public health
Hvorfor forties sandheden om cigaretafgifter?
17. juli, 2019 | debat indlæg, politik, public health, rygning, videnskab, økonomi
♦ Ingen evidens for at afgifter får færre unge til at starte rygning
♦ Kun medicinalindustrien har glæde af høj tobaksafgift
JP, 17. juli 2019: Hvorfor forties den reelle sandhed om højere cigaretafgifter?
- DEBATINDLÆG
Kære regering. Inden I hæver cigaretafgiften, synes jeg I skal kende disse fire facts, som ingen af sundhedsorganisationerne har omtalt i medierne:
1. Høje cigaretafgifter får ikke færre unge til at starte rygning. Høje cigaretpriser påvirker kun eksisterende rygere. De kan få både yngre og ældre rygere til at ryge mindre (og sjældnere: til at stoppe), men der findes ingen evidens for, at de påvirker ikke-rygere eller fremtidige rygere, dvs. heller ikke unge ryge-startere.
Dette er konklusionen i det hidtil største review af de ca 3.500 videnskabelige artikler, der findes om afgifters effekt på rygning, som blev publiceret i British Medical Journal i 2013 af Guindon fra universitetet i Montreal. [1]
OBS - læs også: Sundhedsministeriet vildleder folketinget om tobaksafgift
Unge ryge-startere køber slet ikke cigaretter - de låner dem, stjæler dem, eller får dem forærende af ældre søskende eller bekendte. Derfor betyder prisen intet for unge ryge-startere før den dag, de er blevet etablerede rygere.
Højere cigaretafgifter kan tværtimod få flere unge til at starte rygning pga. den enorme medieomtale, emnet har. Puberteten er som bekendt den tid i livet, hvor man afprøver grænser, og når politikere og medier konstant fortæller de unge, at grænsen går ved cigaretter, så er det sandsynligt, at flere unge vil prøve at ryge alene af den grund. Læs videre …
Ingen kommentarer
Ti år med rygeloven: Folk holder på pengene
31. december, 2018 | debatindlæg afviste, public health, rygeforbud, sundhed, økonomi
♦ Der burde være opsving, men privatforbruget står stille
♦ Sundhedsformynderi skaber mere sygdom og svag økonomi
- NULVÆKSTSAMFUND
Hvorfor bruger danskerne ikke flere penge?
Dette spørgsmål har været rejst af økonomer i årevis uden svar (1) - senest af cheføkonom Signe Roed-Frederiksen i Børsen (2). Det er en gåde for økonomer, at de lave renter ikke har sparket gang i økonomien siden finanskrisen i 2008, skrev hun bl.a.
Halvdelen af økonomien udgøres af privatforbruget. Men idag - ti år efter crashet i 2008 - er økonomien stadig ikke på højde med de niveauer, man oplevede i perioden fra 1945 til 2008.
Det er ikke kun et dansk fænomen: Den blodfattige økonomiske vækst findes overalt i EU og andre vestlige lande - og det til trods for de historisk lave renter og det naturlige opsving efter finanskrisen, som burde have fået folk til at forbruge lystigt.
Så hvad er årsagen til nulvæksten? Ingen økonomer synes at have overvejet, om den kan skyldes de markante ændringer, der skete i de vestlige samfund i årene op til crashet i 2008.
Den potentielle vækstdræber, der aldrig omtales, er det totalitære sundhedsformynderi, som FN-organisationen WHO begyndte at diktere i medlemslandene for 15 år siden med “verdens første sundhedstraktat”: Anti-tobakstraktaten, Framework Convention on Tobacco Control (3).
Med denne traktat pålagde WHO fra 2003 samtlige medlemslande at indføre rygelove og andre politiske indgreb imod tobak i perioden 2004 til 2008. I Danmark indførtes rygeloven i august 2007.
Rygelovene havde blandt andet den effekt, at de forbød rygeres efterspørgsel efter offentlige steder, de kunne ryge. Man forbød med andre ord en stor del af den privatøkonomiske aktivitet. Det undrer vel ingen økonomer, at privatforbruget falder, når dele af efterspørgslen forbydes ved lov? Læs videre …
Ingen kommentarer
Sundhedsministeriet vildleder folketinget om tobaksafgift
11. november, 2018 | debatindlæg afviste, manipulation, politik, public health, rygning, videnskab, økonomi
♦ Ingen evidens for, at øget tobaksafgift fører til færre unge rygere
♦ Ministeriet stoler på 20 år gamle studier fra Big Pharma
Netavisen 180grader: Sundhedsministeriet vildleder folketinget om tobaksafgift
- AFSLØRING:
Sundhedslobbyen har igen lagt pres på politikerne for at få dem til at øge tobaksafgiften. Denne gang ønsker lobbyen at øge cigaretprisen med 50% - til 60 kroner pr pakke - og argumentet er som tidligere, at man vil have færre unge til at ryge.
Folketingets sundhedsudvalg har derfor bedt sundhedsministeriet beregne, hvor meget en 50% højere cigaretpris vil reducere rygning blandt unge og andre aldersgrupper, og ministeriet afgav 23. oktober dette svar: [0]
“I beregningerne anvendes et estimat for priselasticitet på - 0,4 for den generelle befolkning”.
“Ved en priselasticitet på -0,4 estimeres en prisstigning på tobak på 50 pct. at medføre
et fald i det samlede/totale forbrug af cigaretter på 20 pct.”
” … forskning [har] vist, at unge er mere prisfølsomme end den øvrige del af befolkningen. Det betyder, at en given prisstigning på cigaretter forventes at føre til en større reduktion i forbruget for denne gruppe end for den generelle befolkning. Ved en priselasticitet på -1,5 estimeres en prisstigning på 50 pct. på cigaretter at medføre et fald i unges forbrug på 75 pct.”
- Ministeriet påstår altså (med visse forbehold for grænsehandel) at den foreslåede stigning på 50% vil få det samlede cigaretforbrug til at falde med 20%, mens de unges forbrug vil falde 75%. Og disse påstande blev straks spredt ud i medierne. [1]
Det ville være skønt for politikere med hang til adfærdregulering, hvis verden var så nem. Men sådan er verden ikke. Ministeriets svar er vildledning. Af tre årsager: Læs videre …
Ingen kommentarer
Staten & Big Pharma laver “fake news”
7. januar, 2017 | anti-tobak, debat indlæg, manipulation, public health, rygning, videnskab, økonomi
♦ Spreder falske påstande om ryge-økonomi gennem Ritzau
♦ Ensidig negativ ryger-analyse var betalt & tilrettelagt af Pfizer
Information, 3. jan 2017: KORA og medicinalindustrien laver “fake news” om rygning
- AFSLØRING
Er en ryger en byrde for samfundet? Producenterne af rygestopprodukter siger ja, mens al evidens peger den modsatte vej. Hvis seriøse medier som Information og Ritzau vil bibeholde deres troværdighed, må de være på vagt over for ’fake news’
Af Klaus Kjellerup, journalist & sangskriver
- Der tales for tiden meget om fake news i de såkaldt useriøse medier, men almindelige medier bringer også falske nyheder, og nogle af dem er konstruerede af myndighederne i den hensigt at bedrage læserne.
