Header Top
Header Middle
Header Bottom
Forsiden BLOG Forum Fotos Video Om Den Gule Negl

Myte, at lav dansk levetid skyldes øl & røg

20. februar, 2010 | anti-tobak, debat indlæg, gæsteskribent, politik, public health, rygning, sundhed, videnskab

♦ “Blame the victim” strategi holder ikke: Danskerne er sunde

♦  Er det dårligt sundhedsvæsen, der slår danskerne ihjel?

Fra kronik i Weekendavisen, 19. februar 2010: Overdødelighedens mysterium

Af Henrik Keller, praktiserende læge
Carsten West, økonom
Klaus Kjellerup, researcher

KRITISK ANALYSE:

MYTE: - Det hævdes ofte i medierne, at det er danskernes vilde livsstil, der har sendt Danmarks levetid i bund blandt de øvrige europæiske lande. Påstanden er, at danskernes druk og rygning er skyld i, at vi i gennemsnit lever to-tre år kortere end folk i Frankrig, Sverige og Spanien. ”Blame the victim,” hedder teorien - eller ”det er jeres egen skyld”. Vi er selv ude om det …

I Politiken: Danskerne har rekord i lav levealder udtaler både sundhedsministeren og statens chef-statistiker Knud Juel med den største selvfølgelighed, at det er druk og rygning, der er skyld i den lave levetid i Danmark (78,4 år) i forhold til Sverige (80,9 år).

Det er imidlertid en myte. Danskernes livsstil er ikke specielt vild - og den er ikke årsag til, at vi lever kortere end man gør i andre lande.

Det bliver ellers fremført bastant af både Forebyggelseskommissionen og Statens Institut for Folkesundhed, ledsaget af krav om forbud og restriktioner imod den “vilde livsstil”, da det jo er regeringens mål, at vi skal leve tre år længere. 

De bygger påstanden på en artikel af statens chef-statistiker, Knud Juel fra Institut for Folkesundhed i Ugeskrift for Læger i 2008 [1], om forskellen på dansk og svensk levetid. Her står:

En meget stor del af den lave middellevetid i forhold til Sverige kan henføres til en høj dødelighed relateret til forbruget af tobak og alkohol. Det forekommer ikke realistisk at reducere denne forskel … uden en reduktion i tobaks- og alkoholforbruget.

Men passer det egentlig? Figur 1a:

Figur 1a: Levetid: CIA world factbook 2009 [2] - Tobaksforbrug: WHO 2005 [3].
(store bobler = stort forbrug). For større billede, klik her

Som det fremgår er der ingen synlig sammenhæng mellem tobaksforbrug og gennemsnitlig levetid. Danskernes forbrug ligger pænt under gennemsnittet - men selv om Sverige og Norge rigtigt nok har et lavere forbrug pr indbygger og samtidig længere levetid - så har både Grækenland, Spanien, Østrig, Japan, Frankrig, Israel, Holland og Belgien højere tobaksforbrug end danskerne - og i disse lande lever man længere, end vi gør i Danmark.

I enkelte store rygerlande som Frankrig & Japan lever de endda meget længere - også længere end Sverige og Norge.

Hvis højt tobaksforbrug betød kort levetid, ville de store bobler ligge nederst i billedet. Med enkelte undtagelser (Sverige, Norge og Ungarn) ser det faktisk ud til at være omvendt: At højt tobaksforbrug giver lang levetid.

Men hvad så med alkoholforbrug og levetid? Figur 1b:

Figur 1b: Levetid: CIA world factbook 2009 [2] -  Alkoholforbrug: OECD 2005 [4].
(store bobler = stort forbrug). For større billede klik her

Alkoholforbruget i Danmark ligger i modsætning til tobaksforbruget over gennemsnittet, men igen er det svært at se en klar sammenhæng med levetiden.

Sverige og Norge har (igen) lavt alkohol forbrug pr. indbygger og lang levetid i forhold til Danmark, men både Frankrig og Luxemborg har markant højere alkoholforbrug og også længere levetid end Danmark. Frankrig har det højeste alkoholforbrug i Europa og samtidig den længste levetid. Og tilmed ryger franskmændene mere end danskerne (figur 1a).

Danskerne har ca. samme alkoholforbug, som man har i Østrig, Belgien og Spanien, der alle har længere levetid end Danmark. Og det endda selv om der i disse tre lande ryges markant mere end her i landet (figur 1a). De drikker lige så meget som danskerne, men de ryger meget mere - og de lever længere.

Med andre ord: Intet tyder på, at en ”reduktion i danskernes forbrug af tobak og alkohol” vil føre til længere dansk levetid, som Knud Juel og andre Public health forebyggere hævder. Faktisk er der flere grunde til at hævde det modsatte.

