Header Top
Header Middle
Header Bottom
Forsiden BLOG Forum Fotos Video Om Den Gule Negl

manipulation

Danske politikere køres rundt af Big Pharma

18. marts, 2019 | debatindlæg afviste, korruption, manipulation, politik, rygning, økonomi

♦ Nyt medicinal-sugerør i de offentlige kasser: Rygestopkurser

Sundhedsstyrelsens rygestop-bibel finansieret af Pfizer

- KORRUPTION & OFFENTLIGE RYGESTOPKURSER:

Hvorfor vil danske politikere gøre de globale medicinalgiganter endnu rigere på de danske skatteyderes bekostning?

Dette spørgsmål er blevet relevant, efter at Venstre 23. januar i Berlingske [0] erklærede at ville bruge skattepenge på at forære medicinalbranchens “rygestop-medicin” til deltagerne på det offentliges rygestopkurser, og gøre det til en permanent ordning.

Hvorfor hoppede politikerne på denne vogn?

Uden tvivl har det spillet ind, at medicinalgiganten Pfizer i 2016 finansierede og tilrettelagde en vildledende rapport fra statsinstituttet KORA (nu VIVE), som fik stor medieomtale. [1]

Rapporten konkluderede i strid med sandheden, at rygere koster det offentlige mere end ikke-rygere, og at det - også i strid med sandheden - kan betale sig for det offentlige at finansiere rygestopkurser, bl.a med Pfizers rygestopprodukter.

Som det fremgår, kan det ikke betale sig. Jo flere rygere, der findes i Danmark, jo bedre bliver det offentliges finanser. Offentlige rygestopkurser er med andre ord det samme som betingelsesløs erhvervsstøtte til de globale drug-selskaber Pfizer, GlaxoSmithKline, Johnson & Johnson og Novartis - på skatteydernes regning og uden nogen fordel for dem.

Rygestopkurser er endvidere en meningsløs ide - af mange årsager:

For det første er rygning ikke en sygdom, og rygning kræver ikke medicin, selv om medicinalbranchen påstår det. Det er nedladende af de politiske partier at sygeliggøre deres rygende vælgere på denne måde.

Tobaksrygning er et valg - et valg, mange mennesker har truffet, som de er glade for, fordi rygning giver dem velvære, samtidig med at nikotinen øger deres opmærksomhed, indlæringsevne og kreativitet.

Det er også et valg, når rygere holder op igen. Det burde være klart for enhver, at sygdomme man kan vælge at slippe for, de er netop ikke sygdomme - de er valg.

Derfor er der naturligvis heller ikke tale om “medicin”. Der er tale om nikotinerstatning - Nicorette - et almindeligt forbrugerprodukt, som produceres af medicinalbranchen i konkurrence med andre, mere populære nikotinprodukter i butikkerne som f.eks. snus og tyggetobak, der produceres af tobaksindustrien, og E-cigaretter.

Disse produkter fungerer allesammen bedre som rygestop-metoder end medicinalbranchens Nicorette. Og så er de tilmed gratis for skatteyderne - tobaksprodukterne er endda belagt med tårnhøje afgifter, i modsætning til Nicorette.   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , ,

Sundhedsministeriet vildleder folketinget om tobaksafgift

11. november, 2018 | debatindlæg afviste, manipulation, politik, public health, rygning, videnskab, økonomi

♦ Ingen evidens for, at øget tobaksafgift fører til færre unge rygere

♦ Ministeriet stoler på 20 år gamle studier fra Big Pharma

Netavisen 180grader: Sundhedsministeriet vildleder folketinget om tobaksafgift

- AFSLØRING:

Der er ingen evidens for, at højere tobaksafgift får unges rygning til at falde. Alligevel har sundhedsministeriet løjet om dette i alle medierne - med støtte fra de sædvanlige "eksperter".

Sundhedslobbyen har igen lagt pres på politikerne for at få dem til at øge tobaksafgiften. Denne gang ønsker lobbyen at øge cigaretprisen med 50% - til 60 kroner pr pakke - og argumentet er som tidligere, at man vil have færre unge til at ryge.

Folketingets sundhedsudvalg har derfor bedt sundhedsministeriet beregne, hvor meget en 50% højere cigaretpris vil reducere rygning blandt unge og andre aldersgrupper, og ministeriet afgav 23. oktober dette svar: [0]

“I beregningerne anvendes et estimat for priselasticitet på - 0,4 for den generelle befolkning”.

“Ved en priselasticitet på -0,4 estimeres en prisstigning på tobak på 50 pct. at medføre
et fald i det samlede/totale forbrug af cigaretter på 20 pct.”

” … forskning [har] vist, at unge er mere prisfølsomme end den øvrige del af befolkningen. Det betyder, at en given prisstigning på cigaretter forventes at føre til en større reduktion i forbruget for denne gruppe end for den generelle befolkning. Ved en priselasticitet på -1,5 estimeres en prisstigning på 50 pct. på cigaretter at medføre et fald i unges forbrug på 75 pct.”

