Header Top
Header Middle
Header Bottom
Forsiden BLOG Forum Fotos Video Om Den Gule Negl

Hvor gør pengene gør bedst nytte … ?

2. september, 2011 | debat indlæg, gæsteskribent, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed

Ved at forlænge de gamles liv tre år ?

Eller ved skoler og uddannelser til de unge ?

- GÆSTESKRIBENT

Af Karen West, jordemoder - debatindlæg Berlingske og Facebook, 2. sep 2011:

Som vi alle forventede, er det økonomien, der er dette valgs tema. Riget fattes penge, mange penge, og nogen skal det desværre gå ud over. Andet er illusorisk og kun et tegn på, at man ikke har fattet, hvor alvorligt truet vores velfærd er blevet.

Partierne er rimelig enige om, både til højre og venstre for midten, at øget sundhed vil kunne nedbringe de enorme sundhedsudgifter. Som sædvanlig er man skråsikker på, at et forbud mod tobaksrygning, helt eller delvist, vil kunne hjælpe lidt på økonomien.

Ingen overvejer hvad det egentlig vil koste, når nu ingen må ryge mere, at ikke-rygere åbenbart lever 10 år længere. Forebyggelseskommissionen punker politikerne til at indføre forbud, der skal forlænge livet med 3 leveår. Nogle har faktisk regnet lidt på de tal (1):

Forestillede man sig, at der ingen rygere var overhovedet, så ville disse formastelige rygere have levet og leve 10 år længere. Når man så regner ud, hvad det koster i mistede afgifter, ekstra pension og plejehjem etc. etc, og samtidig fratrækker udgifter i forbindelse med de påståede rygersygdomme og sygefravær, så giver det en netto merudgift på 60 milliarder.  Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , ,

Public health: Når sundhed tryner sandhed

29. juni, 2011 | passiv rygning, politik, public health, sundhed, videnskab

♦ Svindelsag tvinger regeringsrådgiver Bente Klarlund ud af fond

♦ Mange anklager imod DK’s højst ansete sundhedsekspert

180grader.dk: Klarlund & public health kliken: Når sundheden tryner sandheden

- PENKOWA-SAGEN BREDER SIG:

Danmarks højst ansete sundheds- og motionsforsker, professor Bente Klarlund Pedersen er blevet tvunget til at trække sig fra flere videnskabelige tillidsposter, mens hendes forskning med hjerneforskeren Milena Penkowa er under anklage for videnskabeligt fup.

Senest har hun fået orlov fra sin plads i Novo Nordisk Fonden. På fondens hjemmeside fremgår: “Det er aftalt på professor, overlæge, dr.med. Bente Klarlund Pedersens eget initiativ, at hun holder en pause i arbejdet i Novo Nordisk Fondens læge- og naturvidenskabelige komité, indtil hendes sager er færdigbehandlet.”

For et par måneder siden blev Bente Klarlund fyret som redaktør og medlem af rådgivnings panelet for de to medicinske tidsskrifter “Journal of Physiology” og “Experimental Physiology”. Dette skete efter en klage fra den engelske professor Jamie Timmons, som også har anmeldt Klarlund til Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) for svindel og afskrift i sin forskning.  Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Er rygeforbud skyld i trætte piloter?

1. maj, 2011 | debat indlæg, gæsteskribent, politik, rygeforbud, rygning, videnskab

♦ Rygere kan arbejde koncentreret i flere timer end ikke-rygere

♦ Læger advarede mod rygeforbud i cockpittet allerede i 1976

Se også: JP web version og 180grader: Er rygeforbud skyld i flere trætte piloter?

- Af Niels Ipsen, miljøbiolog & Klaus Kjellerup, researcher

DEBATINDLÆG:                                                                    - NB: English version

- Trætte piloter i passagerfly falder ofte i søvn i cockpittet med risiko for flykatastrofer, skrev Ritzau 16/4.

Trafikstyrelsen har registreret en firedobling i antal indberettede pilotfejl pga. træthed. I 2008 var der otte danske fejlhændelser mod kun to for 10 år siden. I år er antallet allerede oppe på fire.

Nye EU-arbejdstidsregler, som tvinger piloterne til 60 ugentlige flyvetimer, angives som årsagen. Der kan imidlertid også være andre årsager:

Rygeloven, der siden 2007 har forbudt rygende piloter at ryge under flyvning, har en uheldig sideeffekt: Den nedsætter ryger-pilotens koncentration og udholdenhed markant - med risiko for fatale fejl.  Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , ,

Forskere er sikre: Tobak øger arbejdsevnen

25. februar, 2011 | anti-tobak, gæsteskribent, public health, rygning, videnskab, økonomi

Nikotin forbedrer hjernens ydelse markant

♦ Er rygningen bedre end sit rygte?

♦ Professor: Det er på tide, at tobakkens positive sider udnyttes

180grader.dk: Rygning øger hjernens arbejdsevne markant, siger forskere

- Af Niels Ipsen, miljøbiolog & Klaus Kjellerup, researcher

NY ANALYSE: 40 ÅRS NIKOTIN-FORSKNING                              -  NB: English version

Albert Einstein, 1879 - 1955

- Ifølge sundhedsfolket er der ingen fordele ved tobak: ”Et skadeligt og unødvendigt produkt,” mener man fx i World Health Organisation (WHO), som har lobbyet de nationale regeringer til at bekæmpe tobakken siden 1975. (1)

I anti-rygelobbyen i Danmark ønsker de totalforbud imod tobak: “Vi kan ikke se, hvad tobakken bidrager med,” siger Kræftens Bekæmpelse. “Et røgfrit samfund burde ikke være en urimelig politisk målsætning,” siger man i sundhedsstyrelsen. (2)

Myndigheder verden over har siden 1960′erne fokuseret ensidigt på sundhedsfaren ved tobakken, og har derved givet den et negativt image. De mange anti-ryge kampagner har fået verden til at glemme, at tobakken også har positive sider.

