Header Top
Header Middle
Header Bottom
Forsiden BLOG Forum Fotos Video Om Den Gule Negl

manipulation

Århundredets svindelnummer … ?

4. august, 2010 | debat indlæg, frihed, gæsteskribent, manipulation, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, videnskab

WHO har skabt stor frygt med tyk propaganda - men:

Videnskaben har ikke noget bevis mod passiv rygning

Fra Ekstra Bladets bagside: “Vrisne gamle mænd” - 4. august 2010:

Af Klaus K, sangskriver

- Tak fordi jeg må vrisse med de kloge, gamle mænd.

Jeg vrisser ad rygeloven. Det er en stenalder-lov, som flertallet kun accepterer, fordi de ikke ryger. Rygerne derimod - de sande rygere - de hader rygeloven. De ser den som et overgreb mod et mindretal.

Det er helt rimeligt, at folk kan være fri for røg, hvis de vil. Men skal det foregå i alle offentlige rum? Skal rygerne ikke have plads? Hvorfor skal de stå ude i dårligt vejr, hvis de vil ryge? Hvad er ideen med, at 25% af folket ikke må benytte 25% af serveringsstederne på en måde, ejerne accepterer? Hvis rygning nu er noget, de glædes ved?

Det skyldes, at World Health Organization (WHO) og andre sundhedsmyndigheder har bildt os ind, at tobaksrøg er farligt for ikke-rygere - den såkaldte passiv rygning. Man har med tyk propaganda skabt en religiøs konsensus: Passiv rygning er farligt. Medicinalbranchen hyler med for at sælge deres nikotin-præparater.

Det er imidlertid løgn. Og vi kommer ikke videre, før vi afmonterer løgnen: Passiv rygning udgør ingen sundhedsfare. Det er århundredets svindelnummer - konstrueret af forbudsgenerationen i sundhedsvæsenet for at opnå rygeforbud - og derved tvinge rygerne til rygestop.   Læs videre …

5 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , ,

Fransk top-ekspert: Rygelov bygger på løgn

4. juni, 2010 | anti-tobak, censur, manipulation, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab

♦ Man har skabt frygt uden indhold, siger professor i lungemedicin

♦ Franske aviser: “Chock-interview: Er passiv rygning ufarligt?”

180grader: Fransk top-ekspert tager bladet fra munden: Rygelov bygger på en løgn

- URO OM PASSIV RYGNING I FRANKRIG

Professor Philippe Even, ex præsident for Necker Institut: Beviset mod passiv rygning er ikke-eksisterende

Endnu engang har en verdenskendt fransk ekspert skabt røre i de franske medier med en række udtalelser om, at passiv rygning er uden betydning for folkesundheden, og at rygelovene ”bygger på en løgn”.

Det er den netop afgåede præsident for det velrenommerede Necker Institut i Paris, professor i lungemedicin Philippe Even, som i et interview i avisen Le Parisien går i rette med sine tidligere arbejdsgivere i sundhedsmyndighederne. I interviewet, som blev citeret overalt i franske medier i denne uge, anklager Philippe Even myndighederne for at have blæst en ikke-eksisterende risiko ved passiv rygning, som i værste fald er ubetydelig, op på et helt urealistisk niveau:

”Der er ingen beviser for sundhedsfare ved passiv rygning. Man har skabt en frygt, som er helt uden indhold,” siger Philippe Even til Le Parisien, som kalder interviewet et ”chock-interview”. Professor Even siger videre, at faren ved passiv rygning er konstrueret af anti-tobakslobbyen for at forsøge at bringe antallet af rygere ned ved hjælp af ”socialt pres”.

“Meningen med at dæmpe tobaksrygningen kan være nok så god, men det er en dårlig ide at lovgive på en løgn,” siger han. ”Og det værste er, at rygeloven virker ikke: Siden loven gik i kraft, er cigaretsalget steget.”   Læs videre …

3 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , ,

Ryge-krig: Underholdning eller propaganda?

31. maj, 2010 | anti-tobak, debat indlæg, manipulation, politik, public health, rygning, sundhed

♦ Sundhedsstyrelsen, Bertel Haarder & EU slår til igen:

♦ Tre ryge-undersøgelser med helt forskellige resultater

Læs også 180grader.dk: Ryge-krig: Underholdning eller propaganda?