- Ministeriet påstår altså (med visse forbehold for grænsehandel) at den foreslåede stigning på 50% vil få det samlede cigaretforbrug til at falde med 20%, mens de unges forbrug vil falde 75%. Og disse påstande blev straks spredt ud i medierne. [1]

Det ville være skønt for politikere med hang til adfærdregulering, hvis verden var så nem. Men sådan er verden ikke. Ministeriets svar er vildledning. Af tre årsager:    Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , ,

Ingen gode grunde til højere tobaksafgift

5. november, 2018 | debat indlæg, manipulation, politik, rygning, videnskab, økonomi

♦ Evidens: Rygere betaler markant mere i tobaksafgift end de koster

♦ Børsen citerer vildledende Pfizer-studie, der påstår det modsatte

Debatindlæg Børsen 25. okt. 2018: Der er ingen gode grunde til høje tobaksafgifter

- et svar på Børsens artikel 23. okt: Der er mange gode grunde til høje tobaksafgifter

- DEBATINDLÆG:

“Rygning koster helbredet og statskassen dyrt. Selvom vi opkræver 8 mia. kr. i tobaksafgift, dækkes regningen ikke nødvendigvis,” skrev cheføkonom Steen Bocian i Børsen 23. oktober.

- Jo, Steen Bocian. Regningen for rygning dækkes mere end rigeligt af tobaksafgiften. Det er kendt fra utallige økonomiske beregninger rundt om i verden, at rygning er en enorm overskudsforretning for staten og samfundet. Nogle eksempler:

- Et omfattende studie fra den finske stat fandt i 2012, at en ryger i sin levetid bidrager med 133.800 euro mere til samfundet end en ikke-ryger, når samtlige indtægter og udgifter vedr. rygning er medregnet. [1]

- En tysk undersøgelse fra Teknologi-instituttet i Karlsruhe fandt dette i 2015: Når alle relevante indtægter og udgifter ved rygning i Tyskland gøres op, viser tallene at tyske rygere i deres levetid sparer samfundet for 36 mia. euro. De betaler herudover svimlende 376 mia. euro i tobaksafgifter. Ialt 412 mia. euro, som tyske rygere bidrager med til tyske ikke-rygere. [2]   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , ,

Høje cigaretafgifter er omvendt Robin Hood-politik

21. oktober, 2018 | anti-tobak, debat indlæg, manipulation, politik, videnskab

♦ Man tager fra de fattige med omfattende negative konsekvenser

♦ Argumentet for høje afgifter er fabrikeret af medicinalindustrien

Jyllands-Posten, 20. okt 2018: Høje cigaretafgifter er omvendt Robin Hood-politik

- DEBATINDLÆG

De globale medicinalselskabers ønsker om at få staten til at fordyre deres konkurrenters produkter - tobaksprodukterne - har ytret sig i nye politiske krav om højere cigaretafgifter.

Kravene blev fremsat synkront i medierne af de organisationer, som medicinalgiganterne i forvejen samarbejder med: Kræftens Bekæmpelse og Region Midtjylland [1] - men denne gang hoppede Det Konservative Folkeparti overraskende med på vognen med et krav om, at afgifterne hæves, så en pakke cigaretter vil koste 60 kroner. [2]

Det hævdes som så ofte før, at højere cigaretafgifter vil få de unge til at afstå fra rygning: “Jo højere prisen er, des færre begynder at ryge,” sagde Mette Lolk Hanak fra Kræftens Bekæmpelse. [3]

Men denne påstand er forkert. Høje cigaretafgifter har ingen effekt på rygestartere eller på andre, der ikke ryger. Dette er demonstreret i stort set alle grundige studier på området [4, 5], og det kan man også sige sig selv:

Folk, der ikke ryger har intet forhold til cigaretpriser. De ved ikke, hvad prisen var i går eller sidste år, eller om den aktuelle cigaretpris er høj eller lav. Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , ,

Staten & Big Pharma laver “fake news”

7. januar, 2017 | anti-tobak, debat indlæg, manipulation, public health, rygning, videnskab, økonomi

♦ Spreder falske påstande om ryge-økonomi gennem Ritzau

♦ Ensidig negativ ryger-analyse var betalt & tilrettelagt af Pfizer

Information, 3. jan 2017: KORA og medicinalindustrien laver “fake news” om rygning

- AFSLØRING

Er en ryger en byrde for samfundet? Producenterne af rygestopprodukter siger ja, mens al evidens peger den modsatte vej. Hvis seriøse medier som Information og Ritzau vil bibeholde deres troværdighed, må de være på vagt over for ’fake news’

Af Klaus Kjellerup, journalist & sangskriver

- Der tales for tiden meget om fake news i de såkaldt useriøse medier, men almindelige medier bringer også falske nyheder, og nogle af dem er konstruerede af myndighederne i den hensigt at bedrage læserne.

