Header Top
Header Middle
Header Bottom
Forsiden BLOG Forum Fotos Video Om Den Gule Negl

Kan velfærdsstaten overleve uden rygning?

7. april, 2010 | frihed, gæsteskribent, politik, public health, rygning, sundhed, videnskab

♦ Rygere subsidierer samfundets ikke-rygere med 60 mia årligt

♦ En afskaffelse af rygningen vil være hård kost for statskassen

Læs også 180grader: Kan velfærdsstaten overleve uden rygning?

- Af Carsten West, cand.polit. - og Klaus Kjellerup, researcher

BEREGNING & ANALYSE:

Myndighederne hævder ofte, at rygerne koster samfundet penge (1). Det gælder både Sundhedsministeriet, sundhedsstyrelsen, forebyggelseskommisionen og andre statslige styrelser. Formålet med denne information synes at være at skabe stemning for at sætte tobaksafgifterne yderligere op.

Myndighederne puster dermed til tidens mobning af rygerne: Ikke kun lugter rygere dårligt - de koster også samfundet penge.

Det er imidlertid ikke korrekt. Tværtimod - det forholder sig omvendt: Rygere bidrager netto til samfundets ikke-rygere med store mia beløb. Vores enkle husmandsberegning herunder viser ca. 60 mia kroner årligt.

Og selv om rygerne i en periode skulle koste velfærdsstaten ekstra i sundhedsudgifter og sygedage, som myndighederne hævder - så er disse udgifter småpenge i forhold til rygernes bidrag via tobaksafgiften og de besparelser, rygerne yder stat og pensionskasser ved deres gennemsnitlige kortere levetid end ikke-rygerne.

Beregningen hviler på statens og sundhedsmyndighedernes estimat, at rygere gennemsnitligt har ca. 10 færre leveår end ikke-rygere (2). Spørgsmålet i dette lys er imidlertid ikke, om rygerne koster samfundet penge - men snarere: Kan velfærdsstaten overleve uden rygerne?

Hertil kommer, at jo højere staten tvinger tobaksafgiften op, jo mere afhængig gør den sig af bidragene fra rygningen og rygerne. Der er dermed risiko for, at succesfulde statskampagner imod rygning vil få samme effekt på statens økonomi, som man får, når man saver i den gren, man selv sidder på.

——————————-

Beregning: En ryger - og en ikke-ryger

Lad os forestille os to kolleger, begge 50 år gamle - Andersen og Bentsen - som sidder og får en kop kaffe på en fortovscafé. De sidder udendørs, selv om det er køligt, for Andersen er ryger. Han vil ikke sidde indendørs i røgfrit rum, for han vil have en cigaret til sin kaffe.

Vi antager, at Andersen og Bentsen har arbejdet samme sted, siden de var 25 år, og at de har fået ens løn i alle årene. De har også haft samme forbrug, samme opsparing og i det hele taget opført sig ens. Men mens Andersen er ryger og har røget siden han blev 20, så har Bentsen aldrig røget.

Bentsen har læst myndighedernes meddelelser i medierne, og reaktionen udebliver ikke, da Andersen tænder sin cigaret. ”Du er godt klar over, at du dør 10 år før mig”, siger han. ”Og du er vel også klar over, at selv om pakken koster 37 kr i kiosken, så koster den mig 300 kr i ekstra sundhedsudgifter? Det kan du sgu ikke være bekendt …”

Andersen ved godt, at Bentsen ikke er sur på ham personligt, men tager alligevel diskussionen op: ”Hvem af os, der dør først, er der ingen der ved - men hvis det er sandt, at jeg dør 10 år før dig, så kan det ikke passe, at jeg koster dig penge. Så må det være omvendt … og det vil jeg godt vædde en stor fadøl på!”

”Top,” siger Bentsen, og så går de i gang med at regne på servietten. De eneste forskelle på Andersen og Bentsen er:

- At Andersen kar købt cigaretter, mens Bentsen har købt varer uden afgifter
- At Andersen dør 10 år før Bentsen

Er rygere er “billigere i drift” … ?