- Trods rygeforbud og dyre kampagner for at nedbringe tobaksrygningen blandt danskerne kører det ikke for regeringen i krigen mod de danske rygere for tiden. Op til weekenden 28.-29. maj offentliggjorde sundhedsstyrelsen og analysebureauet Userneeds endnu en stor ryge-undersøgelse, der for Gud ved hvilken gang påstår, at der er færre danske rygere end nogensinde -  nu kun 26% rygere, hævder de - heraf 21% dagligrygere.

Det er imidlertid kun fem måneder siden, i december 2009, at den sidste ryge-undersøgelse fra sundhedsstyrelsen & Userneeds fastslog, at der kun var 23% danske rygere - også dengang ”færre end nogensinde”. Den undersøgelse blev dog dømt ude pga. åbenlys manipulation - bl.a. her på bloggen.

Derfor siger sundhedsstyrelsen nu, at der er ”færre danske rygere end nogensinde” i forhold til 2008 - altså for to år siden - hvor analysebureauet TNS-Gallup målte 28% danske rygere.

Som en ekstra skovlfuld salt i såret offentliggjorde EU-kommissionen så i weekenden en EU-barometer undersøgelse af rygningen i samtlige EU-lande, foretaget af netop TNS-Gallup, som viser 29% danske rygere. Dette sætter os ifølge undersøgelsen præcis på gennemsnittet i EU. Se de danske tal.

Er du forvirret? Lad være med det. Sådan er spørgeundersøgelser om rygning og andre livsstilsrelaterede emner for tiden - de ligner i bedste fald god underholdning. Til gengæld ligner de aldrig sandheden.  Læs videre …

29 kommentarer

Tags: , , , , , , , , ,

Officiel ryge-undersøgelse er vildledende

14. januar, 2010 | anti-tobak, manipulation, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab

♦ Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse gik over stregen:

♦ Snød alle medier og offentligheden med statistik, man vidste var falsk

- ANALYSE & INTERVIEW:

Rygernes moral er knækket. Rygning er stærkt på retur! Sådan lød det triumferende fra Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen & Danmarks Lungeforening ved nytår, da tallene fra den store årlige ryge-undersøgelse blev offentliggjort (1). Rekordmange rygere skodder smøgen, hed det i Ritzaus artikel, som nåede samtlige redaktioner, fx. Berlingske.

Det sagde de også sidste år, og året før, men i år var tonen mere sejrssikker. Og samtlige nyhedsmedier spiste af myndighedernes hånd: Ingen betvivlede undersøgelsens troværdighed - ingen tog notits af det, der stod med småt nederst i pressemeddelelsen: At Sundhedsstyrelsen i år har ændret spørgemetode, og at ryger-tallene derfor ikke længere er repræsentative for befolkningen.

Ryge-undersøgelsen afspejler dermed ikke virkeligheden mere. Og ingen aner nu, hvormange rygere der findes i Danmark. Tallene er snarere et udtryk for Sundhedsstyrelsens & Kræftens Bekæmpelses ønsketænkning. Deltagerne i undersøgelsen består nu af 60% højtuddannede ikke-rygere. Til gengæld er der næsten ingen ufaglærte eller faglærte arbejdere med i undersøgelsen mere - og det er primært der, rygerne findes.

Undersøgelsesgruppen ligner med andre ord Sundhedsstyrelsens medarbejderstab - ikke det danske samfund. Alligevel forsømte styrelsen og de tre partnere ikke at slå på medietromme for den store sejr, de mener, de har vundet: ”Rygning er stært på retur!” hævder de.

Undersøgelsesgruppens skæve sammensætning betyder også, at Sundhedsstyrelsen og de tre partnere nu hævder i medierne, at der er sket et skred i befolkningens i holdning, sådan at der nu skulle være flertal for et udendørs rygeforbud i Danmark. Dette er i strid med alle hidtidige undersøgelser af befolkningens holdning til udendørs rygeforbud, inkl. Sundhedsstyrelsens egne rygevane undersøgelser, hvoraf det fremgår, at befolkningen ikke ønsker flere rygeforbud efter rygeloven (2).  Læs videre …

55 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , ,

Sådan gjorde de passiv rygning “farligt”

9. november, 2009 | anti-tobak, censur, debat indlæg, frihed, manipulation, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab

♦ Bevis i rapport konstrueret af fanatikere, der vil udrydde tobak

♦ Anti-tobaks lobby følger WHO-masterplan fra 1975 …

- BAGGRUND:

Et historisk referat fra en høring i USA-kongressen i 1993 afslører, at regeringens officielle rapport om passiv rygning - den kendte EPA-1992 rapport - ikke blev skrevet af uvildige videnskabsfolk, men af anti-tobaks aktivister i den offentlige sektor, hvis erklærede mål siden 1975 har været: At udrydde tobaksrygning i verden.