Et eksempel er Ritzau-telegrammet bragt på information.dk den 14. december: “Rygere koster 8,6 milliarder mere om året end ikke-rygere” [1]. Artiklen omhandler en ny økonomisk analyse af det offentliges udgifter ved rygning, foretaget af statens institut KORA.

I analysen [2] konkluderer KORA, at kommunerne kan spare udgifter ved at få folk til at foretage rygestop.

»Med analysen får man et skøn for, hvad man kan spare ude i kommunerne, hvis man får folk til at stoppe med at ryge eller helt undgår, at de begynder,« siger KORA’s projektleder i artiklen.

Denne påstand er vildledende. Artiklen er fake news. Der er ingen offentlige penge at spare ved færre rygere. Det er tværtimod kendt fra økonomiske beregninger i Europa, USA og Asien, at rygere generelt er »billigere i drift« for det offentlige end ikke-rygere.

De to vigtigste årsager hertil er: 1. Tobaksafgifterne - i Danmark betaler rygerne otte milliarder plus moms årligt. 2. Rygere lever gennemsnitligt kortere end ikke-rygere og sparer derved samfundet for milliarder til ældrepleje, pensioner og sundhedsudgifter i forhold til ikke-rygere.  Læs videre …

Bookmark and Share

1 kommentar

Tags: , , , , , , , , ,

Professor: Vores anti-røg kampagner er fup

2. november, 2010 | anti-tobak, manipulation, passiv rygning, politik, public health, videnskab

“Vi bedrager folket helt bevidst. Hvor langt skal vi køre den?”

Fordømmer brug af ”bad science” om passiv rygning

180grader.dk: Professor fordømmer “bad science” om passiv rygning

Bad science in a good cause is just bad science, video-interview

- ADVARSEL FRA EN INSIDER:

Den skotske professor John B. Davies, leder af psykologi-centeret på Strathclyde University i Skotland, har meddelt offentligheden, at han tager afstand fra UK-regeringernes anti-tobaks kampagner i England og Skotland, som han selv har rådgivet om i den skotske regerings sundhedskommission, Health Scotland’s Qualitative Bar Study on Smokefree Legislation.

”Hvor langt skal vi køre den? Hvornår skal vi begynde at sige, at vi bevidst præsenterer informationer på en vildledende måde for at få folk til at ændre adfærd? Hvornår begynder det at blive uacceptabelt?” spørger John B. Davies i et video interview på Film Exchange on Alcohol & Drugs.

I en usædvanlig hård kritik af kampagnerne mod rygning trækker prof. Davies linier til Tyskland under krigen:

”Jeg begynder at kunne se gaskamre forude. Det virker måske latterligt, men hvis en regering bevidst producerer kampagner, der er bedrag, og som har til hensigt at bedrage folk for at producere en ønsket forandring, så står vi med et meget vanskeligt problem,” siger han

John B. Davies rejser specielt et advarselssflag imod myndighedernes brug af ”bad science” om passiv rygning - dvs. brugen af en falsk risiko ved passiv rygning som argument i de “sociale markedsføringskampagner” for at få folk til at ryge mindre.

”Dårlig videnskab i en god sags tjeneste er altid dårlig videnskab,” siger han.

Han  kritiserer også skarpt myndighedernes stigende tendens til at definere rygning som en sygdom. Læs dette oversatte referat af video-interviewet herunder:   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , ,

Århundredets svindelnummer … ?

4. august, 2010 | EB vris, debat indlæg, frihed, manipulation, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, videnskab

WHO har skabt stor frygt med tyk propaganda - men:

Videnskaben har ikke noget bevis mod passiv rygning

Fra Ekstra Bladets bagside: “Vrisne gamle mænd” - 4. august 2010:

Af Klaus K, sangskriver

- Tak fordi jeg må vrisse med de kloge, gamle mænd.

Jeg vrisser ad rygeloven. Det er en stenalder-lov, som flertallet kun accepterer, fordi de ikke ryger. Rygerne derimod - de sande rygere - de hader rygeloven. De ser den som et overgreb mod et mindretal.

Det er helt rimeligt, at folk kan være fri for røg, hvis de vil. Men skal det foregå i alle offentlige rum? Skal rygerne ikke have plads? Hvorfor skal de stå ude i dårligt vejr, hvis de vil ryge? Hvad er ideen med, at 25% af folket ikke må benytte 25% af serveringsstederne på en måde, ejerne accepterer? Hvis rygning nu er noget, de glædes ved?

Det skyldes, at World Health Organization (WHO) og andre sundhedsmyndigheder har bildt os ind, at tobaksrøg er farligt for ikke-rygere - den såkaldte passiv rygning. Man har med tyk propaganda skabt en religiøs konsensus: Passiv rygning er farligt. Medicinalbranchen hyler med for at sælge deres nikotin-præparater.