Et eksempel er Ritzau-telegrammet bragt på information.dk den 14. december: “Rygere koster 8,6 milliarder mere om året end ikke-rygere” [1]. Artiklen omhandler en ny økonomisk analyse af det offentliges udgifter ved rygning, foretaget af statens institut KORA.
I analysen [2] konkluderer KORA, at kommunerne kan spare udgifter ved at få folk til at foretage rygestop.
»Med analysen får man et skøn for, hvad man kan spare ude i kommunerne, hvis man får folk til at stoppe med at ryge eller helt undgår, at de begynder,« siger KORA’s projektleder i artiklen.
Denne påstand er vildledende. Artiklen er fake news. Der er ingen offentlige penge at spare ved færre rygere. Det er tværtimod kendt fra økonomiske beregninger i Europa, USA og Asien, at rygere generelt er »billigere i drift« for det offentlige end ikke-rygere.
De to vigtigste årsager hertil er: 1. Tobaksafgifterne - i Danmark betaler rygerne otte milliarder plus moms årligt. 2. Rygere lever gennemsnitligt kortere end ikke-rygere og sparer derved samfundet for milliarder til ældrepleje, pensioner og sundhedsudgifter i forhold til ikke-rygere. Læs videre …
1 kommentar
Stor analyse: Passiv rygning giver ikke kræft
28. maj, 2016 | passiv rygning, public health, rygeforbud, sundhed, videnskab
♦ Ingen sammenhæng mellem lungekræft og passiv rygning
♦ Tobaksforskere: Fejl-korrektioner i studier reducerer risiko til nul
180grader: Stor analyse: Passiv rygning giver ikke kræft
OBS - English version: Study: Passive Smoking Doesn’t Cause Cancer, Frank Davis
- STOR BRITISK META-ANALYSE:
De mange rygelove i den vestlige verden blev indført ved starten af årtusindet på anbefaling fra FN-organisationen WHO med det argument, at indendørs tobaksrøg kunne forårsage lungekræft og hjertesygdom i ikke-rygere.
Siden da har en del skeptiske forskere givet udtryk for, at det videnskabelige bevis under dette argument er meget tyndt [1, 2, 3, 4, 5] - og nu viser en omfattende statistisk analyse af samtlige publicerede studier af forholdet mellem passiv rygning og lungekræft, at der ikke eksisterer nogen sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft.
Analysen viser, at passiv rygning ikke kan være årsag til lungekræft. Det samlede resultat af alle de 102 publicerede studier viser ganske vist en lille forøget lungekræftrisiko på 1,22 (svarer til en 22% forøget risiko), men disse 22% reduceres til nul efter fejl-korrektioner i de dårligste studier, skriver de britiske statistikere Lee, Fry, Forey, Hamling & Thornton.
Lee PN, Fry JS, Forey BA, Hamling JS, Thornton AJ. Environmental tobacco smoke exposure and lung cancer: A systematic review. World J Meta-Anal 2016; 4(2): 10-43
Den fulde analyse er publiceret online: Link her - pdf her. Læs videre …
1 kommentar
Danskerne mere syge efter rygeloven
17. februar, 2016 | anti-tobak, debat indlæg, passiv rygning, public health, rygeforbud, sundhed
♦ Politiken-vås: “Færre hjertesyge af passiv rygning pga rygeloven”
♦ Fakta 1: Intet bevis for at passiv rygning forårsager sygdom
♦ Fakta 2: Hjertesygdom i Danmark er ikke faldet efter rygeloven
Af Niels Ipsen, miljøbiolog og Klaus Kjellerup, researcher
- DEBATINDLÆG, POLITIKEN 13. feb 2016
Af alle uhyrlige påstande, der er skrevet om rygning i medierne, må den om, at “rygeloven er god for folkesundheden” nok være den værste.
Politiken skrev for eksempel 5. feb: Rygeloven gavner både aktive og passive rygere og “færre bliver nu syge af passiv rygning, især falder risikoen for hjertekarsygdomme”.
Dette er fri fantasi, for der findes ingen evidens for hjertesygdomsrisiko ved passiv rygning udenfor hjemmet. Og udenfor hjemmet er dér, rygeloven gælder. I hjemmet er evidensen for risiko usikker.
Politiken refererer til et review fra den irske anti-tobakslobby i Cochrane Tobacco Addiction Group, hvor man har opsamlet 77 eksisterende små og større studier af hospitalsindlæggelserne i 21 lande efter rygelovene. Men disse studier kan ikke bruges til konklusioner, fordi de åbenlyst havde til formål at finde store fald i hjerte-indlæggelser på hospitalerne, netop for at overbevise offentligheden om rygelovenes gavn. Læs videre …
Ingen kommentarer
Anti-rygekampagne skader folkesundheden
24. juni, 2015 | anti-tobak, debat indlæg, passiv rygning, public health, rygeforbud
♦ Sygdomme & medicinbrug er steget stærkt efter rygeloven
Fra Kristeligt Dagblad: Antirygekampagne er skadelig for folkesundheden, 23. juni 2015
- DEBATINDLÆG
Sundhedslobbyen fortsætter propagandaen for flere rygeforbud i en artikel i Kristeligt Dagblad den 16. juni med overskriften ”Forskere: Rygningens dage er talte”.
Artiklen er endnu et forsøg på at demoralisere rygerne, for at presse dem til rygestop. Dette rygestop forudsættes at ske ved hjælp af sundhedsvæsenets foretrukne nikotin-erstatningsprodukt, Nicorette, hvilket får den slags artikler til at ligne skjult reklame for et medicinalprodukt.
En fremtidsforsker citeres for sin tro på, at rygning snart vil blive forbudt på samtlige værtshuse. Samtidig erklærer statsforskerne fra Institut for Folkesundhedsvidenskab, at antallet af danske rygere vil være reduceret til 0 om 15-20 år. Dette skyldes, forstår man, at “forbuddene har fået tag i os.”