De regner først forbruget ud: En pakke cigaretter koster 37 kr - uden moms ca. 30 kr. Afgifterne udgør 25 kr pr pakke. De antager, at afgifterne har haft samme værdi i alle årene - 25 kr i 2010-kroner. De antager også, at Andersen bliver med at ryge en pakke om dagen indtil sin død.

Hvor gamle vil de blive? De er begge 50 år nu, født 1. jan 1960. På Statistikbanken, dst.dk ser de, at de i gennemsnit vil dø i 2039 - som 79 årige. Men Andersen dør jo ifølge myndighederne 10 år før Bentsen, så Bentsen må leve længere. De regner ud, at gennemsnittet passer med, at Andersen dør i 2032 og Bentsen i 2042.

Andersen taster ind på lommeregneren: ”Når jeg dør i 2032, har jeg betalt 475.000 kr i tobaksafgifter, mens du ikke har betalt afgift. Det må skrives ned.”

  • Tobaksafgift betalt Andersen: + 475.000 kr
  • Tobaksafgift betalt Bentsen: 0 kr

Pension: ”Så er der pensionsordningen,” siger Andersen. ”Vi har betalt 10% siden vi var 25 år.” De hiver lønsedlerne op - de betaler 2.500 kr om måneden til pension. Vi antager, at 2010-beløbet er det samme i alle årene, og at de begge går på pension som 65 årige.

På borger.dk ser de, at de vil få udbetalt 100.000 årligt fra pensionskassen.

Lommeregneren frem igen: Når de går på pension, vil de begge have indbetalt til pensionskassen i 40 år - ialt 1.2 mill kr. Men Andersen når kun at hæve pension i 7 år før sin død. Altså kun 700.000 kr af de ialt 1.2 mill, han har betalt = Andersen har 500.000 kr i underskud.

Bentsen derimod hæver pension i 17 år - han får altså 1.7 mill i pension af de 1.2 mill, han har betalt = Bentsen har 500.000 kr i overskud.

  • Pension Andersen merbetaling: + 500.000
  • Pension Bentsen merhævning: - 500.000

Folkepension: På borger.dk ser de, at de får 120.000 årligt i folkepension. Men Andersen får kun pension i 7 år. Altså (120.000 x 7) = 840.000 kr.

Bentsen får derimod folkepension i 17 år (120.000 x 17) = 2.04 mill kr. Bentsen koster altså skatteyderne 1.2 mill kr. mere i folkepension end Andersen gør. De regner sammen:

”Du skylder mig en fadøl,” siger Andersen tørt.

”Næ, hov!” siger Bentsen. ”Forebyggelseskommissionen siger jo, at rygere er mere syge end os andre.” Vores to venner vidste godt, at den ene ikke havde været mere syg end den anden - men det kunne der jo være andre rygere, der havde været, bliver de enige om.

”OK,” siger Andersen. ”Hvis det skal regnes med, så må vi også have med, at du skal på plejehjem. Det skal jeg ikke, for jeg dør jo, før jeg bliver så slidt.”

Kun 20% af ældrebefolkningen kommer på plejehjem, men de antager, at Bentsen på grund af alderdomssvækkelse er på plejehjem det sidste år sit liv - hans 82. år. Pris ca. 600.000 kr. Til gengæld antager de, at Bentsen kan klare sig selv uden hjemmehjælp indtil da.

Er statens rapporter
om rygning ensidige?

De går herefter ind på DSI, Institut for Sundhedsvæsen og finder en sundhedspolitisk rapport (3), der har anslået alle udgifter i 2003 for rygere contra ikke-rygere. Her er alle tænkelige mer-udgifter til rygere medtaget: Sygehuse, medicin, førtidspension, sygedage, spildt produktion for arbejdsgiverne osv.