Det er imidlertid løgn. Og vi kommer ikke videre, før vi afmonterer løgnen: Passiv rygning udgør ingen sundhedsfare. Det er århundredets svindelnummer - konstrueret af forbudsgenerationen i sundhedsvæsenet for at opnå rygeforbud - og derved tvinge rygerne til rygestop.   Læs videre …

Bookmark and Share

5 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , ,

Fransk top-ekspert: Rygelov hviler på en løgn

4. juni, 2010 | anti-tobak, censur, manipulation, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab

♦ Man har skabt frygt uden indhold, siger lungemedicin professor

♦ Franske aviser: “Chock-interview: Er passiv rygning ufarligt?”

180grader: Fransk top-ekspert tager bladet fra munden: Rygelov bygger på en løgn

- URO OM PASSIV RYGNING I FRANKRIG

Professor Philippe Even, ex præsident for Necker Institut: Beviset mod passiv rygning er ikke-eksisterende

Endnu engang har en verdenskendt fransk ekspert skabt røre i de franske medier med en række udtalelser om, at passiv rygning er uden betydning for folkesundheden, og at rygelovene ”bygger på en løgn”.

Det er den netop afgåede præsident for det velrenommerede Necker Institut i Paris, professor i lungemedicin Philippe Even, som i et interview i avisen Le Parisien går i rette med sine tidligere medarbejdere i sundhedsmyndighederne.

I interviewet, som blev citeret i andre franske medier i denne uge, anklager Philippe Even myndighederne for at have blæst en ikke-eksisterende risiko ved passiv rygning, som i værste fald er ubetydelig, op på et helt urealistisk niveau:

”Der er ingen beviser for sundhedsfare ved passiv rygning. Man har skabt en frygt, som er helt uden indhold,” siger Philippe Even til Le Parisien, som kalder interviewet et ”chock-interview”. Professor Even siger videre, at faren ved passiv rygning er konstrueret af anti-tobakslobbyen for at forsøge at bringe antallet af rygere ned ved hjælp af ”socialt pres”.

“Meningen med at dæmpe tobaksrygningen kan være nok så god, men det er en dårlig ide at lovgive på en løgn,” siger han. ”Og det værste er, at rygeloven virker ikke: Siden loven gik i kraft, er cigaretsalget steget.”   Læs videre …

Bookmark and Share

3 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , ,

Ryge-krig: Underholdning eller propaganda?

31. maj, 2010 | anti-tobak, manipulation, politik, public health, rygning, sundhed

♦ Sundhedsstyrelsen, Bertel Haarder & EU slår til igen:

♦ Tre ryge-undersøgelser - tre helt forskellige resultater

Læs også 180grader.dk: Ryge-krig: Underholdning eller propaganda?

- Trods rygeforbud og dyre kampagner for at nedbringe tobaksrygningen blandt danskerne kører det ikke for regeringen i krigen mod de danske rygere for tiden. Op til weekenden 28.-29. maj offentliggjorde sundhedsstyrelsen og analysebureauet Userneeds endnu en stor ryge-undersøgelse, der for Gud ved hvilken gang påstår, at der er færre danske rygere end nogensinde -  nu kun 26% rygere, hævder de - heraf 21% dagligrygere.

Det er imidlertid kun fem måneder siden, i december 2009, at den sidste ryge-undersøgelse fra sundhedsstyrelsen & Userneeds fastslog, at der kun var 23% danske rygere - også dengang ”færre end nogensinde”. Den undersøgelse blev dog dømt ude pga. åbenlys manipulation - bl.a. her på bloggen.

Derfor siger sundhedsstyrelsen nu, at der er ”færre danske rygere end nogensinde” i forhold til 2008 - altså for to år siden - hvor analysebureauet TNS-Gallup målte 28% danske rygere.

Som en ekstra skovlfuld salt i såret offentliggjorde EU-kommissionen så i weekenden en EU-barometer undersøgelse af rygningen i samtlige EU-lande, foretaget af netop TNS-Gallup, som viser 29% danske rygere. Dette sætter os ifølge undersøgelsen præcis på gennemsnittet i EU. Se de danske tal.

Er du forvirret? Lad være med det. Sådan er spørgeundersøgelser om rygning og andre livsstilsrelaterede emner for tiden - de ligner i bedste fald god underholdning. Til gengæld ligner de aldrig sandheden.  Læs videre …

Bookmark and Share

29 kommentarer

Tags: , , , , , , , , ,

Polen afviser EU-krav om rygeforbud

5. april, 2010 | frihed, manipulation, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed

♦ WHO & EU i chok: Polen vedtager mild rygelov som Tjekkiet

♦ Frihedens demokratiske vinde blæser nu fra Østeuropa

Fra 180grader.dk: Endnu et østland afviser EU-krav om rygeforbud: Polen

Fire EU-lande har liberaliseret deres rygelove i 2009

- Er den magtfulde europæiske forbudslobby stødt på grund i Østeuropa?  Endnu et tidligere kommunistisk EU-land har valgt at trodse sundhedsbureaukraterne i WHO og EU, og har nægtet at indføre rygeforbud i offentligt rum.