Måske skulle de forske lidt mere i kendsgerninger, og lidt mindre i deres håb og drømme?
Rygning har eksisteret på jorden i 8000 år - i Europa i de sidste 500 år. Der har været snesevis af rygeforbud i historien i Europa, men disse forbud har altid været kortvarige, fordi der er for mange folk, der har glæde af Vorherres tobaksplante, til at det er muligt at opretholde rygeforbud.
Der har været utallige spådomme om tobakkens udryddelse - bl.a. i 1916, hvor sundhedslobbyen i USA hævdede, at tobak ville være udryddet i 1925. Og senest i 1984, hvor den amerikanske Surgeon General erklærede, at rygning ville være udryddet i år 2000. Læs videre …
Ingen kommentarer
WHO nedtoner fare ved passiv rygning
10. november, 2014 | passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, sundhed, videnskab
♦ Udendørs luftforurening farligere end tobaksrøg, siger WHO
♦ Rygelove beskytter imod ikke-eksisterende sygdomsrisiko
180grader: WHO nedtoner fare ved passiv rygning: Udendørs byluft er farligere
OBS - English version: WHO downplays danger of secondhand smoke - Frank Davis
- OFFICIELLE WHO-ERKLÆRINGER OM LUNGEKRÆFT:
Er passiv rygning ikke længere officielt en alvorlig sundhedsfare, som det var været siden 2002? Er eksperterne udnævnt af World Health Organisation (WHO) ved at trække i land om den erklærede risiko ved passiv rygning?
Det ser unægtelig sådan ud - de officielle udmeldinger fra sundhedstoppen flytter sig i hvert fald: To gange indenfor 15 måneder har WHO’s kræftafdeling IARC kraftigt nedspillet passiv rygnings rolle i udviklingen af lungekræft overfor offentligheden.
Det skete i forbindelse med IARC’s to officielle erklæringer om, at udendørs luftforurening og dieseludstødning er sat på gruppe 1-listen over sikre årsager til lungekræft. På den liste står passiv rygning også, trods mange forskeres skepsis.
Der fremgår ikke noget direkte om passiv rygning i WHO-pressematerialet (1 - 2), for WHO sætter aldrig forskellige kræftrisici i forhold til hinanden i deres skriftlige materiale. Men erklæringerne blev højst usædvanligt ledsaget af medieudtalelser fra IARC-eksperterne om, at udendørs luftforurening er mere skadeligt end indendørs passiv rygning - og at dieseludstødning er meget mere skadeligt end passiv rygning. Læs videre …
Ingen kommentarer
Eksperter vrøvler igen om rygning
14. oktober, 2014 | debat indlæg, public health, rygning, sundhed, videnskab
♦ Hard-core evidens: Sundhedskorstog dømt til fiasko
♦ Rygestop og skift til sund livsstil udskyder ikke sygdom og død
180grader: Sundhedspolitisk fiasko: Livsstilsforbedringer udskyder ikke sygdom og død
Af Klaus Kjellerup, bragt i let redigeret udgave i Politiken 14. okt 2014
- DEBATINDLÆG:
Politiken er en god avis, men på ét fagområde er niveauet frygtelig lavt: Når der skrives om rygning. Antallet af falske oplysninger, der fremsættes om rygning af diverse “eksperter”, har efterhånden nået svimlende højder.
Det hævdes fx. 12. okt med Kræftens Bekæmpelse som kilde, at 6.500 færre danskere ville rammes af kræft hvert år, hvis alle droppede cigaretterne. Heraf ville 5.000 dødsfald kunne undgås.
Den påstand er så absurd, at den kun overgås af en anden af Kræftens Bekæmpelses påstande - den om at tobaksindustrien finansierer produktionen af lakridspiber for at lokke børn & unge til at ryge. Dette hævdede KB uimodsagt i flere år i medierne, lige indtil den famøse lakridspibesag, hvor KB’s repræsentant blev sat på plads af en lakridspibefabrikant.
Så hvor mange kræftilfælde ville da undgås, hvis alle danskere stoppede rygning? 6.500? 650? eller eller blot 65? Svaret er: Sandsynligvis nul. Hvor mange dødsfald ville udskydes, hvis alle stoppede rygning? Sandsynligvis nul.
Hvordan kan jeg påstå det? Det kan jeg, fordi det er videnskabeligt bevist, at rygestop og andre livsstilsforbedringer ikke udskyder sygdom og død. Det er nemlig dokumenteret af 40 års kontrollerede random intervention trials. Læs videre …
1 kommentar
Stop sundhedsformynderiet … !
10. september, 2014 | debat indlæg, politik, public health, rygeforbud, sundhed, videnskab
♦ Rygeforbud & livsstilsafgifter har enorme negative konsekvenser
Af Klaus Kjellerup, bragt i Jyllands-Posten 8. september 2014
180grader: Stop sundhedsformynderiet - det virker ikke … !
- DEBATINDLÆG:
“Sundhedstjek vil ikke virke,” skriver forskerne Torben Jørgensen, Karsten Juhl Jørgensen og Peter C. Gøtzsche i en kritik af regeringens plan om at sende kortuddannede danskere til årlige lægetjek for at reducere den såkaldte ”ulighed i sundhed” (JP 26/8).
Tværtimod kan lægetjek være skadelige, forstår man. De 15 kvalitetsforsøg, der har målt effekten af lægetjek, viser, at de medfører flere diagnoser og flere medicinbehandlinger, men uden at medføre forbedringer i deltagernes helbred eller dødelighed over tid. Dette er et tegn på skadevirkninger.
Forskerne advarer derfor regeringen mod at kaste evidensen over bord og bruge sund fornuft.
“Sund fornuft har slået tusindvis af mennesker ihjel i den medicinske historie og gør det stadigvæk,” skriver de.
Højst overraskende kaster de herefter selv evidensen over bord i deres eget forslag til, hvordan regeringen kan forlænge de kortuddannedes liv: Via livsstilsformynderi – flere rygeforbud og højere sundhedsafgifter.
Dette formynderi anser man i sundhedsvæsenet for at være den ypperste sandhed. Evidensen siger imidlertid noget ganske andet, og det ved forskerne endda. Læs videre …
Ingen kommentarer
Gør sundhedsformynderi danskerne syge?