Danmark er sakket bagud
i levetid siden 1970

Men det er rigtigt, at vores levetid er sakket bagud i forhold til andre lande siden 70-erne. Forventet levetid 2009 i Frankrig (81 år), Sverige (80,9 år), Spanien (80,1 år) er nu højere end i Danmark, som er i bunden i Europa sammen med Irland og Portugal med en forventet levetid på 78,4 år. Danmark lå i OECD-toppen indtil 1970, hvor den danske udvikling gik i stå, mens andre lande fortsatte den stigende trend efter krigen. [5] Hvad er så grunden til det?

Druk & rygning, hævder forebyggerne. I Knud Juel’s artikel fra Ugeskriftet vises overdødeligheden i Danmark i forhold til Sverige i årene 1997-2001. Den ser trist ud. Figur 2:

Figur 2: fra Knud Juel, Institut for Folkesundhed:
Middellevetid og dødelighed i Danmark, UfL 170/33, 2008

Ud fra disse søjler argumenterer Juel, at næsten hele den danske overdødelighed må skyldes danskernes druk og rygning. Men bemærk tallene under “relativ overdødelighed” for de forskellige aldergrupper. Det er meget svært at tro på, at druk og rygning skulle kunne forklare den danske overdødelighed på ca. 33% i de to lave aldersgrupper fra 0 til 34 år. Det erkender forfatteren også delvis i artiklen, idet han skriver: ”Det antages, at der ikke forekommer rygerelaterede dødsfald før alderen 35 år …”

Lad os se nærmere på Juel’s risikotal uden søjlerne i grafikken:

Tabel: tal fra Knud Juel: Middellevetid og dødelighed i Danmark, UfL 170/33, 2008

Den svenske dødsrisiko er 1.0 - så tallene viser stor dansk overdødelighed hele vejen fra fødslen til 85-års alderen. Men selv hvis noget af overdødeligheden skulle skyldes forskelle i dansk og svensk livsstil - hvorfor er der så ca. 33% overdødelighed i de to yngste aldersgrupper? Knud Juel berører ikke dette spørgsmål i sin artikel.

Overdødelighed blandt 0-34 årige skyldes nemlig ikke livsstil. Hverken cigaretter, whiskey, øl, trafikdødsfald, ulykker eller selvmord kan forklare de 33%. Der er ganske vist flere trafikdødsfald i Danmark, men til gengæld flere selvmord i Sverige. Og selv om vi både ryger og drikker mere end svenskerne, så sker livsstilsdødsfald tidligst i ældre aldersgrupper.

Den store, gennemgående karakter af den danske overdødelighed er derfor et mysterium. Med mindre man vender kikkerten og spørger, om det skulle være det danske sundhedsvæsen, der giver patienterne højere dødsrisiko. Er det behandlingskvaliteten i det danske sundhedsvæsen, der generelt medfører flere dødsfald end i Sverige?

Så giver tallene mening. Og så kan de også forklare, hvorfor den danske levetid er lav: Hvis det er sundhedsvæsenet, der er ”skurken”, sker overdødsfaldene i alle aldre, og gennemsnittet trækkes langt ned, når dødsfald sker blandt de yngre. Hvis årsagen derimod var livsstil, ville overdødeligheden findes i høje aldersgrupper og dermed ikke påvirke gennemsnittet.

Danskerne det mindst syge
folk i Europa - men er vores
sundhedsvæsen en dræber?

Kritik af kvaliteten i dansk sundhedsvæsen kan underbygges mange steder fra: I Dansk Selskab for Patientsikkerhed, vurderer læge Beth Lilja, at der hvert år sker mindst 5.000 helt unødvendige dødsfald blandt danske patienter på grund af fejlbehandlinger i sundhedsvæsenet.

Medierne har i løbet af de sidste 25 år bragt mange samstemmende enkelthistorier om dårlig dansk behandlingskvalitet i forhold til udlandet  - først og fremmest fra mange danske kræftpatienter. Senest har direktør Jan Cortzen beskrevet, at Sveriges sundhedsvæsen er klasser over det danske, om sin kræftbehandling i Sverige.

Andre enkelthistorier findes i Berlingskes serie ”I Lægens hænder” fra 2009. Her fortaltes om flere tragiske dødsfald blandt børn og unge efter mødet med sundhedsvæsenet,  fx. historien om 1-årige Christian, der døde, fordi behandlerne ikke tog notits af forældrenes udsagn om, at drengen havde slugt et minibatteri. Forældrene oplevede, at lægerne var mere optagede af at ”belære dem” om deres livsstil.