Men som bekendt har en sag altid mindst to sider, og nu dukker de positive effekter ved tobakken op til overfladen i den videnskabelige litteratur:

Efter 40 års forskning i nikotinens virkninger har nikotin-forskerne nu et sikkert videnskabeligt bevis på, at rygning og nikotin har en markant, positiv effekt på den menneskelige hjernes arbejdspræstationer.

Hjernen arbejder bedre, når den får nikotin - som en optimeret computer. Nikotin er et “arbejds-drug”, som gør brugeren bedre til at fokusere og tænke hurtigere. Hjernen bliver også mere udholdende, især ved rygning: Nikotinforsøg viser entydigt, at rygere i langstrakte arbejdssituationer er i stand til at holde hjernen klar i mange timer efter, at ikke-rygeren mister koncentrationen.

Det virker som et paradoks i betragtning af de rygeforbud, der er indført på arbejdspladser i mange lande - men det er ikke desto mindre et fast billede, der tegner sig i hundredevis af videnskabelige forsøg med rygning og nikotin. Det forekommer usandsynligt, at virksomheder skulle kunne stoppe rygning på arbejdspladser med mange rygere uden at opleve en nedgang i arbejdsproduktiviteten.

Generelt får nikotin hjernen til at arbejde 10-30 % mere effektivt på en række områder. Det gælder især ved rygning - men også ved brug røgfri nikotin. Men samtidig: Når rygere og nikotinbrugere er afholdende, dvs. når de ikke får nikotin, så oplever de en måske lige så stor effekt-nedgang. Dette kaldes “the withdrawal effect” - “abstinensen” - nikotintrangen, som er kendt især af rygere.

Derfor virker forskellen på rygning og ryge-afholdenhed meget markant for en ryger - en forskel på måske helt op til 50%. Og dette besvarer ifølge forskerne spørgsmålet: Hvorfor ryger folk? Svaret er enkelt: Fordi rygning booster hjernens ydelse.    Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Livsstil får skylden for kræft fra industrien

31. januar, 2011 | censur, korruption, politik, public health, rygning, sundhed, videnskab

Læge angriber Lægeforening og Kræftens Bekæmpelse:

♦ “Man bilder danskerne ind, at kræft er deres egen skyld … ”

180grader.dk: Læge: Myndighederne lyver - Kræft skyldes ikke livsstil, men forurening

[ Update, 5. nov. 2011: Læge Knud Wilson er død, 86 år ]

- INTERVIEW:

Knud Wilson - læge i Strandby. Byen blev ramt af en lungekræft-epidemi pga industriforurening

Den såkaldte Strandby-læge, Knud Wilson, der blev landskendt i 1980′erne, da han afslørede, at en asfaltfabrik forårsagede lungekræft i en lille jysk fiskerby, retter i et debatindlæg hård kritik mod Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen.

Wilson mener, at lægerne i de to foreninger skjuler de reelle årsager til mange kræftdødsfald i befolkningen i Danmark. Disse kræftdødsfald skyldes ikke danskernes livsstil, som rygning og alkohol, men derimod industriel partikelforurening, skriver han i JP:

“Her i landet udvikler årligt ca. 3.500 danskere lungekræft, hvor den industrielle partikelforurening er langt den væsentligste årsag. Dødsfald som følge af lungekræft udvikles ofte mange år efter udsættelsen for partikelforurening. Det er utvivlsomt en væsentlig årsag til, at efterlønsmodtagere lever to år kortere end andre, men kan forekomme raske ved overgang til efterløn.”

Knud Wilson anklager Kræftens Bekæmpelse for at fabrikere propaganda, som har til hensigt at lægge al skyld for kræften på danskernes egen livsstil - især deres rygning. Dette er ikke sandheden, siger han. Han anklager samtidig Lægeforeningen for at udøve censur, så sandheden ikke kommer offentligt frem:   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Slut med at vrisse på bagsiden af EB

28. december, 2010 | EB vris, frihed, politik, public health, sundhed

- FYRING:

Ekstra Bladet smider Klaus K og en håndfuld andre bagside-vrissere på porten i forbindelse med en omlægning af bagsiden.

Det blev meddelt kort før jul i et brev fra chefredaktør Poul Madsen. Se brevet her.

Udover Klaus K forlader fire andre vrissere EB: Jacob Ludvigsen, Jan Cortzen, Karoly Nemeth og Johannes Møllehave, som alle blev hyret som vrissere af den tidligere chefredaktør, Bent Falbert.

Det blev blot til otte kritiske vrisse-artikler fra Klaus K - se dem her.

Jeg har ingen ide om, hvorvidt baggrunden for fyringerne er politisk motiveret, eller om det blot er et udtryk for det kendte fænomen: Her kommer den nye chefredaktør og skal demonstrere, at det ikke længere er hans forgænger, der bestemmer.

Men det er da lidt trist, at kritikken mod det totalitære kontrol- og sundhedsvæsen mister én af sine få højtråbende stemmer i den trykte presse.

Kritikken og debatten må jo så fortsætte med uformindsket styrke her på bloggen - samt på Klaus K blog på facebook og på netavisen 180grader.dk

———————————————

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , ,

Kan man vinde en tabt kamp?