17. marts, 2014 | politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab
♦ Stor forebyggelses-fiasko: Sundhedsudgifter steg 8 mia kroner
♦ Markant mere sygdom i DK efter rygelov & sundhedskorstog
180grader.dk: Markant mere sygdom i Danmark efter rygelov og sundhedsformynderi
- SYGDOMSSTATISTIK IGENNEM LOFTET:
Formynderi-Danmark: Fem år med rygeloven & den formynderiske sundhedspolitik har ikke ført til mere sundhed i Danmark. Tværtimod er danskerne blevet langt mere syge.
De mange sundhedskampagner og politikernes fokus på danskernes “usunde livsstil”, der ifølge planen skulle have reduceret sygdom og løsslupne sygdomsudgifter i Danmark, har foreløbig ikke haft det forventede resultat. Tværtimod. Resultatet burde give alle danske sundhedspolitikere røde ører:
Massivt flere sygdomsindlæggelser. Foreløbig pris: Ca. 8 milliarder ekstra om året.
Siden rygeloven og de andre “sygdomsforebyggende tiltag” overfor danskernes livsstil er sygdomme & sygehusindlæggelser eksploderet i et tempo, som ikke tidligere er set i dansk statistik:
[Obs: Faldet i 2008 kan skyldes den faglige konflikt på sundhedsområdet i 2. kvartal]
I 2012 var der 1,33 million årlige sygehusindlæggelser - det var 150.000 flere end i 2006, svarende til 13% flere. Tallet dækker alle indlæggelser, også børnefødsler - men da fødselstallet er faldet markant siden 1995, kan man med sikkerhed drage denne konklusion:
Danskerne er langt mere syge i dag end før 2007, hvor myndighederne begyndte at blande sig aktivt i folkets livsstil. Grafen viser udviklingen før og efter introduktionen af formynderisk sundhedspolitik - “sundhedsfascismen”, som nogen kalder den - med rygeloven i 2007 som det mest markante tiltag, der skulle forlænge den danske levetid med tre år, og generelt gøre danskerne mere sunde. Læs videre …
Ingen kommentarer
Rygeloven - en økonomisk vækstdræber?
29. oktober, 2011 | debat indlæg, gæsteskribent, politik, public health, rygning, sundhed, økonomi
♦ Rygeforbud er uden virkning på sundheden …
♦ Men loven har startet en forbrugs-negativ hjemmekultur
Debatindlæg i JP, 29. okt 2011: Rygeforbud uden virkning - fra JP trykt avis
Af Niels Ipsen, miljøbiolog & Klaus Kjellerup, researcher
- DEBAT INDLÆG:
Den nye regering vil stramme rygeloven, skriver JP 22. okt (1): “Vi kan se, at rygeloven har haft en positiv effekt, og derfor giver det god mening at se på endnu en stramning,” siger sundhedsordfører Camilla Hersom (R).
Men Hersom tager fejl. Rygeforbud har ingen anden “positiv effekt” end at folk, der ikke kan lide tobaksrøg, er fri for røgen, bl.a. på serveringssteder. Men dette vil jo alligevel ske automatisk, hvis restauranter og andre virksomheder bestemte deres egne rygeregler selv.
Der er heller ingen sundhedsgevinst ved rygeforbud. Det er dokumenteret overalt - også i Danmark. I USA viste en definitiv undersøgelse fra National Bureau of Economic Research i 2010, at der hverken er sket fald i antallet af hospitalsindlæggelser eller dødsfald efter hele otte års rygeforbud (2,3).
Der bliver heller ikke færre rygere efter et forbud, selv om nogen tror det. Tværtimod viser tallene fra de fleste lande, at faldene i antal rygere bremser op eller stiger, efter at rygeforbud indføres.
Til gengæld har rygeforbud en helt overset negativ effekt på økonomien. Det skyldes, at forbuddet lægger låg på en vigtig økonomisk vækstdriver: Efterspørgslen. Og et forbud mod en stor efterspørgsel kan få dræbende økonomiske konsekvenser. Læs videre …
Ingen kommentarer
Politikere bøjer sig for medicinal-lobbyister
26. september, 2011 | debat indlæg, politik, public health, rygeforbud, rygning, økonomi
♦ Medicinalselskaberne ønsker højere cigaretpriser
♦ For at kunne sætte prisen på Nicorette med op?
Debatindlæg i Børsen 12. september 2011: S og SF har bøjet sig for lobbyister
- POLITISK DEBAT:
I dagbladet Børsen’s leder 8. sep gennemhegler Anders Krab-Johansen S og SF’s ”magiske trick”: Det evindelige forslag om højere cigaretafgifter til finansiering af øgede udgifter på statsbudgettet.
Som Krab-Johansen anfører, er det allerede demonstreret af Finansministeriet, at øgede cigaretafgifter vil medføre et tab på 800 mill for statskassen. Så hvorfor fortsætter S og SF med dette forslag?
Svaret er politisk lobbyisme fra medicinalbranchen. Denne branches internationale nikotinproducenter, Pfizer, Glaxo, Novartis & McNeil har i mange år finansieret misvisende undersøgelser, der konkluderer, at øgede cigaretafgifter vil nedsætte antallet af rygere.
Det er imidlertid ikke korrekt. Øgede afgifter nedsætter ikke antallet af rygere. Det skaber i stedet øget grænsehandel og illegal handel med cigaretter - det er set overalt i Europa. Læs videre …
Ingen kommentarer
Analyse: Staten tjener tykt på rygerne
6. september, 2011 | politik, public health, rygning, sundhed, økonomi
♦ Rygere er stærkt overbeskattede, erkender Tjekkiets regering
♦ Minister: Behandling af rygere koster 10% af tobaksafgiften
Fra 180grader.dk: Tjekkisk sundhedsminister: Staten tjener tykt på rygerne
- AFHÆNGIG AF TOBAKSAFGIFTER?
Det er sjældent, man hører politiske myndigheder sige ligeud, at staten tjener godt på rygning, og at nutidens rygere er overbeskattede pga. høje tobaksafgifter.
Det skete imidlertid i Prag i august 2011 på den nationale public TV-kanal, Czech Television, hvor den tjekkiske sundhedsminister & læge, Leos Heger blev interviewet om en ny regeringsanalyse af rygnings effekt på den tjekkiske økonomi.
Analysen viser, at tobaksafgiften i Tjekkiet indbringer staten 10 gange mere end udgifterne til sygdomsbehandlinger af de tjekkiske rygere.
”Vi bruger årligt omkring 6 mia kroner (2 mia danske kroner) på behandling af rygerelaterede sygdomme i Tjekkiet, mens afgiften på tobaksvarer indbringer statskassen omkring 60 milliarder (20 mia danske kroner),” sagde Leon Heger til Prague Daily Monitor.