Andersen brokker sig over rapporten, som han mener er ensidig til skade for rygerne. Han har netop læst, at rygere er billigere i sygdomsudgifter end ikke-rygere på grund af rygernes lavere levetid. Vores to venner vælger dog at medtage tallene fra statens rapport alligevel:

Udgifterne i rapporten er for Andersen anslået til 640.000 kr - og for Bentsen til 368.000 kr. De sætter tallene ind og regner sammen:

”Se bare,” siger Andersen. ”En ryger koster kun samfundet 0,5 mill kroner i sit liv - mens en ikke-ryger koster 3,5 mill.”

”Hov-hov,” siger Bentsen. ”Jeg har altså også betalt skat.”

”Jamen, jeg har da betalt ligeså meget skat som du har,” siger Andersen. ”Nej,” siger Bentsen. ”For til sidst er du jo død.”

”OK,” siger Andersen. ”Så medtager vi din skat efter min død.” De regner ud, at Bentsen betaler 630.000 kr i skat i de 10 år, han lever længere end Andersen. Resultatet på servietten for Bentsen bliver herefter et minus på (3.508.000 - 630.000) = Kr 2.878.000.

  • Samlede udgifter for Andersen: Kr. 505.000
  • Samlede udgifter for Bentsen: Kr. 2.878.000

”Nu kan du vist ikke finde på mere,” siger Andersen. ”Forskellen er 2.4 mill. Du skylder mig 1.2 mill, før vi står lige.”

”OK, så.” siger Bentsen, ”Du får din fadøl. Men kun hvis du lover mig at fortsætte med at ryge. Jeg har sgu ikke råd til andet.”

”Det skal jeg nok”, siger Andersen glad, og de får to fadøl. Mens de nyder det kolde øl, siger Bentsen: ”Hvad vil der egentlig ske hvis man fra dag til dag kunne udrydde al rygning?”

”Det er nemt at regne ud”, siger Andersen. ”Vi ved jo, at dine samlede udgifter er 2.4 mill større end mine. Hvis jeg ikke havde røget, havde jeg altså kostet 2.4 mill mere over ca. 40 år.  Det er 60.000 om året. Så vi skal bare gange antallet af rygere med 60.000 kr - så får vi det beløb, der kommer til at mangle i kassen pr år.”

”Jamen, det bliver jo et helt astronomisk tal”, siger Bentsen, ”Der er 1 million rygere i Danmark, så det bliver 1 million gange 60.000 = 60 mia om året.

”Ja,” siger Andersen. ”Det bliver 48 mia i underskud til staten og 12 mia til pensionskassen. Det bliver lige 18.000 kr mere i årlig skat og pensionsbidrag fra alle danskere - 1.500 kr. flere udgifter til os alle hver måned.”

“Gud fader bevares,” siger Bentsen. ”Man må da ikke håbe, at staten får held med at udrydde rygningen med deres kampagner.”

“Nej, for pokker. Det vil sgu være at save den gren over, vi sidder på.”

———————

Længere levetid giver flere udgifter

Konklusion: - Rygere subsidierer samfundets ikke-rygere med store mia beløb. Samtidig holder rygning statens udgifter nede, både pga af tobaksafgiften og rygernes gennemsnitligt kortere levetid i forhold til ikke-rygere. Beregningen hviler på sundhedsmyndighedernes estimat (2) - at rygere gennemsnitligt lever ca. 10 år kortere end ikke-rygere.

Hvis det var muligt med et trylleslag at fjerne al rygning og alle dens effekter fra den ene dag til den anden, ville de danske skatteydere skulle af med 60 mia kroner mere om året i skatter og pensionsbidrag. Dette tal fremkommer ved ovenstående beregning, dens præmis om levetiden og en befolkning med 25% rygere.

Der er imidlertid sandsynlighed for, at beløbet vil blive højere endnu: Mange undersøgelser af rygning, økonomi og sundhedsvæsen (4-14) viser i modsætning til DSI-rapporten (3), at rygere pga kortere levetid også koster mindre i sundhedsvæsenet end ikke-rygere, idet borgernes sundhedsudgifter stiger i takt med deres længere levetid. I modstrid med, hvad de danske myndigheder giver udtryk for.