Lige før påske nedstemte den polske regering et forslag om rygeforbud i Polen, magen til det, vi kender i Danmark og andre ”gamle” EU-lande. Polen følger dermed i hælene på nabolandet Tjekkiet, som netop har givet WHO fingeren og har indført deres egen frivillige rygelov, hvor det eneste krav er tydelig skiltning.

I stedet for rygeforbud vedtog det polske parlament, Sejm, med stort flertal 217-165 en meget mild rygelov, som i realiteten lader det være op til de enkelte aktører i serveringsbranchen at bestemme omfanget af røgfrie rum. Alle barer og restauranter under 100 m2 er fritstillede for krav, mens ejere af større steder, der består af flere rum, selv kan bestemme hvilke rum, der skal være røgfrie.

Samtidig indføres der ryge-restriktioner på polske skoler, universiteter, hospitaler og andre arbejdspladser - men alle steder tillader loven lempelige regler for rygere med muligheder for rygerum og rygeområder, sådan at der er plads til både rygere og ikke-rygere.  Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , ,

Officiel ryge-undersøgelse er vildledende

14. januar, 2010 | anti-tobak, manipulation, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab

♦ Sundhedsstyrelsen & Kræftens Bekæmpelse gik over stregen:

♦ Snød alle medier og offentligheden med statistik, man vidste var falsk

Se 180grader.dk: Kan man ikke stole på sundhedsmyndighederne mere?

- ANALYSE & INTERVIEW:

Rygernes moral er knækket. Rygning er stærkt på retur! Sådan lød det triumferende fra Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Hjerteforeningen & Danmarks Lungeforening ved nytår, da tallene fra den store årlige ryge-undersøgelse blev offentliggjort (1). Rekordmange rygere skodder smøgen, hed det i Ritzaus artikel, som nåede samtlige redaktioner, fx. Berlingske.

Det sagde de også sidste år, og året før, men i år var tonen mere sejrssikker. Og samtlige nyhedsmedier spiste af myndighedernes hånd: Ingen betvivlede undersøgelsens troværdighed - ingen tog notits af det, der stod med småt nederst i pressemeddelelsen: At Sundhedsstyrelsen i år har ændret spørgemetode, og at ryger-tallene derfor ikke længere er repræsentative for befolkningen.

Ryge-undersøgelsen afspejler dermed ikke virkeligheden mere. Og ingen aner nu, hvormange rygere der findes i Danmark. Tallene er snarere et udtryk for Sundhedsstyrelsens & Kræftens Bekæmpelses ønsketænkning. Deltagerne i undersøgelsen består nu af 60% højtuddannede ikke-rygere. Til gengæld er der næsten ingen ufaglærte eller faglærte arbejdere med i undersøgelsen mere - og det er primært der, rygerne findes.

Undersøgelsesgruppen ligner med andre ord Sundhedsstyrelsens medarbejderstab - ikke det danske samfund. Alligevel forsømte styrelsen og de tre partnere ikke at slå på medietromme for den store sejr, de mener, de har vundet: ”Rygning er stært på retur!” hævder de.

Undersøgelsesgruppens skæve sammensætning betyder også, at Sundhedsstyrelsen og de tre partnere nu hævder i medierne, at der er sket et skred i befolkningens i holdning, sådan at der nu skulle være flertal for et udendørs rygeforbud i Danmark. Dette er i strid med alle hidtidige undersøgelser af befolkningens holdning til udendørs rygeforbud, inkl. Sundhedsstyrelsens egne rygevane undersøgelser, hvoraf det fremgår, at befolkningen ikke ønsker flere rygeforbud efter rygeloven (2).  Læs videre …

Bookmark and Share

55 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , ,

Sådan gjorde vi passiv rygning “farligt”

9. november, 2009 | anti-tobak, manipulation, passiv rygning, politik, rygeforbud, videnskab

♦ Officiel rapport dømt falsk: Bevis var konstrueret af fanatikere

♦ Passiv rygning opfundet for at udrydde tobak iflg WHO 1975-plan

- BAGGRUND:

Et referat fra en høring i USA-kongressen i 1993 afslører, at regeringens officielle rapport om passiv rygning - den såkaldte EPA-1992 rapport - ikke blev skrevet af uvildige forskere, men af anti-tobaks aktivister i det offentlige, hvis erklærede mål siden 1975 har været: At udrydde tobaksrygning i verden.