22. december, 2010 | EB vris, debat indlæg, politik, rygning

♦ “Screw down your expectations”, sagde Richard Møller i 1992

♦ Ydmyghed betyder alt i fodbold - og i krigen mod rygning

Fra “Vrisne gamle mænd” - Ekstra Bladet, 22. dec 2010:  [ fuld størrelse ]

- DEBAT-INDLÆG:

Kan man vinde en tabt kamp? En kamp mod en modstander, der er meget større end én selv? Ja, selvfølgelig. Det ved alle danskere - for det viste Richard Møller Nielsen os i 1992, da Danmark blev EM-mestre i fodbold.

Han fremsagde endda sejrs-formlen for den forsamlede verdenspresse med de berømte ord: ”Screw down your expectations”. Først grinede vi af ham og forstod intet. Sikke dog en bonderøv … senere indså vi, at manden er et geni.

Ved vores orkesters julefrokost sidste år mødte vi nogen af spillerne fra det gamle EM-hold, som vi kender, fordi vi har spillet ved en af holdets fester. Her fik vi den detaljerede forklaring på, hvordan det lykkedes at slå de langt dygtigere og bedre trænede modstandere i 1992.

Det var et spørgsmål om forventninger. Den første dag holdet mødtes i Sverige, bad Ricardo spillerne stille sig op i en halvcirkel foran hotellet. Efter et par indledende ord sagde han, at ingen havde nogen forventninger til dem, fordi de var med på et afbud i sidste øjeblik - uden tid til forberedelser. Herefter klingede den fynske dialekt:

”Men hvis I lover mig at kæmpe hårdt og gøre jeres bedste, så bliver I europamestre!”

Spillerne kiggede rundt på hinanden. Tok-tok, manden er gal, tænkte de. Nogen fnisede lidt. Ingen havde regnet med, at de ville score bare ét mål - og slet ikke at gå videre fra 1. runde. Men de lovede at gøre deres bedste. Og som bekendt gik det som Richard Møller havde forudsagt. Alle modstanderne undervurderede Danmark - mere og mere, jo længere de kom i turneringen.   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , ,

Politiken: Censur i debat om passiv rygning

14. december, 2010 | anti-tobak, censur, debatindlæg afviste, gæsteskribent, passiv rygning, rygeforbud

Alle kritiske debat-svar på fejlagtige anti-ryge artikler afvises

♦ Har avisen rejst en Berlinmur i kampen for et røgfrit samfund?

180grader: Censur på Politiken: En virtuel Berlinmur er rejst

- DEBAT OG CENSUR:

Har Danmarks største debatavis, Politiken rejst en virtuel Berlinmur ud mod omverdenen i kampen for et røgfrit samfund? Det ser sådan ud. Det er for tiden ikke muligt at få offentliggjort debatindlæg med rettelser af konkrete fejl i Politiken-artikler, hvis ikke indlægget er i overensstemmelse med statens officielle anti-ryge konsensus.

Der er i realiteten tale om censur.

Emnet er blevet aktuelt igen, efter at Klaus K blog for syvende gang siden maj 2009 (I) har fået afvist et debatindlæg i Politiken, som er et svar på en ukorrekt artikel i bladet. Det afviste debatindlæg er skrevet af miljøbiolog Niels Ipsen og researcher Klaus Kjellerup, redaktør af Klaus K blog.

Den ukorrekte artikel: Passiv rygning skader, Haarder blev bragt i Politiken 13. november, skrevet af Politikens sundhedsekspert, overlæge Bente Klarlund Pedersen, medlem af forebyggelseskommissionen. Artiklen rummer så mange vildledende oplysninger, at rettelserne er nødvendige af hensyn til offentligheden, som man må gå ud fra tror på, hvad en ekspert som Bente Klarlund skriver.

Artiklens baggrund er sundhedsminister Bertel Haarders udtalelse på rygelovs-høringen i oktober om, at han ikke anser passiv rygning for at udgøre nogen seriøs sundhedsfare - Haarder forklarede, at han er “non-believer” af teorien om passiv rygning. Dette fik både medierne og anti-rygelobbyen til at stejle og korrigere Haarder (II) - men pudsigt nok ikke dagbladet Politiken. Det skete først, da Bente Klarlund skrev den vildledende artikel en måned senere.

Da det har vist sig umuligt at komme til at besvare fejlene i Bente Klarlunds artikel i Politiken, bringes svaret herunder:    Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Sundheds-kampagner slår dig ihjel …

4. december, 2010 | EB vris, debat indlæg, frihed, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed

♦ Nocebo-effekten: Negative forventninger kan dræbe

Når staten vil “forebygge” folket, gør man dem syge

Fra “Vrisne gamle mænd” - Ekstra Bladet, 4. dec 2010:  [ fuld størrelse ]

- DEBAT-INDLÆG:

- Medierne er blevet forudsigelige og ens de sidste par år - og så er der færre, der køber dem. Derfor gør de sig endnu mere forudsigelige for at holde på de sidste læsere … og så sælger de endnu færre. Det er en ond spiral.

Men når natten er mørkest, begynder lyset at kigge frem - og pludselig så jeg en oplivende avisnyhed torsdag, som fik mit hjerte til at banke af spænding og håb.

Den stod ikke på forsiden - den var gemt på side 37 i dagbladet Børsen. Der stod: ”Danske mænd bliver tungere” i overskriften.

Øhh, hvor spændende er det? Er de ikke bare blevet tykke? Jo - men det interessante var interviewet med fomanden for Folketingets sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard (V). Han sagde, at politikerne er ved at opgive at ”forebygge” danskerne til at blive mere sunde. For det hjælper ikke. Sundheds-forebyggelse virker modsat.