På høringen blev det dokumenteret, at aktivisterne udøvede manipulation, censur og misbrug af videnskaben. Det fremgik, at de havde presset forskere til falske konklusioner i rapporten, der blev præsenteret af miljøstyrelsen, EPA, i 1992 som ”en uvildig videnskabelig rapport om passiv rygning”. Rapporten er imidlertid alt andet end uvildig, viser hørings-referaterne.

Tidl. kongresmand Thomas J. Bliley: Rapporten er manipuleret af anti-tobakslobbyen

Med EPA-rapporten blev passiv rygning for første gang rubriceret som et livsfarligt stof - en ”gruppe A kræftfremkalder” ligesom dieseludstødning og asbest. Det var første gang, der blev sat tal på passiv rygning-dødsfald: 3.000 amerikanere dør årligt af lungekræft iflg rapporten. Disse konklusioner er der imidlertid ingen videnskabelig dækning for, viser referaterne. Videnskaben kunne ikke dokumentere livsfare ved passiv rygning ud fra videnskabelige kriterier i 1993 - og kan heller ikke idag.

Oplysningerne blev fremlagt i Kongressen af den republikanske kongresmand, Thomas J. Bliley, som brugte tre år på at undersøge rygter om korruption og svindel med videnskabelige data i USA-miljøstyrelsen, EPA - Environmental Protection Agency - et regeringsorgan med tusindvis af ansatte og kontorer spredt ud over USA.

Bliley’s dokumenter viser, at den offentlige sektor i USA allerede i slutningen af 70-erne var infiltreret af anti-tobaks aktivister - flere af dem med lange uddannelser og PhD-titler. De kæmpede aktivt i EPA’s navn - for amerikanernes skattepenge - for at få indført rygeforbud i USA. Deres mål var, ifølge Bliley, at skabe en ”milepæl”-rapport, som skulle bilde verden ind, at passiv rygning var så farligt, at politikere i hele verden var nødt til at indføre omfattende rygeforbud. Det lykkedes som bekendt.  Læs videre …

65 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , ,

Folketinget vildledt af rygeforbuds-rapport

20. september, 2009 | anti-tobak, manipulation, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab

- Anti-tobaks professor indrømmer: Forsøg i Hvidbog er fup

- INTERVIEW:

Steffen Loft: "Det var en effektfuld formidlingshistorie"

Steffen Loft, professor: Forsøget var "en effektiv formidlings historie"

Professor i miljømedicin, toxikolog Steffen Loft er ekspert i dansk ”public health”, når det drejer sig om partikler. Listen over hans videnskabelige publikationer er lang - han er en, lovgiverne lytter til, når det gælder luftforurening og fx. passiv rygning.

Derfor har det undret mig, at Steffen Loft har lagt navn til et forsøg, der sammenligner passiv rygning fra 3 cigaretter med en halv times udstødning fra en dieselmotor - som viser at cigaretterne er farligere end dieselmotoren. Dette forsøg har også været vist i DR1 - og det har vildledt mange naive danskere og en del politikere til at tro, at passiv rygning er farligere end diesel-udstødning.

Dette er imidlertid ikke korrekt. Forsøget er vildledende. En halv times diesel-udstødning er langt farligere at indånde end passiv rygning af 3 cigaretter.

Hvidbog om passiv rygning 2005

Det fremgår imidlertid ikke af Steffen Loft’s artikel i Hvidbog om passiv rygning som blev udgivet i 2005 af 16 danske organisationer bl.a. Kræftens Bekæmpelse med det budskab, at den internationale anti-tobakslobby nu havde samlet så mange beviser for faren ved passiv rygning, at politikerne var nødt til at indføre rygeforbud i Danmark. Et af beviserne var netop dette forsøg, som er beskrevet på side 12 af Loft.

Forsøget er lavet af anti-tobakslobbyen - nemlig af folk i FN-organisationen, WHO i 2004. Tre år senere afslørede kemikere fra den tyske restaurationsbranche-forening, BGN imidlertid, at WHO-forsøget er vildledende. Den tyske brancheforening beskyldte også WHO for manipulation med forsøget og rettede hård kritik af WHO’s “metoder” på et symposium om passiv rygning i Mannheim i 2007.