Ud fra en økonomisk synsvinkel vil det derfor være uheldigt for danskerne, hvis myndighederne får held med at reducere antallet af danske rygere afgørende. Der er risiko for, at succesfulde statskampagner imod rygning vil få samme effekt på statens samlede økonomi, som man får, når man saver i den gren, man selv sidder på.

———————————

Referencer:

1. Sundheds- og Skatteministeriet: Rygning koster 2,8 mio. sygedage årligt, 2010

2. Forebyggelseskommissionen: Fakta ark Tobak, 2009

3. DSI Institut for Sundhedsvæsen: Livstidssundhedsomkostninger for rygere og aldrig-rygere, 2004

4. van Baal, Holland 2008: Despite the higher annual costs of the obese and smoking cohorts, the healthy-living cohort incurs highest lifetime costs, due to its higher life expectancy. The greatest differences in health-care costs are not caused by smoking- and obesity-related diseases, but by the other, unrelated, diseases that occur as life-years are gained.

5. JP: De slanke og sunde er de dyreste, 2008.

6. Risa & Haug, Norge 2003: Ikke-rygere dyrere end rygere, BT 2003

7. DSI, 2003: Overskud på rygere. De dør før pensionen, BT 2003

8. Raynauld & Vidal, Canada 1992: Health costs a year are more than compensated by taxes paid by smokers and reduction in pension benefits which lead to a netflow overall of 4,3 billion in favour of non-smokers.

9. Congress Research Service, USA 1998: Smoking has apparently brought financial gain to both the federal and state governments, especially when tobacco taxes are taken into account. The tobacco settlement will increase the transfer of resources from the smoking to the nonsmoking public.

10. Dwight Lee, USA 1995: The widespread belief that smokers do not pay their own way is the result of repeated assertions lacking in empirical support. There is no evidence that smokers impose costs on others by making more use of medical care than do nonsmokers.

11. Stephen Entin, USA 2002: Smokers cost the government less than the sum they save the government in unclaimed retirement benefits and pay the government in tobacco taxes.

12. Leu & Schaub, Switzerland 1982: The results imply that smoking does not increase medical care expenditure and, therefore, reducing smoking is unlikely to decrease it.

13. Manning, 1989: Although nonsmokers subsidize smokers’ medical care and group life insurance, smokers subsidize nonsmokers’ pensions and nursing home payments. On balance, smokers probably pay their way at the current level of excise taxes on cigarettes.

14. Viscusi, USA 2003: The New Cigarette Paternalism: My estimates of the national costs of smoking indicates a net cost saving of $0,32 pr pack of cigarettes, excluding the role of the excise taxes.

——————————–

Links:

Liste over økonomiske undersøgelser af rygning i samfundet - opdateret 2011

Læs også 180grader: Kan velfærdsstaten overleve uden rygning?

——————————–

Bookmark and Share

Tags: , , , , , , , , , ,

Send artikel Send artikel Print Print

13 kommentarer til Kan velfærdsstaten overleve uden rygning?

Lars
7. april, 2010

Den der glæder jeg mig til at høre ikke-rygers kommentar til. Du må hellere dukke hovedet, Klaus

Anders
12. april, 2010

Udemærkede beregninger, dog lidt ironisk at de beskylder andre beregninger for at være ensidige, når de beregninger i lige så høj grad må siges at være ensidig.

Her er et parfaktorer du ikke har medregnet:
-Rygere har flere sygedage
-Rygere har i højere grad usund aldring, hvilket i forhold til ikke rygere medfører højere udgifter for sundhedsvæsenet.

Ikke at jeg siger at rygere nødvendigvis er dyrere end ikke rygere.. men synes ikke du kan konkludere noget udelukkende på din ovenstående udregning.