Nemlig: Folk gør hvad de vil. Der er selvfølgelig altid nogen morakkere, der fiser rundt med skridttæller, hårbånd & vandflaske, når sundhedsstyrelsen siger de skal. Det er deres valg - men det store flertal gider ikke høre på sundhedsvrøvl, uanset hvor meget, der væltes ud. Vi bestemmer selv over vores krop … Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , ,

Vejen til helvede: “De andres liv …”

17. november, 2010 | EB vris, censur, debat indlæg, frihed, politik

♦  Tysk TV-station i chok: Danmark er blevet det nye DDR

♦  Er vi blevet en nation af små stikkere? En stasi-stat?

Fra “Vrisne gamle mænd” - Ekstra Bladet, 17. nov 2010:  [ fuld størrelse ]

- DEBAT INDLÆG:

Jeg elsker mit land. Jeg er vild med danskerne & deres humor, og jeg elsker vores sjove sprog. Som mange andre danskere elsker jeg også, når folk fra andre lande taler om os. Jeg sluger alt, jeg hører andre folk sige, når bare det handler om os. Med andre ord: Jeg er en national-egoist, ligesom de fleste andre.

Men: Sidste gang jeg hørte Danmark omtalt i udenlandske medier, blev jeg trist og forfærdet i mit hjerte. Jeg taler ikke om vores ”menneskesyn overfor de fremmede”. Jeg taler om det, vi gør ved os selv.

I sidste uge sendte den tyske TV-station ZDF et uhyggeligt indslag om Danmark med titlen ”De andres liv”, som var et vink med en vognstang til alle frihedselskende danskere.   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , ,

Professor: Vores anti-røg kampagner er fup

2. november, 2010 | anti-tobak, manipulation, passiv rygning, politik, public health, videnskab

“Vi bedrager folket helt bevidst. Hvor langt skal vi køre den?”

Fordømmer brug af ”bad science” om passiv rygning

180grader.dk: Professor fordømmer “bad science” om passiv rygning

Bad science in a good cause is just bad science, video-interview

- ADVARSEL FRA EN INSIDER:

Den skotske professor John B. Davies, leder af psykologi-centeret på Strathclyde University i Skotland, har meddelt offentligheden, at han tager afstand fra UK-regeringernes anti-tobaks kampagner i England og Skotland, som han selv har rådgivet om i den skotske regerings sundhedskommission, Health Scotland’s Qualitative Bar Study on Smokefree Legislation.

”Hvor langt skal vi køre den? Hvornår skal vi begynde at sige, at vi bevidst præsenterer informationer på en vildledende måde for at få folk til at ændre adfærd? Hvornår begynder det at blive uacceptabelt?” spørger John B. Davies i et video interview på Film Exchange on Alcohol & Drugs.

I en usædvanlig hård kritik af kampagnerne mod rygning trækker prof. Davies linier til Tyskland under krigen:

”Jeg begynder at kunne se gaskamre forude. Det virker måske latterligt, men hvis en regering bevidst producerer kampagner, der er bedrag, og som har til hensigt at bedrage folk for at producere en ønsket forandring, så står vi med et meget vanskeligt problem,” siger han

John B. Davies rejser specielt et advarselssflag imod myndighedernes brug af ”bad science” om passiv rygning - dvs. brugen af en falsk risiko ved passiv rygning som argument i de “sociale markedsføringskampagner” for at få folk til at ryge mindre.

”Dårlig videnskab i en god sags tjeneste er altid dårlig videnskab,” siger han.

Han  kritiserer også skarpt myndighedernes stigende tendens til at definere rygning som en sygdom. Læs dette oversatte referat af video-interviewet herunder:   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , ,

Skraldemand fyret: Tog imod to øl

1. november, 2010 | EB vris, debat indlæg, politik, public health, sundhed, videnskab

♦ Sundheds-regel helvede & nultolerance ødelægger Danmark

Fra “Vrisne gamle mænd”, Ekstra Bladet, 1. nov 2010:  [ Fuld størrelse ]

180grader.dk: Sundhedsregel-helvede og nultolerance i dansk erhvervsliv

- DEBAT INDLÆG:

I min iver efter at indfri min redaktør Falbert’s ønske om at læse et indlæg fra min hånd, som ikke handler om rygeloven, er jeg faldet over en skandaløs sag fra det såkaldte Udkants-Danmark:

Den drejer sig om en skraldemand fra Djursland, der er blevet fyret efter 18 års trofast tjeneste, fordi han tog imod to øl fra en tilfreds borger, der havde stillet dem til ham ved affaldssækken.

Skraldemanden, Jørgen Mogensen, havde ikke drukket øllet - han bryder sig faktisk slet ikke om alkohol. De to dåser stod stadig i skraldevognens skab, hvor han havde glemt alt om dem, da hans arbejdsgiver MiljøTeam A/S uheldigvis valgte at vise netop Mogensens vogn frem for nogle fine, svenske gæster.

Stor var skandalen og de rullende øjne, da chefen åbnede skabet - og tilstedeværelsen af de to farlige dåser åbenbaredes for de svenske gæster. ”Det er fyringsgrund,” erklærede chefen prompte med henvisning til alkoholpolitikken hos MiljøTeam, og Mogensen blev bortvist. Fyret uden varsel.   Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

En modig mand siger sandheden

16. oktober, 2010 | EB vris, frihed, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed

♦ Bertel Haarder sagde de forbudte ord om passiv rygning:

♦ Jeg tror ikke det er farligt. Jeg er en “non-believer” …

Fra Ekstra Bladets “Vrisne gamle mænd” 16. okt 2010:  [Fuld størrelse]

180grader.dk: Bertel Haarder vs sundhedsmafiaen: En modig mand siger sandheden

- Det er umuligt for mig at vrisse uden at gøre reklame for min nye penneven, sundhedsminister Bertel Haarder.