Se artikel: Afsløret: WHO passiv rygning forsøg var fup

Ford Mondeo: Brugt i fup-forsøg, der skulle vise stor farlighed ved passiv rygning

Ford Mondeo: Brugt af WHO i vildledende forsøg, der skulle vise stor fare ved passiv rygning

WHO-folkene havde målt antallet af partikler ved 30 minutters udstødning fra en Ford Mondeo diesel i en garage - og sammenlignet det med antallet af partikler fra afbrændingen af 3 cigaretter. De offentliggjorde herefter, at partikel antallet var meget højere fra cigaretterne - og kom på det grundlag frem til den overraskende konklusion, at cigaretterne er farligere end dieselbilen.

De tyske kemikere afslørede imidlertid, at WHO-folkene kun havde målt partiklerne med ét enkelt måleinstrument - og at dette apparat er ”blindt” overfor de ultrafine dieselpartikler.

Tyskerne gentog forsøget og målte igen - denne gang med instrumenter, som godt kan måle både diesel-partikler og partikler fra tobaksrøg. Resultatet viste herefter, at der var 3-12 gange flere partikler fra dieselbilen. Og det var vel at mærke de mindste, ultrafine partikler, som ifølge lægerne er de farligste, fordi de trænger dybt ned i lungerne.

Se en engelsk oversættelse af de tyske kemikeres forsøg.

”Steffen Loft må have en forklaring,” tænkte jeg - en forklaring på, hvorfor et vildledende forsøg optræder i Hvidbog om passiv rygning - så jeg ringede til ham.

“Vi var nødt til at tage det studie med”

Efter at være gjort bekendt med min viden om de to forsøg, erkender Steffen Loft først, at WHO-forsøget ikke er noget godt studie. Herefter siger han:  Læs videre …

11 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

Fransk ekspert: Passiv rygning er ufarligt

15. marts, 2009 | anti-tobak, manipulation, passiv rygning, politik, rygeforbud, videnskab

Hjerteforening snød i rapport: Ingen risiko bag rygeforbud i DK

Frankrigs førende tobaks-ekspert, professor Robert Molimard anklager anti-tobaks lobbyen bl.a. i Danmark for manipulation

Frankrigs førende tobaks-ekspert, professor Robert Molimard anklager anti-tobaks lobbyen bl.a. i Danmark for manipulation

Frankrigs førende tobaks-forsker & rygestop-specialist gennem en menneskealder, professor emeritus Robert Molimard, har foretaget endnu et skarpt udfald imod den europæiske anti-tobaks lobby, inklusive den danske Hjerteforening. Han anklager lobbyen for grov manipulation for at få politikerne til at vedtage rygeforbud i EU-landene, bl.a. i Danmark.

Rygeforbudene er ifølge Molimard både unødvendige, og skadelige for mange rygere. Samtidig erklærer han utvetydigt, at passiv rygning ikke er noget sundhedsproblem - og han demonstrerer, at anti-tobaks lobbyens egne rapporter viser det samme - når de altså renses for tal-manipulation.

”Lad mig være helt klar,” skriver han i et dokument fra januar 2009, der for nylig blev fremlagt på en friheds-konference i Bruxelles. ”De eneste ofre for tobakken er rygerne selv. Ikke-rygere kan naturligvis blive generede af røg - men ikke-rygere dør ikke af tobaksrøg.”

Her i Danmark fremgår det ellers ofte, at 2.000 danskere dør af passiv rygning om året. Ifølge professor Molimard er dette tal blæst fuldkommen ud af proportioner, bl.a. fordi anti-tobaks lobbyen fra fx. Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse tæller ryger-dødsfald med, når de skal bilde politikere og befolkning ind, hvor farlig passiv rygning er. Det relle tal i DK er med stor sandsynlighed nul dødsfald.