Han tilføjede, at den tjekkiske stat ville tabe mindst 50 mia kroner årligt (17 mia danske kroner) hvis der ikke fandtes rygere i Tjekkiet. Dette beløb indeholder dog ikke den tjekkiske stats besparelser på den formodede lavere levetid blandt rygere. Leos Heger argumenterede endvidere for, at en større del af indtægterne fra tobaksafgiften burde gå til sundhedsområdet i Tjekkiet.
Heger’s kollega, finansminister Miroslav Kalousek kommenterede tallene i analysen sådan: “Denne analyse bekræfter, hvad jeg altid har tænkt. Rygning er en gevinst for de offentlige finanser, ikke et tab. Det betyder dog ikke, at jeg ønsker at fremme rygning.” Læs videre …
Ingen kommentarer
Hvor gør pengene gør bedst nytte … ?
2. september, 2011 | debat indlæg, gæsteskribent, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed
♦ Ved at forlænge de gamles liv tre år ?
♦ Eller ved skoler og uddannelser til de unge ?
- GÆSTESKRIBENT
Af Karen West, jordemoder - debatindlæg Berlingske og Facebook, 2. sep 2011:
Som vi alle forventede, er det økonomien, der er dette valgs tema. Riget fattes penge, mange penge, og nogen skal det desværre gå ud over. Andet er illusorisk og kun et tegn på, at man ikke har fattet, hvor alvorligt truet vores velfærd er blevet.
Partierne er rimelig enige om, både til højre og venstre for midten, at øget sundhed vil kunne nedbringe de enorme sundhedsudgifter. Som sædvanlig er man skråsikker på, at et forbud mod tobaksrygning, helt eller delvist, vil kunne hjælpe lidt på økonomien.
Ingen overvejer hvad det egentlig vil koste, når nu ingen må ryge mere, at ikke-rygere åbenbart lever 10 år længere. Forebyggelseskommissionen punker politikerne til at indføre forbud, der skal forlænge livet med 3 leveår. Nogle har faktisk regnet lidt på de tal (1):
Forestillede man sig, at der ingen rygere var overhovedet, så ville disse formastelige rygere have levet og leve 10 år længere. Når man så regner ud, hvad det koster i mistede afgifter, ekstra pension og plejehjem etc. etc, og samtidig fratrækker udgifter i forbindelse med de påståede rygersygdomme og sygefravær, så giver det en netto merudgift på 60 milliarder. Læs videre …
Ingen kommentarer
Public health: Når sundhed tryner sandhed
29. juni, 2011 | passiv rygning, politik, public health, sundhed, videnskab
♦ Svindelsag tvinger regeringsrådgiver Bente Klarlund ud af fond
♦ Mange anklager imod DK’s højst ansete sundhedsekspert
180grader.dk: Klarlund & public health kliken: Når sundheden tryner sandheden
- PENKOWA-SAGEN BREDER SIG:
Danmarks højst ansete sundheds- og motionsforsker, professor Bente Klarlund Pedersen er blevet tvunget til at trække sig fra flere videnskabelige tillidsposter, mens hendes forskning med hjerneforskeren Milena Penkowa er under anklage for videnskabeligt fup.
Senest har hun fået orlov fra sin plads i Novo Nordisk Fonden. På fondens hjemmeside fremgår: “Det er aftalt på professor, overlæge, dr.med. Bente Klarlund Pedersens eget initiativ, at hun holder en pause i arbejdet i Novo Nordisk Fondens læge- og naturvidenskabelige komité, indtil hendes sager er færdigbehandlet.”
For et par måneder siden blev Bente Klarlund fyret som redaktør og medlem af rådgivnings panelet for de to medicinske tidsskrifter “Journal of Physiology” og “Experimental Physiology”. Dette skete efter en klage fra den engelske professor Jamie Timmons, som også har anmeldt Klarlund til Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) for svindel og afskrift i sin forskning. Læs videre …
Ingen kommentarer
Forskere er sikre: Tobak øger arbejdsevnen
25. februar, 2011 | anti-tobak, gæsteskribent, public health, rygning, videnskab, økonomi
♦ Nikotin forbedrer hjernens ydelse markant
♦ Er rygningen bedre end sit rygte?
♦ Professor: Det er på tide, at tobakkens positive sider udnyttes
180grader.dk: Rygning øger hjernens arbejdsevne markant, siger forskere
- Af Niels Ipsen, miljøbiolog & Klaus Kjellerup, researcher
NY ANALYSE: 40 ÅRS NIKOTIN-FORSKNING - NB: English version
- Ifølge sundhedsfolket er der ingen fordele ved tobak: ”Et skadeligt og unødvendigt produkt,” mener man fx i World Health Organisation (WHO), som har lobbyet de nationale regeringer til at bekæmpe tobakken siden 1975. (1)
I anti-rygelobbyen i Danmark ønsker de totalforbud imod tobak: “Vi kan ikke se, hvad tobakken bidrager med,” siger Kræftens Bekæmpelse. “Et røgfrit samfund burde ikke være en urimelig politisk målsætning,” siger man i sundhedsstyrelsen. (2)
Myndigheder verden over har siden 1960′erne fokuseret ensidigt på sundhedsfaren ved tobakken, og har derved givet den et negativt image. De mange anti-ryge kampagner har fået verden til at glemme, at tobakken også har positive sider.
Men som bekendt har en sag altid mindst to sider, og nu dukker de positive effekter ved tobakken op til overfladen i den videnskabelige litteratur:
Efter 40 års forskning i nikotinens virkninger har nikotin-forskerne nu et sikkert videnskabeligt bevis på, at rygning og nikotin har en markant, positiv effekt på den menneskelige hjernes arbejdspræstationer.
Hjernen arbejder bedre, når den får nikotin - som en optimeret computer. Nikotin er et “arbejds-drug”, som gør brugeren bedre til at fokusere og tænke hurtigere. Hjernen bliver også mere udholdende, især ved rygning: Nikotinforsøg viser entydigt, at rygere i langstrakte arbejdssituationer er i stand til at holde hjernen klar i mange timer efter, at ikke-rygeren mister koncentrationen.
Det virker som et paradoks i betragtning af de rygeforbud, der er indført på arbejdspladser i mange lande - men det er ikke desto mindre et fast billede, der tegner sig i hundredevis af videnskabelige forsøg med rygning og nikotin. Det forekommer usandsynligt, at virksomheder skulle kunne stoppe rygning på arbejdspladser med mange rygere uden at opleve en nedgang i arbejdsproduktiviteten.