Lad os straks komme til sagen: Bertel Haarder er et mandfolk. Som et fyrtårn rager han op, og vi kan alle kan lære noget af ham. Hvorfor?

Jo - den 11. okt var der høring om rygeloven, og Bertel Haarder var vært. Programmet var lavet af sundhedsstyrelsen, så det tilstedeværende publikum var tvangsindlagt til at lytte i timevis til sundhedsfolkets klynk over den farlige passiv rygning - og over de dumme rygere med deres onde cigaretrøg, som lavede ”tobaksforurenet luft”, så de stakkels sundhedsfolk ikke kunne få vejret.

Der er kun ét at gøre, messede de allesammen: Flere forbud, flere forbud. Det var som at være til et vækkelsesmøde.   Læs videre …

Bookmark and Share

4 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , ,

Ny undersøgelse frikender passiv rygning

14. oktober, 2010 | anti-tobak, passiv rygning, politik, public health, rygning, sundhed, videnskab

♦ Til gengæld stor kræft-risiko ved farlige stoffer i arbejdsmiljøet

♦ Forsker: Passiv rygning har ingen betydning i lungekræft

180grader.dk: Forskere kommer Haarder til hjælp: Nyt studie frikender passiv rygning

- NY UNDERSØGELSE & INTERVIEW

Endnu en epidemiologisk undersøgelse (1) føjer sig ind i rækken af undersøgelser, der ikke fandt nogen sammenhæng mellem passiv rygning og lungekræft. Denne gang fra Canadian Cancer Society i Toronto.

Til gengæld fandt forskerne en stor forøget risiko for lungekræft i personer, der har været udsat for farlige stoffer i arbejdsmiljøet - fx. ved svejsearbejde, maling, brug af fortyndere og opløsningsmidler samt udsættelse for dieseludstødning, sod og røg fra andre kilder end tobak.

Forskerholdet, anført af Darren Brenner fra Toronto University interviewede 445 lungekræft-patienter, heraf 156 aldrig rygere, der fik konstateret kræft i Toronto området i perioden 1997 - 2002, før der blev indført rygeforbud på arbejdspladserne. Patienterne blev spurgt om deres livsstil, familieforhold og arbejdsforhold, og forskerne sammenlignede herefter med en tilsvarende gruppe personer uden kræft. De havde særlig fokus på lungekræftrisikoen i aldrig-rygerne.

Resultaterne viser 60% forøget risiko for lungekræft i totalgruppen ved udsættelse for farlige arbejdsrelaterede stoffer, og 110% højere risiko for aldrig rygerne. Forskerne fandt endda en særlig høj øget kræftrisiko ved specifik udsættelse for opløsningsmidler, svejsearbejde, dieseludstødning, sod og røg på 70% i totalgruppen - mens den del af aldrig-rygergruppen, der havde været udsat for disse stoffer, havde mere end 200% højere kræftrisiko.

Der var imidlertid ingen kræftrisiko fra passiv rygning i nogen af grupperne i undersøgelsen - hverken ved passiv rygning i hjemmet eller på arbejdspladsen.    Læs videre …

Bookmark and Share

11 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

Hold kæft og lad folket være i fred !

1. oktober, 2010 | EB vris, debat indlæg, politik, public health, sundhed

♦ Forebyggelses-industrien gør raske danskere syge:

♦ Brugte 22 millioner på at øge sygefraværet

Debatindlæg fra Ekstra Bladets bagside: Vrisne gamle mænd, 1. okt 2010

- Af Klaus K, journalist & sangskriver

Mit sidste vris 13. sep affødte en kommentar fra sundhedsminister Bertel Haarder, som viser hvorfor både økonomi og humør kører dårligt i Danmark.

Det handlede om den russiske finansminister Kudrin, som opfordrede folk til at ryge, drikke og lave flere børn. Det gjorde han for at få gang i forbrugsfesten, fødselstallet og den økonomiske vækst i Rusland. Mere fest og flere børn - det er vejen ud af krisen, sagde han.

Dette smukke og poetiske budskab, der løftede sig som en fri fugl imod himlen og indgød håb i alle, blev imidlertid straks nedskudt af Haarder. For 117. gang skulle vi have den moralske bandbulle imod rygning: ”Det bliver en kort fest. Rygere korter gennemsnitligt 8-10 år af deres egne liv.”

Og så stopper ploven brat. Er det kun mig, der er fodslæbende træt af at blive sygeliggjort sådan? Ville det ikke være skønt, hvis sundhedsministeren bidrog med noget positivt og originalt? Fx. at hans eget helbred er på toppen, fordi han hver dag drikker et glas af sin egen morgenurin?    Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , ,

Kære borgere: Ryg, drik og lav flere børn!

13. september, 2010 | EB vris, debat indlæg, frihed, politik, public health, rygning, sundhed

Ruslands finansminister viser vejen ud af krisen

Danske politikere sætter alt i stå med puritansk formynderi

Debatindlæg fra Ekstra Bladets bagside: Vrisne gamle mænd, 13. sep 2010:

- Af Klaus K, journalist & sangskriver

Det er efterhånden sjældent, man hører politikere sige noget fornuftigt. Deres rådgivere har ellers fortalt dem, at de skal sige en masse, vælgerne gerne vil høre.

Desværre aner de ikke, hvad vi ”gerne vil høre”, for både politikere & rådgivere lever deres daglige liv langt fra os. De er helt isolerede fra virkeligheden, og deres viden om vores liv har de fra et excel-ark.