KK
12. april, 2010

Hej Anders - tak for comment.
-
Både sygedage og sundhedsudgifter er med i beregningen. De fremgår af den nederste linie for både ryger og ikke-ryger i Tabel 2:
http://dengulenegl.dk/blog/wp-content/uploads/2010/04/beregningb1.jpg
-
Der er ingen tvivl om, at DSI-rapporten (som disse tal kommer fra) er ensidig. Den har kun opgjort prisen på behandling af de sygdomme, som rygerne har flere af end ikke-rygere - ikke omvendt.
-
Men vi har altså taget rapporten for pålydende og har medtaget dens tal “dead face”. Som du kan se er det imidlertid småpenge i det store spil.
-
Har vi ikke forklaret dette tydeligt nok?
Klaus K

[...] Kan velfærdsstaten overleve uden rygning? - Klaus K Blog dengulenegl.dk/blog/?p=2437 – view page – cached 7. april, 2010 | frihed, gæsteskribent, politik, public health, rygning, sundhed, videnskab Tweets about this link Topsy.Data.Twitter.User['klauskblog'] = {”location”:”København”,”photo”:”http://a3.twimg.com/profile_images/508632959/KKkvadratSM_normal.jpg”,”name”:”Klaus K”,”url”:”http://twitter.com/klauskblog”,”nick”:”klauskblog”,”description”:”Klaus K, journalist og musiker i Danser med Drenge. Skriver om frihed og forbud pÃ¥ Klaus K blog”,”influence”:”"}; klauskblog: “Kan velfærdsstaten overleve uden rygning? http://dengulenegl.dk/blog/?p=2437 ” 3 days ago view tweet retweet Filter tweets [...]

howandt
24. april, 2010

Jeg tror at du har fat i noget rigtigt.

Hvis man kikke på alle mulig forskellige undersøgelser der er gjort indenfor rygning og de skadelige virkninger det har haft på vores friheds følelse.
Jeg har røget siden jeg fik en pibe i konfirmationsgave, hvilket jo var normalt dengang. Årene er gået og rygningen har med 100 % gjort mit helbred dårligere, det er der nok ikke noget tvivl om. Jeg besluttede mig for at stoppe og gik til en klinik for et par år hvor jeg fik en behandling på 45 min. hvorefter jeg stoppede.
Jeg blev så vild med behandlingen som hedder Biofeedback, at jeg købte en Biofeedback maskine og startede en rygestop klinik, så jeg synes at stoppe er en rigtig god ting.
Hvor det hele køre lidt at sporet er hvor alle begynder at “jagte” de som ryger, jeg vil tro at man føler sig lidt som kriminel hvis man ryger. Det varer vel ikke længe før det er kriminelt at ryge. Det er jo ikke længe siden at man prøvede at få forbud for at folk røg i deres eget hjem, ja men hold da op, vi er alle voksne og lever i et frit land - jeg mener at folk skal gøre som de vil, nyde livet, ryge hvis det er hvad man ønsker. Jeg synes at de forskellige undersøgelser er kammet lidt over, jeg får en fornemmelse af at alle disse undersøgelser, er helt hen i vejret, jeg venter på de næste sjove ting som forskere i fremtiden kan kaste sig over. De skal jo overleve hvilket jeg i bund og grund tror det hele går ud på….

