Header Top
Header Middle
Header Bottom
Forsiden BLOG Forum Fotos Video Om Den Gule Negl

rygning

Fire eu-lande liberaliserer rygelovene

14. september, 2009 | frihed, passiv rygning, politik, rygeforbud, rygning

Er forbuds-trenden ved at vende i Europa?

Fire EU-lande har liberaliseret deres rygelove i 2009

Trend vending: Fire europæiske lande har liberaliseret deres rygelove i 2009

- Er forbuds-trenden ved at vende? Det ser sådan ud. Flere europæiske lande er ved at liberalisere deres rygelove med det argument, at totalforbud imod røg på serveringssteder ødelægger økonomien i serveringsbrancherne - ligesom vi har set det i Danmark.

Fire europæiske lande har liberaliseret rygelove i 2009. Det drejer sig om Tjekkiet, Kroatien, Liechtenstein og den tyske delstat Bayern, som alle har slækket på deres rygelove i serveringsbranchen.

Dette kommer ikke bag på bestyrelsen i DARY, Danmarks Rygerforening: ”Vi ved, at total-rygeforbud ikke kan holde på sigt - og vi tror også, at politikerne ved det,” siger foreningens formand, Frank Pedersen.

”De fire rygelovs-liberaliseringer er et tegn på, at de pågældende lande ikke vurderer faren ved passiv rygning så alvorligt, som vi gør her i Danmark - mere realistisk efter vores opfattelse,” siger Frank Pedersen.  Læs videre …

Bookmark and Share

1 kommentar

Tags: , , , , , ,

Titanic synker … men her lugter skønt!

31. august, 2009 | anti-tobak, debat indlæg, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab

Rygeloven: Har vi glemt betydningen af ordet ”Gæstfrihed”?

Debat indlæg i JP 31. aug 2009 - JP web version med kommentarer - fra JP trykt avis

Af Klaus Kjellerup

- Danskerne har ”omfavnet” rygeloven, skrev JP glad på 2-års dagen for rygeforbudet. Artiklen henviser til myndighedernes spørgeundersøgelse, hvori halvdelen af ikke-rygerne angiver, at de har indført rygeforbud i deres hjem siden rygeloven.

Men det er ikke nogen glad nyhed - det er en foruroligende nyhed. Den er et tegn på stigende intolerance - et tegn på, at rygerne bliver mobbet ud af samfundet af det politisk korrekte, røgfrie flertal.

Nej - danskerne har ikke ”omfavnet” rygeloven. Men mange ikke-rygere har omfavnet den. Halvdelen af ikke-rygerne har grebet chancen for at smide rygerne ud. Rygeforbudet har pludselig gjort det vigtigere at have et røgfrit hjem end at have rygende venner og familiemedlemmer. Gæstfriheden gælder ikke længere rygerne. Har danskerne glemt betydningen af ordet gæst-frihed? Er reglerne blevet vigtigere end venskaberne? Er forbudet blevet vigtigere end festen?

Rygerne har nu været jagtet i to år og har oplevet massive rettighedstab, som mange folk ikke kan forestille sig. Fra aug 2007 blev det helt uinteressant rygere at benytte mange af indendørs glæderne i samfundet: Restauranter, cafeer, diskoteker, cafeterier, bingo & bowlingbaner, spillesteder & spillehaller - undrer det nogen, at disse steder oplever økonomisk nedtur? Endvidere al transport: Tog, færger, fly, lufthavne - rygerne er nu jaget ind i deres egne biler. Undrer det nogen, at vi har oplevet flere trafikdødsfald?

Mange folk tror, vi har rygeforbud, fordi passiv rygning har vist sig farligt. Men sådan er det ikke - rækkefølgen er omvendt: Midt i 70-erne besluttede den gryende ”public health” sektor sig for rygeforbud - et smart politisk middel for at ”hjælpe” rygerne til rygestop. Først bagefter fabrikeredes ”værktøjet” til at opnå forbudet: Tobaksrøg skulle være farligt - for ikke-rygerne! En række løse spørgeundersøgelser blandt ikke-rygere blev finansieret af ”public health” og medicinalbranchen. De fleste viste imidlertid nul risiko. Læs videre …