Derfor må det anerkendes, når en politiker siger noget fornuftigt. Det skete for nylig, da den russiske finansminister, professor i økonomi, Alexei Kudrin sagde ordene:

”Kære borgere. Ryg og drik noget mere - det gavner vores statskasse …” Læs videre …

Bookmark and Share

8 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , ,

Rygeforbud dræber “The British Pub”

13. september, 2010 | anti-tobak, frihed, politik, rygeforbud, rygning

♦ 8.000 pubber lukket i England, Irland & Skotland

Rygeforbud er hovedårsagen, siger rapport

Se også 180grader: Rapport: Nedturen for “den britiske pub” skyldes rygeforbud

- RAPPORT

Indførslen af rygeforbud i England, Skotland og Irland bærer hovedansvaret for den konkursbølge, der har lukket mange tusinde pubber og barer på den anden side af Nordsøen de sidste 3-5 år.

Det viser en ny konsulentrapport fra London-virksomheden CR-Consulting, lavet for den engelske sammenslutning af pub-ejere og privatpersoner, “Save Our Pubs & Clubs Campaign”.

Ifølge den engelske serveringsbranches medie Morning Advertiser er rapporten “shock proof” på, at rygeforbuddet i England er den vigtigste årsag til de mange pub-lukninger.

Siden det engelske rygeforbud i 2007 er mellem 40 og 50 pubber lukket om ugen, hvilket ifølge rapporten har bragt det foreløbige antal pub-lukninger i England op på 5.500 siden rygeforbuddet. De tilsvarende tal i Irland er 1500 pub-lukninger, og i Skotland 750 lukninger.

“Resultaterne viser en tæt statistisk sammenhæng mellem indførsel af rygeforbud og acceleration i lukningen af britiske og irske pubber,” hedder det i rapporten.  Læs videre …

Bookmark and Share

1 kommentar

Tags: , , , , , , , ,

Eksplosion i rygning blandt unge piger

19. august, 2010 | anti-tobak, frihed, politik, public health, rygeforbud, rygning

Har rygeloven skabt en helt ny storryger-generation?

♦ 15-årige piger der ryger dagligt stiger 112% efter forbud

Sundhedsstyrelsen: Det er mærkeligt …

Se også 180grader: Har rygeloven kickstartet en ny storryger-generation?

- UFORUDSETE FORBUDS-KONSEKVENSER:

Så er det også officielt i Danmark: Antallet af unge kvindelige rygere er eksploderet. Ifølge sundhedsstyrelsens nye undersøgelse af de unges livsstil ryger flere end dobbelt så mange 15 årige piger i dag - i forhold til perioden før rygeloven i 2007.

Idag ryger 112% flere 15-årige piger end året før rygeloven gik i kraft. Tallene bekræfter, at myndighedernes anti-ryge kampagne og rygeloven virker stik imod hensigten - især når det gælder de unge.

Ialt 17% af de 15-årige danske piger ryger nu dagligt - og hele 36% angiver at være rygere. Året før rygeloven - i 2006 - røg kun 8% af de danske piger dagligt, og 25% angav at være rygere.

Figur 5.3 fra undersøgelsen: Piger 13-15 år, der ryger dagligt

Som det fremgår af grafikken er antallet af rygende piger faldet støt siden år 2000 - lige frem til året før rygeforbuddet (2006), hvor 8% af de 15-årige piger angiver af være dagligrygere. Året efter (2008) stiger tallet til mere end det dobbelte, 17% - det højeste antal siden år 2000. Det er en stigning på 112% efter rygeloven. Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , ,

Århundredets svindelnummer … ?

4. august, 2010 | EB vris, debat indlæg, frihed, manipulation, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, videnskab

WHO har skabt stor frygt med tyk propaganda - men:

Videnskaben har ikke noget bevis mod passiv rygning

Fra Ekstra Bladets bagside: “Vrisne gamle mænd” - 4. august 2010:

Af Klaus K, sangskriver

- Tak fordi jeg må vrisse med de kloge, gamle mænd.

Jeg vrisser ad rygeloven. Det er en stenalder-lov, som flertallet kun accepterer, fordi de ikke ryger. Rygerne derimod - de sande rygere - de hader rygeloven. De ser den som et overgreb mod et mindretal.

Det er helt rimeligt, at folk kan være fri for røg, hvis de vil. Men skal det foregå i alle offentlige rum? Skal rygerne ikke have plads? Hvorfor skal de stå ude i dårligt vejr, hvis de vil ryge? Hvad er ideen med, at 25% af folket ikke må benytte 25% af serveringsstederne på en måde, ejerne accepterer? Hvis rygning nu er noget, de glædes ved?

Det skyldes, at World Health Organization (WHO) og andre sundhedsmyndigheder har bildt os ind, at tobaksrøg er farligt for ikke-rygere - den såkaldte passiv rygning. Man har med tyk propaganda skabt en religiøs konsensus: Passiv rygning er farligt. Medicinalbranchen hyler med for at sælge deres nikotin-præparater.

Det er imidlertid løgn. Og vi kommer ikke videre, før vi afmonterer løgnen: Passiv rygning udgør ingen sundhedsfare. Det er århundredets svindelnummer - konstrueret af forbudsgenerationen i sundhedsvæsenet for at opnå rygeforbud - og derved tvinge rygerne til rygestop.   Læs videre …

Bookmark and Share

5 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , ,

Fransk top-ekspert: Rygelov hviler på en løgn

4. juni, 2010 | anti-tobak, censur, manipulation, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed, videnskab

♦ Man har skabt frygt uden indhold, siger lungemedicin professor

♦ Franske aviser: “Chock-interview: Er passiv rygning ufarligt?”