På høringen blev det dokumenteret, at aktivisterne udøvede manipulation, censur og misbrug af videnskaben. Det fremgik, at de havde presset forskere til falske konklusioner i rapporten, der blev præsenteret af miljøstyrelsen EPA i USA i 1992 som ”en uvildig videnskabelig rapport om passiv rygning”. Rapporten er imidlertid alt andet end uvildig, viser høringsreferaterne.

Tidl. kongresmand Thomas J. Bliley: Rapporten er manipuleret af anti-tobakslobbyen

Med EPA-rapporten blev passiv rygning for første gang rubriceret som et livsfarligt stof - et ”gruppe A carcinogen” (kræftfremkalder) ligesom dieseludstødning og asbest. Det var første gang, der blev sat tal på passiv rygning-dødsfald: 3.000 amerikanere dør årligt af lungekræft iflg rapporten. Disse konklusioner er der imidlertid ingen videnskabelig dækning for, viser referaterne. Forskere kunne ikke dokumentere livsfare ved passiv rygning ud fra videnskabelige kriterier i 1993 - og kan heller ikke idag.

Oplysningerne blev fremlagt i Kongressen af kongresmand, Thomas J. Bliley (R), som brugte tre år på at undersøge rygter om korruption og svindel med videnskabelige data i EPA - Environmental Protection Agency - et regeringsorgan med tusindvis af ansatte og kontorer spredt ud over USA.

[ OBS - edit: Det blev i 2014 afsløret, at de anti-tobaks aktivister, der skrev rapporterne om passiv rygning, har haft tætte økonomiske bånd til medicinalgiganterne Pfizer & GlaxoSmithKline siden 1980'erne: Anti-ryge eksperter var betalt af Big Pharma ]

Thomas Bliley’s dokumenter viser, at den offentlige sektor i USA allerede i 1980-erne var infiltreret af anti-tobaks aktivister - flere af dem med lange uddannelser og PhD-titler. De kæmpede aktivt i EPA’s navn - for amerikanernes skattepenge - for at få indført rygeforbud i USA. Deres mål var, ifølge Bliley, at skabe en ”milepæl”-rapport, som skulle bilde verden ind, at passiv rygning var så farligt, at politikere i hele verden var nødt til at indføre omfattende rygeforbud. Det lykkedes som bekendt.  Læs videre …

Bookmark and Share

65 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Professor erkender: Forsøg i hvidbog er fup

20. september, 2009 | anti-tobak, manipulation, passiv rygning, politik, rygeforbud, videnskab

♦ Folketinget vildledt af “Hvidbog om passiv rygning”

♦ Fup-forsøg blev brugt, fordi det var en “effektiv formidlingshistorie”

180grader.dk: Forsker fanget i overdrivelse af passiv rygnings farlighed

- INTERVIEW:

Steffen Loft: "Det var en effektfuld formidlingshistorie"

Steffen Loft, professor: Forsøget var "en effektiv formidlings historie"

Professor i miljømedicin, toxikolog Steffen Loft er ekspert i dansk ”public health”, når det drejer sig om partikler. Listen over hans videnskabelige publikationer er lang - han er en, lovgiverne lytter til, når det gælder luftforurening og fx. passiv rygning.

Derfor har det undret mig, at Steffen Loft har lagt navn til det såkaldte garage-forsøg, der sammenligner passiv rygning fra 3 cigaretter med en halv times udstødning fra en dieselmotor - som viser at cigaretterne er farligere end dieselmotoren. Dette forsøg har også været vist i DR1 - og det har vildledt mange naive danskere og en del politikere til at tro, at passiv rygning er farligere end diesel-udstødning.

Dette er imidlertid ikke korrekt. Forsøget er vildledende. En halv times diesel-udstødning er langt farligere at indånde end passiv rygning af 3 cigaretter.

Hvidbog om passiv rygning 2005

Det fremgår imidlertid ikke af Steffen Loft’s artikel i Hvidbog om passiv rygning. Den blev udgivet i 2005 af 16 danske organisationer, anført af Kræftens Bekæmpelse med det budskab, at den internationale anti-tobakslobby nu havde samlet så mange beviser for faren ved passiv rygning, at politikerne var nødt til at indføre rygeforbud i Danmark.

Et af de såkaldte beviser var netop dette forsøg, som er beskrevet på side 12 af Steffen Loft sådan:

Sammenligning af passivrøg med trafikforurening: En undersøgelse har vist, at 3 cigaretter, der røg sig selv, gav en koncentration af PM1 på 168 μg/m3, mens en dieselmotor i tomgang i 30 minutter i det samme lukkede rum gav en koncentration af PM1 på 13 μg/m3. PM10 var 343 μg/m3 efter cigaretterne og 44 μg/m3 efter dieselmotoren (Invernizzi et al., 2004).” skriver Loft.