Bookmark and Share

21 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , ,

Surprise: Rygeforbud giver flere rygere

5. januar, 2009 | anti-tobak, manipulation, politik, rygeforbud, rygning, sundhed

[fra 180grader.dk]

Antallet af rygere i DK er steget efter rygeloven - trods Sundhedsstyrelsens tricks for at skjule det …

”Færre rygere end nogensinde før,” jublede samtlige medier i kor 30. dec, efter at Sundhedsstyrelsen sendte 2008-tallene fra den årlige danske ryge-undersøgelse ud til de tyndt befolkede nyhedsredaktioner mellem jul og nytår. Undersøgelsen gav ingen anledning til research på redaktionerne - stort set samtlige medier skrev blot styrelsens fortolkning af tallene af.

Og styrelsens fortolkning var forudsigelig: Rygeforbudet virker. Alt er skønt - ifølge sundhedsstyrelsen. “Flere skodder smøgerne”, skrev Berlingske. ”Rygning rammer historisk lavpunkt” skrev Politiken. Og så er alle jo glade, ikke? Den røgfrie fest kan fortsætte …

Jeg hader ellers at være show-stopper - især ved sådan en glad fest, men altså: Det er desværre forkert. Der er nemlig flere rygere i Danmark idag end før rygeforbudet i 2007. Tallene taler deres eget tydelige sprog: Efter 35 års næsten stabilt fald i antallet af rygere, er tallene krøbet op siden rygeforbudet: Der var 27,7% rygere i DK i 2006 - 27,9% i 2007 - og 28% i 2008. Læs videre …

Bookmark and Share

13 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , ,

Årets julegave: Et spark bagi

24. december, 2008 | anti-tobak, frihed, passiv rygning, politik, rygeforbud, rygning

Københavns Lufthavn indfører totalt rygeforbud fra nytår

Københavns Lufthavn smider rygerne ud: Et moralsk korstog - uden moral

Julen er hjerternes tid. Ved jul er det tid til at give. I julen lægger vi for en kort stund alle hverdagens stridigheder og konflikter af vejen og prøver at være gode - og ikke mindst: Vi prøver at være gode ved dem, der måske har det lidt værre end os selv.

OBS - rettelse: Sådan var det tidligere. Men de dage ser desværre ud til at være forbi i vores nye forbuds-samfund. Vi lever nu i en tid med nul-tolerance, og det gælder også ved juletid. Fat det nu: Julens budskaber om glæde, om at være god, og om at udvise tolerance overfor andre mennesker er stærkt på retur.

Vi har igennem 1000 år levet med bibelens lignelse om den barmhjertige samaritaner, som hjalp en stakkels fremmed, der havde været udsat for røverisk overfald og var blevet slået halvt fordærvet. Samaritaneren har været en stor helt igennem vores 1000 år med kristendommen. En inspirerende rollemodel, som vi alle har kunnet lære af.

Men de dage er ovre. I forbuds-samfundet er man en god rollemodel, hvis man træder lidt hårdere på dem, der i forvejen ligger ned - fx. underklassen, der rammes af forbudene. I forbuds-samfundet er man ”god”, hvis man tværer de nederste lidt mere ud, og bagefter praler overfor omverdenen med sine gode hensigter og sin offervilje overfor ”tendensen” - den såkaldte tidsånd - dvs. den kendsgerning, at alle andre også tværer de nederste ud. Så kan alle de ”rigtige” tage hinanden i hænderne og bekræfte hinanden i, hvor ”gode” de er, mens de marcherer frem imod ”en bedre verden” uden de nederste - den “væmmelige underklasse”.  Læs videre …

Bookmark and Share

17 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , ,

Sundheds chock: Rygeforbud koster liv

8. december, 2008 | anti-tobak, passiv rygning, politik, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab

Hjerteanfald stiger uventet markant efter to års rygeforbud i Skotland

De første negative konsekvenser af Skotlands rygeforbud i 2006 viser sig nu i de skotske hospitals-statistikker: Antallet af akutte hospitals indlæggelser efter hjerteanfald i befolkningen er steget markant med 8% efter kun to år med et strengt håndhævet indendørs rygeforbud i Skotland.