180grader: Fransk top-ekspert tager bladet fra munden: Rygelov bygger på en løgn

- URO OM PASSIV RYGNING I FRANKRIG

Professor Philippe Even, ex præsident for Necker Institut: Beviset mod passiv rygning er ikke-eksisterende

Endnu engang har en verdenskendt fransk ekspert skabt røre i de franske medier med en række udtalelser om, at passiv rygning er uden betydning for folkesundheden, og at rygelovene ”bygger på en løgn”.

Det er den netop afgåede præsident for det velrenommerede Necker Institut i Paris, professor i lungemedicin Philippe Even, som i et interview i avisen Le Parisien går i rette med sine tidligere medarbejdere i sundhedsmyndighederne.

I interviewet, som blev citeret i andre franske medier i denne uge, anklager Philippe Even myndighederne for at have blæst en ikke-eksisterende risiko ved passiv rygning, som i værste fald er ubetydelig, op på et helt urealistisk niveau:

”Der er ingen beviser for sundhedsfare ved passiv rygning. Man har skabt en frygt, som er helt uden indhold,” siger Philippe Even til Le Parisien, som kalder interviewet et ”chock-interview”. Professor Even siger videre, at faren ved passiv rygning er konstrueret af anti-tobakslobbyen for at forsøge at bringe antallet af rygere ned ved hjælp af ”socialt pres”.

“Meningen med at dæmpe tobaksrygningen kan være nok så god, men det er en dårlig ide at lovgive på en løgn,” siger han. ”Og det værste er, at rygeloven virker ikke: Siden loven gik i kraft, er cigaretsalget steget.”   Læs videre …

Bookmark and Share

3 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , ,

Ryge-krig: Underholdning eller propaganda?

31. maj, 2010 | anti-tobak, manipulation, politik, public health, rygning, sundhed

♦ Sundhedsstyrelsen, Bertel Haarder & EU slår til igen:

♦ Tre ryge-undersøgelser - tre helt forskellige resultater

Læs også 180grader.dk: Ryge-krig: Underholdning eller propaganda?

- Trods rygeforbud og dyre kampagner for at nedbringe tobaksrygningen blandt danskerne kører det ikke for regeringen i krigen mod de danske rygere for tiden. Op til weekenden 28.-29. maj offentliggjorde sundhedsstyrelsen og analysebureauet Userneeds endnu en stor ryge-undersøgelse, der for Gud ved hvilken gang påstår, at der er færre danske rygere end nogensinde -  nu kun 26% rygere, hævder de - heraf 21% dagligrygere.

Det er imidlertid kun fem måneder siden, i december 2009, at den sidste ryge-undersøgelse fra sundhedsstyrelsen & Userneeds fastslog, at der kun var 23% danske rygere - også dengang ”færre end nogensinde”. Den undersøgelse blev dog dømt ude pga. åbenlys manipulation - bl.a. her på bloggen.

Derfor siger sundhedsstyrelsen nu, at der er ”færre danske rygere end nogensinde” i forhold til 2008 - altså for to år siden - hvor analysebureauet TNS-Gallup målte 28% danske rygere.

Som en ekstra skovlfuld salt i såret offentliggjorde EU-kommissionen så i weekenden en EU-barometer undersøgelse af rygningen i samtlige EU-lande, foretaget af netop TNS-Gallup, som viser 29% danske rygere. Dette sætter os ifølge undersøgelsen præcis på gennemsnittet i EU. Se de danske tal.

Er du forvirret? Lad være med det. Sådan er spørgeundersøgelser om rygning og andre livsstilsrelaterede emner for tiden - de ligner i bedste fald god underholdning. Til gengæld ligner de aldrig sandheden.  Læs videre …

Bookmark and Share

29 kommentarer

Tags: , , , , , , , , ,

Kan velfærdsstaten overleve uden rygning?

7. april, 2010 | gæsteskribent, politik, public health, rygning, sundhed, videnskab, økonomi

♦ Rygere subsidierer samfundets ikke-rygere med 60 mia årligt

♦ En afskaffelse af rygningen vil være hård kost for statskassen

Læs også 180grader: Kan velfærdsstaten overleve uden rygning?

- Af Carsten West, cand.polit. og Klaus Kjellerup, researcher

BEREGNING & ANALYSE:

Myndighederne hævder ofte, at rygerne koster samfundet penge (1). Det gælder både Sundhedsministeriet, sundhedsstyrelsen, forebyggelseskommisionen og andre statslige styrelser. Formålet med denne information synes at være at skabe stemning for at sætte tobaksafgifterne yderligere op.

Myndighederne puster dermed til tidens mobning af rygerne: Ikke kun lugter rygere dårligt - de koster også samfundet penge.

Det er imidlertid ikke korrekt. Tværtimod - det forholder sig omvendt: Rygere bidrager netto til samfundets ikke-rygere med store mia beløb. Vores enkle husmandsberegning herunder viser ca. 60 mia kroner årligt.

Og selv om rygerne i en periode skulle koste velfærdsstaten ekstra i sundhedsudgifter og sygedage, som myndighederne hævder - så er disse udgifter småpenge i forhold til rygernes bidrag via tobaksafgiften og de besparelser, rygerne yder stat og pensionskasser ved deres gennemsnitlige kortere levetid end ikke-rygerne.

Beregningen hviler på statens og sundhedsmyndighedernes estimat, at rygere gennemsnitligt har ca. 10 færre leveår end ikke-rygere (2). Spørgsmålet i dette lys er imidlertid ikke, om rygerne koster samfundet penge - men snarere: Kan velfærdsstaten overleve uden rygerne? Læs videre …

Bookmark and Share

13 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , ,

Polen afviser EU-krav om rygeforbud

5. april, 2010 | frihed, manipulation, passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, rygning, sundhed

♦ WHO & EU i chok: Polen vedtager mild rygelov som Tjekkiet

♦ Frihedens demokratiske vinde blæser nu fra Østeuropa

Fra 180grader.dk: Endnu et østland afviser EU-krav om rygeforbud: Polen

Fire EU-lande har liberaliseret deres rygelove i 2009

- Er den magtfulde europæiske forbudslobby stødt på grund i Østeuropa?  Endnu et tidligere kommunistisk EU-land har valgt at trodse sundhedsbureaukraterne i WHO og EU, og har nægtet at indføre rygeforbud i offentligt rum.