Generelt får nikotin hjernen til at arbejde 10-30 % mere effektivt på en række områder. Det gælder især ved rygning - men også ved brug røgfri nikotin. Men samtidig: Når rygere og nikotinbrugere er afholdende, dvs. når de ikke får nikotin, så oplever de en måske lige så stor effekt-nedgang. Dette kaldes “the withdrawal effect” - “abstinensen” - nikotintrangen, som er kendt især af rygere.
Derfor virker forskellen på rygning og ryge-afholdenhed meget markant for en ryger - en forskel på måske helt op til 50%. Og dette besvarer ifølge forskerne spørgsmålet: Hvorfor ryger folk? Svaret er enkelt: Fordi rygning booster hjernens ydelse. Læs videre …
Ingen kommentarer
Livsstil får skylden for kræft fra industrien
31. januar, 2011 | censur, korruption, politik, public health, rygning, sundhed, videnskab
♦ Læge angriber Lægeforening og Kræftens Bekæmpelse:
♦ “Man bilder danskerne ind, at kræft er deres egen skyld … ”
180grader.dk: Læge: Myndighederne lyver - Kræft skyldes ikke livsstil, men forurening
[ Update, 5. nov. 2011: Læge Knud Wilson er død, 86 år ]
- INTERVIEW:
Den såkaldte Strandby-læge, Knud Wilson, der blev landskendt i 1980′erne, da han afslørede, at en asfaltfabrik forårsagede lungekræft i en lille jysk fiskerby, retter i et debatindlæg hård kritik mod Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen.
Wilson mener, at lægerne i de to foreninger skjuler de reelle årsager til mange kræftdødsfald i befolkningen i Danmark. Disse kræftdødsfald skyldes ikke danskernes livsstil, som rygning og alkohol, men derimod industriel partikelforurening, skriver han i JP:
“Her i landet udvikler årligt ca. 3.500 danskere lungekræft, hvor den industrielle partikelforurening er langt den væsentligste årsag. Dødsfald som følge af lungekræft udvikles ofte mange år efter udsættelsen for partikelforurening. Det er utvivlsomt en væsentlig årsag til, at efterlønsmodtagere lever to år kortere end andre, men kan forekomme raske ved overgang til efterløn.”
Knud Wilson anklager Kræftens Bekæmpelse for at fabrikere propaganda, som har til hensigt at lægge al skyld for kræften på danskernes egen livsstil - især deres rygning. Dette er ikke sandheden, siger han. Han anklager samtidig Lægeforeningen for at udøve censur, så sandheden ikke kommer offentligt frem: Læs videre …
Ingen kommentarer
Slut med at vrisse på bagsiden af EB
28. december, 2010 | EB vris, frihed, politik, public health, sundhed
- FYRING:
Ekstra Bladet smider Klaus K og en håndfuld andre bagside-vrissere på porten i forbindelse med en omlægning af bagsiden.
Det blev meddelt kort før jul i et brev fra chefredaktør Poul Madsen. Se brevet her.
Udover Klaus K forlader fire andre vrissere EB: Jacob Ludvigsen, Jan Cortzen, Karoly Nemeth og Johannes Møllehave, som alle blev hyret som vrissere af den tidligere chefredaktør, Bent Falbert.
Det blev blot til otte kritiske vrisse-artikler fra Klaus K - se dem her.
Jeg har ingen ide om, hvorvidt baggrunden for fyringerne er politisk motiveret, eller om det blot er et udtryk for det kendte fænomen: Her kommer den nye chefredaktør og skal demonstrere, at det ikke længere er hans forgænger, der bestemmer.
Men det er da lidt trist, at kritikken mod det totalitære kontrol- og sundhedsvæsen mister én af sine få højtråbende stemmer i den trykte presse.
Kritikken og debatten må jo så fortsætte med uformindsket styrke her på bloggen - samt på Klaus K blog på facebook og på netavisen 180grader.dk
———————————————
Ingen kommentarer
Sundheds-kampagner slår dig ihjel …
4. december, 2010 | EB vris, debat indlæg, frihed, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed
♦ Nocebo-effekten: Negative forventninger kan dræbe
♦ Når staten vil “forebygge” folket, gør man dem syge
Fra “Vrisne gamle mænd” - Ekstra Bladet, 4. dec 2010: [ fuld størrelse ]
- DEBAT-INDLÆG:
- Medierne er blevet forudsigelige og ens de sidste par år - og så er der færre, der køber dem. Derfor gør de sig endnu mere forudsigelige for at holde på de sidste læsere … og så sælger de endnu færre. Det er en ond spiral.
Men når natten er mørkest, begynder lyset at kigge frem - og pludselig så jeg en oplivende avisnyhed torsdag, som fik mit hjerte til at banke af spænding og håb.
Den stod ikke på forsiden - den var gemt på side 37 i dagbladet Børsen. Der stod: ”Danske mænd bliver tungere” i overskriften.
Øhh, hvor spændende er det? Er de ikke bare blevet tykke? Jo - men det interessante var interviewet med fomanden for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V). Han sagde, at politikerne er ved at opgive at ”forebygge” danskerne til at blive mere sunde. For det hjælper ikke. Sundheds-forebyggelse virker modsat.
Nemlig: Folk gør hvad de vil. Der er selvfølgelig altid nogen morakkere, der fiser rundt med skridttæller, hårbånd & vandflaske, når sundhedsstyrelsen siger de skal. Det er deres valg - men det store flertal gider ikke høre på sundhedsvrøvl, uanset hvor meget, der væltes ud. Vi bestemmer selv over vores krop … Læs videre …
Ingen kommentarer
Professor: Vores anti-røg kampagner er fup
2. november, 2010 | anti-tobak, manipulation, passiv rygning, politik, public health, videnskab
♦ “Vi bedrager folket helt bevidst. Hvor langt skal vi køre den?”
♦ Fordømmer brug af ”bad science” om passiv rygning
180grader.dk: Professor fordømmer “bad science” om passiv rygning
Bad science in a good cause is just bad science, video-interview
- ADVARSEL FRA EN INSIDER:
Den skotske professor John B. Davies, leder af psykologi-centeret på Strathclyde University i Skotland, har meddelt offentligheden, at han tager afstand fra UK-regeringernes anti-tobaks kampagner i England og Skotland, som han selv har rådgivet om i den skotske regerings sundhedskommission, Health Scotland’s Qualitative Bar Study on Smokefree Legislation.