Dette sker efter mere end 25 års konstante år-efter-år fald i antallet af hjertetilfælde - ikke bare i Skotland, men i hele den vestlige verden, også i DK. Hjertetilfælde er simpelthen en sygdom på vej ned i vores tid - og det er jo dejligt. Det vil sige … det var dejligt. Den udvikling er nemlig stoppet brat i Skotland i år 2 efter det strenge skotske totalforbud, som blev indført i april 2006.

Overraskende? Rygeforbud giver flere hjerteanfald … hvordan det? vil nogen spørge. Kig engang på grafen fra den skotske sundhedsstyrelse herunder - som man kan se, er antallet af skotske indlæggelser med ”Acute Coronary Syndrome” - akut hjertetilfælde - faldet hvert år siden 1998. Skotterne offentliggør desværre ikke grafen tilbage fra 80-erne, som viser et endnu mere langstrakt fald. Et fald, som er fortsat år efter år - lige indtil indførslen af det skotske rygeforbud:

Hvad kan det skyldes? Tilfældigheder? Tja - måske går rygerne ikke længere ud i den røgfrie verden, men bliver hjemme og pulser lidt kraftigere på cigaretterne? Og måske bliver de syge af det? Måske.  Læs videre …

Bookmark and Share

17 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , ,

Larsen og lasterne …

13. november, 2008 | debat indlæg, frihed, gæsteskribent, rygeforbud, rygning

Af Jacob Ludvigsen - journalist & forfatter. Stifter af fristaden Christiania - indlæg fra bryggeriernes blad: “Brygget Her”, sep 2008:

Nationalskjalden Kim Larsen tog skraldet og stod frem som talsmand for den folkelige modstand over især rygelovene og irritationen over de formaningseksperter, der hærger medierne. Larsen havde tilladt sig den frihed at henvise til, at kampen mod rygerne for alvor tog form i Tyskland i årene 1933-45.

Sammenligningen frydede og forargede, rent historisk er der belæg for påstanden. Ved at vove pelsen har Kim Larsen givet mæle til en talstærk minoritet, som i årevis har følt sig mobbet af de bedrevidende.

- Vi snupper lige en Kim Larsen, lyder det nye udtryk i dansk rygersprog, når en Princerytter tager initiativ til at gå udenfor og gerne vil have et par stykker med, så de kan få en smøg og en sludder. Mange af disse pauser holdes på åben gade, skønt der er risiko for, at en hel børnehave trækkes forbi; børnenes sind og krop kan tage skade af synet og de giftige luftarter. Tendensen er tydelig ved enhver fest, og så kan de dydsirede sidde tilbage og skumme af forargelse over nikotindyrkelsen. Læs videre …

Bookmark and Share

1 kommentar

Tags: , , , , , ,

Midt i en forbudstid

10. oktober, 2008 | anti-tobak, debat indlæg, frihed, politik, rygeforbud, rygning, sundhed

♦ Hetz & forbud fører til dårligt humør og dårlig økonomi

Af Klaus Kjellerup

Fra 180grader.dk: Midt i en forbudstid - 7. september 2008

- DEBAT INDLÆG:

Vores forbudsglade sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har netop været i Australien på skatteydernes regning, og har dér talt med sundheds-bureaukraterne i den australske delstat New South Wales. Der var ét spørgsmål på agendaen: Hvordan skal han få skræmt tobaksrygerne i Danmark til at holde op med at ryge?

Det begejstrede sundhedsministeren at høre, hvor hårdt man går til værks i krigen mod rygerne i Australien: Totalt rygeforbud, naturligvis - og daglige hardcore TV-reklamer fra hospitalsoperationer og amputationer - med skræmmebilleder der viser den uundgåelige skæbne, som rygerne kommer til at lide, ifølge sundhedsbureaukraterne.

Glad vender ministeren tilbage, og fortæller sine tobaksforskrækkede venner i Kræftens Bekæmpelse & medierne, at det skal vi også have her i DK:

“De er meget, meget mere direkte i deres reklameslogans, og så har de en ambition om, at man hvert år skal reducere antallet af rygere med en procent. Hvis man gør det et antal år, så kommer man altså ned på nogle meget lave andele af rygere,” sagde sundhedsminister Jacob Axel Nielsen.