Lige før påske nedstemte den polske regering et forslag om rygeforbud i Polen, magen til det, vi kender i Danmark og andre ”gamle” EU-lande. Polen følger dermed i hælene på nabolandet Tjekkiet, som netop har givet WHO fingeren og har indført deres egen frivillige rygelov, hvor det eneste krav er tydelig skiltning.

I stedet for rygeforbud vedtog det polske parlament, Sejm, med stort flertal 217-165 en meget mild rygelov, som i realiteten lader det være op til de enkelte aktører i serveringsbranchen at bestemme omfanget af røgfrie rum. Alle barer og restauranter under 100 m2 er fritstillede for krav, mens ejere af større steder, der består af flere rum, selv kan bestemme hvilke rum, der skal være røgfrie.

Samtidig indføres der ryge-restriktioner på polske skoler, universiteter, hospitaler og andre arbejdspladser - men alle steder tillader loven lempelige regler for rygere med muligheder for rygerum og rygeområder, sådan at der er plads til både rygere og ikke-rygere.  Læs videre …

Bookmark and Share

Ingen kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , ,

Tjekkiet: En frivillig & demokratisk rygelov

22. marts, 2010 | frihed, passiv rygning, public health, rygeforbud, rygning

Tjekkiske politikere afviste WHO og EU krav om rygeforbud

Fra netavisen 180grader: Tjekkiet: En frivillig & demokratisk rygelov

- I det tidligere kommunistiske land, Tjekkiet har man løst sundhedsmyndighedernes krav om rygeforbud på en mere fri og demokratisk vis, end det er sket i Danmark og mange andre EU-lande: Man har helt undgået at lave forbud - og har i stedet ladet restauratørerne bestemme selv, om de vil være røgfrie eller ej.

Resultatet er, at lidt over halvdelen af serveringsstederne i Prag nu bliver frivilligt røgfrie - herunder mange af de dyre restauranter. Et stort mindretal af cafeer og restauranter vil imidlertid fortsat tillade rygning, når den nye tjekkiske rygelov træder i kraft i juli 2010 - og en del steder vil også have kombinerede røgfri / ryge-områder.

På denne enkle måde tilgodeses alle borgernes frie valg - og den tjekkiske serveringsbranche undgår, at de rygende kunder smides på gaden til skade for omsætningen, som man har set i mange lande med rygeforbud, især England, Skotland & Irland, men også til en vis grad i Danmark. Endvidere undgås de praktiske problemer med cigaretskod & skænderier om udendørs rygning. Det eneste krav til de tjekkiske restauratører er tydelig skiltning, så ingen er i tvivl om, hvad de går ind til.  Læs videre …

Bookmark and Share

3 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , , , ,

Forskere: Rygelov virker imod hensigten

7. marts, 2010 | passiv rygning, politik, public health, rygeforbud, sundhed, videnskab, økonomi

♦ Rygeforbud sender rygerne hjem Børn under 13 får mere røg

♦ Både rygere & ikke-rygere forlader serveringssteder efter forbud

Læs også Forskere: Rygelov virker imod hensigten, 180grader.dk

-- UTILSIGTEDE KONSEKVENSER:

Endnu engang må politikerne sætte forventningerne til rygeloven ned: Loven giver ikke færre dødsfald. Der opstår ikke færre sygdomme. Der bliver heller ikke færre rygere - og nu viser en stor, utraditionel undersøgelse, at rygeloven har nogle helt overraskende negative konsekvenser:

Både rygere og ikke-rygere forlader restauranter og cafeer i stort antal efter et rygeforbud - til stor skade for den branche. Samtidig bliver børn under 13 år gennemsnitligt udsat for mere røg end de gjorde før rygeloven. Rygeloven reducerer nemlig ikke røgen - den flytter den bare - sammen med rygerne. Fra arbejdspladserne og cafeerne - til hjemmet og børnene.

Det fremgår af undersøgelsen The Effect of Bans and Taxes on Passive Smoking [1] fra 2009 af forskerne Jerome Adda & Francesca Cornaglia fra London School of Economics. I undersøgelsen viser de, at rygelovene i USA har fået rygerne til at skære hårdt ned på tidsforbruget på serveringssteder, indkøbssteder, kulturtilbud og rejser. I stedet tilbringer rygerne efter et forbud gennemsnitligt 98 minutter ekstra pr dag i hjemmet, hvor rygning er tilladt.

Undersøgelsen viser et samfund i opbrud og forandring efter et rygeforbud - og der er god grund til at antage, at forholdene er de samme i Danmark: Rygerne flytter fra offentligt rum til privatrum - og røgen følger naturligvis med. Udover de negative konsekvenser på restaurationsbranchen og detailhandelen får denne ”folkevandring” fra det offentlige “udeliv” også det absurde resultat, at 8-12 årige børn gennemsnitligt får mere røg i blodet, end før rygeloven.   Læs videre …

Bookmark and Share

13 kommentarer

Tags: , , , , , , , , , , , ,

Klaus K
- journalist og sangskriver i
Danser med Drenge

Kommentarer?
Skriv i blog'en eller i FORUM

Følg Klaus K på andre medier:
Facebook

180 grader

Søg

Arkiv

Tidl artikler