”Hvor langt skal vi køre den? Hvornår skal vi begynde at sige, at vi bevidst præsenterer informationer på en vildledende måde for at få folk til at ændre adfærd? Hvornår begynder det at blive uacceptabelt?” spørger John B. Davies i et video interview på Film Exchange on Alcohol & Drugs.
I en usædvanlig hård kritik af kampagnerne mod rygning trækker prof. Davies linier til Tyskland under krigen:
”Jeg begynder at kunne se gaskamre forude. Det virker måske latterligt, men hvis en regering bevidst producerer kampagner, der er bedrag, og som har til hensigt at bedrage folk for at producere en ønsket forandring, så står vi med et meget vanskeligt problem,” siger han
John B. Davies rejser specielt et advarselssflag imod myndighedernes brug af ”bad science” om passiv rygning - dvs. brugen af en falsk risiko ved passiv rygning som argument i de “sociale markedsføringskampagner” for at få folk til at ryge mindre.
”Dårlig videnskab i en god sags tjeneste er altid dårlig videnskab,” siger han.
Han kritiserer også skarpt myndighedernes stigende tendens til at definere rygning som en sygdom. Læs dette oversatte referat af video-interviewet herunder: Læs videre …
Ingen kommentarer
Skraldemand fyret: Tog imod to øl
1. november, 2010 | EB vris, debat indlæg, politik, public health, sundhed, videnskab
♦ Sundheds-regel helvede & nultolerance ødelægger Danmark
Fra “Vrisne gamle mænd”, Ekstra Bladet, 1. nov 2010: [ Fuld størrelse ]
180grader.dk: Sundhedsregel-helvede og nultolerance i dansk erhvervsliv
- DEBAT INDLÆG:
I min iver efter at indfri min redaktør Falbert’s ønske om at læse et indlæg fra min hånd, som ikke handler om rygeloven, er jeg faldet over en skandaløs sag fra det såkaldte Udkants-Danmark:
Den drejer sig om en skraldemand fra Djursland, der er blevet fyret efter 18 års trofast tjeneste, fordi han tog imod to øl fra en tilfreds borger, der havde stillet dem til ham ved affaldssækken.
Skraldemanden, Jørgen Mogensen, havde ikke drukket øllet - han bryder sig faktisk slet ikke om alkohol. De to dåser stod stadig i skraldevognens skab, hvor han havde glemt alt om dem, da hans arbejdsgiver MiljøTeam A/S uheldigvis valgte at vise netop Mogensens vogn frem for nogle fine, svenske gæster.
Stor var skandalen og de rullende øjne, da chefen åbnede skabet - og tilstedeværelsen af de to farlige dåser åbenbaredes for de svenske gæster. ”Det er fyringsgrund,” erklærede chefen prompte med henvisning til alkoholpolitikken hos MiljøTeam, og Mogensen blev bortvist. Fyret uden varsel. Læs videre …
Ingen kommentarer
En modig mand siger sandheden
16. oktober, 2010 | EB vris, frihed, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed
♦ Bertel Haarder sagde de forbudte ord om passiv rygning:
♦ Jeg tror ikke det er farligt. Jeg er en “non-believer” …
Fra Ekstra Bladets “Vrisne gamle mænd” 16. okt 2010: [Fuld størrelse]
180grader.dk: Bertel Haarder vs sundhedsmafiaen: En modig mand siger sandheden
- Det er umuligt for mig at vrisse uden at gøre reklame for min nye penneven, sundhedsminister Bertel Haarder.
Lad os straks komme til sagen: Bertel Haarder er et mandfolk. Som et fyrtårn rager han op, og vi kan alle kan lære noget af ham. Hvorfor?
Jo - den 11. okt var der høring om rygeloven, og Bertel Haarder var vært. Programmet var lavet af sundhedsstyrelsen, så det tilstedeværende publikum var tvangsindlagt til at lytte i timevis til sundhedsfolkets klynk over den farlige passiv rygning - og over de dumme rygere med deres onde cigaretrøg, som lavede ”tobaksforurenet luft”, så de stakkels sundhedsfolk ikke kunne få vejret.
Der er kun ét at gøre, messede de allesammen: Flere forbud, flere forbud. Det var som at være til et vækkelsesmøde. Læs videre …
4 kommentarer
Ny undersøgelse frikender passiv rygning
14. oktober, 2010 | anti-tobak, passiv rygning, politik, public health, rygning, sundhed, videnskab
♦ Til gengæld stor kræft-risiko ved farlige stoffer i arbejdsmiljøet
♦ Forsker: Passiv rygning har ingen betydning i lungekræft
180grader.dk: Forskere kommer Haarder til hjælp: Nyt studie frikender passiv rygning
- NY UNDERSØGELSE & INTERVIEW
Endnu en epidemiologisk undersøgelse (1) føjer sig ind i rækken af undersøgelser, der ikke fandt nogen sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft. Denne gang fra Canadian Cancer Society i Toronto.
Til gengæld fandt forskerne en stor forøget risiko for lungekræft i personer, der har været udsat for farlige stoffer i arbejdsmiljøet - fx. ved svejsearbejde, maling, brug af fortyndere og opløsningsmidler samt udsættelse for dieseludstødning, sod og røg fra andre kilder end tobak.
Forskerholdet, anført af Darren Brenner fra Toronto University interviewede 445 lungekræft-patienter, heraf 156 aldrig rygere, der fik konstateret kræft i Toronto området i perioden 1997 - 2002, før der blev indført rygeforbud på arbejdspladserne. Patienterne blev spurgt om deres livsstil, familieforhold og arbejdsforhold, og forskerne sammenlignede herefter med en tilsvarende gruppe personer uden kræft. De havde særlig fokus på lungekræftrisikoen i aldrig-rygerne.
Resultaterne viser 60% forøget risiko for lungekræft i totalgruppen ved udsættelse for farlige arbejdsrelaterede stoffer, og 110% højere risiko for aldrig rygerne. Forskerne fandt endda en særlig høj øget kræftrisiko ved specifik udsættelse for opløsningsmidler, svejsearbejde, dieseludstødning, sod og røg på 70% i totalgruppen - mens den del af aldrig-rygergruppen, der havde været udsat for disse stoffer, havde mere end 200% højere kræftrisiko.
Der var imidlertid ingen kræftrisiko fra passiv rygning i nogen af grupperne i undersøgelsen - hverken ved passiv rygning i hjemmet eller på arbejdspladsen. Læs videre …
11 kommentarer
Hold kæft og lad folket være i fred !