Dette kunne muligvis være rigtigt, hvis menneskets udvikling foregik i en lige linie, som ministeren lader til at tro. Men sådan er det jo ikke - menneskets udvikling foregår i bølger, ligesom aktiekurserne. Dette overrasker muligvis ministeren, og det er måske derfor han ikke afslører sin viden om, at antallet af rygere pludselig er steget i New South Wales.

Dette er sket præcis i år 1 efter delstatens optrapning af krigen imod rygerne - med totale forbud og skræmme kampagner. Efter mange års nedgang i antallet af rygere år efter år, markerer delstatens nye initiativer et knæk i kurven - opad - stik imod forbudspolitikernes hensigt.   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

Tvang og forbud imod rygning virker modsat

10. oktober, 2008 | debat indlæg, frihed, rygeforbud, rygning, sundhed

Af Klaus Kjellerup - [debat indlæg Berlingske Tidende, 15. aug. 2008]

Berlingske har i sommeren kørt flere kampagner imod landets 1,3 mill rygere, som ellers har været rigeligt i skudlinien det seneste år, efter at regeringen indførte det amerikansk inspirerede rygeforbud i offentligt rum.

Rygerne er blevet jaget vildt i medierne. Selv samfundets mest forhærdede forbrydere har flere rettigheder end rygerne idag. Der spares ikke på propagandaen for at presse rygerne til at holde op. Nye overdrevne tal om rygnings farlighed dynges på bordet næsten hver dag af en række aggressive pressionsgrupper i det offentlige sundhedssystem, som forfølger deres hellige mål: Det røgfri paradis.

Rygerne lever kortere tid - og rygerne lever dårligere liv, hævder sundheds korstoget. I deres iver efter at nå det hellige mål glemmer de, at rygerne ryger, fordi de godt kan lide at ryge. De mener simpelthen, at deres liv bliver bedre af at suge lidt røg fra bladene af en plante rullet ind i papir ned i lungerne. En plante sat af Gud her på jorden. Et naturprodukt. Skal staten bestemme, at en trediedel af befolkningen ikke må udføre en privat, lovlig aktivitet, som de selv mener gør deres liv bedre?

Øget indsats imod rygning kan mindske ulighed, hedder det i avisen 7. aug. De såkaldte «forskere» fra Statens Institut for Folkesundhed mener i fuldt alvor, at hvis bare staten vil tvinge borgerne på Lolland til at holde op med at ryge, så ville de leve lige så længe som dem i Nordsjælland, nemlig 2 år længere.

Det er en syg tankegang, der ligger bag denne «sociale ingeniørkunst». Sidst det blev forsøgt var i Tyskland i 30-erne, hvor man havde omfattende sundhedsprogrammer - og et rygeforbud i offentligt rum, som ligner vores idag.

Endnu tidligere havde man alkoholforbud i USA. Også dengang var det hellige pressionsgrupper, der ville hjælpe de fattige af med alkoholens svøbe. Forbudet fik frygtelige konsekvenser, både for økonomien og for de fattige man ønskede at hjælpe. Det førte samtidig til skabelsen af mafiaen og en følgende kæmpe stigning i kriminaliteten. Først da forbudet blev hævet i starten af 1934, startede væksten i USA igen.

Befolkningens levealder stiger, når væksten stiger, og borgerne er glade. Men mennesker bliver ikke glade af tvang og forbud. Mennesker bliver glade, når der er mening med deres liv, og de kan gøre, hvad de vil.

Nye tal fra Irland viser, hvordan sådanne forbud virker - de virker nemlig modsat hensigten: Antallet af rygere er pr. 2007 steget med 8%, siden rygeforbudet blev indført i Irland 2004. Efter 25 års fald i antallet af rygere i Irland, har rygeforbudet markeret et knæk i kurven – den forkerte vej. Det bliver spændende at se om det samme vil ske i DK.

———————————–

Bookmark and Share

1 kommentar

Tags: , , , , , ,

Klaus K
- journalist og sangskriver i
Danser med Drenge

Kommentarer?
Skriv i blog'en eller i FORUM

Følg Klaus K på andre medier:
Facebook

180 grader

Søg

Arkiv

Tidl artikler