Det fabrikerede forsøg blev lavet af Giovanni Invernizzi og Roberto Boffi - begge medlemmer af anti-tobakslobbyen i FN-organisationen WHO i 2004. Tre år senere afslørede kemikere fra den tyske restaurationsbranche-forening BGN imidlertid, at WHO-forsøget er vildledende. Den tyske brancheforening beskyldte også WHO for manipulation med forsøget og rettede hård kritik af WHO’s “metoder” på et symposium om passiv rygning i Mannheim i 2007.

Se artikel: Afsløret: WHO passiv rygning forsøg var fup

Ford Mondeo: Brugt i fup-forsøg, der skulle vise stor farlighed ved passiv rygning

Ford Mondeo: Brugt af WHO i vildledende forsøg, der skulle vise stor fare ved passiv rygning

WHO-folkene havde målt antallet af partikler ved 30 minutters udstødning fra en Ford Mondeo diesel i en garage - og sammenlignet det med antallet af partikler fra afbrændingen af 3 cigaretter. De offentliggjorde herefter, at partikel antallet var meget højere fra cigaretterne - og kom på det grundlag frem til den overraskende konklusion, at cigaretterne er farligere end dieselbilen.

De tyske kemikere afslørede imidlertid, at WHO-folkene kun havde målt partiklerne med ét enkelt måleinstrument - og at dette apparat er ”blindt” overfor de ultrafine dieselpartikler.

Tyskerne gentog forsøget og målte igen - denne gang med instrumenter, som godt kan måle både diesel-partikler og partikler fra tobaksrøg. Resultatet viste herefter, at der var 3-12 gange flere partikler fra dieselbilen. Og det var vel at mærke de mindste, ultrafine partikler, som ifølge lægerne er de farligste, fordi de trænger dybt ned i lungerne.

Se en engelsk oversættelse af de tyske kemikeres forsøg.

”Steffen Loft må have en forklaring,” tænkte jeg - en forklaring på, hvorfor et vildledende forsøg optræder i Hvidbog om passiv rygning - så jeg ringede til ham.

“Vi var nødt til at tage det studie med”

Efter at være gjort bekendt med min viden om de to forsøg, erkender Steffen Loft først, at WHO-forsøget ikke er noget godt studie. Herefter siger han:  Læs videre …

Bookmark and Share

11 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , ,

Fransk ekspert: Passiv rygning er ufarligt

15. marts, 2009 | anti-tobak, manipulation, passiv rygning, politik, rygeforbud, videnskab

Hjerteforening snød med de danske tal i rapport:

Ingen risiko ved passiv rygning i Danmark

Professor: EU-rapport er “manipulation” betalt af Glaxo & Pfizer

- AFSLØRING:

Frankrigs førende tobaks-ekspert, professor Robert Molimard anklager anti-tobaks lobbyen bl.a. i Danmark for manipulation

Frankrigs førende tobaks-ekspert, professor Robert Molimard anklager anti-tobaks lobbyen bl.a. i Danmark for manipulation

- Frankrigs førende tobaksforsker & rygestop-specialist gennem en menneskealder, professor emeritus Robert Molimard, har foretaget endnu et skarpt udfald imod den europæiske anti-tobaks lobby, inklusive den danske Hjerteforening.

Han anklager anti-tobakslobbyen for grov manipulation for at få politikerne til at vedtage rygeforbud i EU-landene, bl.a. i Danmark.

Rygeforbuddene er ifølge Molimard både unødvendige og skadelige for mange rygere. Han erklærer utvetydigt, at passiv rygning ikke er noget sundhedsproblem og demonstrerer samtidig, at anti-tobaks lobbyens egne rapporter bakker op om denne påstand. Når de altså renses for tal-manipulation.

”Lad mig være helt klar,” skriver han i et dokument fra januar 2009, der for nylig blev fremlagt på en friheds-konference i Bruxelles:

”De eneste ofre for tobakken er rygerne selv. Ikke-rygere kan naturligvis blive generede af røg, men ikke-rygere dør ikke af tobaksrøg.”

Her i Danmark fremgår det ellers ofte, at 2.000 danskere dør af passiv rygning om året. Ifølge professor Molimard er dette tal blæst fuldkommen ud af proportioner, bl.a. fordi anti-tobaks lobbyen fra fx. Hjerteforeningen og Kræftens Bekæmpelse tæller ryger-dødsfald med, når de skal bilde politikere og befolkning ind, hvor farlig passiv rygning er. Det reelle tal i DK er efter al sandsynlighed nul dødsfald.