http://www.ryge-stop.info

eksryger
19. maj, 2010

Hej igen KK. Du fik ret, man kommer tilbage!
.
Om velfærdsstaten kan overleve uden rygning interesserer mig ikke synderligt -men min egen overlevelse interesserer mig ret meget,
Jeg ryger stadig ikke, og kommer heller ikke til det igen - nogensinde. Jeg anser det for at være alt for farligt. Såvidt jeg kan læse mig til så dør hver anden ryger af sin rygning og 25% af alle der dør i DK dør af rygerelateret sygdom! Hertil kommer at rygeres sidste leveår er præget af markant dårligere helbred end ikke-rygeres. Jeg tør sgu ikke KK, jeg er 54 år gammel og der er stadig mange steder jeg har lyst til at opleve inden jeg ikke kan rejse rundt mere. Men alt dette er ikke nyt, det har jeg altsammen skrevet om før.
.
Din sidste kommentar til mig i februar var, at du mente at dette forum er det mest seriøse på markedet. Det er det måske, jeg ved det ikke, men hvad jeg husker er at du aldrig svarede på mine virkeligt vigtige spørgsmål. I mine øjne er det lidt for ministeragtigt - sådan lidt “ingen kommentarer” du ved… Men det er selvfølgeligt dit valg. Men du syns sikkert osse at der var ting jeg ikke svarede godt nok på, du havde i hvert fald lyst til at udstille mig i et lidt latterligt lys, det er din ret, det er dit net-sted. Så du bestemmer selvfølgelig osse hvad du gider svare på.
.
Men KK! Kig på indlægget oven over dette, Og fjern det. Det er ren propaganda og reklame for et kommercielt www-site der tilbyder rygestopkurser. Som man skal købe. Et tilsvarende indlæg og fra samme kilde var fjernet fra “rygestop.dk” i løbet af 24 timer. For husk: alle kommuner i landet tilbyder (stadig?) gratis hjælp til rygestop.
.
Vh., Ole F, Århus

KK
1. juni, 2010

Hej Ole F
.
Fint. Ryger eller ikke-ryger, når bare du er glad. Jeg tror dog ikke du skal stole for meget på de tal du hører fra myndighedernes side. Myndighederne, herunder regeringen, vil (af grunde jeg har lidt svært ved at fange) SÅ gerne have danskere til at holde op med at ryge. De mener måske, de gør nogen en tjeneste - det må være herligt at kunne bilde sig selv det ind.
.
Jeg vil ikke fjerne andres indlæg, med mindre der er direkte ulovlige. Jeg går ind for total ytringsfrihed indenfor lovens grænser. At linke til et betalingssite ligger indenfor ytringsfrihedens græsner, mener jeg.
.
Højt humør Klaus K

ikke-ryger
3. juni, 2010

Hvorfor har du så slettet nogle som ikke gav dig ret ?

De havde ikke nogle af de ting du skriver.

Et indlæg om at jeg kaldte rygerne for narkomaner.
Du skrev at alle rygere kunne stoppe med at ryge.
Jeg skrev så at der så ikke fantes narkomaner eller alkoholikere. Hvor er det indlæg ?

En anden skrev om Dary’s generalforsamling.
Her kunne man læse at de var så heldige at havde 16 medlemmer. Han spurgte så Frank som også var i tråden om hvad han skulle bruge alle de (1600,-) penge til.
Det forsvandt også fra din side.

Referatet fra Dary’s møde forsvandt også fra deres hjemmeside, men det er ikke din skyld :-)

Så endnu engang skriver du en gang bavl

KK
5. juni, 2010

Du vrøvler. Hvorfor skulle jeg slette indlæg, der “ikke gir mig ret”? Jeg synes jo, at anti-rygernes indlæg er den bedste reklame for ryger-sagen … det ved du da. Dine egne indlæg er det bedste bevis på det.
Endvidere: Folk kan selv slette deres indlæg fra vores forum - mon ikke det er det, du misforstår? Der er en hel masse forum indlæg, der blev slettet af brugerne i sidste uge. Det er ikke mig der sletter dem …

ikke-ryger
5. juni, 2010

For det første, så er det sket for længe siden og jeg har også skrevet det før.

For det andet, så var det en samtale mellem dig og mig. Jeg kan huske hvad jeg sletter. Men du har åbenbart slettet så meget at du ikke kan huske det.

Den anden som jeg nævner, var en anden som skrev, ja. Men her er hele indlæget væk. Hvis man ser hvordan Flex har slettet sig selv, så forstår jeg bare ikke hvordan man ikke engang kan se resterne af indlæget. Så det må være slettet af admin = KK.