1. oktober, 2010 | EB vris, debat indlæg, politik, public health, sundhed
♦ Forebyggelses-industrien gør raske danskere syge:
♦ Brugte 22 millioner på at øge sygefraværet
Debatindlæg fra Ekstra Bladets bagside: Vrisne gamle mænd, 1. okt 2010
- Af Klaus K, journalist & sangskriver
Mit sidste vris 13. sep affødte en kommentar fra sundhedsminister Bertel Haarder, som viser hvorfor både økonomi og humør kører dårligt i Danmark.
Det handlede om den russiske finansminister Kudrin, som opfordrede folk til at ryge, drikke og lave flere børn. Det gjorde han for at få gang i forbrugsfesten, fødselstallet og den økonomiske vækst i Rusland. Mere fest og flere børn - det er vejen ud af krisen, sagde han.
Dette smukke og poetiske budskab, der løftede sig som en fri fugl imod himlen og indgød håb i alle, blev imidlertid straks nedskudt af Haarder. For 117. gang skulle vi have den moralske bandbulle imod rygning: ”Det bliver en kort fest. Rygere korter gennemsnitligt 8-10 år af deres egne liv.”
Og så stopper ploven brat. Er det kun mig, der er fodslæbende træt af at blive sygeliggjort sådan? Ville det ikke være skønt, hvis sundhedsministeren bidrog med noget positivt og originalt? Fx. at hans eget helbred er på toppen, fordi han hver dag drikker et glas af sin egen morgenurin? Læs videre …
Ingen kommentarer
Seneste artikler
- Hvorfor forties sandheden om cigaretafgifter?
- Danske politikere køres rundt af Big Pharma
- Drivende hykleri i Salling Group-annonce
- Ti år med rygeloven: Folk holder på pengene
- Sundhedsministeriet vildleder folketinget om tobaksafgift
- Sig mig engang, er det slået klik i Netto?
- Ingen gode grunde til højere tobaksafgift
- Høje cigaretafgifter er omvendt Robin Hood-politik
- Staten & Big Pharma laver “fake news”
- Stor analyse: Passiv rygning giver ikke kræft
- Danskerne mere syge efter rygeloven
- Anti-rygekampagne skader folkesundheden
- Rygeloven: Vækstdræberen, som ingen ser
- WHO nedtoner fare ved passiv rygning
- Anti-ryge eksperter var betalt af Big Pharma
Søg
Nye kommentarer
Kategorier
- anti-tobak (34)
- censur (5)
- debat indlæg (31)
- debatindlæg afviste (7)
- EB vris (9)
- frihed (21)
- gæsteskribent (9)
- korruption (4)
- manipulation (16)
- passiv rygning (36)
- politik (59)
- public health (44)
- rygeforbud (50)
- rygning (50)
- sundhed (41)
- videnskab (41)
- økonomi (17)
Arkiv
Links
- Dave Hitt: The facts
- Dick Puddlecote
- Dr. Michael Siegel’s blog
- Facebook - Klaus K blog
- Forces - liberty news network
- Forest - voice of the smoker
- Frank Davis
- Freedom 2 Choose
- Freedom 2 Choose Scotland
- Heartland Institute: Smokers lounge
- Jacob Sullum - Reason.com
- Joe Jackson
- Johnstone & Finch
- Lifestyle reviews
- Stand Fast - Smokers Lounge
- Taking-Liberties
- The Enstrom defense
- The Smoking Doctor
- Tobacco Control Tactics
- Tobacco truth
- Velvet Glove - Iron Fist
- Velvet Glove - Iron Fist: BLOG
Tidl artikler
- 8 års rygeforbud: Nul sundhedsgevinst
- Afsløret: WHO passiv ryge-forsøg var fup
- Analyse: Staten tjener tykt på rygerne
- Årets julegave: Et spark bagi
- Århundredets svindelnummer … ?
- Dagens tilbud: Køb et rygeforbud … !
- Dansk rygelov skabt af Nicorette-producenter
- Eksperter vrøvler igen om rygning
- Eksplosion i rygning blandt unge piger
- En modig mand siger sandheden
- Er rygeforbud skyld i trætte piloter?
- Fire eu-lande liberaliserer rygelovene
- Forbud dræber festen på spillestederne
- Forskere: Rygelov virker imod hensigten
- Forskerne er sikre: Tobak øger arbejdsevnen
- Fransk ekspert: Passiv rygning er ufarligt
- Fransk top-ekspert: Rygelov bygger på løgn
- Gør sundhedsformynderi danskerne syge?
- Hjerneforskere: Rygning øger intelligensen
- Hold kæft og lad folket være i fred … !
- Irland: Forbuds-paradiset er en fiasko
- Kan velfærdsstaten overleve uden rygning?
- Kære borgere: Ryg, drik og lav flere børn!
- Kære chefredaktør - jeg giver op
- Liberal Fredagsbar: Rygeloven ud af privaten
- Livsstil får skylden for kræft fra industrien
- Midt i en forbudstid
- Myte, at lav dansk levetid skyldes øl & røg
- Ny undersøgelse frikender passiv rygning
- Officiel ryge-undersøgelse er vildledende
- Polen afviser EU-krav om rygeforbud
- Politiken: Censur i debat om passiv rygning
- Politikere bøjer sig for medicinal-lobbyister
- Professor erkender: Forsøg i hvidbog er fup
- Professor: Vores anti-røg kampagner er fup
- Public health: Når sundhed tryner sandhed
- Ryge-krig: Underholdning eller propaganda?
- Rygeforbud dræber “The British Pub”
- Rygeforbud koster caféerne 400 mill årligt
- Rygeloven - en økonomisk vækstdræber?
- Rygeloven - videre mod helvede?
- Rygeloven skyder langt over målet …
- Røgforsker: Passiv rygning kan ikke dræbe
- Sådan gjorde de passiv rygning “farligt”
- Slog forebyggelse Christian ihjel?
- Stop sundhedsformynderiet … !
- Sundheds chock: Rygeforbud koster liv
- Sundhedskampagner slår dig ihjel
- Surprise: Rygeforbud giver flere rygere
- Titanic synker … men her lugter skønt!
- Tjekkiet: En frivillig & demokratisk rygelov
- To års rygeforbud i DK: Nul sundhedsgevinst
- Tvang og forbud virker modsat
- Vejen til helvede: “De andres liv …”
- Økonomisk krise bremser rygeforbud i USA
- “Eksperterne” - er de forskere eller præster?