Misforholdet mellem rapporterne og sandheden skyldes ifølge professor Molimard, at anti-tobaks lobbyen har manipuleret for at få indført rygeforbud. Han anklager ”anti-tobaks aktivister” for at have fabrikeret falske rapporter med stærkt overdrevne dødstal, som de tilskriver passiv rygning. Han er især ude med riven efter EU-rapporten Lifting the smokescreen - 10 reasons for a smokefree Europe, som han ligeud kalder ”løgn og manipulation”. Læs videre …

Bookmark and Share

19 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , ,

Surprise: Rygeforbud giver flere rygere

5. januar, 2009 | anti-tobak, manipulation, politik, rygeforbud, rygning, sundhed

[fra 180grader.dk]

Antallet af rygere i DK er steget efter rygeloven - trods Sundhedsstyrelsens tricks for at skjule det …

”Færre rygere end nogensinde før,” jublede samtlige medier i kor 30. dec, efter at Sundhedsstyrelsen sendte 2008-tallene fra den årlige danske ryge-undersøgelse ud til de tyndt befolkede nyhedsredaktioner mellem jul og nytår. Undersøgelsen gav ingen anledning til research på redaktionerne - stort set samtlige medier skrev blot styrelsens fortolkning af tallene af.

Og styrelsens fortolkning var forudsigelig: Rygeforbudet virker. Alt er skønt - ifølge sundhedsstyrelsen. “Flere skodder smøgerne”, skrev Berlingske. ”Rygning rammer historisk lavpunkt” skrev Politiken. Og så er alle jo glade, ikke? Den røgfrie fest kan fortsætte …

Jeg hader ellers at være show-stopper - især ved sådan en glad fest, men altså: Det er desværre forkert. Der er nemlig flere rygere i Danmark idag end før rygeforbudet i 2007. Tallene taler deres eget tydelige sprog: Efter 35 års næsten stabilt fald i antallet af rygere, er tallene krøbet op siden rygeforbudet: Der var 27,7% rygere i DK i 2006 - 27,9% i 2007 - og 28% i 2008. Læs videre …

Bookmark and Share

13 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , ,

Afsløret: WHO passiv-rygning forsøg var fup

24. november, 2008 | anti-tobak, manipulation, passiv rygning, politik, rygeforbud, videnskab

Tyske forskere: WHO manipulerede med videnskabeligt forsøg

Havde “bevist” at cigaretrøg er farligere end diesel-udstødning

- AFSLØRING - VIDENSKABELIG SVINDEL:

Ford Mondeo: Biler forurener meget mere end passiv rygning ... alligevel

Ford Mondeo: Biler forurener mere end passiv rygning. WHO's anti-tobaks forsøg afsløret som fup

Et hold tyske forurenings eksperter fra restaurations-brancheforeningen, BGN, har afsløret FN-organisationen WHO og den italienske anti-tobakslobby i at have foretaget videnskabelig svindel med et forsøg, hvis resultater gik verden rundt som en sensation i medierne i 2004.

Forsøget blev foretaget af anti-tobakslobbyens forskere i en garage i Italien, og italienerne konkluderede i artiklen om forsøget, at man nu havde bevis for, at passiv rygning af tre cigaretter udleder flere farlige partikler end 30 minutters udstødning fra en Ford Mondeo med dieselmotor.

Dette er absolut ikke tilfældet - tværtimod: Diesel-motoren udstøder både langt flere og langt farligere partikler, skriver de tyske forskere efter at have udført et forsøg magen til det italienske - denne gang blot med de rigtige måleinstrumenter.

Det tyske forsøgsresultat efterlader ingen stor tvivl om, at anti-tobakslobbyen lavede manipulation for at opnå et forudbestemt resultat med det falske forsøg: Passiv rygning skulle være farligere end diesel-udstødning, og hensigten var åbenlyst at skabe et nyt argument for rygeforbud.

Tyskerne rejser kraftig kritik imod WHO for at have været vidende om, at forsøget ville have givet et andet resultat med de korrekte måleinstrumenter: ”Denne sag har alvorligt rystet vores tro på WHO’s metoder,” skriver BGN’s ledende professor, Dr. Romano Grieshaber.

Den tyske afsløring er beskrevet i BGN’s undersøgelse på tysk - og her på engelsk.

Den italienske garage undersøgelse, som blev lavet af anti-tobakslobbyen i WHO under ledelse af Giovanni Invernizzi og Roberto Boffi, konkluderede følgende: En Ford Mondeo dieselbil, der kører i tomgang i en lukket garage i 30 minutter, udstøder 10 gange færre giftstoffer end tre cigaretter, der ryger sig selv i samme tidsrum.

Denne overraskende konklusion er beskrevet sådan i sammenfatningen af undersøgelsen i British Medical Journal’s anti-tobaks tidsskrift “Tobacco Control”: ”Passiv rygning er en stor kilde til forurening, som giver op til 10 gange så kraftige partikelkoncentrationer som en dieselmotor i tomgang.”   Læs videre …

Bookmark and Share

5 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Klaus K
- journalist og sangskriver i
Danser med Drenge

Kommentarer?
Skriv i blog'en eller i FORUM

Følg Klaus K på andre medier:
Facebook

180 grader

Søg

Arkiv

Tidl artikler