Anders
16. juni, 2010

Hey Klaus

Undskyld jeg har været lidt sen til at svare igen :)

Fuldstændigt rigtigt det du nævner.

Meen, de 475.000 som Andersen betaler i afgifter, de penge bruger Bentsen jo også i samfundet, hvorved staten tjener moms, andre får indtægt som de igen bruger og der beskattes igen når de bruges osv osv. Så jo ikke ligefrem fordi staten ingen af de penge ser fra Bentsen side, men det er trods alt stadig småpenge i regnestykket.

Anders
17. juni, 2010

Lige endnu en ting :)

I eksemplet går du/i ud fra at de har betalt lige meget skat i løbet af deres liv, de fleste undersøgelser jeg har støt på peger i retning af at der er langt flere rygere med lavindkomst end med højindkomst. Andelen der ryger er således højere hos lavindkomst grupper og lavere hos højindkomst. Ikke vil betyde en kæmpe ændring i regnestykket heller :)

Se fx. http://www.gallup.com/poll/105550/among-americans-smoking-decreases-income-increases.aspx

Synes heller ikke helt argumentationen for plejehjemmet er så velfunderet. Er der noget der peger på at hvorvidt man kommer på plejehjem udelukkende afhænger af alder? Hvis rygere bliver tidligere syge end ikke rygere, er det vel også sandsynligt at de kommer tidligere på plejehjem end ikke-rygere?

Men selvom man tilføjer en større skatte indtægt på Bentsen, trækker plejehjems udgifterne fra og nedjustere de 475.000 som nævnt ovenfor. Selv med disse ting indregnet er ikke-rygere nu stadig markant dyrere.

Carsten_West
17. juni, 2010

Hej Anders

Jeg har hjulpet Klaus K med at lae beregningerne, så jeg forsøger at svare på dine gode pointer:

Ad forbrugseffekten:
Det er fuldstændig rigtigt, at de afgifter Bentsen IKKE betaler bliver anvendt til andet forbrug direkte i den private sektor, med de heraf afledede effekter. Andersens afgifter ryger i Statskassen. Men herfra bliver pengene jo brugt til offentligt forbrug, via lønninger og andet, og kommer så ud som indirekte efterspørgsel i den private sektor, med akkurat de samme afledede effekter. Effekten på BNP er akkurat den samme.

Ad indkomstulighed:
Beregningen er lavet som en “Alt andet lige”-beregning for at isolere lige netop effekten af rygning - og intet andet.
Det er derfor nødvendigt at antage at Andersen og Bentsen tjener lige meget - ellers bliver det fuldstændig uigennemskueligt.
Hvis man indregner at rygere tjener mindre end Bentsen, så bliver rygernes subsidiering af ikke-rygerne lidt mindre i absolutte tal - men til gengæld større i relative tal, dvs. en større procentdel af rygernes indkomst går til subsidiering af ikke-rygerne.

Ad plejehjemsudgifter:
Her har du en pointe, for den post kan vi ikke umiddelbart bevise. Jeg overvejede også om vi skulle tage den ud. Når vi beholdt den, så er det fordi common sense argumentet er stærkt. Langt de fleste beboere på plejehjem er meget gamle og består helt overvejende af personer med demenslignende lidelser eller bevægelsesproblemer med deraf følgende plejebehov - altså typiske alderdomsproblemer. Ifølge Forebyggelseskommissionen er hele pointen jo, at rygerne ikke bliver gamle, og det er det vi har lagt til grund for beregningerne. Så jeg er ret sikker på at plejehjemsudgiften reelt er højere hos ikke-rygerne - hvis altså at levetidsforudsætningerne er rigtige.

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Klaus K
- journalist og sangskriver i
Danser med Drenge

Kommentarer?
Skriv i blog'en eller i FORUM

Følg Klaus K på andre medier:
Facebook

180 grader

Søg

Kategorier

Arkiv

Tidl artikler