver med alle midler til at få det til at se anderledes ud, men sådan er det ikke. Kik på alle de rapporter som han siger er store og annerkendte rapporter. Faktisk ikke mange kender til dem og hvem der har betalt dem, kan vi jo prøve at gætte os til :-)
.
Men han har nu selv sagt at røgen går i blodet på ikke rygerne og derved har ikke rygerne en øget rissiko for at få følgesygdomme. Det er noget af det vi har prøvet at sige til ham længe. Nu vil han så prøve at få rygeforbudet omstødt med den faktore. Frem for at tage fat om de virkelige problem - rygernes afhængighed.

John
7. marts, 2010

For det første var det ikke tyskerne som folk, men folk som bekendte sig til nationalsocialismen som gassede andre som en del af “Den endelige løsning”.

Dernæst er knivloven jo i allerhøjeste grad en lov som rammer ærlige mennesker i deres daglige arbejde.
Et udtryk for at nogle ønsker at kontrollere alt og alle, selv om det jo er et fåtal som ikke er i stand til at vise hensyn eller tage ansvar for deres egne handlinger, skal flertallet jo ikke straffes.
Og rygeloven samt flere andre love skal helt fjernes eller liberaliseres, således at vi alle sammen kan være her.
Og den enkelte restruant skal have mulighed for at selv vælge om der må ryges eller ej, som en del af en rygelovs liberalisering.
Hvis og såfremt at en restuarant skilter med at der ikke må ryges, kan man vælge mellem at gå derind uden at ryge, eller hen på en anden hvor der må ryges.
Lyder det ikke som en fair mulighed ?
Ligeledes går kemeikalier i almindelige rengørings midler som bliver brugt i de fleste hjem og på vores arbejdspladser i blodet.
Disse kemikalier sætter sig jo også i de flader som de bliver brugt på.
De fleste af os har jo for længst fundet ud af at placere disse midler således, at vore børn ikke kan komme til dem, netop for at undgå forgiftnings ulykker.
Så mon ikke at der er en løsning på det.
Gennem samtaler med mange tolerante ikkerygere, kan jeg helt sikkert sige at de mener det er gået for langt.
Og igen vil jeg sige at vi lader os ikke knægte.

ikke-ryger
7. marts, 2010

John - Sig Heil.
.
Når jeg siger tyskerne så ved du også hvad jeg mener. Men det er typisk en ryger debat. La La.
.
Ja. Kniveloven rammer folk som mig. Derfor er jeg imod.
.
Rygerne er ikke et fortal som ikke kan finde ud at at vise hensyn, I er mange som ikke viser hensyn.
.
Nu skrive du det som alle andre rygere skriver, derfor blive jeg nød til at gentage migselv.
Landmanden ejer også hans jord. Han ønsker at sprede gylle på hans jord som han betaler for at havde. Skulle han så også skilte med at hvis fru. Hansen ikke vil havde pestisider i sit drikkevand, så kunne hun flytte, hun ville ellers få billiger mælk. Er det ikke det det drejer sig om, at få ting billiger ?
.
Det er da sjovt at du kan finde ud af at flytte de kemikalier som bruges til rengøring, men ikke de afhængigheds kemikalier som du indtaher for ikke at være tøsesur dagen lang.
.
Kik i et rygerhjem, mange glad er røggule hvis de har stet længe. Lækkert.
.
Jeg har også snakket med mange rygere og de er glade for det røgfrie miljø. Så jeg ved ikke hvad du mener.
Hvis der var lavet rygerum, så ville jeg tro dig, men det er der ikke, så rygerne udgør nok ikke det store.
.
Du kan ikke give rygeforbudet skylden for nedgangen, som krisen har givet og krisen har givet langt det meste. Lad os håbe på et opsving, så I kan se tåbeligheden ved sammenligningen.

John
8. marts, 2010

Du er helt klart ikke intersseret i en saglig debat.
Dernæst må jeg sige at med den store mængde stavefejl føler jeg ikke at du er en sådan debat værd, for jeg agter ikke at spilde mere tid på at læse korrektur på dine indlæg.

Langki
8. marts, 2010

Sparer røykerne staten for penger?

Ny forskning fra Nederland peker mot at røykerne ikke belaster offentlige budsjetter dersom man tar hensyn til innsparinger til pensjon og eldreomsorg. Da bortfaller også et mye brukt argument for tobakksavgiften.

En undersøkelse publisert av helsemyndighetene i Nederland tidligere i år konkluderer med at overvektige og røykere sparer staten for helseutgifter – omkring en halv million kroner hver i løpet av livet. Denne forskningen er særlig interessant fordi et viktig argument for tobakksavgifter, sukkeravgifter og lignende har vært at usunn livsførsel påfører det offentlige (skattebetalerne) utgifter, som bør kompenseres av ”synderen”. Nedenfor konsentrerer jeg meg om røyking, siden forskningen er mest omfattende her.

http://www.minerva.as/2008/05/07/sparer-rykerne-staten-for-penger/

Langki
8. marts, 2010

Vintage Video: British Troops Receiving Rations, 1914

The regular supply of rations to troops serving in the trenches was a key requirement for all military authorities.

1/2 gill rum (at discretion of commanding general)
up to 2 oz. tobacco per week (at discretion of commanding general)

http://www.firstworldwar.com/video/britishrations.htm

Tobak var iflg. Richard Holmes ” Tommy” det vigtigste element mht opmuntring i skyttegravene.

ikke-ryger
8. marts, 2010

En saglig debat for en ryger, er at give ham ret. Det er bare ikke sagligt, da rygning er skadeligt. Også den passive som KK jo har bevist.
.
Og at starte ud med at kalde staten for Stasi og ikke-rygerne for SS er da sagliget, er det ikke :-)
.
Desuden har jeg kikket lidt på KK’s påstand om at tobakssalget er steget. Efter hvad dansk statistik siger, så er det faldt med 5 % i 2008.
Måske har han en fra 2009 men den er måske lavet af tobaksindustrien og viser nogle andre tal. Dem vil jeg da gerne se så.

ikke-ryger
8. marts, 2010

Langki.
Vi har haft den debat her i DK også.
Rygerne er bare syge noget før i livet og spare som sådan ikke noget på dem, da de jo som KK har bevist også skader andre. Så der er mange faktore som rygerne ikke vil tage stilling til, så derfor er den rapport fra Holland også intetsigende.
.
Ta ansvar.

Black Cat
18. marts, 2010

Endnu en gang tak til Klaus for det store arbejde han ligger her og andre steder.
Dog kunne jeg ønske mig at dine fine artikler blev offentliggjort andre steder, specielt større aviser hvor flere ville læse dem.

KK
19. marts, 2010

Tak for de ord, Black Cat - Jeg gør, hvad jeg kan for at oplyse, men det er en langsommelig proces, fordi mange års statspropaganda imod rygning & passiv rygning har bidt sig godt fast i mange danskere. Se denne artikels omtale i LO-bladet, avisen.dk:

http://www.avisen.dk/rygeforbud-paa-jobbet-rammer-boern-i-hjemmet_124254.aspx
-
På lang sigt vil det hjælpe, hvis alle mine læsere her gør en indsats for at sprede kendskabet til artiklerne med links og omtale - overalt hvor I kan komme til det:
http://dengulenegl.dk/blog/
-
På forhånd tak. Højt humør Klaus K.

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Klaus K
- journalist og sangskriver i
Danser med Drenge

Kommentarer?
Skriv i blog'en eller i FORUM

Følg Klaus K på andre medier:
Facebook

180 grader

Søg

Kategorier

Arkiv

Tidl artikler