Sjovt nok har en stor EU-undersøgelse [6], offentliggjort i The Lancet i 2008 konkluderet, at danskerne er det folk, der har suverænt flest raske leveår i Europa. En 50-årig dansker kan gennemsnitligt se frem til 24 raske leveår, inden sygdom indtræffer, mens det europæiske gennemsnit for 50-årige kun er 18 år. Dette tyder heller ikke på en specielt “vild” dansk livsstil.

Når man sammenholder Lancet-tallene med vores bundplacering på levetids-hitlisten, får man tværtimod indtryk af, at danskerne har særdeles gode liv og en meget sund livsstil - men når vi først bliver syge og møder behandlingsvæsenet, så klarer vi os dårligere og dør tidligere end andre europæere.

Danmark nr. 1 i Europa
hvis vi blev
behandlet i Sverige?

Alt tyder med andre ord på, at dansk behandlingskvalitet er lavere end svensk, så vi foretog en simpel beregning af risikotallene og de konkrete danske dødstal i perioden 1997-2001 for at måle antallet af ”utidige” dødsfald.

Beregningen viser, at danskerne i 1997-2001 oplevede hele 10.961 utidige dødsfald pr. år i forhold til svenskerne. Men hvis man indregner, at behandlingen i Danmark er 33% dårligere, vil vi imidlertid kunne undgå 14.584 utidige dødsfald, hvis alle danskere blev behandlet i Sverige. Med andre ord: Forskellen mellem dansk og svensk levetid ville udlignes helt og mere til, og Danmark ville blive topscorer på levetids-hilisten.

——————————————————

- Beregning i nyt vindue

———————————————–

Vores antagelse kan naturligvis være for vidtstrakt. Der kan være andre medvirkende årsager til den lave levetid end dårlig behandling. Men den lave danske levetid må skyldes noget universelt, som også rammer folk i alderen 0 til ca. 40 år, hvor man ikke dør af livsstilssygdomme.

Livsstil kan derimod ikke være årsagen. Højt tobaks- og alkoholforbug pr indbygger giver ikke lav middellevetid i andre lande, som det fremgår af Figur 1a og 1b. Der findes heller ingen evidens for, at danskernes livsstil skulle have ændret sig i forhold til andre europæeres livsstil siden 1970.

Myten må derfor afmonteres. Den lave danske levetid skyldes ikke ”vild” livsstil. Der er derimod stærke tegn på, at den skyldes lav behandlingskvalitet. Så måske skulle alle aktører og beslutningstagere i sundhedsvæsenet dæmpe deres store interesse for at forebygge den danske livsstil - og i stedet bruge energien på at forbedre behandlingen.

Det ville uden tvivl redde mange danske liv.

——————————

Referencer:

1. Knud Juel, Statens Institut for Folkesundhed: Middellevetid og dødelighed i Danmark
sammenlignet med i Sverige
. Ugeskrift for Læger, 170/33, 2008

2. Central Intelligence Agency: World Factbook 2009

3. Nationmaster, WHO recent figures: Cigarette consumption by country

4. Nationmaster, OECD recent figures: Alcohol consumption by country

5. Statens Institut for Folkesundhed: Dødeligheden i Danmark gennem 100 år, 2004

6. Jagger, Gillies et al: Inequalities in healthy life years in the 25 countries of the EU, The Lancet, 2008

——————————

Artiklen er fra kronik i Weekendavisen, 19. feb. 2010: Overdødelighedens mysterium

Svar fra Knud Juel, Institut for Folkesundhed, 26. feb. 2010: Uvidenhedens mysterium

Svar fra West & Kjellerup, Weekendavisen 5. marts 2010: Enøjet

——————————

To alternative bud på sundhedsvæsenet som årsag til Danmarks lave levetid:

Djøf’erne ødelægger sundhedsvæsenet, kronik Politiken, Niels Høiby, 27. feb. 2010

Stort er ikke godt, debatindlæg Weekendavisen, Lars Bitsch-Larsen, 6. aug. 2010

——————————-

Bookmark and Share

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , ,

Send artikel Send artikel Print Print

1 kommentar til Myte, at lav dansk levetid skyldes øl & røg

[...] faldt over en interessant blog, Den gule Negl, hvor Klaus Kjellerup m.fl.

Skriv en kommentar

Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Klaus K
- journalist og sangskriver i
Danser med Drenge

Kommentarer?
Skriv i blog'en eller i FORUM

Følg Klaus K på andre medier:
Facebook

180 grader

Søg

Kategorier

Arkiv

Tidl artikler