Misforholdet mellem rapporterne og sandheden skyldes ifølge professor Molimard, at anti-tobaks lobbyen har manipuleret for at få indført rygeforbud. Han anklager ”anti-tobaks aktivister” for at have fabrikeret falske rapporter med stærkt overdrevne dødstal, som de tilskriver passiv rygning. Han er især ude med riven efter EU-rapporten Lifting the smokescreen - 10 reasons for a smokefree Europe, som han ligeud kalder ”løgn og manipulation”. Læs videre …

19 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

Surprise: Rygeforbud giver flere rygere

5. januar, 2009 | anti-tobak, passiv rygning, politik, rygeforbud, rygning, sundhed

[fra 180grader.dk]

Antallet af rygere i DK er steget efter rygeloven - trods Sundhedsstyrelsens tricks for at skjule det …

”Færre rygere end nogensinde før,” jublede samtlige medier i kor 30. dec, efter at Sundhedsstyrelsen sendte 2008-tallene fra den årlige danske ryge-undersøgelse ud til de tyndt befolkede nyhedsredaktioner mellem jul og nytår. Undersøgelsen gav ingen anledning til research på redaktionerne - stort set samtlige medier skrev blot styrelsens fortolkning af tallene af.

Og styrelsens fortolkning var forudsigelig: Rygeforbudet virker. Alt er skønt - ifølge sundhedsstyrelsen. “Flere skodder smøgerne”, skrev Berlingske. ”Rygning rammer historisk lavpunkt” skrev Politiken. Og så er alle jo glade, ikke? Den røgfrie fest kan fortsætte …

Jeg hader ellers at være show-stopper - især ved sådan en glad fest, men altså: Det er desværre forkert. Der er nemlig flere rygere i Danmark idag end før rygeforbudet i 2007. Tallene taler deres eget tydelige sprog: Efter 35 års næsten stabilt fald i antallet af rygere, er tallene krøbet op siden rygeforbudet: Der var 27,7% rygere i DK i 2006 - 27,9% i 2007 - og 28% i 2008. Læs videre …

13 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , ,

Afsløret: WHO passiv rygning forsøg var fup

24. november, 2008 | anti-tobak, manipulation, passiv rygning, politik, rygeforbud, videnskab

Tyske forskere: Anti-tobaks lobby manipulerede med videnskabeligt forsøg, så det “beviste” at tobaksrøg er farligere end diesel-udstødning

Ford Mondeo: Biler forurener meget mere end passiv rygning ... alligevel

Ford Mondeo: Biler forurener meget værre end passiv rygning. WHO's anti-tobaks forsøg afsløret som fup

Et hold forurenings eksperter fra den tyske restaurantions-brancheforening, BGN, har afsløret sundhedsorganisationen WHO og den italienske anti-tobakslobby i manipulation med en videnskabelig undersøgelse fra 2004. WHO-undersøgelsen konkluderede efter et forsøg i en garage i Italien, at passiv rygning af tre cigaretter var farligere end udstødningen fra en Ford Mondeo med dieselmotor.

Dette er absolut ikke tilfældet - tværtimod. Diesel-udstødning er langt farligere, siger BGN’s forskere efter at have udført et forsøg magen til det italienske. Denne gang blot med rigtige måleinstrumenter. Det tyske forsøgsresultat efterlader en meget stærk fornemmelse af, at anti-tobakslobbyen har lavet manipulation for at opnå et forudbestemt, fastlagt resultat af undersøgelsen: At passiv rygning skulle være farligere end diesel-udstødning.

Tyskerne rejser kraftig kritik imod WHO for at have været vidende om, at forsøget ville have givet et andet resultat med de rigtige målsinstrumenter: ”Denne sag har alvorligt rystet vores tro på WHO’s metoder,” skriver BGN’s ledende professor, Dr. Romano GrieshaberBGN’s website.

Den tyske afsløring er beskrevet i BGN’s undersøgelse på tysk - og her i engelsk version.

Den italienske garage undersøgelse, som blev lavet af anti-tobakslobbyen fra WHO’s kræftafdeling, IARC og den italienske stats kræftselskab under ledelse af Dr. Invernizzi, konkluderede følgende: En Ford Mondeo dieselbil, der kører i tomgang i en lukket garage i 30 minutter, udstøder 10 gange færre giftstoffer end tre cigaretter, der ryger sig selv i samme tidsrum.

Denne overraskende konklusion beskrev anti-tobakslægerne sådan i sammenfatningen af undersøgelsen i British Medical Journal’s anti-tobaks tidsskrift “Tobacco Control”: ”Passiv rygning er en stor kilde til forurening, som giver op til 10 gange så kraftige partikel koncentrationer som en dieselmotor i tomgang.”   Læs videre …

5 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , ,

Klaus Kjellerup
- journalist og sangskriver i
Danser med Drenge

Kommentarer?
Skriv i blog'en eller i FORUM

Klaus K Blog på Facebook:
Facebook

Søg

Arkiv